HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen
HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen
HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lærer Arnt Johansen, Vester Mariendal Skole (tv), er med for sidste gang. Han er<br />
pensionist næste år<br />
skaber i en helt ny dimension.<br />
En undersøgelse viser, at<br />
egoismen ikke er i fremmarch.<br />
Det egoistiske har bare fået lov<br />
til at fylde mere. Et normskred<br />
har støttet den udvikling så<br />
noget, man tog afstand fra tidligere,<br />
nu er ok.<br />
Mennesket forventer selv at<br />
kunne vælge de sammenhænge,<br />
det ønsker at deltage i. Det er en<br />
individualisme, der henter sin<br />
inspiration i familie og venner<br />
eller i verden udenom. I modsætning<br />
til tidligere inspireres mennesker<br />
mindre af institutioner<br />
som kirken, skolen og politiske<br />
partier.<br />
FRIE VALG<br />
ØGER ULIGHEDEN<br />
Men med flere frie valg opstår<br />
der mindre lighed. Vi er ikke alle<br />
lige frie. Det danske samfund er i<br />
dag langt mere klasseopdelt, end<br />
det var i 1950’ernes industrisamfund.<br />
Ikke materielt. Vi giver<br />
hinanden lommepenge som<br />
aldrig før, men i evnen til at overskue<br />
og påvirke egen livssituation<br />
er uligheden større end<br />
nogensinde. Friheden og adgangen<br />
til kompetencegoderne er<br />
decentraliseret. Det er en eksistentiel<br />
udfordring. Børnene i folkeskolen<br />
er ikke bare blevet mere<br />
fede, de er også blevet mere<br />
ulige.<br />
- Forældre i Gentofte er generelt<br />
ikke optaget af børn - kun af<br />
deres barn, postulerede KSJ.<br />
Denne større individualisme<br />
giver nogle ledelsesmæssige<br />
udfordringer, som gør det svært<br />
at være leder i folkeskolen. Det<br />
vigtige er derfor at vide, hvad<br />
man vil, og at det er det, man står<br />
for i sin skole.<br />
- Vi er ikke så boglige, men vi<br />
er i høj grad faglige! Sådan præsenterede<br />
en skoleleder sin skole<br />
for nogle nye forældre. Og fagligheden<br />
bestod i et højt niveau i<br />
alle fag, også i musikundervisning,<br />
hjemkundskab og idræt<br />
m.m.<br />
Men jo mere vi begynder at<br />
tvivle på hinandens faglighed, jo<br />
mere begynder vi at evaluere hinanden.<br />
Lærerne må derfor insistere<br />
på fagligheden – ellers går<br />
der ”regneark” i den.<br />
NU ER DET FOLKS <strong>SKOLE</strong><br />
Børn taler i dag en mellemting<br />
mellem kommandodansk og disneysprog,<br />
derfor gør man nogle<br />
steder meget ud af sproget, som<br />
børnene bruger indbyrdes og i<br />
andre sammenhænge. Børn er<br />
generelt dårlige til at føre en<br />
samtale og til at lytte.<br />
Ro, ro, ro! Tal med hinanden!<br />
Sådan noget støtter forældre,<br />
men det er svært at gøre entydigt<br />
i en tid, hvor opdragelse med<br />
faste pejlemærker er vigende.<br />
Forældrene påtager sig ikke<br />
ansvaret for børnene, men vælter<br />
det over på skolen. Det gør de<br />
samtidig med, at de i høj grad<br />
føler sig som medbestemmende<br />
andelshavere i alle skolens anliggender.<br />
Udlændinge er ofte forbavsede<br />
over, at det i Danmark er til<br />
diskussion, om pædagoger og<br />
lærere skal opdrage børn.<br />
- Selvfølgelig skal de det,<br />
hvad skulle de ellers? spørger de.<br />
Afsluttende fyrede KSJ denne<br />
salut af: ”Folket skole” eksisterer<br />
ikke længere, fordi folket findes<br />
ikke rigtigt længere, så udtrykket<br />
folks skole er bedre.<br />
Udfordringen er derfor at<br />
holde sammen på et solidarisk, et<br />
historisk og et sprogligt fællesskab,<br />
hvor man har forskellige<br />
kulturelle, seksuelle og livsstilsmæssige<br />
prioriteringer.<br />
E&HA-P<br />
M 57