1 Forord

Diskussion
i omgivelsernes stokastisitet. Populationsdynamikken er resultat af demografiske forandringer.
Hos fugle er vejret kendt for at påvirke den tidsmæssige variation i de voksnes
overlevelsesmulighed og den reproduktive succes. Vejrforholdene påvirker både ungernes
størrelse og ungernes dødelighed i reden (Ringsby et al., 2002). Trods disse teorier fandt vi ingen
sammenhæng mellem landets to dele og tilstedeværelsen af gråspurve.
Vi kunne i vores undersøgelser ikke påvise, at isoleringen havde nogen betydning for
tilstedeværelsen. Vi delte lokaliteterne op i 3 isoleringsgrader. Havde vi sat andre kriterier ville
udfaldet af resultatet måske blive anderledes. Isoleringen er stor på lokaliteterne i område a på
fig. 4.9: 5 af dem er isolerede, 11 er middel isolerede og kun 1 er ikke isoleret. Dette kunne tyde
på, at ved en dårlig og mellem isoleringsgrad vil spurvene have sværere ved at nå lokaliteterne og
desuden have svært ved at opretholde en population. Raten af rekolonisation af tomme steder
mindskes ved voksende isolation (Hanski, 1994). Isolation medfører to konsekvenser: 1)
manglende genetisk variation og 2) lavere rate af re-/kolonisation og højere rate af ekstinktion.
Ifølge Wrights island model (1931) ved vi, at forskellen i gen-frekvensen mellem to populationer
vil blive reduceret med en faktor (1-m), hvor m er migrationsraten i hver generation. Som følge
heraf, er en lille rate af migration tilstrækkelig for at undgå genetisk differentiering mellem to
populationer. Som hos fleste vertebrater, er spredningsraten hos gråspurven højst i dens første år.
Ca. 2/3 af ungerne, der overlever til spredningssæsonen, vil overleve til reproduktionen den
følgende vår. De voksnes overlevelsesrate er ca. 60 % pr. år. De fleste gråspurve reproduserer sig
tre gange (Griffith et al., 1999). Fleste organismer har begrænset spredningskraft, incl.
gråspurven. Dermed har tomme områder der ligger mere isolerede, mindre mulighed for at blive
re-/kolonisrede (Hanski, 1994). Uligevægts-dynamik er hos de lokale populationer hvor
ekstinktion forekommer ved højere frekvens. Paradoksalt afhænger artsvedvaren i uligevægts-
dynamikken af tilstedeværelsen af en ligevægt der virker stabiliserende. En samling af lokale
populationer, der ved isolation mangler denne stabiliserende mekanisme og er ureguleret, kan
vedvare, når den får immigranter fra andre lokalpopulationer, der kan virke som en lokal
stabiliserende proces (Murdoch, 1994).
Udover antal huse, var vegetationen var den eneste parameter der gav en signifikant sammen-
hæng med tilstedeværelse af gråspurve. Vegetationsskalaen blev opdelt i tre som vi mente passede
meget godt med den mængde af data vi havde tilvejebragt. Ligesom husene, yder vegetationen
gode levevilkår i form af læ, skjulesteder for prædatorer og eventuelle redepladser. Gråspurven
undgår åbne pladser, hvor der ingen gemmesteder er i form af vegetation (Roselaar, 1994). Dertil
48