Finn og Jacob - Lollands Bank

20
Af: rikke sanggaard
foto: istock2008 Sangens
Det er ikke længere kutyme, at danskerne stimler sammen omkring
middagsbordet for at synge en fællessang. Skoleeleverne starter hel-
ler ikke dagen med en fællessang i aulaen som i de gode gamle dage. Derfor
er 2008 udråbt til sangens år. Fællessangen skal være en del af hverdagen
igen. Vi snakker med komponist, pianist og organist Willy Egmose om,
hvorfor det er så vigtigt at få fællessangen tilbage i det danske samfund.
fællessangen er vigtig
Fællessangen skal tilbage til skolerne, og sangen skal igen være en vigtig
del af hverdagen. Fællessang kan samle folk også på tværs af kulturer,
mener en række mennesker fra undervisningsministeriet, kulturministeriet
og DR, der har taget initiativ til, at gøre 2008 til sangens år. Willy
Egmose hylder dette tiltag. ”I dag synger folk så falsk, så hvis de synger
sammen til en fest, så ville man for 10-20 år siden have rystet på hovedet
over, at der findes så mange umusikalske mennesker.” siger Willy, der til
daglig er organist i Skjern kirke. Musik har altid betydet meget for ham, så
når han ikke arbejder i kirken er han jazzpianist i eget band – Egemose Trio.
Herudover komponerer han sange. Willy understreger, at idealerne i dag er
anderledes, end de var tidligere, der er et meget stort fokus på solopræstationer
i dag. Det er blandt andet de nye programmer som X-factor, der er
med til at give fællessangen kamp til stregen. Når Willy er ude og spille til
fester mærker han tydeligt, at trangen til at synge sammen i flok, er blevet
meget mindre. ”Der er ikke mange, der tager den udfordring længere, med
mindre det lige er en sang som ’Det er hammer, hammer fedt’,” siger Willy.
Derfor synes han, det er et glimrende initiativ, at sætte fokus på, at danskerne
skal blive bedre til at synge sammen.
sangene skal kunne synges
Willy understreger, at sange skal komponeres, så det er muligt for folk at
synge dem. Mange af de folk, der i dag vinder plads i de store sangbøger, de
tænker, i følge Willy, mere på at være moderne end på at komponere sange,
som kan synges. I kirken er der behov for gode sange, som folk kan synge
sammen. Men hvad er en god melodi? Her svarer Willy prompte: ”En god
melodi skal have trallekvalitet, det vil sige, at man skal kunne synge med
på den. Det er et citat fra en god ven, og jeg synes det er meget rigtigt.”
Willy forklarer videre, at en god melodi skal være en positiv melodi, og den
skal få sangeren til at føle sig veltilpas. Men en god melodi kan også være i
mol, det kan hjælpe at synge den slags sange, hvis man for eksempel skal
græde eller sørge over en man har mistet. ”Men hvis en melodi ikke har den
ar o
rigtige trallekvalitet, så gider jeg ikke have med den at gøre,” understreger
Willy. Det er også årsagen til, at han løbende genovervejer de melodier, der
bliver brugt i kirken. Hans musikalske univers spænder fra middelalderen
til 2008, og når han støder på melodier fra kulturelle nedgangstider, så
smider han dem ud. ”Det er jo ikke alt hvad Grundtvig har skrevet, der er
lige fantastisk – og navnet som brand er ikke nok, der skal være mere kød
på,” mener Willy. Men der er selvfølgelig salmer, som er blevet folkekære,
og som man derfor ikke bare smider ud, som: 'Nu falmer skoven trindt om
land'. Så selvom det ikke er den bedste salme Grundtvig har skrevet, så er
det i følge Willy vigtigt at få det bedste ud af den.
musik betyder alt
Musik kan fremkalde mange forskellige følelser og bruges i mange sammenhænge.
”Musik er som at kigge op i solen, man mister den fulde kontrol,” siger Willy.
Han fortæller videre, at musik kan give ham en følelse af at være meget
lille i en meget stor verden, og den kan omvendt give en følelse af at være
meget stor. Willy fortæller om dengang han var lille og hørte 'Lille Viggo
vil du ride ranke' af H. C. Andersen, den sang kunne få ham til at græde,
og den kunne ændre hans humør fuldstændig. Og han kan stadig mærke
det den dag i dag. Willy er blind, og synsindtrykket forstyrrer derfor ikke,
når han lytter til musik. Musik virker meget kraftigt på mig, forklarer Willy,
nogen gange, når jeg lytter til noget musik, så kan jeg få det som om, jeg
bliver ramt af lynet eller det kan være som at få et fix. ”Sådan havde jeg
det, da jeg i 1958 var til pladeudsalg i København og hørte en indspilning
af Oscar Peterson trio,” fortæller han. Han blev så fascineret af jazzmusikken,
at han var nødt til at supplere den klassiske musik med jazz. ”Mine
klassiske lærere synes på daværende tidspunkt, at det var forfærdeligt, at
jeg kunne finde på at spille jazz – det var sådan noget negermusik, som
man kun kunne spille i fritiden,” fortæller Willy. I dag ser man på jazz på en
helt anden måde – man er ikke længere enfant terrible fordi man kaster
sig ud i den genre. Der er i følge Willy stadig nogen, der kalder jazz for
kirkefremmed, men han er aldrig blevet bebrejdet den musik, han spiller
i Skjern kirke.
Men tilbage til det det hele handler om: Sangens år. Willy understreger:
”Fællessangen skaber sammenhold og er en lille kortvarig flugt – et uskyldigt
øjeblik, hvor man lader op i fællesskab.”