xxx - Nyt Liv

LEDER
10 HAR VI RET TIL AT SKÆLDE UD PÅ GUD?
ham, gjorde de ondt værre, og det bidrog til,
at Job gav efter for vantroens anklage mod
Gud: ”Selvom jeg er uskyldig, gør han mig
til en løgner (…) Jeg kan kun sige: Skyldig
eller uskyldig, han udsletter begge” (9,20-22).
Job anklager Gud for at være uretfærdig i sin
dom over og behandling af mennesker. I de
sidste kapitler af Jobs bog træder Gud imidlertid
selv frem og dømmer Job for hans anklagende
ord: ”Hvem er det, som med
uforstandige ord formørker det, jeg har bestemt?”
(38,3).
Job må angre sine ord og kalde dem tilbage:
”Derfor kalder jeg alt tilbage og angrer i støv
og aske” (42,6).
I 1989 udgav Credo Forlag bogen ”Vrede”
af Richard P. Walters. Her fremdrages Job
som eksempel på en bibelsk person, som blev
vred på Gud, og konklusionen er klar: ”Det
var forkert af Job at være vred på Gud (…)
Af Jobs historie kan vi lære, at det ikke er
rigtigt at være vred på Gud, uanset hvor forståelig
vreden end kan være” (Walters’ kursivering)
9 .
Når vi læser Jobs bog er det imidlertid utroligt
trøstende at se, at Job hele tiden er i Guds
gode hænder og under hans nåde, både når
han kan tro på Gud, og når han ikke kan tro
ham.
Når Job bevares hos Gud, hænger det sammen
med, at han kommer til Gud med sin nød;
han er oprigtig i sit forhold til Gud og sin
bøn til ham, og så tager han imod Guds ord
og bøjer sig for det, også når Gud fælder dom
over ham. Derfor bevares han hos Gud og
under hans nåde – midt i anfægtelsen.
Det gælder også, når Job i anfægtelsen oplever,
at alt brister for ham, og han anklager
Gud for at handle urimeligt. Da Gud kommer
og sætter fingeren på denne synd, erkender
og bekender Job den.
Han er en synder, og synden kommer frem
også i hans tale til Gud. Men Job er en bodfærdig
synder, der ikke forsvarer og fastholder
synden, men bekender den for Gud og
beder om nåde.
Det er baggrunden for, at Gud fremhæver
Jobs gudsforhold som sandt og godt i modsætning
til vennerne. Job talte ærligt og oprigtigt
til Gud og tog imod det, som Gud sagde
til ham. Vennerne talte bare om Gud, og de
fulgte deres egne tanker (Job 42,7) 10 .
Hvad der her er sagt om Job har gyldighed
for alle kristne.
”Vi synder dagligt meget og fortjener kun
straf.” Sådan lyder det i Luthers Lille Katekismus
om de kristnes liv. Det er nedslående,
men også befriende sandt.
Som kristne er vi en flok krøllede syndere,
som halter og humper os fremad på himmelvejen,
og som dagligt mærker synden ytre sig
hos os, og til tider sker det netop i form af
tvivl, vantro og vrede mod Gud.
Det er dybt ydmygende og anfægtende, når
vi oplever det. Hvordan kan jeg kalde mig
kristen, når jeg oplever mere tvivl og trods i
mig end tro på Gud, mere vrede og modvilje
mod Gud end glæde over ham?
Netop her er det, at evangeliet kommer ind!
Som kristen er jeg samtidig synder og retfærdig.
Jeg er en synder i mig selv med et
hjerte, der bliver ved at rumme både ugudelighed,
vantro og trods mod Gud. Men jeg er
samtidig fuldkommen retfærdig og hellig i
Jesus.
Det ser jeg i Ordet! Her hører jeg, at Gud
ufortjent gør den ugudelige retfærdig i Jesus
(Rom 3,21-4,6). Her hører jeg, at jeg ved
Jesus har fået adgang til en nåde, som jeg står,
går og lever i, og som jeg falder i, når jeg
giver efter for synden (Rom 5,1-2).