I skyggen af et professionshieraki - Kronikerenheden

’selvhævdende universer’ 2 hvor solidariteten ofte stopper ved egen dør (Seemann 1997: 437).
Dette kan ikke siges, at være optimale vilkår for sammenhængende patientforløb og til debatten
om det ’fragmenterede sundhedsvæsen’ knytter sig da også termer som ’grå-zone-patienter’ og
’patienter, der falder mellem to stole’ (Seemann 2009a: 2). Dette forstærker områdets seriøsitet
og relevans og hvor stort et problemområde der er tale om fremhæves ligeledes af, at en
patientundersøgelse viser, at patienternes utilfredshed med sundhedsområdet ikke er forbundet
med den medicinske behandling men skal ses i forhold til den organisatoriske planlægning af
patientforløbet (Enden for Brugerundersøgelser 2002, Vinge 2004: 173). Dette aktualiserer på
mange måder det sammenhængende patientforløb som et interessant analytisk fokusområde.
II: PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING
Koordinationsproblematikken er ikke mindst væsentlig i relation til kronikerområdet, hvor der i
mange år har været bred enighed om, at sundhedsvæsenet har problemer med at levere et
sammenhængende forløb til kronisk syge patienter (Buch 2008: 5). Problemstillingerne på
kronikerområdet fremhæves blandt andet af Sundhedsstyrelsen i en rapport fra 2005, 3 hvor det
beskrives at samordningen og arbejdsdelingen mellem sundhedsvæsenet sektorer, ikke altid
fungerer hensigtsmæssigt i forbindelse med indsatsen overfor patienter med kroniske
sygdomme. Kroniske patienter er ofte involveret i et mangeårigt behandlingsforløb, hvorfor det
for denne patientgruppe især må formodes, at skabe usikkerhed og utryghed i hverdagen, hvis
ikke mødet med sundhedsvæsenet fremstår veltilrettelagt og effektivt (Sundhedsstyrelsen 2005:
3). Hertil kommer at det kroniske patientforløb, adskiller sig fra andre patientforløb ved, i høj
grad, at være et tværsektorielt forløb hvor samarbejdet og arbejdsdelingen imellem de
involverede aktører bliver afgørende for om patienten oplever et effektivt og sammenhængende
forløb (Kronikerenheden 2008: 4).
Sundhedsstyrelsen pointerer, at der er behov for en mere patientcentreret kronikerindsats,
hvor der lægges særlig vægt på kontinuiteten i patientforløbet (Sundhedsstyrelsen 2005: 3). Som
led i en samlet organisatorisk strategi for kronikerområdet, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der
etableres en forløbskoordinatorfunktion idet visse kroniske patienter, på grund af f.eks. svage
ressourcer, svære komplekse sygdomsforløb eller flere konkurrerende diagnoser, kan have
2 Et selvhævdende univers kan f.eks. være en sektordel eller en faglig gruppering. Påberåbelsen af selvhævdende
universer knytter sig til, at hver part forsøger at udøve magt ved f.eks. at sætte diskursen indenfor et bestemt
område (Seemann 1997: 437).
3 Sundhedsstyrelsen 2005: Kronisk sygdom: Patient, sundhedsvæsen og samfund – forudsætninger for det gode
forløb.
6