Integration med sprogstimulering i fokus - Statsbiblioteket

Integration med 

sprogstimulering i fokus 

Bibliotekets tilbud til to-sprogede børn 

RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN • 11 

BIBLIOTEKSSTYRELSEN 

BS

Integration med 

sprogstimulering i fokus 

Bibliotekets tilbud til 

to-sprogede småbørn 

Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen • 11 

København 2005 

BIBLIOTEKSSTYRELSEN 

Bibliotek, Børn og Kultur 

1

Integration med sprogstimulering i fokus 

Bibliotekets tilbud til tosprogede småbørn 

Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen • 11 

Udarbejdet af: 

Marianne Ellert og Ann K. Poulsen 

Redaktion: Vibeke Cranfield 

Udgivet i 2005 af 

Biblioteksstyrelsen 

Nyhavn 31 E 

1051 København K 

Telefon: 33 73 33 73 

E-post: bs@bs.dk 

www.bs.dk 

Layout: Stæhr Reklame og Marketing 

Forside: Udsnit fra omslag på Det globale i det lokale 

Typografi: Stone 

Tryk: CS Grafisk 

Oplag: 1000 

ISSN: 1399-5855 

ISBN: 87-91554-50-0 

ISBN elektronisk: 87-91554-51-9 

Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse 

Publikationen indgår i en pakke med fire Råd og vink med hvert sit tema inden 

for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt publikationen 

Det globale i det lokale – integration og biblioteker som 

Biblioteksstyrelsen har udgivet i samarbejde med Statsbiblioteket 

Bibliotek, Børn og Kultur

Indhold 

Forord 5 

Sprogudvikling 7 

Sprogstimuleringens ABC 9 

Sprogstimulering af tosprogede småbørn er obligatorisk 11 

Bibliotekernes rolle og tilbud 13 

Eksempler 17 

Samarbejde med forældre 26 

Kilder 28 

Bibliotek, Børn og Kultur 

3

4 Råd og vink om anskaffelse af edb

Forord 

Hver anden tosproget elev der går ud af folkeskolen, læser ikke godt nok til at 

kunne gennemføre en ungdomsuddannelse fremgår det af folkeskolens seneste 

PISA-undersøgelse. Da sproget er en forudsætning for at lære at læse og på længere 

sigt at få en uddannelse og et arbejde, er bibliotekernes sprogstimulering en 

meget vigtig brik i deres tilbud til etniske minoriteter. 

En evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn, som Undervisningsministeriet 

fik gennemført i 2002, viser at arbejdet med sprogstimulering 

resulterer i bedre danskkundskaber, sådan at flere tosprogede børn har de 

nødvendige forudsætninger for at kunne få det fulde udbytte af undervisningen 

ved skolestart. 

Denne Råd og vink præsenterer en række ideer til hvordan det enkelte bibliotek 

kan tage fat på arbejdet med sprogstimulering. 

De indledende afsnit om sprogudvikling og -stimulering står i gæld til Undervisningsministeriets 

vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede 

børn og sprogvejleder Jette Løntofts bidrag til kvinde.finfo.dk. Desuden har Pia 

Sigmund inspireret til afsnittet om fortællingens betydning for sprogstimulering. 

På grund af bibliotekernes interesse for emnet blev sprogstimulering valgt som 

et af fire temaer i det etniske konsulentprojekts afsluttende år (2004-2005). Etnisk 

konsulent Marianne Ellert var ansvarlig for temaet, men også de tre andre 

etniske konsulenter Bente Weisbjerg, Gitte Fangel og Berit Sandholdt Jacobsen 

har arbejdet med sprogstimulering. 

I publikationen indgår eksempler fra følgende projekter der har fået støtte fra 

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: Biblioteksharmonikaen spiller 

for to-sprogede småbørn, Nordborg Bibliotek; Kan man sluge en kamel?, Odense 

Centralbibliotek; Læs og læring for mødregrupper fra etniske biblioteker på 

biblioteket, København/Biblioteket i Solvang Centret; Vuggestuer og vrøvlevers, 

Sæby Bibliotek. Desuden indgår omtale af projekt Læsehunger på Gellerup og 

Hasle Biblioteker, Multidansk på Horsens Bibliotek, og der er beskrevet sprogstimuleringsarbejde 

på Tornved-Bjergsted Bibliotek, Herlev-Bibliotekerne, Køgebibliotekerne, 

Rødovre Kommunebiblioteker, Indvandrerbiblioteket og Vordingborg 

Kommune. 

Ann K. Poulsen 

Det nye Danmarks folkebibliotek 

5

6 Biblioteket som port til de danske samfund

Sprogudvikling 

Børn begynder at lære sprog allerede 

som nyfødte. Alle børn i verden pludrer 

på samme måde i starten. Senere pludrer 

de sprogspecifikt på den måde at de begynder 

at opbygge lydsystemer i det eller 

de sprog de hører i omgivelserne. Mindre 

børn tilegner sig sprog på baggrund 

af sansning, konkrete oplevelser og erfaringer. 

Sproget er både en del af barnets 

identitet og et redskab til dets erkendelse. 

Sprog udvikler sig først som omverdenssprog, 

det vil sige betegnelser for ting og 

begreber i den fysiske omverden. Derefter 

følger ord og beskrivelser af den indre 

verdens følelser og tanker. I 3-4 års alderen 

er det allernemmest for barnet at 

lære nye ord. 

Modersmål 

Modersmålet er det eller de sprog barnet 

lærer som sit (sine) første sprog og almindeligvis 

af forældrene. Modersmålet 

har stor følelsesmæssig og identitetsmæssig 

betydning. I forbindelse med 

dansktilegnelsen udgør modersmålet en 

kilde til viden som barnet kan trække på. 

Undersøgelser viser at det er lettere at 

lære et andetsprog og klare sig godt i skolen 

generelt hvis man i forvejen har et 

rigt ordforråd på sit modersmål. 

Hvis familien taler flere sprog skal forældrene 

vælge hvilket af dem der skal være 

modersmålet. Det skal være det sprog 

som falder forældrene mest naturligt at 

tale med deres barn. Det er vigtigt at stå 

ved valget og konsekvent bruge det valgte 

sprog. 

Hvis forældrene taler hver sit sprog med 

barnet, vil det få to modersmål. I så fald 

er det vigtigt at forældrene konsekvent 

bruger hver sit sprog, så barnet ved hvad 

det kan forvente og oplever trygheden 

ved det kendte. Børn der har to modersmål 

er lidt senere til at begynde at tale, 

da de skal lære mere end børn der kun 

har ét modersmål. Tilsvarende kan det 

forsinke – men ikke skade – udviklingen 

af modersmålet hvis barnet sideløbende 

skal bruge kræfter på et nyt sprog. 

Dansk som andetsprog 

Andetsproget adskiller sig fra fremmedsprog 

ved at være meget væsentligt for 

barnets liv i Danmark. Dansk som andetsprog 

signalerer rækkefølge i sprogtilegnelsen 

og ikke rangfølge. Børn begynder 

at lære et andetsprog når de hører 

det og oplever at have brug for at lære 

det. Mange tosprogede børn begynder 

således at lære dansk når de kommer i 

vuggestue eller dagpleje. Samtidig med 

at forældre fortsætter med at tale modersmålet 

med barnet, kan de uden risiko 

for forvirring tale dansk med f.eks. 

pædagoger eller andre danske i barnets 

omgivelser. På den måde kan de fungere 

som rollemodeller for barnet og give det 

lyst til at lære dansk. 

Den nyeste forskning i andetsprogstilegnelse 

er baseret på et funktionelt sprogsyn. 

Det betyder at sproget bruges til 

kommunikation om noget sammen med 

andre. Børn tilegner sig sprog ved at have 

nogen at tale med og noget at tale 

om. Essensen af et funktionelt sprogsyn 


7

er at sprog og handling kædes sammen, 

og at der i vurderingen af barnets sprog 

lægges mere vægt på sprogets indholdsside 

end på formsiden. Sprogtilegnelsen 

bør således bygge på dialog om mange 

fælles oplevelser 

Udviklingen af barnets andetsprog ligner 

meget udviklingen af førstesproget, men 

det tager tid og en særlig indsats at tilegne 

sig to sprog. I andetsprogstilegnelsen 

har barnet brug for voksne der kobler 

ord og begreber på alt det som barnet og 

den voksne foretager sig sammen. Barnet 

har behov for at høre ordene og begreberne 

mange gange og i forskellige sammenhænge 

for at huske dem og være i 

stand til at bruge dem i relevante sammenhænge. 

Det er i kommunikationen med gode 

sprogmodeller – børn og voksne – at 

sproget automatiseres. Ligesom førstesprogstilegnelsen 

foregår andetsprogstilegnelsen 

blandt andet som hypotesedannelse 

(kvalificerede gæt) og afprøvning. 

Det tosprogede barn lærer dansk 

8 Integration med sprogstimulering i fokus 

på baggrund af sine tidligere sproglige 

erfaringer og trækker på alt hvad det ved 

og kan om sprog i forvejen. 

Den væsentligste drivkraft i sprogtilegnelsen 

er børnenes behov for og lyst til 

at kommunikere. Det kan godt indebære 

at nogle børn primært lytter, mens andre 

er mere talende. De tavse børn tilkendegiver 

eventuelt med handlinger at de er 

med i kommunikationen. 

Intersprog 

Intersproget er det sprog der udvikler sig 

mellem barnets modersmål og andetsproget. 

Intersproget er et udtryk for den 

særlige måde hvorpå barnet forstår og 

bruger det sprog som det er ved at lære. 

Intersproget består af karakteristika fra 

barnets modersmål og fra andetsproget. 

Barnets sproglige afvigelser skal ikke vurderes 

som fejl, men som en del af den 

sproglige udvikling. Intersproget ændrer 

sig, så længe sprogtilegnelsen står på. 

Barnet konstruerer i tilegnelsesfasen sine 

egne hypoteser om sproget som afprøves 

i kommunikationen.

Sprogstimuleringens ABC 

Man skal tale med barnet fra det er nyfødt. 

Det er vigtigt at se på barnet, mens 

man taler, og lige så vigtigt at lytte til 

dets signaler – både sproglige og ikkesproglige. 

Når barnet bliver større er det godt at tage 

udgangspunkt i at tale om noget der 

interesserer barnet i den konkrete situation 

da barnet så lærer sproget bedst. 

Den voksne skal dog også selv vise og pege 

ting ud for barnet og fortælle om 

dem. Det sprog man taler med barnet 

skal tilpasses i takt med barnets alder og 

udvikling. 

Alle børn – ét- som tosprogede – tilegner 

sig sprog gennem kommunikation. Det 

er vigtigt både at tale og lytte når man 

kommunikerer med barnet så det lærer 

at man skiftes til at tale 

For at barnet kan udvikle et stort ordforråd 

er det vigtigt at det bliver præsenteret 

for mange forskellige omgivelser og 

former for oplevelser, så det gennem dialog 

kan lære de ord og begreber der hører 

til i de pågældende situationer. 

Det er almindeligt når man taler med et 

lille barn at den voksne under samtalen 

tolker barnets ytringer og gentager dem i 

en udvidet form. Derved får barnet tilbagemelding 

på sine forsøg på udtale, ordbrug, 

bøjninger, sætningsdannelse m.v. 

Tilegnelse af sprogregler foregår således i 

en sammenhæng hvor der ofte er tilbagemeldinger 

på barnets hypoteser og afprøvningen 

af dem. Herved tilegner barnet 

sig også reglerne for anvendelse af 

sproget i forskellige sociale sammenhænge. 

Tosprogede børn har fordel af at være 

sammen med børn der har dansk som 

modersmål. 

Mange tosprogede kan have stille perioder 

– længere perioder hvor de ikke bruger 

det talte sprog. De bruger sådanne 

stille perioder til at få styr på sprogene. 

Legetøj og bøger er vigtige for barnets 

sproglige udvikling. Barnet har glæde af 

bøger fra det er ca. halvandet år gammelt. 

Barnets bedste bog kan være hjemmelavet 

med billeder af mor, far, søskende, 

bedsteforældre, yndlingsbamsen, familiens 

bil osv. 


9

Råd og vink 

Den voksne skal i det sproglige arbejde 

med barnet tænke på at: 

• hjælpe barnet med at holde samtalen i 

gang 

• give barnet mulighed for at opfatte 

lydene i andetsproget 

• tale langsomt og tydeligt i korte, hele 

sætninger 

• lytte til barnet og lade det tale færdigt 

• lade kropssproget underbygge 

budskabet 

• betone de vigtigste ord 

• give barnet den verbale indgang til at 

træde ind og ud af en leg 

• tale med barnet om hvad der sker her 

og nu 

• repetere vigtige ord 

• opmuntre barnet til at turde ytre sig 

• styrke barnets ytringer. 


Det er vigtigt at lægge vægt på at: 

• udvide barnets omverdenskompetence 

• give oplevelser og erfaringer som 

kobles med sprog 

• forankre oplevelser og erfaringer i 

barnets sprog og kulturer 

• give barnet fornemmelse af at høre til 

i gruppen 

• knytte hjem og sprogtilbud nærmere 

til hinanden 

• skabe overskuelighed og tryghed 

• barnets egen historie har betydning 

• indholdet af dialogen er vigtigere end 

formen 

• børnenes nysgerrighed og talelyst 

stimuleres og fastholdes 

• der er legetøj, bøger, materialer og 

udsmykning som giver barnet mulighed 

for at kommunikere om oplevelser 

og erfaringer 

• være bevidst om at forskelle og ligheder 

mellem kulturer er vigtigt i 

arbejdet med tosprogede børn.

Sprogstimulering 

af tosprogede småbørn er obligatorisk 

Fra 1. august 2004 har kommunerne ifølge 

Folkeskoleloven § 4 a haft pligt til at 

give alle tosprogede børn mellem tre og 

fem år sprogstimulering hvis barnet efter 

sagkyndig vurdering skønnes at have behov 

for det. Kommunerne har ansvar for 

at forældrene bliver orienteret om tilbuddet 

og om betydningen af at børnene 

deltager i sprogstimuleringen. 

Undervisningsministeriets evaluering af 

kommunernes sprogindsats over for tosprogede 

børn viser at 84 pct. af børnene 

i alderen tre til fem år er indskrevet i et 

dagtilbud. Både små og mellemstore 

kommuner – op til 20.000 indbyggere – 

anvender primært personalet i daginstitutionerne 

til den sagkyndige vurdering 

(visitation). De store kommuner anvender 

mange forskellige former for visitation. 

Flest kommuner benytter sig af pædagogiske 

konsulenter som drøfter barnets 

behov med personalet. Herefter foretager 

en pædagog der er kvalificeret til 

opgaven, den endelige vurdering. 

Sprogstimuleringen skal ifølge folkeskolelovens 

§ 29 a varetages af personale der 

har uddannelse vedrørende tosprogede 

børn, eller som på anden måde er kvalificeret 

til at løfte opgaven. I den sammenhæng 

kan det være en fordel at inddrage 

tosproget personale der så vidt 

muligt deler sprog med børnene. Det 

kan også være en fordel i forældresamarbejdet. 

Folkeskoleloven § 4 a: 

“Der skal tilbydes tosprogede børn der 

endnu ikke har påbegyndt skolegangen, 

støtte til fremme af den sproglige udvikling 

med henblik på tilegnelse af dansk, 

hvis de efter en sagkyndig vurdering har 

behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, 

der er egnet til at stimulere børnenes 

sproglige udvikling. 

Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, 

der har et andet modersmål end dansk, 

og som først ved kontakt med det omgivende 

samfund, eventuelt gennem skolens 

undervisning, lærer dansk. 

Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er 

optaget i en daginstitution, etableres der 

særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer 

om ugen. Tilbudet skal gives senest 

den 1. august i det kalenderår, hvor barnet 

fylder 3 år. 

Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget 

i en daginstitution, tilbydes der særlig 

støtte, hvis det skønnes, at børnenes 

sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig 

grad kan fremmes inden for institutionens 

egne pædagogiske muligheder. Tilbudet 

gives senest, når barnet fylder 3 år, 

medmindre daginstitutionen alene er 

indrettet til børn under 3 år. Omfanget 

af støtten fastsættes ud fra en konkret 

vurdering. Støtten gives af de kommunale 

skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen 

kan bestemme, at støtten ud- 


11

føres af daginstitutioner på nærmere angivne 

vilkår. 

Folkeskoleloven § 29 a: 

Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a, 

stk. 3 og 4, varetages af pædagoger, der 


har uddannelse vedrørende tosprogede 

børn, eller som på anden måde har kvalificeret 

sig til opgaven. Aktiviteterne 

kan forestås af lærere med tilsvarende 

forudsætninger, hvis der ikke findes 

pædagoger med disse forudsætninger.”

Bibliotekernes rolle og tilbud 

Hvert eneste folkebibliotek har med en 

god og stor samling af billedbøger rådighed 

over et af de bedste sprogstimulerende 

materialer. Biblioteket har desuden et 

stort potentiale som uformelt læringscenter 

fordi alle uanset alder, køn og etnicitet 

er ligestillede og gratis kan benytte 

langt de fleste tilbud. 

Bibliotekerne er dermed i en kerneposition 

i forhold til at støtte de kommunale 

sprogstimulerende initiativer. Men for at 

det kan lykkes bedst muligt, er det væsentligt 

at samarbejde både med børnenes 

forældre og de andre faggrupper der 

er primært ansvarlige for kommunens 

obligatoriske tilbud om sprogstimulering 

og/eller i kontakt med hjemmet – primært 

kommunale sprogkonsulenter og 

sundhedsplejersker. Sprogstimuleringen 

kan være organiseret forskelligt fra kommune 

til kommune, så hvert enkelt bibliotek 

må starte med at afdække forholdene 

i egen kommune og derefter tilbyde 

sig som samarbejdspartner. 

Bibliotekernes rolle i sprogstimulering er 

kun berørt ganske lidt i Undervisningsministeriets 

vejledning om sprogstimulering 

af tosprogede børn, nemlig i forbindelse 

med sprogstimulering uden for 

dagtilbud – § 4 a, stk. 3. I den situation 

skal kommunen etablere sprogstimulering 

i andet regi 15 timer om ugen, og 

det lokale bibliotek nævnes som et af eksemplerne 

på en egnet fysisk placering 

for tilbuddet. 

Til gengæld nævner vejledningen en 

række velegnede aktiviteter til at møde 

sproget, og de fleste af dem ligger inden 

for rammerne af hvad de fleste biblioteker 

allerede tilbyder. Det vil derfor være 

oplagt for bibliotekerne at tage kontakt 

til kommunens ansvarlige for sprogstimulering 

for tosprogede småbørn med 

henblik på at etablere et formelt samarbejde. 

Det vil være med til at give en god 

ressourceudnyttelse og syneregieffekt i 

indsatsen. 

Eksempler på sprogstimulerende redskaber 

og aktiviteter er højtlæsning, historiefortælling, 

musik og sang, drama, virtuel 

læring samt strukturerede sproglege 

med udgangspunkt i sprogkufferter og 

sprogposer. 

Billedbøger og højtlæsning 

Børn læser billeder før de læser ord. Det 

er billederne der lukker bogen op for barnet. 

I højtlæsningen hører barnet sproget 

flydende og i sammenhæng, og børnene 

lærer indirekte om fortællingers 

opbygning. 

Barnet 

Tosprogede børns danskfærdigheder er 

meget uhomogene da deres andetsprogstilegnelse 

ikke nødvendigvis er aldersrelateret. 

Det betyder at man skal finde bøger 

der indholdsmæssigt er alders- og udviklingssvarende 

med et tilpasset sprogligt 

niveau. Desuden skal man være opmærksom 

på om barnet har erfaringer 

med højtlæsning. At lytte til oplæsning 

er en kompetence som tilegnes gennem 

gode erfaringer med at få læst op. 


13

Bogen 

Valget af bøger og temaer er væsentligt. 

Den gode billedbog til tosprogede børn 

indeholder en fortælling som er vedkommende 

set i relation til barnets alder 

og erfaringsverden. Bogen skal rumme 

både genkendelighed og erfaringsudvidelse. 

I forhold til genkendelighed er det 

vigtigt at også mørkhudede og mørkhårede 

børn møder billedbogsfigurer som 

ligner dem selv. Sproget i bøgerne må ikke 

være så svært at barnet hele tiden skal 

anstrenge sig for at få udbytte af oplæsningen. 

Tekst og illustrationer skal være 

overensstemmende, og illustrationerne 

må gerne tilføje noget nyt til læsningen. 

Endelig skal bøgernes sprog indeholde 

nogle af de sproglige byggeklodser som 

barnet måske ikke så ofte møder i den 

daglige kommunikation. Mange eventyr 

er sprogligt set gode fordi de rummer 

mange gentagelser. Mange eventyr er 

endvidere fælles for forskellige kulturer. 


Oplæseren 

Råd og vink 

Det er vigtigt at oplæseren er opmærksom 

på at: 

• have læst billedbogen selv for sikre sig 

at barn og bog kan fungere sammen 

• vælge kvalitetsbøger i forhold til 

ovenstående råd 

• barnet kan se illustrationerne under 

oplæsningen 

• sproget skal udfordre uden at være en 

barriere for at barnet kan få udbytte af 

bogens handling 

• bruge sin mimik og krop 

• have kendskab til dialogisk oplæsning 

da den ifølge forskningsbaserede resultater 

fører til en signifikant bedre ordforrådstilegnelse 

end almindelig højtlæsning 

• børn kan lide gentagelser. Den samme 

bog kan derfor læses igen. 

Dialogisk oplæsning går ud på at inddrage børnene aktivt når de får læst op af billedbøger. 

Børnene svarer på spørgsmål og fortæller selv om billederne og dele af historien. 

Den voksne opmuntrer børnene til at bruge sproget ved at stille åbne 

spørgsmål der ikke bare kan besvares med ja eller nej og ved at støtte børnene i at sige 

lidt mere end de umiddelbart ville gøre af sig selv. 

Dialogisk oplæsning er afprøvet i forbindelse med forskningsprojektet ‘Dialogisk oplæsning 

i børnehaver’ på Learning Lab Denmark. Undersøgelsens resultat viser at den 

måde der læses op på, har større betydning for hvor meget oplæsningen styrker børnenes 

sprog end hvor meget der læses op.

Eventyrets og fortællingens betydning 

I mange kulturer er der tradition for at 

fortælle fabler og eventyr. Disse fabler 

kan dramatiseres og illustreres. Eventyr 

er særdeles velegnede til at bygge bro 

mellem forskellige kulturer. Mange af de 

temaer der tages op i eventyrene er universelle. 

I 4.-5. klasse dropper mange tosprogede 

børn ud af læsningen fordi de 

mangler begreber. I fortællingen kan 

man smugle begreber ind. 

Pia Sigmund, som er fortæller og historiker, 

har arbejdet meget med eventyr, 

myter og historier fra andre lande. Hun 

har sammen med tosprogede forældre 

indsamlet og fortalt eventyr fra mange 

lande. Nedenstående råd og vink bygger 

alle på Pia Sigmunds erfaringer. 

Råd og vink 

Fra passivt til aktivt ordforråd 

Fortællingen kan være en genvej til at 

gøre det passive ordforråd aktivt, men 

det kræver aktiv deltagelse. Der er mange 

måder at være aktiv på: 

• Man kan bede børnene om at gentage 

visse sætninger samt at sige remser og 

synge sammen med dem 

• Man kan stille spørgsmål, digte med, 

dramatisere - tavst, med ord, med 

dukker 

• Man kan lægge forundringspunkter 

ind: Hvorfor mon det? Hvad sker der 

så? Hvordan tror du det går? Hvad 

siger drengen? 

• Man kan arbejde med begreber som 

ældst, yngst, størst, mindst, vrede, 

smerte, jalousi, hævn. 

Hvorfor appellerer historiefortællingen 

til tosprogede børn? 

Der er fem grunde til at historiefortælling 

– og især fortælling af eventyr – appellerer 

til tosprogede børn: et sprogligt, 

et socialt, et personligt, et historisk og et 

tværkulturelt aspekt. 

Det sproglige aspekt 

Eventyr appellerer fordi de har gentagne 

mønstre børnene kan følge med i. Sætninger 

gentages i det enkelte eventyr og 

mønstre går igen fra eventyr til eventyr 

Børnene kan bedre forstå en fortælling 

hvor der er tid til at danne billeder, end 

oplæsning som opfattes som mere stiv 

og som måske ikke altid bliver udført 

godt nok. 

Det sociale aspekt 

Fortællingen opfattes som en tryg situation. 

Børnene slapper af i fortællesituationen. 

De fleste børn lever i en verden af lyde 

og støj hvor stilhed er en mangelvare, og 

mange er vant til at lytte med et halvt 

øre. I en fortællesituation kan de slappe 

af og koncentrere sig – de har mulighed 

for lukke resten af verden ude og lytte til 

én stemme. 

Det personlige aspekt 

Eventyr kan give nye kræfter, nyt mod. 

Eventyr bringer orden i kaos. I begyndelsen 

af et eventyr er der ofte en mangelsituation. 

Den bearbejdes, og mod slutningen 

løses krisen. 

Eventyr giver anvisninger på egenskaber 

som er nødvendige for at leve i vesten. 

Det vestlige ideal er at hver især er enestående, 

de voksne skal vise muligheder- 


15

ne og mangfoldigheden, mens barnet 

selv skal prøve sig frem og vælge. Det 

kan man kun hvis man er vant til at 

træffe selvstændige valg, og det kan man 

lære i eventyrene som har helte og heltinder 

der handler. I modsætning hertil er 

dannelsesidealet for mange forældre fra 

fremmede kulturer at et barn bliver som 

sin mor eller far. Dannelsen følger gammel 

tradition – næsten som en skabelon, 

mens eventyr kan give børnene selvtillid 

og stolthed når de hører et eventyr om 

f.eks. Ali i Bagdad eller Amir i Palæstina. 

Det historiske aspekt 

Eventyr appellerer fordi mange børn savner 

at kende en historie om sig selv. De 

har mange spørgsmål: Hvor kommer vi 

fra? Hvad er jeg for en slags menneske? 

De kan finde nogle svar i eventyr og livshistorier 

Det tværkulturelle/almenmenneskelige 

aspekt 

De multikulturelle eventyr kendes i store 

dele af verden: Mor Hulda, Askepot, Fiskeren 

og hans kone, Store Claus og lille 


Claus, Konen med æggene, Hvad fatter 

gør, Haren og skildpadden – med forskellige 

dyr alt efter stedet hvor eventyret 

foregår: Pindsvin, krebs, snegl, Den 

tapre skrædder, Ulven og gedekiddene, 

Bordet, Æslet og stokken osv. De multikulturelle 

eventyr har noget særligt. Det 

er eventyr som har samme grundstruktur, 

men forskellig kulturel farvning. 

Børnene, især de lidt større og de unge 

og de voksne oplever at dem kender de 

godt. De har måske hørt dem da de var 

helt små eller lyttet med et halvt øre til 

en bedstemor engang. De genkender noget 

de ubevidst kender. 

Vi kan mødes på lige fod med vore indvandrere 

i eventyrenes verden. 

• De har lige så gode eventyr som vi 

• De fortæller lige så godt som vi – på 

deres modersmål, og nogle på dansk 

• Vi kan lære om hinanden af den måde 

som de samme eventyr bliver gengivet 

på i forskellige kulturer og lande. 

Etnologen Claude Levi-Strauss besøgte Brasilien og undersøgte hvem der var bedst integrerede. 

Det var hverken franskmænd eller spaniere eller... Nej, det var dem, som 

han kaldte bricoleur, dvs. dem der havde et lille stykke historie med hjemmefra. Bedst 

var en genstand der fortalte en historie: En figur, en bibel, et billede. De mennesker 

havde ‘Evnen til at kunne fastholde historien om, hvor de stammede fra, i kraft af 

småting’. 

Vore indvandrere har sjældent medbragt noget hjemmefra, men jeg mener at en historie 

kan erstatte en genstand. Vi har nemlig historier og eventyr fra deres lande og 

kan give dem deres egne historier fra de steder hvor de og deres familie stammer fra 

hvis de har glemt dem, eller hvis de ikke fortæller dem videre til deres børn. 

Pia Sigmund

Eksempler 

Hvordan kan man på biblioteket arbejde 

med historiefortællingen? 

Eksempel 

I forbindelse med projekt ‘Læsehunger’ 

som Gellerup/Hasle biblioteker gennemførte 

i 2004-2005 afholdt man store fortælledage 

der løb over to uger hvor der 

blev fortalt eventyr og historier både på 

dansk og andre sprog. 30 oplæsere og 

fortællere, professionelle som amatører, 

læste højt og fortalte historier på biblioteket, 

skoler og institutioner ud fra idéen 

om at så mange børn som muligt skulle 

høre en til to fortællinger i den periode. 

Der blev desuden holdt fortælleværksteder 

for mødrene hvilket viste sig at være 

knap så enkelt. Men det resulterede i to 

fortællegrupper hvor der blev udarbejdet 

en lille fotobilledbog sammen med 

mødrene med paralleltekster på dansk 

og somalisk. 

Sprogstimulering i legestuer 

I forbindelse med sprogstimulering har 

mange biblioteker valgt at arbejde på andre 

måder end blot at stille materialer til 

rådighed. Ét ud af flere eksempler på en 

anderledes formidling er legestuer hvor 

der også kan være tale om direkte læringsforløb. 

Rim, remser og sanglege 

Musik, rytme, tekster og bevægelse danner 

grobund for sproglige erfaringer - 

især hvis teksterne forklares og nuanceres. 

Børnenes fantasi stimuleres, og de 

præsenteres for mange forskellige måder 

at bruge sprog på. Flere biblioteker har 

da også været opmærksomme på hvordan 

rim, remser og sange kan medvirke 

til at give de tosprogede børn en solid 

ballast i samværet med de danske børn. I 

de fleste sprog-og-leg samlinger på bibliotekerne 

indgår rim og remser som en 

helt naturlig del. Børnene nyder øjensynligt 

at synge de samme sange om og 

om igen og lære rim og remser udenad. 

Bibliotekerne har valgt forskellige fremgangsmåder 

for at få fat i målgruppen 

som primært har været børn i førskolealderen, 

men også mødregrupper med 

børn. Der har i alle projekterne fundet et 

bredt samarbejde sted med andre faggrupper, 

primært pædagoger og sundhedsplejersker. 

I andre tilfælde har der 

været samarbejde med det lokale pædagogseminarium, 

skolelærere og bevægelsespædagoger. 

Eksempel 

I Nordborg Kommune rykkede en harmonikaspillende 

bibliotekar ud på en 

børnehave for at indøve nogle af ‘de gode 

gamle børnesange’ samt rim og remser. 

Biblioteket besøgte stedet i alt 13 

gange. Hver gang deltog en gruppe tosprogede 

børn fra 8 forskellige nationaliteter. 

Med sig havde bibliotekaren desuden 

kufferter med nogle af sangene og 

rekvisitter der illustrerede sangene. Børnene 

har også besøgt biblioteket, og bibliotekaren 

har i den lokale forening 

‘Flygtningevennerne’ mødt de sidst tilkomne 

flygtningebørn samt nogle af de 

palæstinensiske børn som generelt var 

dårligt integreret. 

Vuggeviser og vrøvlevers på modersmålene 

Foruden rim og remser er vuggeviser en 

god metode til sprogstimulering – ikke 


17

mindst som en udtryksform fra egen kultur 

og baggrund. For tosprogede børn er 

det vigtigt også at høre sange og eventyr 

læst op på det sprog som forældrene behersker. 

Eksempel 

På biblioteket i Sæby har man indsamlet 

vuggeviser og vrøvlevers fra de forskellige 

kulturer der er repræsenteret i kommunen. 

De er blevet oversat, illustreret 

og udgivet i hæfteform med en tilhørende 

cd. Resultatet skal udstilles og senere 

bruges i forbindelse med aktiviteter på 

biblioteket. 

Eksempel 

Billedkunstner Marianne Bramsen har i 

sit arbejde beskæftiget sig med vuggeviser 

som en metode til at lade en anden 

kultur komme til orde. Resultatet er dokumenteret 

på to cd’er. Den første blev 

udgivet i forbindelse med et projekt i 

Vollsmose hvor nogle af kvinderne med 

fremmed kulturbaggrund indsang vuggeviser 

på deres forskellige modersmål. 

Det var en stor udfordring for disse kvinder, 

og projektet medvirkede til at bryde 

den isolation som de generelt levede i. 

Den anden cd indeholder 31 vuggeviser 

fra hele verden og er indsunget af en 

blanding af professionelle og amatører. 


Cd’en er tænkt som en form for multikulturel 

indlæring for nybegyndere - babyer 

som voksne. Alle sangene er uden 

akkompagnement og lagt i et lille hæfte 

i cd-en sammen med danske oversættelser 

af sangene. 

Leg og læring 

I et andet projekt er man gået et skridt 

videre og har tilbudt en række læringsforløb 

om dansk kultur for tokulturelle 

småbørn. 

Eksempel 

Odense Centralbibliotek indgik et samarbejde 

med Odense Kommunes skoleafdeling 

(paragraf 4a,) daginstitutionsafdelingen 

og CVU Fyn om en række læringsforløb 

for tosprogede småbørn, 

hvor nogle studerende fra seminariet fik 

mulighed for at afprøve deres ideer i 

praksis. Projektet hedder ‘Kan man sluge 

en kamel?’ Med Cirkeline som gennemgående 

figur fandt forløbene sted på biblioteket 

hvor man præsenterede forskellige 

medier i form af bøger, sange og tegninger. 

Derudover blev der indrettet et 

Cirkeline scenarium. I forbindelse med 

afslutningen af forløbene fik børnene 

udleveret en Cirkeline-kuffert samt en 

medalje og et diplom. 

Det var også hensigten at styrke forældrenes 

interesse for dansk børnelittera- 

Sådan får man sit budskab bredt formidlet! 

I forbindelse med ovennævnte projekt i Vollsmose benyttede Marianne Bramsen sig 

af en original og utraditionel formidlingsform – en bil-event. Hun indgik en aftale 

med nogle af de bilglade unge mænd i området som en aftalt aften linede deres biler 

op mellem boligblokkene og lod de kraftige højtalere drøne vuggeviserne ud for fuld 

udblæsning. Det var virkelig et flot og overraskende samarbejde der bogstavelig talt 

var med til at give projektet genlyd.

tur og kultur, og de blev derfor inviteret 

med til at overvære forløbene. Projektet 

har givet så gode resultater at biblioteket 

har fundet ressourcer til at fortsætte indsatsen. 

Eksempel 

På biblioteket i Solvangcentret i København 

har det især været tre mødregrupper 

med forskellige nationaliteter som 

har været i fokus. Også her valgte personalet 

at bruge sundhedsplejerskerne som 

den væsentligste samarbejdspartner. Der 

har været et samlet besøgsforløb hvor 

bibliotekaren først var gæst hos mødregrupperne 

i sundhedsplejen og fortalte 

om bibliotekets tilbud. Dernæst kom 

sundhedsplejersker og mødre med børn 

på biblioteket (med tolk), og endelig har 

der været besøg af mødrene alene med 

deres børn. Der er både blevet benyttet 

en sprogstimulerende bog og rytmikøvelser 

i forløbene. De to første seancer 

gik som planlagt, mens det skortede på 

deltagere til det sidste forløb. Det kræver 

meget fodarbejde og markedsføring gennem 

personlige kontakter at få den brugergruppe 

ind på biblioteket. 

Råd og vink 

Hvis man skal i gang med et legestue/ 

læringstilbud til tosprogede børn, er det 

vigtigt at gøre sig følgende overvejelser: 

• Hvem er den primære målgruppe? 

• Find en linie i de materialer I vælger 

• Find den mest velegnede samarbejdspartner 

til netop jeres formål, f.eks. 

pædagoger, sundhedsplejersker, lærere, 

bevægelsespædagoger 

• Hvor skal forløbene finde sted? 

• Det er vigtigt at I som bibliotekspersonale 

er helt afklarede omkring jeres 

roller og kompetencer. 

Drama 

I dramaværksteder kan eventyr være udgangspunkt 

for forløb hvor børnene 

med et hjemmelavet dukketeater indgår 

i samarbejde med en voksen der fortæller. 

Når børnene efterhånden er blevet 

fortrolige med denne udtryksform, kan 

de bruge dukketeateret til deres egne fortællinger. 

De kan eksempelvis med 

handskedukker fortælle og gennemspille 

historier de kender eller selv har fundet 

på. 

Sprogkufferter og sprogposer 

Sprogkufferter og sprogposer er et relativt 

nyt medie som er blevet udbredt i 

bibliotekerne inden for de sidste år. For 

at afgrænse og bevidstgøre ordforråd om 

et emne kan man samle relevante ting i 

en kuffert eller pose. Det kan være konkret 

materiale fra udvalgte emner, eventyr, 

historier, sange eller rim på andetsproget. 

I et kortere selvstændigt forløb 

kan materialerne bruges til at støtte en 


19

fortælling, en handling eller en sangtekst. 

Brug af kropssprog, sange, rim eller 

en hånddukke der kan hjælpe med at 

kigge i posen, kan gøre legen sjov. 

Idéen bag en sprogkuffert er også at barnet 

og den voksne skal lave noget sammen, 

så barnet selv får lyst til at lege 

med ord og lyde. Børn har brug for at lege 

med sproget for at lære det at kende. 

Der skal læses højt, leges sanglege, fortælles 

historier og rim og remser, leges 

med spil og puslespil. Leg med sproget 

stimulerer fantasien og indbyder til 

mange gentagelser, og ved at se og mærke 

tingene styrkes barnets evne til at huske 

begreberne. 

Flere biblioteker har selv kastet sig over 

produktion af kufferter til eget brug, og 

flere forskellige typer af kufferter er blevet 

udviklet med vekslende formål og 

målgruppe. Den lokale udvikling af kufferterne 

er oftest sket i samarbejde med 

andre fagfolk inden for småbørnsområdet, 

sundhedsplejersker og pædagoger – 

det gælder bl.a. i Odense, Albertslund og 

Vordingborg. 

Eksempel 

I Vordingborg har biblioteket udviklet 

en kuffert for at give alle kommunens 

børn et fælles sprog og fælles oplevelser 

at mødes på ved skolestart. Sundhedsplejersken 

giver ved ottemånedersundersøgelsen 

hvert barn en kuffert med en 

enkelt pegebog og nogle bondegårdsdyr 

og taler med forældrene om hvordan de 

kan styrke deres barns sprog. I løbet af 

førskoletiden vil biblioteket, daginstitution 

og andre løbende fylde flere bøger i 


kufferten så børnene, når de starter i skolen, 

vil have et fælles grundlag at mødes 

på trods deres ofte forskellige kulturelle 

baggrunde. 

Eksempel 

Tornved-Bjergsted Biblioteker har været 

særlig aktive med at udvikle egne kufferter. 

De har siden 1999 stået for en omfattende 

produktion – mere end 100 forskellige 

emnekufferter er det blevet til. 

Kufferterne var tænkt som et pædagogisk 

værktøj der skulle formidle læring gennem 

leg. Målet var sprogstimulering af 

sprogsvage børn med dansk som andetsprog, 

men det viste sig hurtigt at kufferterne 

var meget populære blandt alle 

bibliotekets børnelånere, og i dag udlånes 

kufferterne til såvel børn som voksne, 

institutioner og skoler og bruges både 

til støtte for det sprogsvage barn og 

som oplevelseskuffert for bibliotekets 

kernelånere. 

Kufferterne er sammensat af en blanding 

af spil, bøger, dukker, lydmaterialer, billedkort, 

bogstaver, cd-rom og video. De 

er opbygget omkring populære emner 

som børnene kender fra deres dagligdag, 

eller omkring populære figurer eller 

eventyr. Der er kufferter for de mindste, 

for børnehave og for de 4-9 årige. 

Efter en etableringsfase gik biblioteket 

ud med et tilbud til andre om at købe 

kufferterne. 

I dag er det en veletableret forretningsdel 

af bibliotekets virksomhed at sælge 

sprogkufferter.

Tre til fire gange pr. år tilbydes nye kufferter 

til salg til andre biblioteker, pædagogiske 

væresteder og daginstitutioner, 

samtidig med at deres egen samling af 

kufferter også er åben for udlån til andre 

biblioteker. Kufferterne leveres katalogiseret 

og teknisk klargjort. Den enkelte 

kuffert er udstyret med indholdsfortegnelse 

og vejledning i låget hvilket gør 

det let at anvende kufferterne i andre 

biblioteker. H. C. Andersen-året er også 

blevet markeret i denne sammenhæng 

idet Tornved-Bjergsted har produceret en 

række kufferter bygget over H. C. Andersens 

eventyr. 

Eksempel 

Som foreløbig et forsøg er Indvandrerbiblioteket 

gået i samarbejde med Tornved 

om at udvikle flersprogede kufferter 

baseret netop på H. C. Andersen-kufferterne. 

H. C. Andersen er en af de få danske 

forfattere der er kendt og elsket gennem 

oversættelser i mange af vore nye 

medborgeres hjemlande. En flersproget 

kuffert med hans eventyr giver derfor de 

tosprogede børns forældre et værktøj på 

eget sprog hvor de gennem fortælling og 

leg kan styrke barnets modersmål samtidig 

med at barnet i f.eks. daginstitutionen 

får samme oplevelse på dansk. En 

flersproget kuffert er derfor en unik mulighed 

for at binde barnets to sproglige 

verdener sammen på en positiv og konstruktiv 

måde. Der er foreløbig blevet 

produceret to flersprogede kufferter. Kejseren 

Nye Klæder findes i en arabiskdansk-tyrkisk 

udgave og Fyrtøjet i en arabisk-dansk 

kuffert. 

Kufferterne indeholder, ud over de danske 

eventyr og spil, eventyrene på de 

pågældende sprog. Vejledninger og alle 

andre tekster er oversat til de to sprog. 

Kufferterne vil også indgå i Indvandrerbibliotekets 

udlånssamling, og der vil efterfølgende 

blive produceret flere kufferter. 

Emnevalget vil her afspejle efterspurgte 

emner inden for de to sprog. 

Virtuel læring 

I biblioteksregi er der udviklet et computerbaseret 

undervisningsprogram der 

står til fri afbenyttelse for alle interesserede. 

De fleste børn synes at det sjovt og 

motiverende at bruge computeren, selv 

om det skal understreges at et barn ikke 

lærer sprog ved at blive sat ved skærmen 

alene. Sprog lærer man som nævnt sammen 

med andre. 

Eksempel 

Multidansk er et websted for tosprogede 

børn i børnehave og indskoling udviklet 

som et tværkommunalt samarbejde i 

Horsens Kommune. Der er tale om en 

række netbaserede tilbud som børnene 

kan gå i gang med – gerne sammen med 

en voksen eller et andet barn. Ideen er at 

invitere til et sprogligt fællesskab omkring 

mulighederne på skærmen. Tilbuddene 

opfordrer til samtale og udvidelse 

af barnets ordforråd. De er inddelt i fire 

kategorier: 

• Lytte og tale 

Billeder af ting, ordlege og myldrebilleder 

• Lege og spil 

Tegne/malebøger, sortèrspil, huskespil 

og puslespil 

• Læse 

Læse/stave programmer og korte historier 

der læses op. Introducerer barnet 


21

for alfabetet og den første stavning og 

læsning 

• Rime og synge 

Ordlege og små tegnefilm/billedserier 

der ledsages af sang eller rim 

Rimene skal henlede barnets opmærksomhed 

på sprogets lydside. 

Multidansk findes på 

www.multidansk.dk 

Børnehavebiblioteker 

I et tæt samarbejde med de lokale folkebiblioteker 

er der på mange daginstitutioner 

en aktiv formidling af børnebøger 

og andre materialer. Publikationen Børnehavebiblioteket 

– når pædagoger og bibliotekarer 

går hånd i hånd udgivet af Biblioteksstyrelsen 

giver en række glimrende 

eksempler på børnehavebiblioteker med 

alle børn fra 3-6 år som målgruppe. I 

kommuner med mange etniske minoriteter 

har man ofte valgt at sætte særlig 

fokus på tosprogede børn. Da erfaringerne 

viser at bøger i børnehavens lokaler 

rent faktisk fremmer børns læselyst og 

sprogforståelse, er det et oplagt sted at 

gøre en ekstra indsats for familier med 

anden etnisk baggrund. 

Inddragelse af 

institutionspersonale og forældre 

Forudsætningen for oprettelse af et børnehavebibliotek 

er naturligvis at lederen 

og daginstitutionspersonalet er indforstået 

med at der bliver placeret materialer 

på institutionerne, og at personalet 

aktivt går ind i arbejdet med højtlæsning 

og andre arrangementer. I beslutningsfasen 

giver biblioteket en grundig information 

om konceptet – ofte med oplæg 

af fagfolk eller en forfatter. Andre steder 


har der derudover været arrangeret fortællekurser 

og højtlæsningskurser for 

personalet hvor forfattere og fortællere 

har givet pædagoger og andet personale 

redskaber til at formidle bøger og andre 

materialer. 

Tilbuddet skal også introduceres grundigt 

til forældrene. Navnlig er det vigtigt 

i forbindelse med tosprogede børn da 

der i mange etniske familier ikke er den 

store tradition for at læse højt for børnene 

eller endsige introducere dem til 

bøger. En del biblioteker har i den forbindelse 

forsøgt at få forældrene til at 

komme til et arrangement på biblioteket 

hvilket ikke altid er lykkedes særlig godt. 

Ofte har fremmødet været meget dårligt. 

Derfor er det bedst at møde forældrene i 

daginstitutionen, f.eks. når de alligevel 

er der for at hente eller bringe børnene. 

Egnede materialer 

De fleste børnehavebiblioteker har depoter 

af bøger som typisk bliver skiftet ud 

hver tredje måned. Man lægger vægt på 

også at have bøger på børnenes modersmål, 

blandt andet til forældrene så de 

har mulighed for at kunne læse højt for 

børnene på deres eget sprog. De fremmedsprogede 

bøger stilles som oftest til 

rådighed af Indvandrerbiblioteket. De 

danske bøger er eksempelvis billedbøger, 

rim og remser samt andre højtlæsningsbøger, 

billedordbøger og øvrige lette fagbøger. 

Man har derudover også valgt at 

have fremmedsprogede bøger der henvender 

sig til forældrene, f.eks. om børneopdragelse 

og om det danske samfund.

Eksempel 

Cafébesøg i børnehuset i Herlev 

Som et forsøg har Greve, Frederiksværk 

og Herlev Biblioteker fået et lidt større 

depot af billedbøger på andre sprog fra 

Indvandrerbiblioteket. I den forbindelse 

besøgte to sprogmedarbejdere fra Indvandrerbiblioteket 

børnehuset i Herlev. 

Her havde man inviteret 12 forældre fra 

Tyrkiet til en snak om højtlæsning for 

børn. Otte af forældrene imødekom invitationen, 

og mødet resulterede i en 

meget positiv oplevelse. Størstedelen af 

forældrene var kurdere, og flere af dem 

talte kurdisk med børnene. Det udviklede 

sig til en meget spændende dialog om 

det at læse og sprogets betydning. 

I stedet for udskiftelige depoter fra det 

lokale folkebibliotek køber nogle af institutionerne 

selv materialerne ind én gang 

om året i samarbejde med en børnebibliotekar. 

Det kan være bøger, musik og 

film på video, dvd og ikke mindst sprogkufferter 

og sprogkasser. Sidstnævnte er 

særdeles anvendelige (se afsnit om sprogkufferter 

og læseposer), ikke mindst til 

begrebsindlæring i forhold til de tosprogede 

børn. 

Eksempel 

På Køge Bibliotek har man valgt at udarbejde 

en grundig litteraturliste: Børnenes 

bedste bøger, som er beregnet til arbejdet 

med tosprogede børn. Listen er lavet i et 

tæt samarbejde mellem biblioteket og 

kommunens institutionsafdeling. Man 

har som mål sat sig at alle børnene i daginstitutionerne 

får læst bøgerne på listen 

højt. Listen kan downloades fra 

www. koegekom.dk. Søg på listens titel. 

Hvordan bliver materialerne formidlet? 

Udover selve introduktionen af tilbuddet 

er det vigtigt, at de materialer der befinder 

sig ude i børnehaverne, bliver aktivt 

formidlet. Mange steder har bibliotekaren 

således træffetider i børnehaverne 

1-2 gange om måneden hvor hun blandt 

andet læser højt for børnene, taler med 

dem om bøgerne eller deltager aktivt i et 

legestueforløb. 

Som sagt er der ved at besøge børnehaven 

også mulighed for at få en kontakt 

med forældrene og vise dem nogle bøger 

der er velegnede til højtlæsning. Ofte er 

det forældrenes første møde med biblioteket. 

Eksempel 

‘Det musiske børnehavebibliotek’ er et 

forsøg på daginstitutionen ‘Mælkevejen’ 

i Rødovre Kommune. – et sted med mange 

tosprogede børn. Udover formidlingen 

af boglige materialer og sprogkufferter 

har man bevidst valgt at inddrage 

musiske elementer ved at spille på flere 

sanser. (Se ivørigt afsnittet om legestuer). 

Eksempel 

‘Flyvende emnekufferter målrettet børneinstitutioner 

med mange tosprogede 

børn’ 

Fem lokalbiblioteker i Århus har udarbejdet 

specialpakkede kufferter med fire 

forskellige emner: Vi bor i Danmark, Billedbogsklassikere, 

Sundhed og Eventyr 

som med tre måneders mellemrum cirkulerer 

i børnehaverne. 


23

Råd og vink 

Hvis I har planer om at oprette et børnehavebibliotek 

for tosprogede børn: 

• Kontakt et par biblioteker der har 

arbejdet med børnehavebiblioteker og 

hør om deres erfaringer 

• Det er vigtigt at sikre sig at ledelsen af 

biblioteket og de nærmeste kolleger er 

indforståede med at der bliver afsat tid 

og materialer til det 

• Vælg de børnehaver ud hvor personalet/lederen 

er motiverede 

• Hold et introduktionsmøde med personalet 

– gerne med en intern oplægsholder 

• Fremstil en folder i samarbejde med 

personalet i børnehaven 

• Find en ansvarlig kontaktperson i 

børnehaven 

• Overvej følgende ved sammensætningen 

af materialetilbuddet: 

Materialetyper, sprog, antal, ejerskabet, 

udlån og/eller stationær samling? 

Skal der både være til børn og forældre? 

Hvem administrerer materialerne? 

• Materialer på andre sprog kan bestilles 

gennem Indvandrerbiblioteket. 

www.indvandrerbiblioteket.dk 

• Aktiv formidling er nødvendig. Derfor 

er det en god idé at afsætte tid til 

regelmæssige besøg i børnehaven 

• Overvej forskellige arrangementsformer 

i forbindelse med formidlingen. 

Skal det være enkeltstående arrangementer 

eller ligefrem en række af arrangementer? 


Opsøgende initiativer – Markarydmodellen 

Flere danske biblioteker – blandt andet 

Københavns Kommunes Biblioteker 

(Nørrebro) og Greve Bibliotek – har i de 

seneste år iværksat projekter inspireret af 

den svenske Markarydmodel 

I Markaryd har kommunen i flere år arbejdet 

med en sprog- og læsestimuleringsmodel 

der omfatter alle børn fra 0- 

16 år. Den gennemføres i samarbejde 

mellem bibliotekarer, lærere, pædagoger, 

sundhedsplejersker og andre relevante 

fagpersoner. Modellen består af 10 elementer 

der følger hinanden som perler 

på en snor. 

Første perle er sundhedsplejerskens forældrekursus 

i forbindelse med fødslen. 

Her fortæller hun forældrene at kommunen 

har en BokNalle – en bogbamse – 

som vil tage kontakt til familien. Hun 

rådgiver også forældrene om den tidlige 

sprogstimulering og giver dem en pjece 

med råd og tips. 

Anden perle på tråden er et gavebrev fra 

biblioteket som lykønsker de nybagte 

forældre og inviterer dem til at komme 

og hente en gave – Barnets Første Bog. På 

biblioteket får de en rundvisning og introduktion 

til relevante tilbud. De får 

mere at vide om BokNalle som er ansat 

af forvaltningen og senere vil besøge forældrene 

derhjemme. 

Tredje og fjerde perle udgøres af BokNalles 

to hjemmebesøg når barnet er henholdsvis 

knap to og godt fire år. Hun forklarer 

blandt andet forældrene hvorfor 

sproglig stimulering er så vigtig, og hun

giver dem teknikker til at få en dialog i 

gang med barnet omkring bøger. Hun 

medbringer også en brochure til forældrene 

om sprogudviklingen ved 2-3 års 

alderen og 4-5 års alderen. 

BokNalle har aftalt besøgene i forvejen, 

og første gang dukker hun op med en 

skatkiste under armen og tasken fuld af 

pegebøger som forældrene kan låne på 

ubegrænset tid. I kisten er en bamse og 

en bog om bamsen (Nalle) som barnet 

får lov til at beholde. 

Næste besøg har fokus på eventyrfortælling, 

og BokNalle medbringer denne 

gang en taske fyldt med eventyrbøger og 

nogle fingerdukker og farver. Når hun 

har fortalt et eventyr for barnet, får barnet 

farver og bøger at lege med, mens 

hun taler med forældrene. 

Femte og sjette perle på snoren er Bok- 

Nalles besøg hos dagplejen (ca. hvert 

halve år) og åbne forskoler (ca. 1 gang 

om måneden). Hun inspirer dagplejemødre 

samt forældre og personale i forskolerne 

til at læse for børnene og giver 

forældrene idéer og gode råd. 

Syvende perle er 6-års bøgerne. Børnehaveklassen 

bliver inviteret til en lille 

fest på biblioteket med f.eks. dukketeater 

og en skattejagt hvor de finder kister 

med bøger: En eventyrbog, en faktabog 

og en bog på rim som de får med hjem i 

klasseværelset til at arbejde videre med i 

undervisningen. Alle børn får også deres 

eget lånerkort inden de går hjem. 

De sidste perler på snoren handler i højere 

grad om læsestimulering og vil ikke 

blive nærmere beskrevet her. 

En mere detaljeret præsentation af Markarydmodellen 

findes i publikationen 

Børnehavebiblioteket – når pædagoger og 

bibliotekarer går hånd i hånd der er udgivet 

i forbindelse med den danske læselystkampagne. 


25

Samarbejde med forældre 

Som en rød tråd gennem publikationen 

er gentagne gange nævnt hvor afgørende 

det er for en vellykket sprogstimuleringsindsats 

at bibliotekerne er udadvendte 

og finder de rette samarbejdspartnere 

i lokalområdet, og at de er opsøgende 

i forhold til de tosprogede børns 

forældre og etablerer et godt samarbejde 

med dem. Forældre er generelt glade for 

tilbuddene om sprogstimulering, men 

ifølge Undervisningsministeriets evaluering 

savner de information om dem. Information 

skal om nødvendigt gives på 

forældrenes eget sprog og kan formidles 

på forskellig vis. 

Det kan være en stor fordel at arbejdet 

med de tosprogede børn foregår i en dialog 

med forældrene. Det er vigtigt at temaer 

som leg og læring bliver drøftet da 

der ikke altid er sammenfald i holdninger 

mellem forældre og kommunens 


sprogpersonale. Tosprogede forældre står 

måske uforstående over for legens betydning 

for barnets udvikling og læring og 

mener at læring i undervisningssammenhæng 

er mere udviklende og struktureret 

end læring gennem leg og målrettede 

stimulerende aktiviteter i dagtilbud. 

På den baggrund er det afgørende 

at der ved det første møde med forældrene 

skabes tillid og forståelse for samarbejdet. 

Orientering om sprogstimuleringstilbuddene 

kan ske når barnet fylder tre år – 

enten gennem besøg i hjemmet eller 

som invitation til at komme på biblioteket. 

Her kan man give oplysning til forældrene 

om hvordan de gennem leg, spil 

og fortælling/oplæsning kan være med 

til at udvikle børnenes sproglige kompetencer 

og give vejledning om udlån også 

af bøger, legetøj og spil. 

Læs med dit barn 

Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket 

Baseret på Det Internationale Bibliotek i Stockholms folder Välkommen til biblioteket, 

som er udgivet i samarbejde med Länsbiblioteket, har Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket 

udgivet folderen Læs med dit barn på syv sprog. Sprogene er arabisk, 

bosnisk, persisk, somalisk, tyrkisk, urdu og vietnamesisk. Folderen indeholder gode 

råd til forældre om højtlæsning af bøger og hvordan andetsprogstilegnelsen kan styrkes 

gennem modersmålet. Desuden indeholder folderen en liste over bøger på modersmålet 

som egner sig til højtlæsning. 

Folderen kan rekvireres ved henvendelse til: Jeanette Holst-Jensen, Statsbiblioteket / 

Indvandrerbiblioteket. 

Læs sammen – på flere sprog 

Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket er i gang med en kortlægning af deres børnebogssamlinger 

med henblik på en registrering af de bøger der også findes på dansk. 

Listerne vil løbende blive udbygget og kan findes på bibliotekets hjemmeside. De 

håber at listerne kan inspirere til en aktiv formidling af disse bøger som kan medvirke 

til at binde højtlæsningsoplevelser i f.eks. daginstitution sammen med tilsvarende 

oplevelser i hjemmet.

Ved mødet kan man eventuelt tilbyde familien 

et engangskamera og opfordre forældrene 

til at tage billeder af barnet, familien, 

boligen, det bedste legetøj og 

dagligdagsfunktioner. Billederne kan 

danne udgangspunkt for den første 

sprogstimulering. Man kan også udlevere 

en billedbog til barnet som det kan beholde. 

Det kan f.eks. være ‘De første 100 

ord’ som er tematisk opdelt med emner 

fra dagligdagen. Ved hjælp af bogen får 

barnet mulighed for at koble sit modersmål 

til dansk. 

En del biblioteker har alene eller sammen 

med kommunens ansvarlige for 

sprogstimulering udarbejdet informationsfoldere 

om hvordan forældrene bedst 

kan stimulere deres barns sprog. Blandt 

andet kan man se nogle udmærkede eksempler 

på bibliotekerne i Farum, København 

og Odense. 

Råd og vink 

Kontaktmuligheder til forældre: 

• Sundhedsplejerskens hjemmebesøg 

• Mødregrupper 

• Lokale indvandrergruppers møder og 

arrangementer 

• Åbent hus-arrangementer 

• Lokale danskundervisningstilbud for 

voksne hvis der træffes aftale herom 

mellem sprogcenter og kommune 

• Modtagelse af familier med børn i 

kommunen 

• Kommunale integrationsråd. 

Råd og vink 

Steder til distribution af materiale til 

forældre: 

• Den kommunale forvaltning 

• Biblioteker og medborgerhuse 

• Beboerrådgivninger, foreninger, klubber 

og skoler 

• Lægehuse og hospitalernes føde- og 

børneafdelinger 

• Lokale plakatsøjler, opslagstavler m.v. 

• Lokale aviser og lokale radio- og 

TV-stationer. 

Vil du at dine børn skal blive begavede? 

Læs eventyr for dem. 

Vil du at dine børn skal blive endnu bedre begavede? 

Læs endnu flere eventyr for dem. 

Einstein 


27

Kilder 

Alfons öppnar dörren – om indvandrarbarn 

och språk. Projektbeskrivning och konkreta 

tips. 46 sider 

Kulturrådet, Region Halland, Halmstad og 

Falkenberg kommuner 

Publikationen kan bestilles på www. 

regionhalland.se 

Bamse og kylling i Mjølnerparken 

Af Christian Nørgaard 

I: Bibliotekspressen, 2005:12 s. 18-19 

Billedbøger og tosprogede børn 

Af Jette Løntoft 

kvinde.finfo.dk/Indvandrerbiblioteket 

Børnehavebiblioteker – kulturelle og sproglige 

kompetencer. Beskrivelse af et projekt i en børnehave: 

Mælkebøtten, Rødovre Kommune 

Af Birgit Andersen 

og Lone Terpgaard-Jensen 

I: Bib. forum. September: 05 

Artiklen er tilgængelig på 

www.gentoftecentralbibliotek.dk 

Børnehavebiblioteker – når pædagoger og bibliotekarer 

går hånd i hånd 

Af Monica C. Madsen 

Biblioteksstyrelsen, 2005 

Publikationen er tilgængelig på 

www.læselyst.nu 

Ét sprog – flere sprog: en håndbog om sprogstimulering 

og børns sprogudvikling 

Af Lis Klausen og Gry Hodal 

Hans Reitzel, 2005 

Fortæl! Fortæl!: en bog om 

fortællingens rum 

Af Lene Brok 

Akademisk Forlag, 2005 


Gensidig oplæsning og børns ordforråd 

Af Mette Nygaard Jensen 

I: Mål og Mæle, 2004:4 

Hvad har Hans Hansen og Brugs Brugsen til 

fælles? Om sprogindlæring, identitet og 

biblioteksbetjening af etniske minoriteter 

Af Hans Elbeshausen 

I: Dansk biblioteksforskning, 2005:1 

Artiklen er tilgængelig på www.db.dk 

Hvordan lærer mit barn sprog? 


kvinde.finfo.dk/Indvandrerbiblioteket 

Kan man sluge en kamel? Sprogstimulering 

på Odense Centralbibliotek 

Af Søren Dahl Mortensen 

I: www.forbindelser.dk - et tidsskrift om 

kulturel mangfoldighed, under beretninger. 

Lad barnet komme til orde! : ideer til sprogudviklende 

aktiviteter i dagplejen 

Af Jytte Fleischmann 

Specialpædagogisk Forlag, 2005 

82 sider. 

Mange ord:om tosprogede 4-8 åriges 

ordforrådstilegnelse. 


Special-pædagogisk Forlag, 2004 

Vejledning om obligatorisk sprogstimulering 

af tosprogede småbørn – Folkeskoleloven § 4a 

Uddannelsesstyrelsen, 2005 

Publikationen indeholder en omfattende, 

emneopdelt litteraturliste over relevante 

materialer i forbindelse med sprogstimulering 

og er tilgængelig på http://pub.uvm. 

dk/2005/sprogstimulering/

Integration med sprogstimulering i fokus - Statsbiblioteket

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?