xxx - Nyt Liv

i en anden sang:
Give me Jesus, give me Jesus,
you can have all this world,
just give me Jesus!
Da ser jeg, hvad der, når alt kommer til alt,
virkelig betyder noget, nemlig at jeg ejer frelsen
i Jesus og har fred med Gud ved Ham.
Paulus ville – ligesom os – gerne være fri for
smerten, men Guds svar var: Min nåde er dig
nok ...! Igennem smerten lærte han at have
sin tilfredshed i Jesus og nåden i ham – uanset
omstændighederne. Gud brugte med andre
ord det, der gjorde ondt i Paulus´ liv, til
at knytte ham til nåden, og Han ønsker at gøre
det samme med os.
Igennem det, der gjorde ondt, knyttede Gud
også Paulus til Himlen. I forlængelse af at
have talt om vores menneskelige skrøbelighed,
siger Paulus i 2 Kor 4,17f.: ”For vore
lette trængsler her i tiden bringer os i overmål
en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke
på det synlige, men på det usynlige; det synlige
varer jo kun en tid, det usynlige evigt.”
For nogle år siden, da jeg var igennem en
svær periode i mit liv, blev disse vers til stor
hjælp og trøst for mig. Selvom jeg inderligt
ønskede at være fri for det, som gjorde ondt i
mit liv, skabte disse vers en bøn i mit hjerte:
Gud, tag ikke det fra mig, som er med til at
holde mig fast og føre mig hjem til dig!
Jeg måtte øve mig i at overgive min situation
til Guds kærlighed og almagt og hvile i, at
Han fører mig i livet, som det tjener både Ham
og mig bedst! Herrens stier er altid godhed
og troskab for dem, der holder hans pagt og
hans lov (Sl 25,10).
Paulus erfarede også, hvordan trængslen fik
ham til at sukke og længes efter at være i
NYT LIV
3-2012
Himlen sammen med Jesus (2 Kor 5,2.8).
Ikke primært fordi han ville slippe for det i
livet, som gjorde ondt, men fordi det at bryde
op og være sammen med Jesus var langt det
bedste (Fil 1,23).
Tænk at være sammen med Jesus!!! Det er
så fantastisk, at ethvert forsøg på at sætte ord
på det kommer til kort! Midt i smerten fik
Paulus, ligesom andre efter ham, et lille glimt
af, hvor ubeskriveligt dyrebart og fantastisk
livet med Jesus er og bliver, når vi skal hjem
til Ham! Gud brugte det, der gjorde ondt i
Paulus´ liv, til også at knytte ham til Himlen,
og Han ønsker at gøre det samme med os.
Igennem det, der gjorde ondt, knyttede Gud
også Paulus til sin almagt. I 2 Kor 1,8f. siger
Paulus, at den trængsel, som mødte ham i
provinsien Asien, var så tung, at den fik ham
til at fælde dødsdommen over sig selv, så han
ikke længere stolede på sig selv, men på Gud!
Vi vil så gerne vidne om os selv, men Gud
vil, at vi skal være skrøbelige lerkar, for at
den overvældende kraft skal være Hans og
ikke vores (2 Kor 4,7).
Gud har netop valgt at bruge livets skrøbelighed
til at åbenbare sig igennem, for at den,
der roser sig, skal rose sig af ham (1 Kor
1,30).
Sådan var det med Gideon (Dom 7, særligt v.
2). Sådan var det med David (1 Sam 17, særligt
v. 33.42-47). Sådan var det med Joshafat
(2 Krøn 20, særligt v. 12 og 17). Sådan var
det med Paulus (2 Kor 1,8f), og sådan er det
med mig og dig i dag! Og hvor er det befriende!
Ikke at jeg skal bruge det som en undskyldning
for ikke at arbejde med ting, som jeg
har brug for at arbejde med. Men jeg skal ikke
forsøge at være noget i andres øjne. Jeg kan
være den, jeg er, og bruge de gaver, Gud har
3