1 Forord

More documents

Recommendations

Info

Mykines Vágar 0 10 20 km Streymoy Koltur Hestur Eysturoy Kalsoy Tórshavn Sandoy Skúgvoy Suðuroy Kunoy Nólsoy Fig. 2.2 Kort over Færøerne Viðoy Borðoy Stóra Dímun Lítla Dímun Svínoy Fugloy Baggrund og teori Færøerne ligger i det tempererede klima på den nordlige halvkugle. Klimaet er oceanisk, med lille temperaturforskel mellem sommer og vinter, og lille variation i de daglige temperaturer. Om sommeren er der en gennemsnitstemperatur på 11 o C for den varmeste måned og vinteren har en gennemsnitstemperatur på 4-5 o C for den koldeste måned. Luften på øerne er meget fugtig og der er som regel en let overskyet himmel. Der er megen nedbør, både i form af regn og om vinteren sne; dage med kortvarige tågeperioder er også hyppige, specielt i sommertiden. Generelt er vejret blæsende og det er sjældent vindstille. Variationerne af lufttrykket på Færøerne gør, at vinden er meget foranderlig og sjældent ligger vinden længe fra samme retning (Fristrup, 1982). Ingen lokalitet på Færøerne ligger længere end 5 km fra havet, hvis indvirkning mærkes overalt. Naturlig skov findes ikke og et arktisk miljø hersker overalt, på nær begunstigede steder nær havniveau, idet grænsen for det arktiske miljø sædvanligvis trækkes ved den naturlige skovgrænse (Humlum og Christiansen, 2000). 8
Baggrund og teori En altovervejende del af den færøske flora er indvandret til Færøerne efter sidste istid. Denne postglaciale indvandring af planter har fundet sted med havstrømme, vind og fugle. Mennesker har også indført mange planter. Kun omkring 5 % af øernes samlede areal er opdyrket; i dag anvendes det meste af landbrugsjorden til græs- og kartoffelavl. Flere af husene anvender græstørv som tag (Hansen og Jóhansen, 1982). Egentligt havebrug blev påbegyndt i midten af 1800-tallet. Stengærde og huse yder et gunstigt lokalklima, hvor træer, hække, buskadser og flerårige samt enårige planter kan vokse. Tillige kirkegårdene yder ret gode vækstbetingelser. Der er enkelte plantager fordelt rundt omkring på øerne (Hansen og Ødum, 1982). Fuglene præger det færøske landskab som ingen anden dyregruppe. Der er ikke mange arter, kun omtrent halvtreds ynglende. Færøerne har et køligt og ret barskt klima og de fugle som er knyttet til løv- og nåleskove, levende hegn og anden plantevækst, har ikke så gunstige betingelser. Klimaændringen i åremålet 1900-1965 forårsagede en stor mildning af vintertemperaturen og en lille forøgelse af forårs- og sommertemperaturen. Dette medførte, at en række sydlige fuglearter indvandrede til Færøerne, hvoraf de fleste var af mellemboreale udbredelsestyper i Skandinavien. En af disse var gråspurven. Ingen fugleart var fast knyttet til menneskelige bebyggelser før gråspurven indvandrede (Salomonsen, 1982). 2.3 Gråspurvens historie på Færøerne Den første til at notere gråspurvens forekomst på Færøerne var K. Andersen og fandt dette sted den 25. Maj i 1900 på øen Nólsoy (Jensen et al.,1935-42). Naturhistorisk Museum i Århus fortæller, at den første koloni af gråspurve på Færøerne, var efter sigende grundlagt af 4 fugle, som ankom pr. båd i snevejr i vinteren 1935-1936 (Hansen, 1985). Indvandringen af ynglefugle begyndte i midten af 1930-tallet (Jensen og Kampp, 1997). I midten af 50erne bliver gråspurven beskrevet som pletvis almindelig ynglefugl (Nørrevang, 1955). Indvandringsmønstret er beskrevet som følgende: Vágur, Suðuroy, 1935-36; Tvøroyri, Suðuroy, ca. 1941-43; Svínoy ca. 1944; Tórshavn, Streymoy, 1946; Fuglafjørður, Eysturoy, 1948 og Gøta, Eysturoy, 1949. Enkeltiagttagelser på Nólsoy (1-2 gange) og ved Klaksvík, Borðoy, et par gange (se fig. 4.1) (Jensen og Kampp, 1997). 9
Page 1 and 2: BSc Speciale Gråspurvens udbredels
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse SAMMENDRAG.....
Page 5 and 6: 1 Indledning Indledning Gråspurven
Page 7 and 8: 2 Baggrund og teori 2.1 Beskrivelse
Page 9: Baggrund og teori Gråspurven er gr
Page 13 and 14: 2.4 Metapopulationsteori 2.4.1 Foru
Page 15 and 16: Baggrund og teori tit har samme eff
Page 17 and 18: Baggrund og teori mere tydelig. I l
Page 19 and 20: Station Stationsnummer Stationsfarv
Page 21 and 22: 3.3 Optælling og estimering af gr
Page 23 and 24: Materiale og metoder Fig. 3.3 På b
Page 25 and 26: 3.6 Bearbejdelse af data 3.6.1 De f
Page 27 and 28: Materiale og metoder Der blev lavet
Page 29 and 30: Resultater derudover antallet af an
Page 31 and 32: Húsar, Trøllanes og Mikladalur Lj
Page 33 and 34: Ringmærkningsstation Genmeldingsst
Page 35 and 36: Resultater Fig. 4.3 Viser hvorledes
Page 37 and 38: 2 0 18 4 5 6 7 1 0 3 4 3 5 0 0 0 0
Page 39 and 40: arcsinh # est. par 8,00 7,00 6,00 5
Page 41 and 42: Resultater Vi har også undersøgt
Page 43 and 44: log %-vis forskel 1000 100 10 1 1 1
Page 45 and 46: Diskussion gråspurvens ankomst. De
Page 47 and 48: 5.3 Gråspurvens tilstedeværelse o
Page 49 and 50: Diskussion som alle har færre end
Page 51 and 52: Diskussion bidrager vegetationen me
Page 53 and 54: Diskussion generationer (Harrison e
Page 55 and 56: Tak Vi begynder med vores interne o
Page 57 and 58: Referencer Mehranvar, L. og Jackson
Page 59 and 60: Appendiks Appendiks 1. Optællinger
Page 61 and 62:
Appendiks 89 Skælingur 0 0 0 0 0 0
Page 63 and 64:
Appendiks 3. De forskellige paramet
Page 65:
63 Appendiks Skopun 27 261 480 250
show all

1 Forord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?