HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen

More documents

Recommendations

Info

FOLKE<strong>SKOLE</strong>N EFTER KULTURREVOLUTIONEN Kresten Schultz Jørgensen, cand.scient.pol. Det var overskriften på Kresten Schultz Jørgensens (KSJs) foredrag i Europahallen. Foredraget var programsat som ”Skolen i kulturelt og oplevelsesmæssigt perspektiv”, men KSJ ændrede det for ligesom selv bedre at kunne forstå, hvad foredraget skulle handle om. Alle synes noget om folkeskolen, og det gør selvfølgelig også KSJ. Samfundet forandrer sig markant i disse årtier, og dermed forandrer mennesket sig også. Vi har fået en anden personlighedsstruktur, og det gælder både hos de unge lærere og hos forældrene. Skal man uddanne og opdrage, må man derfor gribe til en ny pædagogik med andre redskaber. Og så er det klogt at regne med, at individualismen er kommet for at blive. Vi er blevet mere forskellige, og vi kan nu vælge et liv, som man tidligere fik bank for. Individualismen har givet større albuer, og det giver nogle sociale udfordringer. M 56 Danmark var indtil 1958 et rimeligt homogent land, og her var større børn henvist til at læse forbudt litteratur under dynen i lommelygtens skær, mens den samme litteratur i dag findes i øjenhøjde i tankens butik. DEN LANGE MARCH Vi er gået fra deocentrisme, hvor Gud var i Centrum, og verdens orden var indiskutabel, og til antroprocentrisme, hvor mennesket er i centrum, og alt er til diskussion. Det har taget os 300 år at komme hertil via andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og den seksuelle frigørelse m.m. Herremandens og husbondens magt blev knækket og væk skulle undertrykkelse og overtro. Mennesket skulle i centrum for sin egen skyld. For skolen betyder det, at vi ikke holder skole for samfundets eller erhvervslivets skyld, men for børnene som mennesker, der skal kunne vælge. Vi diskuterer nu fritid og børn, og omkring os er der en stigende mængde teknologiske ”fødselshjælpere”. Der er altid blåt lys på fjernsynet og computeren. Udviklingen er blevet sat på turbo, og det betyder, at oplysninger kan hentes i uanede mængder - også på børnenes mobiltelefon. Nogle børn sender næsten 100 SMS-beskeder om dagen. De søger kærester, og de slår op med hinanden på mobilen. Det har dramatisk ændret vores måde at være sammen på. Vi må derfor forestille os fælles- Vigtigheden af, at eleverne ved, hvor Nakskov ligger (Fibæks foredrag), blev diskuteret ved frokosten i det grønne
Lærer Arnt Johansen, Vester Mariendal Skole (tv), er med for sidste gang. Han er pensionist næste år skaber i en helt ny dimension. En undersøgelse viser, at egoismen ikke er i fremmarch. Det egoistiske har bare fået lov til at fylde mere. Et normskred har støttet den udvikling så noget, man tog afstand fra tidligere, nu er ok. Mennesket forventer selv at kunne vælge de sammenhænge, det ønsker at deltage i. Det er en individualisme, der henter sin inspiration i familie og venner eller i verden udenom. I modsætning til tidligere inspireres mennesker mindre af institutioner som kirken, skolen og politiske partier. FRIE VALG ØGER ULIGHEDEN Men med flere frie valg opstår der mindre lighed. Vi er ikke alle lige frie. Det danske samfund er i dag langt mere klasseopdelt, end det var i 1950’ernes industrisamfund. Ikke materielt. Vi giver hinanden lommepenge som aldrig før, men i evnen til at overskue og påvirke egen livssituation er uligheden større end nogensinde. Friheden og adgangen til kompetencegoderne er decentraliseret. Det er en eksistentiel udfordring. Børnene i folkeskolen er ikke bare blevet mere fede, de er også blevet mere ulige. - Forældre i Gentofte er generelt ikke optaget af børn - kun af deres barn, postulerede KSJ. Denne større individualisme giver nogle ledelsesmæssige udfordringer, som gør det svært at være leder i folkeskolen. Det vigtige er derfor at vide, hvad man vil, og at det er det, man står for i sin skole. - Vi er ikke så boglige, men vi er i høj grad faglige! Sådan præsenterede en skoleleder sin skole for nogle nye forældre. Og fagligheden bestod i et højt niveau i alle fag, også i musikundervisning, hjemkundskab og idræt m.m. Men jo mere vi begynder at tvivle på hinandens faglighed, jo mere begynder vi at evaluere hinanden. Lærerne må derfor insistere på fagligheden – ellers går der ”regneark” i den. NU ER DET FOLKS <strong>SKOLE</strong> Børn taler i dag en mellemting mellem kommandodansk og disneysprog, derfor gør man nogle steder meget ud af sproget, som børnene bruger indbyrdes og i andre sammenhænge. Børn er generelt dårlige til at føre en samtale og til at lytte. Ro, ro, ro! Tal med hinanden! Sådan noget støtter forældre, men det er svært at gøre entydigt i en tid, hvor opdragelse med faste pejlemærker er vigende. Forældrene påtager sig ikke ansvaret for børnene, men vælter det over på skolen. Det gør de samtidig med, at de i høj grad føler sig som medbestemmende andelshavere i alle skolens anliggender. Udlændinge er ofte forbavsede over, at det i Danmark er til diskussion, om pædagoger og lærere skal opdrage børn. - Selvfølgelig skal de det, hvad skulle de ellers? spørger de. Afsluttende fyrede KSJ denne salut af: ”Folket skole” eksisterer ikke længere, fordi folket findes ikke rigtigt længere, så udtrykket folks skole er bedre. Udfordringen er derfor at holde sammen på et solidarisk, et historisk og et sprogligt fællesskab, hvor man har forskellige kulturelle, seksuelle og livsstilsmæssige prioriteringer. E&HA-P M 57
Page 1 and 2: HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? Tekst
Page 3 and 4: ROS TIL FOLKE- SKOLEN FRA OECD Henr
Page 5 and 6: KOMPETENCEUDVIKLING - ET HUMANISTIS
Page 7: FAMILIEN I FREMTIDENS SAMFUND - FOR
Page 11 and 12: SOCIOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ SKOLE
Page 13 and 14: den var forbudt i timerne hos dem.
Page 15 and 16: Basim Osmans udsagn om at tale forb
Page 17 and 18: Dette gamle billede af industrisamf
Page 19 and 20: MORALSKE GRUNDVÆRDIER ”At opdrag

HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?