I skyggen af et professionshieraki - Kronikerenheden

igennem disse jurisdiktionelle bånd, som udgør kontrollen med deres arbejdsområde, at de
eksisterer som professioner og der må til stadighed kæmpes for at opretholde og udvide disse
(Abbott 1988: 33).
Med sit jurisdiktionsbegreb indskriver Abbott sig i den neo-weberianske tilgang til
professionssociologien, hvor professioner forstås ud fra et magtperspektiv. En central pointe
indenfor dette perspektiv er at: ”A profession is not an occupation, but a mean of controlling an
occupation” (Johnson 1972: 45). Der foreligger herved ligeledes en kritik af den traditionelle
professionsforskning, som bygger på et funktionalistisk og mere harmonisk perspektiv på
professioner. Den neo-weberianske inspirationen ses blandt andet idet, at den professionelle
udvikling, ifølge Abbott, ikke udelukkende finder sted på det samfundsmæssige makroplan, men
skal forstås i relation til de kamp og de brydninger, der foregår på tværs af professioner om
arbejdsindholdet og de konkrete arbejdsopgaver (Sehested 1996: 104). Professionerne eksisterer
i et gensidigt afhængigt system – eller en økologi og, ifølge Abbott, er pointen således at:
”Professions are never seen alone (...) they exist in a system” (Abbott 1988: 33). Indenfor dette
system udfører hver profession sit arbejde under forskellige jurisdiktioner. Når økologien
påvirkes af eksterne kræfter, eksempelvis dét at en ny aktør melder sig på banen, kan det skabe
sammenstød aktørerne imellem hvilket gør at ’strukturerne’ må reetableres. Dette giver således
anledning til kampe om, hvordan arbejdsområderne herefter skal fordeles og hvordan
’ligevægten’ mellem professionerne kan opretholdes eller genskabes (Antoft 2008: 162). I
forhold til dette projekts problemstilling kan etableringen af en forløbskoordinatorfunktion,
betragtes som en forandring båret af eksterne kræfter, som kan gå ind og forstyr den etablerede
økologi imellem professionerne. Ifølge Abbott kan der således blive tale om, at der må ske en
reetablering af de forskellige arbejdsområder og dermed en reorganisering af det professionelle
arbejde i KOL patientforløbet.
Jurisdiktionsbegrebet kan herudover ligeledes anvendes til at forklare de interprofessionelle
relationer, både i forholdet mellem professionelle og semi-professionelle og imellem de
forskellige subprofessioner (for eksempel imellem speciallæger). Relationerne mellem
professionerne er på mange måder determineret af den måde, hvorpå de forskellige
professionelle grupper kontrollerer deres viden og evner – eller nærmere bestemt hvordan de
opretholder deres jurisdiktionelle kontrol med deres pågældende vidensområde (Antoft 2008:
163). Opretholdelsen af disse jurisdiktionelle bånd forudsætter en legal, kulturel og social
kontrol med det pågældende arbejdsområde, og denne kontrol må løbende opnås på de enkelte
arbejdssteder (Abbott 1988: 20, 59). Styrken og svagheden ved båndene etableres og
20