1 Forord

3 Materiale og metoder
3.1 Indsamling af data
Materiale og metoder
Projektets feltarbejde bestod af tre hovedemner: 1) Undersøgelse af gråspurvens forekomst (incl.
antal) på de færøske bygder, 2) ring- og farvemærkning af gråspurve i Tórshavn og 3) interviews
med lokalbefolkningen. Formålet med undersøgelsen var at analysere gråspurvebestanden i
forhold til antal huse, antal indbyggere, antal husholdninger og arealet af de enkelte byer og
bygder. Fremover vil Færøernes byer og bygder komme under betegnelsen lokaliteter.
For at finde antal hushold kontaktede vi SEV, den færøske elektrisitetsforening, for at få fat i antal
strømmålere. Disse data brugte vi som målestok for antal husholdninger i de enkelte lokaliteter. I
årbogen “Álmanakkin 2002”, fandt vi antal indbyggere for hver enkelt lokalitet den 01.10.2001.
Lokaliteternes areal og omkreds fandt vi ved hjælp af computerprogrammet “MapInfo”, hvor vi
havde mulighed for selv at afgøre hvilke arealer og omkredse vi ville have fat i.
Ved indsamling af disse data, var langt de fleste problemer i at finde antallet af huse. Disse data
var ikke nedskrevet for nyere tid nogle steder. Derfor var den eneste løsning at kontakte de
enkelte kommuner. Vi har valgt at inkludere alle lokaliteter i projektet, da vi mener, at de er
potentielle habitater for gråspurven at leve i.
Formålet med farvemærkningerne var at få information om enkelte individers bevægelse og
dermed spredningspotentiale. Interviewene blev foretaget for at samle mundtlig information om
færøske gråspurve, særdeles tidspunktet for deres kolonisation i pågældende lokalitet.
3.2 Fangst og ringmærkning af gråspurve
Gråspurvene blev fanget med “japanske net”, der var henholdsvis 6 og 9 m brede.
Tilsammen blev der fanget ved syv forskellige stationer i Tórshavn: Grønlandsvegur 2 (Station 1),
Háskúlavegur 14 (station 2), Íslandsvegur 4 (station 3), Fútalág 40 (station 4), Heygsbreyt 9
(station 5), Brattalíð 5 (station 6) og Tinghúsvegur 52 (station 7) (Tab. 3.1).
16