1 Forord

Materiale og metoder
Ved isolation har vi delt bygderne op i tre kategorier: ikke isoleret, middel isoleret og isoleret. Vi
satte vores egne kriterier for disse kategorier og de er følgende:
Ikke isoleret: Mere eller mindre sammenhængende med lokalitet der har ≥ 10 gråspurvepar,
f.eks. Saltnes og Toftir.
Middel: Alle lokaliteter der ikke var sammenhængende, men med afstande kortere end 5 km til
nærmeste gråspurvepopulation med ≥ 10 par, f.eks. Skopun.
Isoleret: Alle lokaliteter hvor gråspurven enten må krydse min. 300 m høje fjelde, krydse hav
eller flyve længere end 5 km for at komme til den nærmeste gråspurvepopulation med ≥ 10 par,
f.eks Klaksvík.
Nord og syd betyder, at vi delte Føroyar op i to. Den nordlige del består af øerne: Fugloy, Svínoy,
Viðoy, Borðoy, Kunoy, Kalsoy, Eysturoy, Nólsoy og den nordlige del af Streymoy. Den sydlige
del: den sydlige del af Streymoy, Vágoy, Mykines, Koltur, Hestur, Sandoy, Stóri Dímun og
Suðuroy (se også fig. 2.2). Det kan tænkes, at der er forskel på disse to kategorier, siden der er
tydelig forskel på landskabet og i nogen grad på klimaet.
Tilstedeværelse af katte og høner blev noteret. Antallet blev ikke noteret.
Vi fik opgivet hvilke øer der har rotter (Bloch og Fuglø, 1999) og antager, at om de findes på øen,
findes de også på øens lokaliteter.
3.6.2 Statistiske analyser
Da særlig hovedstaden Tórshavn og byen Klaksvík lå langt udenfor de andre målinger mht. alle
parametre og antal spurve, valgte vi at transformere tallene og bruge Arcsinh for at udligne denne
forskel. Arcsinh trækker de mindre værdier med ud i afbildningen og tager desuden hensyn til
vores 0-værdier.
Der blev lavet en manuel χ 2 -test for tilstedeværelsen af gråspurve på lokaliteterne (Fowler et al.,
1998).
For at undersøge hvilke parametre der påvirker bestandsstørrelserne, anvendte vi Multipel
Regressionsanalyse. De aktuelle data blev bearbejdet og analyseret i programmet SYSTAT 8.0.
24