1 Forord

Materiale og metoder
Tidspunktet var relevant at notere, siden vi under gråspurvefangsten havde observeret, at der var
en variation i gråspurvens aktivitet i løbet af dagen. F.eks. observerede vi, at det lod til at
gråspurvene holdt en slags siesta om middagstid (kl. 12).
Under gråspurvefangsten observerede vi også, foruden at nettet var mere synligt, at gråspurvene
var forholdsvis mindre aktive, når der var solskin. Derudover bragte for høje vindstyrker med sig,
at gråspurvens sang gjordes mindre overskuelig og værre at registrere. Regn havde tilsvarende
effekt som solen, en lavere aktivitet.
Tilstedeværelse af vegetation og følgende estimat af deres kvalitet og kvantitet i forhold til
gråspurvens behov, blev noteret, siden gråspurven er meget glad for og knyttet til plantevækst af
diverse slags. Ud fra vores vegetationsestimat i hver enkelt bygd lavede vi en skala, hvor vi gav
lokaliteterne en karakter ud fra hvilken tilstand bygderne var i med henblik på vegetation.
Skalaen gik fra -1 til 1, hvor de dårligst stillede fik karakteren -1, middel fik karakteren 0 og de
gode bygder fik karakteren 1 (se fig. 3.2, 3.3 og 3.4).
Tilstedeværelsen af fugledrift, såsom ande-, hønse- og gåsedrift, blev også taget med i vores
noteringer, siden disse ofte har stor betydning for en gråspurvebestand.
Fig. 3.2 På billedet ses lokaliteten Skælingur, hvilken vi gav karakteren -1, siden der kun findes indmark.
20