1 Forord

Baggrund og teori
Detaljerede studier har vist, at gråspurven i Storbritannien allerede begynder at lægge æg i mars
måned og forsætter helt frem til august (Sharrock, 1976). I dette tidsrum får en ung hun i
gennemsnit 1,9 kuld, mens en gammel får 2,3. Hvert kuld er i gennemsnit på 4,1 (1-7) æg, der
vejer knapt 3 g (Hansen, 1985).
Gråspurvens føde består hovedsagelig af plantematerialer, såsom korn og ukrudtsfrø. Dog spiser
gråspurven større mængder animalske materialer umiddelbart inden og medens ungerne haves.
Ungerne får også større mængder animalske materialer til at begynde med (Hansen, 1985).
Gråspurven indsamler langsomme invertebrater på blade og i træernes bark og fanger insekter i
luften. Den kan også stjæle mad fra andre fugle, f.eks. stæren, Sturnus vulgaris.
Gråspurvebestande, der lever inde i byen, lever hovedsageligt af det, der af menneskene bliver
lagt ud til dem eller af skrald, f.eks. brød, kogte kartofler, bønner og kød. Mineraler der bliver
optaget af gråspurven, er bl.a. snegleskaller til dannelse af æggeskaller (Roselaar, 1994).
Gråspurven undgår tætte og aflukkede steder, såsom skove, plantager, tykke krat og tætte
bebyggelser, især høje bygninger med manglende sidde/rede-pladser. Foruden specielle tilfælder,
undgår gråspurven åbne pladser med manglende gemmesteder i form af f.eks. træer, buske o.l. I
modsætning til nogle slægtninge, undgår gråspurven også så vidt muligt ferskvandsarealer og
kyste. Findes der føde forsikret af mennesker, er der næsten ikke det sted der er klimatisk
utolerabelt for gråspurvene (Roselaar, 1994). Gråspurven færdes helst i det lavere luftrum. Dertil
holder den sig til et afgrænset areal og krydser nødigt dets grænse (Roselaar, 1994). Ved
ringmærkning har man studeret gråspurvens rejsemønster. Resultaterne viser, at langt de fleste
gråspurve sjældent rejser længere end 10 km. Kun i nogle helt få tilfælder, har man fået
genmeldinger af gråspurve der har rejst op til 500 km. Selv om disse tilfælder har forekommet
under den almindelige fugletræk om høsten, tyder deres mangel af sammenhæng på, at disse
sjældne tilfælder er forekommet under ufavoriable omstændigheder, f.eks. mangel af føde, hellere
end i form af virkeligt træk (Summers-Smith, 1988). Den længste distance som en genmeldt
ringmærket gråspurv har lagt bag sig på Færøerne er 20 km (Jensen og Kampp, 1997). Dette
antyder, at de ikke benytter nogen konkret navigationsmetode, men istedet en metode bedre kendt
som “familiar-area map”-metoden, hvilket bygger på visiuel genkendelse af dens hjemegn
(Baker, 1978). Deres færden sker oftest om dagen, men nogle meddelelser er om natlig aktivitet
hos gråspurve (Roselaar, 1994).
6