I skyggen af et professionshieraki - Kronikerenheden

3.1.1 Overvejelser omkring udvælgelse og kontakt til interviewpersoner
Interviewpersonerne er primært udvalgt efter anbefalinger fra Kronikerenheden Nordjylland,
som ligeledes har været behjælpelige med, at skabe kontakten til de respektive
interviewpersoner. Kontakten til Karin Jensen blev dog etableret gennem hendes læge, Carl
Nielsen, som anbefalede at jeg interviewede hende. Kronikerenheden har skabt den indledende
kontakt til de interviewede via mail. Efter de havde indvilget i at deltage i projektet kontaktede
jeg dem selv via mail for at fastlægge en dato for interviewet. I min mail præsenterede jeg
ligeledes projektets problemstilling samt hvilke emne jeg ønskede at tale med dem om. Inden
interviewene fandt sted sendte jeg en opfølgende mail for, at bekræfte vores aftale og kort
præsentere hvad jeg ville komme ind på i løbet af interviewet såfremt de ønskede at forberede
sig.
Alle interviewpersonerne er blevet udvalgt grundet deres store interesse for KOL området
samt det forhold, at de beskæftiger sig med området i det daglige. Herved kan interviewene
ligeledes betragtes som ’ekspertinterviews.’ De respektive interviewpersoner forekommer
herudover relevant at interviewe idet de repræsenterer hver sin sektordel af sundhedsvæsenet. I
projektet fungerer Esben Sevelsted således som repræsentant for primærsektor, Carl Nielsen ses
som repræsentant for sekundærsektor mens den interviewede fra Sundhedscenter Aalborg,
betragtes som repræsentant for de kommunale sundhedsforanstaltninger. De nævnte
interviewpersonerne udgør herved de centrale aktører i et KOL patientforløb. Herudover kan
Karin Jensen bidrage med en patientorienteret vinkel på problemstillingen. Idet hun er aktiv i
lokalafdelingen af Danmarks Lungeforening må man ligeledes forvente, at hun er vant til at tale
om sin sygdom og samtidig er i stand til at trække nogle mere generelle perspektiver ud fra sine
egne oplevelser.
Alle interviewene anvendes gennem hele analysen. Dog vil interviewet med Karin Jensen
primært blive anvendt til, at belyse hvordan forløbskoordinatorfunktionen kan udmøntes i
praksis.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at udvælgelsen af interviewpersonerne er foretaget af
projektets ’bestiller’ hvorfor dette kan være forbundet med metodiske bias. Interviewene har dog
ikke båret præg af, at interviewpersonerne var ’lagt ord i munden,’ eller havde en bestemt
forudindtaget holdningen til projektets problemstilling, som kunne være i Kronikerenhedens
interesse. Denne fremgangsmåde menes derfor ikke, at have en særlig indvirkning i forhold til
projektets validitet.
Antallet af interviews menes at havde været passende i forhold til, at havde, kunne
afdække projektets problemstilling, idet projektets primære formål er at foretage en
problemidentificerende analyse og derved ikke har til hensigt, at afdække alle de konkrete
processer i aktørernes interne arbejdsgange. Såfremt projektet havde strakt sig over en længere
16