xxx - Nyt Liv

lytte til sig selv, handle ud fra sine egne ønsker
og realisere sig selv fuldt ud.
Ingen autoriteter og ingen instanser uden for
mennesket har ret til at bestemme over eller
begrænse dets naturlige selvudfoldelse og
selvrealisering. Hvis nogen uden for mennesket
hæmmer eller hindrer det i at følge sin
egen vilje og nå sine egne mål, er det sundt
og godt at reagere med vrede, og det er ligeledes
sundt at give udtryk for vreden ved uden
filter at skælde den skyldige ud. Kun sådan
kan man blive et helt menneske og herre i sit
eget liv 2 .
Den kristne familieterapeut A. Hjøllum Christensen
skriver om gestaltterapien:
”Gestaltterapien repræsenterede ligesom ungdomsoprøret
en frisættelse af individet, og
den betragtede underdanighed og afhængighed
som en slags psykisk sygdom, hvorimod
oprør blev set som sund og konstruktiv adfærd.
Der blev opmuntret til egocentrisk opførsel i
form af spørgsmål og påstande som: ’Hvordan
føler du?’ ’Hvad vil du?’ ’Du er ikke sat
i verden for at leve op til andres forventninger’,
og ’Hvis du føler sådan, så gør noget
ved det’.
Gestaltterapien blev på kort tid identificeret
med normbrud, konfrontation, selvrealisation
og afreagering af følelser uden for megen
refleksion 3 .”
Hjøllum Christensen påpeger, at gestaltterapiens
grundtanker klinger godt sammen med
den almindelige tankegang i den vestlige verden
i dag:
”Vi lever i en tid, hvor der synes at være mere
og mere plads til at dyrke vores ego. Vi mener
at have retten over vores liv, og der er
ingen, der skal bestemme over os. Vi er ikke
længere tilhængere af autoriteter (…)
NYT LIV
3-2012
Meget i vores liv kommer til at handle om at
realisere os selv.”
Guds skyld
Med udgangspunkt i gestaltterapiens grundtanker
anbefaler sygehuspræst Preben Kok,
at vi gør oprør mod Gud, giver luft for vores
vrede mod ham og skælder ham ud, når livet
går os imod. Det er vores ret, det er sundt for
os, og det er kun rimeligt. For Gud har ifølge
Kok skylden for alt det, som går galt i denne
verden.
Kok regner ikke med, at vi selv, satan og synden
er årsag til verdens nød og død. Det er
Guds skyld alene, at verden er, som den er 4 .
Derfor er det også ham, vi må rette vores
vrede, bebrejdelse og anklage imod. Vi må
fastholde Gud på hans skyld og skælde ham
ud for det ”svineri” og det ”forbistrede rod”,
han er skyld i 5 .
De bønner, som Kok anbefaler at bede til Gud
for at skælde ham ud og fastholde ham på
hans skyld, er i flere tilfælde så blasfemiske i
deres form og indhold, at de ikke bør citeres.
Det er rystende læsning.
Ikke desto mindre lover Kok, at netop disse
bønner vil åbne op for rige åndelige erfaringer
af frigørelse og forløsning ledsaget af
indre varme, sitren, ro eller lignende 6 . Som
eksempel fortæller han om en kvinde, som
han havde i konsultation, og som under konsultationen
fortalte, at hun så Gud i fysisk
skikkelse i rummet:
”Da hun så Gud i rummet, så sparkede hun
ud efter ham, helt fysisk, så konkret var det
for hende, og da hun sparkede ud efter ham,
blev hun forløst 7 .”
At angribe Gud, skælde ham ud, give ham
skylden og sætte ham på plads – det gør os
frie.
7