27.07.2013 Views

xxx - Nyt Liv

xxx - Nyt Liv

xxx - Nyt Liv

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NYT LIV

26 B IBELLEJR 2012

GLIMT FRA BIBELLEJR 2012

Guds ord i centrum var hovedbudskabet på

bibellejren i Fjellerup 2012.

I taler, seminarer og vidnesbyrd, blev vi mindet

stærkt og godt om, at den rette forkyndelse

og tilegnelse af Ordet, er grundlaget for

al sund kristen tro og vækst. Ordet er en

grundvold, man kan bygge sit liv på og et

fundament, som holder i liv og død.

Når jeg flere gange fra anden side er blevet

spurgt om mine oplevelser af lejren, har jeg

altid svaret: ”Det har været velsignet – dejligt”.

Man kan ikke helt sammenligne fællesskabet

på bibellejren med disciplenes oplevelser

med Jesus på Forklarelsens Bjerg.

Men som kristen giver jeg mig lov til at dele

og forstå Peters fornemmelse af salighed ved

hans og de andre disciples samvær med Jesus

på Forklarelsens Bjerg. Karins og mit ophold

i Fjellerup var velsignet – dejligt.

Lejrens hovedtaler var H.E. Nissen. Med en

gennemgang af udvalgte tekster fra Esajas’

bog fik vi indblik i og viden om Bibelens Gud,

om Guds hellighed og hans vrede. Vi hørte

om den kommende dom og dens konsekvenser

for en ufrelst synder.

Ved sidste aftenmøde afrundede H.E. Nissen

med tanker fra Esajas kap. 61, hvor vi møder

Guds klare frelsesvilje og frelsesgerninger.

”Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler

over min Gud. For han har klædt mig i frelsens

klæder og hyllet mig i retfærdighedens

kappe” (v.10).

Bibellejrens seminarer tilførte os en åndelig

dimension. Henrik Gren Hansens emne ”Når

bibelen bliver en lukket bog” fik ham til at

sætte fingeren på pulsen vedrørende vores

forhold til bibelen:

1. Læser jeg i Bibelen bare af pligt, bliver

det en rutine, som ikke opbygger mig. 2. Lever

jeg et pænt kristenliv uden at læse i bibelen,

bliver det facadekristendom. 3. Er jeg

kørt træt af at læse, og har jeg mistet lysten

til at høre Guds ord i Bibelen, er jeg åndelig

udslukt.

Jeg oplevede seminaret som sjælesorg fra talerstolen.

Henrik formidlede et budskab til

selvransagelse og hjælp til styrke i troen. Han

understregede, at Guds ord er et nådemiddel

og det eneste værn mod djævelens brændende

pile.

Mikkels Vigilius’ seminar ”Evangelisk Luthersk

– eller bare kristen?” blev en fantastisk

indføring i, hvem Luther var, hvad han

har udrettet og hans enorme betydning for den

evangelisk lutherske kirke.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!