1 Forord

4 Resultater
4.1 Interviews
Resultater
Samtalerne bestod bl.a. af spørgsmål vedrørende tidspunktet af gråspurvens kolonisering og
bestandens svingninger i størrelse gennem tiderne i den pågældende lokalitet. Vi valgte tit at
spørge den ældre del af den lokale befolkning, siden de selv havde mulighed at erindre
tidspunktet for gråspurvens kolonisering. En forudsætning for at observere og huske disse ting, er
en interesse for naturen og fugle. Derfor gav det ikke altid gevinst at spørge menneskerne på
vores vej og mere sjældent kunne de give et eksakt årstal. Resultaterne blev derfor tit til et
estimat. Vi viser her resultaterne i to dele.
4.1.1 Fortællinger om koloniseringer af gråspurve rundt om på Færøerne
Vi har fået fortællinger fra følgende 18 bygder: Dalur, Ljósáir, Kvívík, Kaldbak, Bø, Skæling,
Oyrareingir, Froðba, Tjørnuvík, Syðradal (Kalsoy), Húsar, Mikladal, Trøllanes, Kirkja, Hattarvík,
Hest, Runavík og Fuglafjørð (fig. 4.1).
I Dalur mødte vi en ældre lokal mand, John Edwin Berg, der mente at gråspurven kom til bygden
for godt og vel 15 år siden, d.v.s. i den senere halvdel af 80erne. Han fortalte blandt andet også, at
der havde været mange katte i bygden før i tiden og var dette begrundelsen for at
gråspurvebestanden ikke havde overlevet der førhen. I dag er der kun to katte i Dalur.
Ved Ljósáir snakkede vi med en ældre lokal mand der kunne erindre, at gråspurvens ankomst til
bygden var for ca. 20 år siden, d.v.s. i begyndelsen af 80erne. Siden dens ankomst havde
bestanden været der kontinuerligt.
Bjørn Finson fra Kvívík, mente at gråspurven kom til bygden i 1950erne.
Eyðun Vang, landmand i Kaldbak, kunne meget præcis sige, at gråspurven kom til bygden i 1961.
En lokal kvinde, Elinborg Joensen, i bygden Bø, havde været særdeles observativ vedrørende
fuglelivet i bygden. Hun kunne med stor sikkerhed fortælle det eksakte antal gråspurve og
26