1 Forord

Resultater
teori på dette fænomen var sygdom. Dertil har vi en pers. medd. (Jens-Kjeld Jensen) der fortæller,
at der ingen gråspurve var i bygden i 1986.
Líggjas Eliasen der er opvokset i Mikladal, men også har familiebånd til Trøllanes, kunne fortælle
at gråspurven kom til begge bygderne i begyndelsen af 1950erne. Men siden de betragtede
gråspurven som et skadedyr på Trøllanes, udryddede de den der med det samme. I Mikladali
havde den været der kontinuerligt siden dens ankomst.
I Kirkja på Fugloy fortalte Laura Lydersen, at hun kunne mindes tiderne da gråspurven ankom til
bygden. Den kom i stor flok og var over hele bygden. Dette var i midten af 60erne. Konen kunne
dertil fortælle, at ved renovation af et hus, der var gammelt og forfaldent, mindskedes
gråspurvebestanden i bygden drastisk. Vi har en pers. medd. (Jens-Kjeld Jensen) der fortæller, at
der i 1986 var 5-8 par i bygden.
I Hattarvík på Fugloy vides der ikke præcis hvornår gråspurven etablerede sig der. Dog kunne
Zacharias Zachariassen berette, at nogle år efter at gråspurven blev observeret i Kirkja, fandtes
den også i Hattarvík, d.v.s. sidst i 60erne eller i beg. af 70erne. Den vides med sikkerhed at have
haft rede i bygden i 1987, dette kan bl.a. bekræftes af Símun Gulaksen. I dag findes der ingen
gråspurve på Fugloy.
Et af de få steder vi ikke selv var, var på øen Hestur, men i stedet kontaktede vi Árni Nybo, der
kunne fortælle, at der ikke var nogen gråspurve på øen længere. Dertil fortalte Jens-Kjeld Jensen
fra Jóhan Niclassen, der ikke lever i dag, at der i bygden havde været et udhus med græstag og
gråspurvene ynglede i dette hus. Da udhuset for ca. 20 år siden blev revet ned, forsvandt
bestanden.
I Runavík fortalte en tilflytter, at da han flyttede til bygden i 1959, var gråspurven der.
Gråspurvens ankomst til Fuglafjørð blev noteret af Nørrevang i 1948 (Nørrevang, 1955). Men en
lokal mand, Ragnvald Joensen, bekræftede dette med hans erindringer af gråspurvens ankomst til
bygden, da han gav det eksakt samme årstal, 1948.
28