HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen

More documents

Recommendations

Info

SKOLE - SKOLING OG UDDANNELSE Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet ”Offentligheden er troløs og inkonsekvent”. Sådan beskrev Per Fibæk Laursen den omverden, der hele tiden stiller krav til samfundets institutioner vedrørende form, indhold og produkt. Velfærdssamfundets borgere har komplekse og skiftende forventninger til den offentlige sektor – bl.a. skolen. Skolen skal derfor som den, der besidder den professionelle viden, løbende fortælle offentligheden om skolens reelle forhold. Opfattelsen af dens virke kan ellers let komme til at bygge på forkerte oplysninger, der er blevet til halve sandheder. Politikerne går i disse år meget op i at øge fagligheden på trods af, at en undersøgelse netop har vist, at mange forældre vægter børnenes sociale trivsel højere end fagligheden. Mange års satsning på at opnå opstillede mål har vist, at skolen er rigtig god til dette, når det M 52 drejer sig om dens kerneopgaver. Således er det lykkedes at gøre gymnasieuddannelse mindre afhængig af social arv, at minimere mobning betydeligt og at forbedre elevernes læsefærdighed væsentligt. Skolen kan derimod ikke opnå gode resultater på områder, der ikke er dens kernefunktioner. Den kan ikke skabe lighed i samfundet, skaffe børnene et godt helbred og hindre, at de stifter gæld. Den slags opgaver kan skolen ikke løse, og den skal ikke påtage sig dem. Skolens undervisning skal lære børnene nogle måder at løse disse problemer på, og så overlade det til børn og forældre at bruge denne viden. Det gælder således også for tidens megen snak om børns overvægt. SKOLEN MÅ VÆRE AUTENTISK For at have gennemslagskraft må lærerne være autentiske. En autentisk lærer kendetegnes ved, at hun ved, hvad hun vil, viser respekt for børnene, er engageret, samarbejder intensivt, realiserer sine intentioner, tydeliggør sit budskab og hele tiden udvikler sig professionelt. På samme måde må skolen som helhed være autentisk, for at dens opgave skal lykkes. Dette kræver en fælles afklaring af skolens mål, opslutning om disse fra alle, en klar pædagogisk ledelse, kollegialt fællesskab (teamsamarbejde), mulighed for specialisering og frihed til udvikling. SKOLENS KERNEOPGAVER Skolens kerneopgaver består i at lære eleverne at forstå vores kultur og dens udtryksformer, at have overblik over almindelige grundbegreber, at formidle færdigheder, der sætter eleverne i stand til aktiv deltagelse, og at opdrage til aktive medborgere i et demokrati. Disse opgaver skal skolen påtage sig at løse, og den skal sige fra over for de opgaver, der ikke er skolens. Og ærlig talt: Hvorfor skal skolebørnene dog vide, hvor Nakskov ligger, hvis de har fået en grundlæggende viden, der sætter dem i stand til at finde ud af det, når og hvis behovet bliver aktuelt? Ref. Henny Janum Omkring 1.700 lærere og 300 pædagoger fyldte Aalborghallens store sal
KOMPETENCEUDVIKLING - ET HUMANISTISK RESSOURCEPERSPEKTIV Stefan Hermann, chefkonsulent i Undervisningsministeriet ”De ord, vi bruger i beskrivelsen af noget, får stor værdi for indholdet,” påpegede Stefan Hermann. Ordene kompetence og kompetenceudvikling er i en del år blevet brugt meget i alle sammenhænge. Brugen af disse ord og begreber er blevet anvendt så meget, fordi de har skullet og fremdeles skal besvare nogle problemstillinger. Hvorfor er de ord så bedre til at beskrive og besvare et pædagogisk problem end andre ord? Det skyldes, at kompetence har følgende betydninger: Kompetence er viden på forskellige måder og områder, og den giver forpligtelse til handling som noget dynamisk. Kompetence er noget, man har, og noget man gør til forskel fra kundskaber og færdigheder. Men der er ingen præcise målestokke vedrørende kompetencer. Kompetencebegrebet opstår i forbindelse med velfærdssamfundets problemer med at ændre på muligheden for at overleve i det globale videnssamfund. Det hele menneskes muligheder skal udvikles og udnyttes, da intellektuel viden ikke alene kan bære udviklingen videre frem. Det er ikke kun undervisningstiden, der udvikler børnenes potentiale. Kompetencer udvikles i hele læringsmiljøet. Det sker også i frikvarterer, i fritiden og alle steder. Enhver person er en livslang lærling. Intet er sandt eller falsk. Tingene ændrer sig med den udvikling, der foregår gennem de ting, man oplever i livet. Det humanistiske ressourceperspektiv bygger på en ny faglighed, der slår bro over kompetenceudvikling og den ”gamle” færdighedsfaglighed. Når der i dag tales om faglighed, er det således ikke den samme faglighed, som var i højsædet for år tilbage. Den nye faglighed udvikles til færdigheder og kundskaber i langt bredere forstand ved at indgå i det hele menneskes kunnen og muligheder på mange andre områder end den målbare faglighed. UDVIKLING AF SOCIALE KOMPETENCER Der opstår også problemer i forlængelse af kompetenceudviklingen i samfundet. Et eksempel på dette er individualismen. Da kompetencer er noget, hver enkelt har inden i sig – og som skal udvikles ved, at der sættes fokus på hvert enkelt individ – får individet også den opfattelse, at det selv er vigtigst af alt. Måske kan det medvirke til en yderligere forskelliggørelse af børnenes muligheder i samfundet, hvilket nok ikke er et gode. Der må således arbejdes meget med at udvikle børns sociale kompetencer. Men hvor langt kan man så gå med at udvikle børns almene kompetencer, før der bliver tale om ”humanistisk totalisering”? Opstår der en ”skjult læreplan”, der fremmer det, der gavner middelklassen? Skolen og skoleverdenen skal turde definere sine begrænsningsprincipper ved fx at behandle børn forskelligt, fordi de har forskellige kompetencer og skal udvikle sig forskelligt for at kunne klare fremtidens verden. ”Det hele barns” udvikling drejer sig faktisk om benhård nationaløkonomi. Derfor tales der i højere grad end i 90’erne om faglig kompetence. Talentbegrebet indgår også i den pædagogiske debat i disse år. Skal der satses på børns forskellige talenter og udvikling af disse – og skal udviklingen af områder, hvor et barn er talentløs, droppes? Ref. Henny Janum Skolekonsulent Jan Ole Mortensen styrede dagens mange indslag M 53
Page 1 and 2: HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? Tekst
Page 3: ROS TIL FOLKE- SKOLEN FRA OECD Henr
Page 7 and 8: FAMILIEN I FREMTIDENS SAMFUND - FOR
Page 9 and 10: Lærer Arnt Johansen, Vester Marien
Page 11 and 12: SOCIOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ SKOLE
Page 13 and 14: den var forbudt i timerne hos dem.
Page 15 and 16: Basim Osmans udsagn om at tale forb
Page 17 and 18: Dette gamle billede af industrisamf
Page 19 and 20: MORALSKE GRUNDVÆRDIER ”At opdrag

HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?