Miljøgodkendelse - Slagelse Kommune

Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion 

Vollerupvej 26 

4200 Slagelse 

1 

Miljø og Natur 

Dahlsvej 3 

4220 Korsør 

Tlf.: 58 57 36 00 

teknik@slagelse.dk 

www.slagelse.dk 

6. juni 2013 

Sagsid.: 330-2011-21963

Stamoplysninger 

Virksomhedens navn: Steen Rytter 

Virksomhedens placering: Vollerupvej 26, 4200 Slagelse 

Matrikel nr. Matrikel nr. 6f,14t,15a,15q Gimlinge by, 

Gimlinge og 2e,5f Vollerup By, Gimlinge 

Virksomhedens art: Landbrug, slagtesvineproduktion 

Ejendommen er ejet af: Steen Rytter, Vollerupvej 26, 4200 Slagelse 

Hovedaktivitet Slagtesvineproduktion 

Væsentlige biaktiviteter ingen 

CVR nr. 

15171545 

Virksomheden er omfattet af lovbek. nr. 

1486 af 4/12-2009 om miljøgodkendelse 

m.v. af husdyrbrug, § 12, stk. 1 nr. 4, 210 

DE i slagtesvin (over 30 kg) eller mindst 

2.000 stipladser. 

Godkendelsesdato: 6. juni 2013 

Kontaktperson: Steen Rytter 

journalnr.: 330-2011-21963 

Kopi af denne afgørelse er 

sendt til: 

Miljøcenter Nykøbing nyk@nst.dk 

Arbejdstilsynet, at@at.dk 

Embedslægeinstitutionen, sjl@sst.dk 

Danmarks Naturfredning dn@dn.dk 

slagelse@dn.dk 

Økologisk råd husdyr@ecocouncil.dk 

post@sportsfiskerforbundet.dk 

Kim@klaris.dk 

Kim Hansen, Vollerupvej 32, 4200 Slagelse 

j-damgaard@mail.dk 

Niels Arnth Rytter, Vestervej 1, 4200 

Slagelse 

Hashøj biogas, Vemmeløsevej 19A, 4261 

Dalmose 

Øvrige naboer/parter: Se bilag 5 

2

Indholdsfortegnelse 

STAMOPLYSNINGER .................................................................................. 2 

LÆSEVEJLEDNING ..................................................................................... 4 

RESUME.......................................................................................................... 5 

AFGØRELSE OG GODKENDELSESVILKÅR ......................................... 7 

GENERELLE FORHOLD ....................................................................................................................... 7 

BELIGGENHED, PLANFORHOLD OG DRIFT .......................................................................................... 7 

STALDINVENTAR- OG DRIFT .............................................................................................................. 7 

LUGT OG STØV .................................................................................................................................. 8 

LYS, STØJ OG TRANSPORT.................................................................................................................. 9 

AFFALD OG SPILDEVAND ................................................................................................................... 9 

HUSDYRGØDNING, UDBRINGNING ................................................................................................... 10 

UDBRINGNINGSAREALERNE ............................................................................................................ 10 

SKADEDYR ...................................................................................................................................... 10 

INDBERETNING/ EGENKONTROL ...................................................................................................... 11 

UHELD OG RISICI ............................................................................................................................. 11 

OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING ................................................................................... 11 

SØGSMÅL ........................................................................................................................................ 12 

ÆNDRINGER OG UDVIDELSER .......................................................................................................... 12 

AFFALDSHÅNDTERING .................................................................................................................... 12 

ØVRIGE FORHOLD ........................................................................................................................... 13 

MILJØREDEGØRELSE OG VURDERING ............................................ 14 

2.1 INDLEDNING .............................................................................................................................. 14 

2.2 BELIGGENHED, PLANFORHOLD OG DRIFT ................................................................................... 14 

2.3 INDRETNING OG DRIFT ............................................................................................................... 15 

2.4 LUGT OG STØV ........................................................................................................................... 16 

AMMONIAK ................................................................................................. 20 

2.1 BESKYTTEDE NATURTYPER OG NATURA 2000 ........................................................................... 21 

2.2 LYS, STØJ OG TRANSPORTER ...................................................................................................... 22 

2.3 OLIE, VAND OG ENERGI .............................................................................................................. 23 

2.4 AFFALD OG SPILDEVAND ........................................................................................................... 23 

HUSDYRGØDNING, UDBRINGNING ..................................................... 24 

3.1 UDBRINGNINGSAREALER GENERELT .......................................................................................... 24 

3.2 PÅVIRKNING AF NATUR FRA UDBRINGNINGSAREALER ............................................................... 25 

3.3 ARTER OPFØRT PÅ HABITATDIREKTIVETS BILAG IV.................................................................. 25 

3.4 FOSFOR ...................................................................................................................................... 26 

3.5 NITRAT ...................................................................................................................................... 26 

3.6 GRUNDVAND ............................................................................................................................. 27 

3.7 OVERFLADEVAND ...................................................................................................................... 27 

3.6.1 Karrebæk Fjord......................................................................... 27 

3.6.2 Musholm Bugt ........................................................................... 27 

3

3.6.3 Kvælstofudvaskning .................................................................. 28 

BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI ................................................ 28 

4.1 BAT .......................................................................................................................................... 28 

4.2 MANAGEMENT ........................................................................................................................... 33 

4.3 INDBERETNING/EGENKONTROL .................................................................................................. 33 

VARETAGELSE AF HENSYN TIL LANDSKAB ................................... 34 

DRIFTSFORSTYRRELSER, RISICI OG FOREBYGGELSE AF 

STØRRE UHELD ......................................................................................... 34 

UDTALELSER OG HØRINGSSVAR........................................................ 35 

7.1. Udtalelse fra andre myndigheder ................................................. 35 

7.2. Udtalelse fra ansøger ................................................................... 36 

7.3. borgere mv. ................................................................................... 37 

SAMLET VURDERING .............................................................................. 37 

BILAG 1: UDBRINGNINGSAREALER ................................................... 38 

BILAG 2: LUGTKONSEKVENSOMRÅDE ............................................. 39 

BILAG 3: NÆSTVED KOMMUNES HØRINGSSVAR .......................... 40 

BILAG 4: UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR INTERNATIONALE 

NATURBESKYTTELSESOMRÅDER ...................................................... 44 

BILAG 5: PARTSLISTE (NABOERNE I 

LUGTKONSEKVENSOMRÅDE PÅ 652 METER) ................................. 47 

Læsevejledning 

Miljøgodkendelsen er opbygget i 3 dele. 1. del indeholder et resume 2.del 

indeholder godkendelsesvilkår, samt oplysninger om klagevejledning, 

retsbeskyttelse m.m. 3. del er en miljøredegørelse og -vurdering, der svarer til 

det grundlag, hvorpå godkendelsen gives. Miljøredegørelsen beskriver 

husdyrbrugets indretning og drift, og for den miljøbelastning husdyrbruget giver 

anledning til. Yderligere fremgår det af beskrivelsen, hvilke 

forureningsbegrænsende foranstaltninger husdyrbruget har foretaget. 

Miljøvurderingen, der indeholder Slagelse Kommunes vurdering af beskrivelsen, 

herunder placeringen og forureningen fra husdyrbruget, samt begrundelser for 

de fastsatte vilkår. 

4

Resume 

Der gives miljøgodkendelse til udvidelse af slagtesvineproduktionen og på 

ejendommen Vollerupvej 26, 4200 Slagelse. 

Udvidelsen af svineproduktionen vil ske i eksisterende bygninger. Der opføres 

ny kornsilo. 

Svinebruget tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 10.000 

producerede slagtesvin 30-108 kg, svarende til 286,8 DE. 

Der skal anvendes råproteinoptimeret foder og økonomisk optimalt 

fasefodring, således at der maksimalt udskilles 3,23 kg N ab dyr, svarende til 

maksimalt 32.286 kg N pr. år. . 

Der må maksimalt udbringes 14.500 kg N årligt fra afgasset biomasse på 

ejede og forpagtede arealer. 

Der må maksimalt produceres 4.350 kg P årligt fra afgasset biomasse på 

ejede og forpagtede arealer. 

Produktion og arealer 

Der udvides fra 7.450 producerede slagtesvin (30-100 kg) svarende til 183,9 

DE 1 til 10.000 producerede slagtesvin (30-108 kg) svarende til i alt 286,8 DE. 

Til ejendommen er tilknyttet 121,0 ha ejet og forpagtet areal. Al 

husdyrgødning afsættes til Hashøj Biogasanlæg. 145 DE afgasset biomasse 

tilbageføres til ejendommen. De resterende 141,8 DE afsættes til Hashøj 

Biogasanlæg. 

Placering 

Udvidelsen sker i eksisterende bygninger. 

Lugt 

Virksomheden ligger 200 m fra nærmeste nabo uden landbrugspligt, 200 m 

fra samlet bebyggelse og ca. 2.990 m til nærmeste byzone i Flakkebjerg fra et 

vægtet lugtcentrum af produktionen. Der ligger flere beboelser indenfor 50- 

100 % af den beregnede lugtgeneafstand. Der er lavet OML beregning på 

lugtspredningen fra stalden, og der bliver etableret forhøjet afkast med 

miljøkors på stalden. Forhøjede afkast og miljøkors vurderes at kunne 

fastholde lugtbelastningen fra anlægget på det eksisterende niveau. Kravene 

til maksimale lugtgener ved nabo og samlet bebyggelse er dermed overholdt. 

Transporter til og fra ejendommen 

1 På godkendelsestidspunktet svarende til 207 DE 

5

Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre at antallet af 

transporter øges fra 515 til 577 transporter. Idet transporterne primært 

kommer til at ske på hverdage i arbejdstiden, vurderes det, at det ikke vil 

give anledning til væsentlige gener. 

Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur 

Der findes ingen arealer med særlig værdifuld natur, som er beskyttet efter § 

7 i lov om godkendelse af husdyrbrug indenfor en afstand af 1 km. Det 

nærmeste Natura 2000 (Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen) ligger 

ca. 9,75 km mod øst. Der ligger tre § 3 beskyttede naturområder ca. 900- 

1.000 meter fra anlægget. Det vurderes, at udvidelsen ikke vil have væsentlig 

påvirkning på naturområderne. 

Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvandet 

Hvad angår fosfor viser beregningerne i ansøgningsskemaet, at kravene til 

maksimalt fosforoverskud er overholdt. Dette gør sig ligeledes gældende for 

udvaskning af næringsstoffer til overfladevand og grundvand. Efter udvidelsen 

er kvælstofudvaskningen til overfladevand beregnet til 41,0 kg N/ha pr år, og 

kravet til det maksimale fosforoverskud på udbringningsarealerne er 

overholdt. 

Andre miljøpåvirkninger 

Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning 

af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. 

Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, 

må betragtes som tilfredsstillende. 

BAT 

Kommunen har vurderet, at produktionen, som beskrevet i det ansøgte 

projekt, overholder miljøstyrelsens BAT-standardvilkår. Der anvendes 

råproteinoptimeret fodring for at reducere ammoniakemissionen fra 

anlægget og udskillelsen af kvælstof fra dyrene. 

Samlet vurdering 

Kommunen vurderer, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden 

væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne 

godkendelse overholdes. 

6

Godkendelsesvilkår 

Slagelse Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse af 

slagtesvineproduktionen på Vollerupvej 26, 4200 Slagelse i henhold til § 12, 

stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug på følgende vilkår: 

Generelle forhold 

1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på 

ejendommen. Til ejendommene er knyttet husdyrproduktionen 

vedrørende CHR nr. 92964. 

2. En kopi af denne godkendelse skal altid findes på virksomheden. 

3. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er 

beskæftiget med den pågældende del af driften. 

4. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal 

meddeles til kommunen. 

Beliggenhed, planforhold og drift 

5. Ejendommen skal drives i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet 

og godt landmandskab. 

6. Svinebruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 

286,83 DE, svarende til 10.000 stk. slagtesvin (30-108 kg). Inden for 

dette produktionsniveau tillades afvigelser på 5 % i ind- og 

afgangsvægt, så længe det maksimalt tilladte antal DE og maksimalt 

159 tons gris på stald ikke overskrides. 

7. Der må på intet tidspunkt være mere en 2.304 svin på stald med en 

gennemsnitsvægt på 69 kg på stald. 

8. Der skal beplantes nord og vest for anlægget, som vist på figur 1. 

Beplantningen nord og vest for staldanlæg og driftsenheder skal holdes 

ved lige med dækkende levende hegn minimum 3 rækker, der skjuler 

bygningerne og skorsten mest muligt. 

Staldinventar- og drift 

9. Efter hvert hold grise skal stierne iblødsættes og vaskes med 

højtryksrenser. Såfremt der på et senere tidspunkt kommer en miljø- og 

energimæssigt bedre teknologi skal denne anvendes. Der må kun 

anvendes godkendte rengøringsmidler i produktionen. 

7

10. Der skal anvendes råproteinoptimeret foder og økonomisk optimalt 

fasefodring, således at der maksimalt udskilles 3,23 2 kg N ab dyr, 

svarende til maksimalt 32.286 kg N pr. år. 

11. Såfremt der anvendes færdigindkøbt foder skal det være tilsat fytase. 

Lugt og støv 

12. Der skal gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af lugtgener, 

såfremt der konstateres lugtgener, som efter tilsynsmyndighedens 

opfattelse er væsentlige. I sådanne tilfælde skal der til 

tilsynsmyndigheden indsendes og gennemføres en handlingsplan for 

lugtreduktion. Planen skal godkendes af tilsynsmyndigheden forud for 

gennemførelse. 

13. Afkastudmundingen på alle staldens 28 afkast skal være lodrette og 

minimum 9 meter over terræn. 

14. Der skal monteres miljømodul (ensretter) i alle staldens 28 afkast, 

således at afkasthastigheden er mindst 11.000 m 3 /time i de vestligste 6 

sektioner (staldforlængelsen fra 2006) og 10.240 m 3 /time i de østligste 

8 sektioner (oprindelige stald fra 2000). 

15. Ventilationsanlægget skal jævnligt efterses, og defekte/støjende 

ventilatorer skal straks udbedres. Ventilationsanlægget skal rengøres 

inden hver indsætning af nyt hold dyr. Der skal udarbejdes en 

servicekontrakt med en årlig gennemgang, kontrol, indstilling samt 

service. Gennemgangen skal foretages senest i juni måned. 

16. Virksomheden skal føre driftsjournal for ventilationsanlægget. 

Driftsjournalen skal indeholde oplysninger om rengøring og service og 

samtlige driftsforstyrrelser på ventilationsanlægget, herunder uheld og 

driftsnedbrud. Driftsjournalen skal ajourføres inden for en uge fra 

driftsforstyrrelsen. 

17. Dokumentation for ventilatorers kapacitet skal fremsendes Slagelse 

Kommune senest 3 måneder efter denne godkendelses ikrafttræden. 

18. Virksomheden skal på kommunens anmodning, fremsende den fornødne 

dokumentation i form af målinger og evt. beregninger til eftervisning af 

virksomhedens samlede lugtbidrag. Kravet om dokumentation af 

lugtforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den 

sidste kontrol viser at lugtbidraget fra virksomheden overskrider, det 

der har ligget til grund for meddelelsen af denne godkendelse. 

2 ((( afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x g råprotein pr FEsv/6250) – ((afgangsvægt – 

indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr kg tilvækst)) 

8

Lys, støj og transport 

19. Virksomhedens bidrag til støjniveauet ved nærmeste bolig må ikke 

overstige følgende værdier: 

Tidsrum Støjgrænse 

Mandag til fredag kl. 07.00 – 18.00 55 dB(A) 

Lørdag kl. 07.00 – 14.00 55 dB(A) 

Lørdag kl. 14.00 – 18.00 45 dB(A) 

Søn- og helligdage kl. 07.00 – 18.00 45 dB(A) 

Alle dage kl. 18.00 – 22.00 45 dB(A) 

Alle dage kl. 22.00 – 07.00 40 dB(A) 

Maksimal værdien må om natten ikke overstige 55 dB(A). 

Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, 

konstante, korrigerede støjniveau i dB(A) (re. 20 Pa). 

Værdierne er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i 

dB(A). Dette gælder dog ikke for almindelig brug af landbrugsredskaber 

til drift af ejendommens jorder, men primært for de stationære anlæg 

så som ventilatorer, gyllepumper mm. 

Virksomheden skal for egen regning, dokumentere at støjvilkår 

overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder der påkrævet. Målingen skal 

foregå af et akkrediteret firma der er godkendt af tilsynsmyndigheden 

på forhånd. 

20. Defekte eller støjende anlæg, pumper, kompressorer, alarmer el.lign. 

skal straks udbedres eller skiftes. 

21. Der må ikke etableres lyskilder over tagrygningshøjde. 

Affald og spildevand 

22. Alt affald fra virksomheden skal opsamles, opbevares og transporteres 

uden gener for omgivelserne og uden, at der opstår fare for forurening. 

23. Arealer omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri 

for affald, foderrester m.v. 

24. Olieaffald og andet farligt affald skal bortskaffes mindst 1 gang årligt. 

25. Alt spildevand fra rengøring af stalde og inventar skal ledes til 

gyllebeholder. 

9

26. Al vask af maskiner, redskaber, hvorfra der kan forekomme 

gødningsrester, samt grisetransportvogn og sprøjte skal foregå på støbt, 

tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder. 

27. Vand kan påfyldes sprøjtebeholderen direkte fra vandforsyningen via en 

kontraventil, hvis der benyttes en sprøjtecomputer eller et vandur, der 

automatisk styrer vandmængden ved fyldning af sprøjten. Påfyldningen 

kan også ske fra en separat vandtank hvor der er mindst 20 cm luft 

mellem vandtilløb og overløb på beholderen. 

Husdyrgødning, udbringning 

28. Håndtering og pumpning af gylle skal altid foregå under opsyn, således 

at spild undgås. 

29. Påfyldning af gyllevogne må kun ske på befæstet areal med afløb til 

opsamlingsbeholder medmindre der suges direkte til vognen. 

30. Der må kun pumpes gylle fra stald til gyllebeholder på hverdage mellem 

8.00 og 17.00. 

31. På arealer indenfor 200 meter af Gimlinge by må der kun udbringes 

husdyrgødning på hverdage mellem 8.00 og 17.00. Alle husstande i 

Gimlinge orienteres mindst et døgn inden udbringning af husdyrgødning. 

32. Der skal afsættes 141,8 DE af den producerede husdyrgødning. 

Husdyrproduktionen må ikke udvides inden der foreligger 

dokumentation for, hvem der modtager denne husdyrgødning. 

Udbringningsarealerne 

33. Der må årligt maksimalt udbringes 14.500 kg N og 4.350 kg P i afgasset 

biomasse på ejede og forpagtede arealer, svarende til 145,00 DE. 

34. Der etableres 10 % ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens 

Skadedyr 

generelle krav. Ekstra efterafgrøder skal følge de samme krav, som der 

er til de lovpligtige efterafgrøder på godkendelsestidspunktet. 

Efterafgrøder kan ikke erstattes af vintergrønne marker. 

35. Der skal på ejendommen foretages effektiv flue- og 

skadedyrsbekæmpelse, der som minimum er i overensstemmelse med 

de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. 

36. Opbevaring af foder mv. skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår 

risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). 

10

Indberetning/ egenkontrol 

37. Dokumentation i form af kvitteringer for indkøbte grise, evt. videresalg 

og slagteriafregninger, foderindlægssedler og blandeforskrifter, 

sædskifte- og gødningsplaner/regnskaber, driftsjournal for 

ventilationsanlæg, logbog over flydelag, næringsstofregnskaber m.v. 

opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 

38. Ejendommen skal inden der er gået to år fra godkendelsesdatoen have 

besøg af en energikonsulent, hvor ejendommen gennemgås. 

Energikonsulentens anbefalinger skal følges, såfremt effekten af 

tiltagene er i proportion med tiltagene. Redegørelsen og vurdering skal 

tilsendes kommunen. 

39. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som 

fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan 

medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være 

tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder 

på bedriften. Beredskabsplanen skal være oversat til et sprog, der er 

forståeligt for de ansatte. Beredskabsplanen skal revurderes en gang 

årligt og påføres med dato for revision. ”Nærved uheld” skal noteres, og 

der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge 

situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med 

proceduren. 

Uheld og risici 

40. Ved driftsuheld, hvor der er sket eller hvor der er fare for en større 

forurening af omgivelserne, skal alarmcentralen straks kontaktes på 

tlf.: 112. 

41. Hvis driften af virksomheden ophører på adressen, skal affald 

bortskaffes for virksomhedens ejers regning og efter 

tilsynsmyndighedens anvisninger. Produktionsudstyr og råvarer, der kan 

udgøre en miljømæssig risiko, skal fjernes. 

42. Ved driftsuheld, hvor der er risiko for forurening af jord, luft eller vand, 

skal virksomheden foretage de fornødne foranstaltninger for at undgå 

forurening. 

Offentliggørelse og klagevejledning 

Afgørelsen om miljøgodkendelse vil blive offentliggjort på Slagelse Kommunes 

hjemmeside, samt ved annoncering i Søndagsavisen lørdag den 15. juni 

2013. 

Miljøgodkendelsen 

Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Natur- og Miljøklagenævnet af 

11

Ansøgeren 

Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald 

Sundhedsstyrelsen 

Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har 

klageret over den konkrete afgørelse. 

Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og 

miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt 

Slagelse Kommune, at de ønsker underretning om afgørelsen. 

Afgørelsen kan inden 4 uger skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, 

og eventuel klage skal senest ved klagefristens udløb den 12. juli 2013 ved 

kontortids ophør være modtaget i Slagelse Kommune, Miljø og Natur, 

Dahlsvej 3, 4220 Korsør, e-mail: teknik@slagelse.dk 

Vi sender derefter klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med 

det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen, og Slagelse 

Kommunes bemærkninger til klagen. 

Virksomheden vil blive underrettet, såfremt der inden klagefristens udløb 

indgives klage over miljøgodkendelsen. 

Betingelser, mens en klage behandles 

Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Natur- og 

Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre Nævnet 

bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de 

vilkår, der er stillet i godkendelsen. Dette indebærer dog ingen begrænsning 

for Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve 

godkendelsen. 

Søgsmål 

Opmærksomheden henledes på husdyrlovens § 90 vedrørende søgsmål. Heraf 

fremgår det, at såfremt det ønskes at prøve afgørelsen ved domstolene, skal 

sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. 

Fristen for at anlægge søgsmål udløber således 27. december 2013. 

Ændringer og udvidelser 

Opmærksomheden henledes på, at virksomheden ikke må udvides, ændres 

anlægsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget eller 

anden forurening, før udvidelsen eller ændringen er vurderet og eventuelt 

godkendt. 

Affaldshåndtering 

Virksomheden skal håndtere alt erhvervsaffald i overensstemmelse med 

gældende regulativer for Slagelse Kommune, herunder benytte en transportør 

12

og et modtageanlæg, der indgår i den fælleskommunale indsamlingsordning 

Kavo. I affaldsbogen på Kavo´s hjemmeside www.kavo.dk findes en oversigt 

over korrekt sortering og bortskaffelse af erhvervsaffald, ”Regulativ for 

erhvervsaffald i Slagelse Kommune” kan findes på Slagelse Kommunes 

hjemmeside www.slagelse.dk. 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald) skal afleveres i henhold til 

bestemmelserne i Slagelse Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. 

Øvrige forhold 

Der er med denne miljøgodkendelse udelukkende taget stilling til de 

miljøtekniske forhold. Der er således ikke taget stilling til eventuel god- 

kendelse efter anden lovgivning, f.eks. byggeloven, olietankbekendtgørelsen, 

arbejdsmiljøloven eller beredskabsloven. 

13

Miljøredegørelse og vurdering 

2.1 Indledning 

Den nuværende produktion er godkendt i 2000 og består af 7.450 slagtesvin 

(30-100 kg), svarende til 183,9 DE. Der ønskes en udvidelse til 10.000 

producerede slagtesvin (30-108 kg) svarende til 286,8 DE. Der er desuden i 

2006 godkendt en udvidelse af stalden mod vest. 

Udvidelsen gennemføres ved en bedre udnyttelse af eksisterende stalde. 

Det er muligt at udvide dyreholdet i eksisterende stalde, idet holddriften 

er effektiviseret, og der derfor kan opdrættes flere hold slagtesvin årligt. 

Plantegning af bygningerne er vist herunder. 

Figur 1: Plantegning, Vollerupvej 26 

Slagelse Kommune stiller således vilkår om at der maksimalt må produceres 

10.000 slagtesvin (30-108 kg) årligt på 2.304 stipladser, svarende til et 

dyrehold på 286,6 DE. 

2.2 Beliggenhed, planforhold og drift 

Ejendommen ligger i udkanten af Gimlinge by, nordvest for landsbyen. 

Afstanden fra det nuværende staldanlæg til boligområde i byzone er ca. 2.500 

meter, til samlet bebyggelse 200 m og til enkelt bolig 200 m, ifølge 

ansøgningsskemaet. 

14

Der skal ikke etableres nye anlæg i forbindelse med udvidelsen. 

Afstandskravene i husdyrlovens § 8 er dermed overholdt. 

Der er ikke stillet vilkår i forhold til afstandskrav og beliggenhed. 

2.3 Indretning og drift 

Ventilation 

Luftskiftet i staldene styres med diffus ventilation med undertryk. 

Ved maksimal ventilation vil der for at opnå maksimal køling af staldrummet 

være et luftskifte på 10.240 m³/pr sektion/time i de første 8 sektioner i den 

oprindelige stald (FUNKI) og 11.000 m³/pr sektion/time i de sidste seks 

sektioner i staldforlængelsen fra 2006 (SKIOLD). 

Ventilationssystemet reguleres efter den aktuelle belægning. Der udføres 

rengøring af ventilationen ved hvert holdskifte samt tilsyn af 

ventilationskanaler og ventilator. Herved fjernes snavs mv. som kan yde 

modstand og forøge strømforbruget. Der gennemføres regelmæssig kontrol af 

temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der er trinløs 

15

styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter 

behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. 

Under normal drift forventes ventilationen ikke at give anledning til støjgener. 

Der stilles vilkår om løbende kontrol og vedligeholdelse af de faste 

installationer og anlæg, så der ikke opstår unødige støjgener. 

Slagelse kommune vurderer at der af hensyn til støj- og lugtgener skal stilles 

vilkår om at ventilationsanlægget skal renholdes og serviceres gøres efter 

hvert hold slagtesvin. Der stilles desuden vilkår om at der skal udføres årlig 

service på ventilationsanlægget, og at driftsforstyrrelser skal registreres i 

driftsjournal. 

Rengøring 

Efter hvert hold grise bliver stierne iblødsat og vasket med højtryksrenser. 

Hvis der anvendes rengøringsmidler/desinficerende midler anvendes der kun 

godkendte mærker. 

Slagelse Kommune stiller vilkår herom. 

Foder 

Foderet blandes på ejendommen som vådfoder, og består af hvede og byg 

samt gærfløde og en tilskudsfoderblanding. 

Foderet opbevares i siloer. Der er en indendørs silo og to udenfor. Motorer i 

forbindelse med foderfremstillingen står indendørs. 

Der stilles vilkår om anvendelse af fytase og fasefodring for at sikre 

anvendelsen af BAT i produktionen. Se endvidere beskrivelse af foder under 

afsnittet for Bedst tilgængelige teknik. 

2.4 Lugt og støv 

Lugtberegninger i ansøgningsskemaet er gengivet ovenfor og som det 

fremgår, er genekriterierne til enkeltbolig i landzone, samlet bebyggelse og 

16

yzone overholdt. Det fremgår endvidere at nærmeste bolig i samlet 

bebyggelse ligger indenfor 50-100 % af den beregnede lugtgeneafstand for 

anlægget. Lugtgeneafstanden må ved udvidelsen derfor ikke øges i forhold til 

nudriften. Dette sikres gennem forhøjede afkast og montering af miljømodul 

(ensretter) i alle afkastene. 

Ansøger redegør i ansøgningen for, at der søges om en produktion på 10.000 

slagtesvin 30-108 kg, med en gennemsnitsvægt på 69 kg. Der vil benyttes op 

til 12 sektioner ad gangen, med i gns. 173 stipladser pr. sektion. Den 13. 

sektion anvendes til opsamling/sygestier, hvor der i gennemsnit er 86 grise. 

Der er i alt 2.304 stipladser i anlægget med en udnyttelsesprocent på ca.95, 

svarende til at der i gennemsnit er 2.162 slagtesvin på stald ad gangen. Der 

er 2 afkast pr. sektion. 

Der er foretaget OML-lugtberegninger for både før og efter situationen, på 

ovenstående ejendom. 

Som forudsætninger i OML-beregning for den nuværende produktion er der 

taget udgangspunkt i miljøgodkendelsen fra d. 13 februar 2010, der lyder på 

7.500 slagtesvin fra 30-100 kg. Som forudsætning for OML beregningen er 

anvendt det totale antal stipladser, idet det er dokumenteret, at der i perioder 

har været maksimal staldbelægning i nudriftsstiuationen. Dvs., at der har 

været maksimalt 2.304 grise på stald i nudriftssituationen. 

Ansøger oplyser desuden at: 

Det er generelt sådan, at den gennemsnitlige opholdstid for et 

slagtesvin i dag er noget lavere end for år tilbage. Tidligere regnede 

man med en gennemsnitlig opholdstid på mellem 12 og 14 uger. I dag 

(og fremover) regner man med at den gennemsnitlige opholdstid er 

mellem 10 og 12 uger. Opholdstiden er bl.a. afhængig af grisenes vægt 

ved indsættelse, sundheden i besætningen, den konkrete fodring og 

dermed fodringseffektiviteten og den deraf følgende væksthastighed. 

Generelt er der sket en stor avlsfremgang, der betyder, at vi i dag har 

et langt højere vækstpotentiale en for blot få år siden. Ligeledes er 

fodereffektiviteten forbedret betydeligt, og de aktuelle foderpriser 

betyder, at der fokuseret rigtig meget på foderoptimering og 

fodereffektivitet. Vi forventer derfor, at der også fremover vil være et 

stort potentiale til at forbedre omsætningshastigheden i staldene. 

En anden faktor, der betyder en del er, at den gennemsnitlige 

indgangsvægt er steget fra 28-30 kg til 30-33 kg. Dette forhold alene 

kan betyde en afkortning af opholdstiden på ca. 1 uge. 

17

Slagelse Kommune har på baggrund af ovenstående vurderet, at det er 

sandsynligt, at der i perioder har været maksimal staldbelægning i nudriften, 

hvorfor de 2.304 stipladser skal benyttes i OML beregningen. 

Som forudsætning for OML beregningen af det ansøgte, skal det maksimale 

antal stipladser, ds. 2.304 ligeledes benyttes, idet det er disse stipladser, der 

ligger til grund for den fremtidige produktion. 

OML-beregning for før udvidelsen - viser at der er 9 OUE/s som den højeste 

faktor i en afstand på 200 m fra centrum af staldanlægget. 

OML-beregning for efter udvidelsen - viser at der er 8 OUE/s som den højeste 

faktor i en afstand på 200 m fra centrum af staldanlægget. 

Kip på bygningen er sat til 7,5 m over terræn, og udmunding fra 

ventilationsafkastet er sat til 9,0 m over terræn. 

Før udvidelsen er der samlet 42.159 OUE/s. Efter udvidelsen er der samlet 

44.753 OUE/s. Dette skal reduceres med 11 % pga. miljøkors og forhøjelse af 

skorsten, hermed bliver den samlede lugtemission 39.830 OUE/s. 

Hvis den vægtede gennemsnitsafstand (200 m) er længere end 50 % af den 

korrigerede geneafstand (310 m), kan der meddeles godkendelse, hvis den 

ansøgte udvidelse (39.830 OUE/s) medfører uændrede eller færre lugtgener 

end den eksisterende produktion (44.753 OUE/s). 

Slagelse Kommune vurderer, at effekten af bygningsdele mellem stald og 

naboer, i form af hovedbygning silo og andre staldbygninger, er svære at 

forudsige. Det vurderes, at omkringliggende bygninger kan indvirke på 

retning og spredning af afkasts lugtemission. Derfor har Slagelse Kommune 

anvendt en konservativ tolkning af OML-beregningen, således at lugtgenerne 

er vurderet 360˚ omkring stalden, og ikke kun i den retning hvor 

nabobebyggelserne er placeret. 

Ventilation 

Markering af afkastenes placering fremgår af figur 1. 

Alle ventilationsinstallationerne kører hele året. Der er i forbindelse med 

sagsbehandlingen udarbejdet en OML-lugtberegning for staldbygningen. 

Udover antallet af stier i stalden baseres OML-beregningen blandt andet på 

ventilationsafkastenes højde over tagfladen, ventilationsluftens 

afgangshastighed og hyppigste vindretning. Resultatet af OML-beregningen er 

vedlagt ansøgningsmateriale. 

Ventilationssystemet rengøres efter hvert hold grise og serviceres minimum 

en gang årligt. 

18

Slagelse Kommune vurderer endvidere, at da udformningen af 

ventilationssystemet er afgørende for OML-beregningen af lugtgenerne fra 

stalden, finder kommunen det væsentligt at stille vilkår til, at udformningen 

sker i henhold til det angivne. 

Følgende vilkår omkring ventilation vil derfor blive fastsat i 

miljøgodkendelsen: 

Der skal gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af lugtgener, 

såfremt der konstateres lugtgener, som efter tilsynsmyndighedens 

opfattelse er væsentlige. I sådanne tilfælde skal der til 

tilsynsmyndigheden indsendes og gennemføres en handlingsplan for 

lugtreduktion. Planen skal godkendes af tilsynsmyndigheden forud for 

gennemførelse. 

Afkastudmundingen på alle staldens 28 afkast skal være lodrette og 

minimum 9 meter over terræn. 

Der skal monteres miljømodul (ensretter) i alle staldens 28 afkast, 

således at afkasthastigheden er mindst 11.000 m 3 /time i de vestligste 

6 sektioner (staldforlængelsen fra 2006) og 10.240 m 3 /time i de 

østligste 8 sektioner (oprindelige stald fra 2000). 

Ventilationsanlægget skal jævnligt efterses, og defekte/støjende 

ventilatorer skal straks udbedres. Ventilationsanlægget rengøres inden 

hver indsætning af nyt hold dyr. Der skal udarbejdes en 

servicekontrakt med en årlig gennemgang, kontrol, indstilling samt 

service. Gennemgangen skal foretages senest i juni måned. 

Virksomheden skal føre driftsjournal for ventilationsanlægget. 

Driftsjournalen skal indeholde oplysninger om rengøring og service og 

samtlige driftsforstyrrelser på ventilationsanlægget, herunder uheld og 

driftsnedbrud. Driftsjournalen skal ajourføres inden for en uge fra 

driftsforstyrrelsen. 

Dokumentation for ventilatorers kapacitet skal fremsendes Slagelse 

Kommune senest 3 måneder efter denne godkendelses ikrafttræden 

Hvis der opstår lugtgener fra staldventilationen kan kommunalbestyrelsen 

påbyde afhjælpende foranstaltninger. 

Såfremt der efter Slagelse Kommunes vurdering opstår væsentlige lugtgener, 

der vurderes at være større end der kan forventes ifølge grundlaget for 

miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og 

19

gennemføres projekt for lugtkortlægning/måling samt eventuelt afhjælpende 

foranstaltninger. 

Der laves i dag hjemmeblandet foder på ejendommen, der er ikke 

dokumentation for at valget af råvarer nedsætter lugten fra svineholdet. 

Ved forannonceringen af udvidelsen fik kommunen opfordring af omboende til 

at sætte begrænsninger for håndtering af gylle og stald lugten. 

På baggrund af henvendelsen og bemærkninger til ansøgningen stilles vilkår 

om kun at pumpe gylle i dagtimerne på hverdage. 

Nabo henvendelse og kommunens egne observationer viser, at der 

lejlighedsvis kan være lugtgener. Lugtgenerne er specielt kraftige ved 

udbringning eller ved afhentning og levering af gylle fra biogasanlægget. 

Lugtgener fra udbringningen vil være lige store, uanset hvilke lugtvilkår, der 

indsættes. Det er kun lugt fra staldene, der kan ændres ved ved at lave 

lugtvilkår. 

Gimlinge lokalråd har været med i en fastlæggelse af konsekvensradius for 

produktionen. Tre beboere fordelt indenfor og udenfor konsekvensradius har 

registreret om der var lugt. Der blev ikke konstateret lugt hos beboere 

udenfor den beregnede konsekvensradius af den eksisterende produktion 

Hvis kommunen modtager klage over lugt vil kommunen vurdere om 

lugtgenerne er væsentlige. Såfremt de er der, vil der blive bedt om 

dokumentation for at lugtgenekriterierne (OU) er overholdt, hvis dette er 

overholdt vil der derefter også vurderes om ”godt landmandskab” også er 

overholdt. 

Det generelle lugtbidrag omfatter kun lugt fra produktionsanlægget, og det 

må forventes at lugten kortvarigt kan øges ved overpumpning af gylle eller 

ved udkørsel. Der stilles vilkår om begrænsning af gyllepumpning, så generne 

imødekommes. 

Kommunen vurderer, at der ikke vil komme væsentlige støvgener udenfor 

ejendommen i forbindelse med blanding af foder eller kørsel på ejendommens 

arealer. Der er derfor ikke stillet vilkår hertil. 

Ammoniak 

Kommunen vurderer, at kravet til den generelle ammoniakreduktion er 15 %, 

da ansøgningen oprindeligt kom ind i 2007 men den er efterfølgende blevet 

hjemvist af Miljøklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet 3 . Den generelle 

ammoniakreduktion på 15 % er opnået ved hjælp af bedste gulvtype med 

minimum 50 % fastgulv samt råproteinoptimeret fodring. 

3 MKN-130-00789 og NMK-132-00209 

20

Den samlede emission fra anlægget er 3.212 kg N/år, heraf giver udvidelsen 

en meremission med 955 kg N/år, 

2.1 Beskyttede naturtyper og Natura 2000 

Nærmeste beskyttede § 7 naturområde ligger i Næstved Kommune ca. 6,2 

km øst for anlægget. 

Nærmeste ammoniakfølsomme skov ligger ca. 2.500 meter hhv. øst og vest 

for anlægget. 

Nærmeste internationale naturområde nr. 163 er Suså, Tystrup-Bavelse Sø, 

Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose, der består af habitatområderne 

H145, H146 og H194 samt fuglebeskyttelsesområderne F91 og F93. Området 

ligger ca. 8,5 km øst og nordøst for anlægget. 

Slagelse Kommune vurderer, at det internationale naturområde nr. 163 på 

grund af afstanden ikke påvirkes negativt med ammoniak fra anlægget på 

Vollerupvej 26. Ligeledes vurderes det, at anlægget ikke påvirker 

ammoniakfølsom skov eller §7-naturområder negativt. 

Indenfor 1.000 meter af anlægget ligger to beskyttede naturområder. Det er 

to moseområder hhv. ca. 850 meter nord for anlægget og 960 meter syd vest 

for anlægget. Der ligger desuden adskillige mindre §3-beskyttede søer 

indenfor 150-1.000 meter af anlægget. Moserne og søerne er ikke besigtiget 

af Slagelse Kommune. 

Moseområder har en tålegrænse på 15-25 kg kvælstof/ha/år, og 

baggrundsbelastningen for området er vurderet til 12,4 kg N/ha/år. 

Husdyrbrugets udvidelse giver anledning til merdeposition med ammoniak på 

det nordlige og det vestlige moseområde på hhv. 0,1 kg N/ha/år og 0,0 kg 

N/ha/år. Moseområderne påvirkes begge med 0,1 kg N/ha/år fra nudriften og 

efter udvidelsen vil moseområdet nord for anlægget samlet blive påvirket med 

0,2 kg N/ha/år, mens moseområdet vest for anlægget ikke merbelastes med 

ammoniak. 

Det er beregnet, at de nærmeste søer og vandhuller omkring anlægget 

merbelastes med 0,3 kg N/ha/år, og den samlede ammoniakdeposition 

omkring vandhullerne udgør i alt 0,9 kg N/ha/år. 

For beskyttede naturtyper indenfor 1.000 meter fra ejendommen vurderes 

det, at da den samlede ammoniakdeposition på naturområderne ikke 

overskrider naturområdernes tålegrænser, og merbelastningen på 

naturområderne er mindre end 1 kg N/ha/år, vil kvælstofdepositionen på 

områderne ikke give anledning til en tilstandsændring af områderne. 

21

Ammoniakbelastningen vurderes derfor som uvæsentlig. Der vil derfor kun 

blive stillet vilkår svarende til de i ansøgningen anførte foranstaltninger, som 

betinger opfyldelse af det generelle ammoniakreduktionskrav samt det BAT- 

niveau, som produktionen skal leve op til. 

2.2 Lys, støj og transporter 

Lys kan først og fremmest være et problem ved udleveringsrampen. 

Udleveringsrampen vender væk fra boliger. Der er ingen boliger ved ind- og 

udkørslen fra ejendommen. 

Det vurderes, at anlægget ikke vil give anledning til lysgener for de 

omkringboende, når der ikke etableres lyskilder over tagrygning på 

bygningerne. 

Transporter til og fra ejendommen er planlagt til at foregå i dagtimerne 

indenfor almindelig arbejdstid, høsttransporter og transport vedrørende 

udbringning af gylle kan dog foregå udenfor alm. arbejdstid. 

Antallet af transporter stiger fra 515 til 577 primært på grund af den øgede 

gyllemængde. Kommunen vurderer, at dette kan gøres uden væsentlige 

gener for omboende, da tidspunkterne kan planlægges, så de foregår over så 

korte perioder som muligt og så vidt muligt på hverdage i dagtimerne. 

Store maskiner med lave omdrejninger kan skabe lavfrekvent støj. 

Mulig lavfrekvent støj fra ventilatorer vurderes ikke at blive generende, da 

nærmeste enkelt bolig ligger ca. 200 m fra ejendommen, og det ikke virker 

som om nogen af de motorer, der indgår i projektet, kan genererer 

lavfrekvens støj. Der sættes ikke yderlige motorer op, og der har ikke været 

klager over støj fra den eksisterende ejendom. 

Der er to blæsere til kornsiloerne placeret på den østlige side af siloerne. 

Der er et integreret tørreri i kornsiloerne, tørreriet kører i perioden 

umiddelbart efter høst, og varigheden er meget afhængig af vandprocenten i 

kornet. Ved et normalt høstår vil man kunne forvente, at anlægget kører i en 

periode på ca. 2-4 uger. Derudover kan det være nødvendigt at nedkøle 

kornet i vinterperioden. 

Der vil kunne forekomme støj fra kornblæser og kompressor udenfor 

ejendommen. Kornblæsere afskærmes med lydisolerende materiale og 

placeres så de ikke kan give resonans fra bygningerne. 

Under normal drift forventes ventilationen og foderanlæg ikke at give 

anledning til støjgener. Der stilles vilkår om løbende kontrol og 

vedligeholdelse af de faste installationer og anlæg, så der ikke opstår unødige 

støjgener. 

Det vurderes, at miljøstyrelsens generelle støjkrav er tilstrækkelige til at sikre 

de omboende mod støjgener. 

22

2.3 Olie, vand og energi 

Ejendommen forsynes med vand fra offentligt vandværk. Ansøger oplyser at 

vandforbruget på ejendommen forventes øget fra 5.070 m³ til 6.730 m³. 

Vandforbruget er beregnet på baggrund af normtal over vandforbrug i 

svinestalde. Det forventes, at vandforbruget er højest om sommeren, hvor 

varmen giver grisene et større drikkevandsbehov. 

Ansøger oplyser at elforbruget i nudrift ligger på ca. 190.000 kWh. Ansøger er 

opmærksom på, at forbruget er højt i forhold til normtallet for 

svineproduktioner, og ansøger vil derfor frivilligt tage kontakt til en 

energikonsulent. Det skyldes dog formodentlig, at der er eget korntørreri på 

ejendommen, hvilket ikke er en del af normtallene. Ved udskiftning af 

ventilatorer vurderes forbruget at falde til 150.000 kWh 

El anvendes hovedsageligt til lys, foderfremstilling, ventilation, korntørring og 

andre nødvendige installationer. Det forventes at elforbruget er højest i 

sommerhalvåret, hvor der kræves mere ventilation i staldene for at holde 

temperaturerne nede. Renholdelse og vedligeholdelse af ventilations- og 

foderanlæg vil være med til at reducere energiforbruget. 

Ansøger oplyser, at ejendommen har et årligt olieforbrug til foderanlæg og 

staldopvarmning på hhv. 4.000 liter og 600 liter olie. Olieforbruget til 

foderanlægget forventes af stige til 4.500 liter årligt, mens forbruget til 

opvarmning ikke forventes øget. Desuden er der et årligt dieselforbrug til 

markdrift på 20.000 liter i både nudrift og ansøgt produktion. Der er en 2.500 

liter olietank og en 4.000 liter dieseltank på ejendommen. Tanken på 2.500 l 

er opstillet indendørs med afløb til pumpebrønd, hvorfra der kan ske separat 

opsamling hvis der skulle ske lækage. 

Kommunen vurderer, at en gennemgang af en energikonsulent efter 

udvidelsen vil give mulighed for at reducere strømforbruget på ejendommen. 

Da ansøger har oplyst, at han vil tage kontakt til en energikonsulent, stiller 

kommunen vilkår om, at ejendommen skal have besøg af en energikonsulent, 

hvor ejendommen gennemgås. Energikonsulentens anbefalinger skal følges, 

såfremt effekten af tiltagene er i proportion med tiltagene. Redegørelsen og 

vurdering skal tilsendes kommunen. 

2.4 Affald og spildevand 

Affald bliver i dag bortskaffet til genbrugsstationer, denne praksis fortsætter 

også efter udvidelsen. 

Døde dyr opbevares overdækket. Dyrene afhentes 24 timer efter tilmelding 

ifølge bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr. Forhold omkring døde dyr 

23

varetages af fødevarestyrelsen, og der er derfor ikke stillet vilkår omkring 

håndtering af døde dyr. 

Der er lavet vaskeplads til marksprøjte og transportvogne, hvorfra der er 

opsamling af vand til gyllebeholder. Påfyldning af marksprøjte, foregår også 

på vaskepladsen. 

Tagvandet og vand fra befæstet arealer ledes via dræn til Tude Å og 

Karrebæk Fjord. Der ændres ikke på disse forhold i forbindelse med 

udvidelsen. 

Der er stillet vilkår til spildevand fra vask af maskiner for at undgå og 

forebygge punktforureninger. For at minimere påvirkningen af vandløb og 

kystvande fra befæstede arealer, er der desuden stillet vilkår om at arealerne 

på anlægget skal holdes ryddelige for affald, foderrester m.v. 

Husdyrgødning, udbringning 

Ifølge ansøgningsmaterialet er der 9,4 måneders opbevaringskapacitet til 

husdyrgødningen fra produktionen. Der er ikke nogen læsseplads ved 

gyllebeholderen, og gyllen suges i dag direkte fra beholderen til udbringning. 

Der kan forekomme gyllekørsel gennem dele af Gimlinge til udsprednings- 

arealerne. 

Der er ingen overdækning af gylletankene. Gylletankene ligger 200 m fra 

nærmeste hus i den samlede bebyggelse. Der har tidligere været klager over 

lugt fra håndtering af gylle ved overpumpning. 

Slagelse Kommune vurderer, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på 

ejendommen. 

Udbringningsarealerne ligger fordelt omkring ejendommen, og ejer tager 

hensyn til omgivelserne ved at fortælle omboende, når der køres gylle ud og 

tager vindretningen i betragtning i videst muligt omfang, så der bliver færrest 

mulige gener. 

For at reducere lugtgenerne for de omboende, er der stillet vilkår om, at gylle 

kun må pumpes mellem stald og gyllebeholder på hverdage mellem kl. 8.00 

og 17.00 

3.1 Udbringningsarealer generelt 

Der er valgt reference-sædskifte S2, og der udbringes gennemsnitligt 1,2 

DE/ha husdyrgødning på bedriftens udbringningsarealer. 

Der indgår i alt 121,0 ha ejede og forpagtede arealer i ansøgningen. 

Forpagtede arealer tilhører Niels Arnth Rytter, Vestervej 1, 4200 Slagelse. Der 

fraføres desuden 141,8 DE husdyrgødning til Hashøj Biogas. Ifølge areal info 

24

er hovedparten af arealerne sandblandet lerjord JB 5-6. Dog er mark 12-0 

overvejende beliggende på humusjord JB11. 

Ingen af bedriftens arealer har en terrænhældning over 6˚. 

65,2 ha af bedriftens arealer ligger i oplandet til Natura 2000-område nr. 169 

”Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde” bestående af 

habitatområde H148, Fuglebeskyttelsesområde F81 og Ramsarområde R20. 

De resterende 55,8 ha ligger i oplandet til Musholm Bugt, der ikke er sårbart 

Natura2000-område. 

Udbringningsarealernes placering fremgår af afgørelsens bilag 1. 

Slagelse Kommune har i forbindelse med ansøgningen ikke fået tilsendt 

dokumentation fra Hashøj biogas om, at de kan modtage 141,8 DE fra 

Vollerupvej 26. Der er derfor stillet vilkår om, at der skal afsættes 141,8 DE 

fra husdyrproduktionen, og at husdyrproduktionen ikke må udvides før der 

foreligger dokumentation for hvem der modtager husdyrgødningen. 

3.2 Påvirkning af natur fra udbringningsarealer 

Der ligger ingen naturområder omfattet af § 7 i husdyrloven på 

udbringningsarealerne eller inden for en afstand af 1.000 meter fra disse. 

Flere udbringningsarealer indeholder mindre søer omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. Desuden grænser mark 13-0 op til § 3-beskyttet 

mose. Markerne 12-0 og 13-0 grænser op til vandløbet ”Pibegrøft”, der er 

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. 

Slagelse Kommune vurderer, at afgasset biomasse trænger hurtigere ned i 

jorden end konventionel husdyrgødning, og afgasset biomasse har derfor en 

lavere ammoniakfordampning ved udbringning. På denne baggrund samt 

taget i betragtning at ingen arealer er skrånende eller stærkt skrånende, 

vurderes lovgivningens generelle bræmmebestemmelser samt vilkårene i 

denne miljøgodkendelse at være tilstrækkelige til, at naturområderne ikke 

påvirkes negativt. 

3.3 Arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV 

På eller nær udbringningsarealerne ligger et antal mindre søer, der er 

vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. 

Det er Slagelse Kommunes vurdering, at der i søerne kan være forekomst af 

paddearter, som er opført på bilag IV. Især er det sandsynligt, at der er 

forekomst af Spidssnudet Frø og evt. Stor Vandsalamander, som begge er 

relativt udbredte arter. En forøget tilførsel af næringsstoffer, især fosfor, til 

25

vandhullerne vil kunne medføre en forringet økologisk kvalitet, og dermed 

forringede vilkår for de nævnte arter. 

Idet udvidelsen af husdyrbruget overholder lovens krav til det maksimale 

fosforoverskud på markarealerne omkring søerne og da markerne tidligere er 

anvendt til udbringning af husdyrgødning, er det kommunens vurdering, at 

der ikke er risiko for en negativ påvirkning af søerne herunder forringelse af 

levevilkår for eventuelle forekomster af bilag IV-arter. 

3.4 Fosfor 

65,2 ha af arealerne ligger i fosforfølsomt område. Der er fremsendt 

dokumentation for at fosfortallene på 73,65 ha af arealerne er under 4. Disse 

arealer er indplaceret i fosforklasse 0. De resterende arealer, hvor der ikke 

foreligger fosfortal, er indplaceret i fosforklasse 3, svarende til 47,33 ha. 

I ansøgt drift udbringes der 36,0 kg P/ha og der fraføres 26,9 kg P/ha med 

afgrøderne, hvilket giver et gennemsnitlig fosforoverskud på bedriftens 

arealer på 9,1 kg P/ha. 

Fosforbalancen beregnes ud fra det aktuelle standardsædskifte og den deraf 

beregnede normoptagelse af fosfor sat overfor tilførslen af fosfor fra 

husdyrgødning og anden organisk gødning. Der fjernes samlet 16,5 kg mere 

end det er nødvendigt for at overholde kravet i forhold til 

husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for fosfor. 

Der stilles vilkår om, at der maksimalt må udbringes 4.350 kg P i 

husdyrgødning årligt på ejede og forpagtede arealer 

3.5 Nitrat 

56,1 ha af de ejede og forpagtede arealer er beliggende udenfor nitratklasse. 

De resterende 64,9 ha er beliggende i N-klasse 3. Der må derfor jf. lovens 

bestemmelser kun udbringes 73,2 % af det generelle husdyrtryk i oplandet, 

svarende til 1,02 DE/ha. 

For at reducere udvaskningen af nitrat til overfladevand, er der søgt om 

ekstra etablering af 10 % efterafgrøder udover de lovpligtige. Herved kan der 

udbringes 1,2 DE/ha på bedriftens arealer. 

Efterafgrøderne vil have størst effekt, når de etableres på arealer beliggende i 

nitratklasser. 

Der må maksimalt udbringes 14.500 kg N i husdyrgødning årligt på ejede 

eller forpagtede arealer. Der må maksimalt produceres 30.463 kg N fra 

husdyrholdet på Vollerupvej 26 årligt. 

26

Der er stillet vilkår om, at der maksimalt må udbringes 14.500 kg N/år fra 

afgasset biomasse på bedriftens arealer. 

3.6 Grundvand 

Ingen af bedriftens udbringningsarealer ligger i nitratfølsomme 

indvindingsområder. Arealerne omkring Gimlinge ligger i område med særlige 

drikkevandsinteresser (OSD). 

Gimlinge vandværk får primært vand fra Sørby-Kirkerup og Dalmose 

vandværk, og nitratindholdet i vandet ved afgang Gimlinge Vandværk blev i 

december 2011 målt til 3,5 mg/l. Der er ikke detekteret pesticider i vandet fra 

Gimlinge Vandværk. Der har således ikke været problemer med nitrat eller 

pesticider i drikkevandet. 

3.7 Overfladevand 

3.6.1 Karrebæk Fjord 

64,9 ha af udbringningsarealerne afvander til NATURA 2000 område nr. 169 

”Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde”. NATURA 

2000-området omfatter EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 81 ”Karrebæk, Dybsø 

og Avnø Fjorde” samt EF-habitatområde nr. 148 ”Havet og kysten mellem 

Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde”. Karrebæk Fjord afvander til 

Hovedvandopland 2.5 ”Smålandsfarvandet”. Udpegningsgrundlagene for 

områderne fremgår af bilag 2. 

Jævnfør NATURA 2000 Basisanalyse for området forekommer naturtypen 

”1150 Kystlaguner og strandsøer” med i alt 3.351 ha. Der er tale om en EU- 

prioriteret naturtype. Det fremgår ligeledes at næringsbelastning er et stort 

problem især i Karrebæk Fjord. 

Karrebæk Fjord har et opland på 1.100 km 2 og er i vandplanen målsat som 

god økologisk tilstand, og vandområdet forventes ikke at opfylde miljømålet i 

2015. En del af næringsstofferne der udledes fra oplandet til Karrebæk Fjord, 

vil blive omsat inden de når Hovedvandoplandet 2.5 Smålandsfarvandet. Af 

vandplanen fremgår det, at der er en årlig udvaskning fra oplandet til 

Karrebæk Fjord på 1.391 tons kvælstof. 

Husdyrtrykket i oplandet til Karrebæk Fjord er faldet fra 31.937 DE i 2007 til 

25.940 DE i 2012. Dette svarer til et fald i dyreenheder i oplandet på ca. 19 

%. 

3.6.2 Musholm Bugt 

55,8 ha af udbringningsarealet ligger i oplandet til Musholm Bugt, der 

ligeledes er en del af hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Dyretrykket i 

oplandet er i perioden 2007 – 2012 faldet 24 % fra 16.885 DE i 2007 til 

12.804 DE i 2012. Smålandsfarvandet vurderes at være sårbar overfor 

27

tilførsel af næringsstoffer. Jf. beskyttelsesniveauet i husdyrbrugsloven for 

overfladevand er udbringningsarealerne i oplandet til Musholm Bugt omfattet 

af nitratklasse 0, dvs. det kan tåle det fulde husdyrtryk. Når 

husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau overholdes, og da deloplandet 

samtidig ikke afvander til et Natura 2000-område, vurderes det ansøgte, at 

have mindre betydning for målsætningsopfyldelsen for vandområdet. 

3.6.3 Kvælstofudvaskning 

Udvaskningen af nitrat fra rodzonen er beregnet til ca. 41,0 kg N/ha. 

Nitratudvaskningen fra en tilsvarende planteproduktion er beregnet til ca. 

32,1 kg N/ha. Udbringning af husdyrgødning i den aktuelle sag giver således 

anledning til forøget udvaskning af kvælstof til overfladevand på 8,9 kg N/ha. 

Miljøpåvirkningen fra udbringningen af husdyrgødning og udvaskning af nitrat 

er opsummeret i tabellen herunder. 

28 

Vollerupvej 26 

Opland Karrebæk Fjord 

Oplandsstatus Sårbart N2000 

Reduktionspotentiale (gennemsnit) 25 % 

Udbringningsareal 65,2 ha 

Udvaskning fra rodzonen fra udbringning 

af husdyrgødning 

8,9 kg N/ha/år 

Total udvaskning i oplandet 1.391.000 kg N/år 

Husdyrgødningens påvirkning af 

overfladevand 

Husdyrgødningens kvælstofbidrag i 

oplandet 

På baggrund af fald i dyretrykket i oplandet til Karrebæk Fjord samt 

435,21 kg N/år 

0,031 % 

ovenstående beregning vurderer Slagelse Kommune, at udbringningen af 

husdyrgødning på udbringningsarealerne på Vollerupvej 26, 4200 Slagelse 

ikke, i kumulation med andre eller i sig selv, vil give anledning til en væsentlig 

negativ kvælstofpåvirkning af Karrebæk Fjord. Udvaskningen af nitrat til 

Musholm Bugt overholder lovens retningslinjer. 

Slagelse Kommune stiller derfor alene vilkår om, at der maksimalt må tilføres 

udbringningsarealerne 14.500 kg kvælstof/år i organisk gødning. 

Dokumentation for dette i form af mark-, sædskifte- og gødningsplaner, skal 

kunne forevises ved tilsyn på forlangende. 

Bedst tilgængelige teknologi 

4.1 BAT 

Da der er tale om en § 12 ansøgning, skal der foretages beskrivelse af BAT.

Megen teknologi og management, der må regnes som BAT, er allerede 

indarbejdet i den eksisterende lovgivning. 

Ansøger oplyser følgende: 

Stalde 

Der er BAT-byggeblad (106.04-52) på slagtesvinestalde med over 50 

% fast gulv, og referencesystemet er fuldspaltegulv (drænet). 

Ifølge danske normtal vil ammoniakfordampningen reduceres med 15 

% i forhold til referencesystemet. 

Tildeling af halm i stiens lejeområde vil medvirke til, at stien holdes 

tør og endvidere give beskæftigelse til grisene. Dette giver lidt støv i 

staldene, men ammoniakkoncentrationen og temperaturen er lavere, 

hvilket medvirker til et bedre arbejdsmiljø. Rengøring af de faste 

lejearealer er forbundet med et større arbejdsforbrug. 

Fravalg af staldteknologi – under hensyn til proportionalitetsprincippet 

Gylleforsuring 

Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en 

eksisterende stald, hvor der ikke er sikkerhed for at betonen i 

gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen. 

Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg større, 

hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til miljøgevinsten. 

Idet ejendommen ikke er placeret i umiddelbar nærhed af sårbar natur 

og det generelle krav om ammoniakreduktion kan opfyldes på anden 

vis fravælges risikoen for forværrede lugtgener i forhold til samlet 

bebyggelse 4 . 

Luftvasker med syre 

Der er ikke opsat luftvasker i staldene (Byggeblad nr. 106.04-58). 

Dette er fravalgt ud fra både økonomiske og forureningsmæssige 

betragtninger. Økonomisk set er luftvaskeren en dyr løsning, der med 

det valgte spaltegulv ikke forventes at have en miljøeffekt, der er 

proportionalt med den omkostning det vil være at etablere systemet. 

Desuden overholder ejendommen kravene til reduktion af 

ammoniakfordampning fra stalde og gødningslagre alene med det 

valgte staldsystem. 

Gyllekøling af kanalbund med skraber 

Da der er tale om en udvidelse i eksisterende stalde, er det på 

nuværende tidspunkt ikke aktuelt at etablere køling og skrabere. 

Begge dele vil kræve en total renovering af staldene. Ejendommen 

overholder kravene til reduktion af ammoniakfordampning fra stalde 

og gødningslagre alene med det valgte staldsystem. 

4 Slagelse Kommune er uenig med ansøger i, at gylleforsuring forværrer lugtgener fra stald 

29

Foder 

Der anvendes hjemmeblandet foder, med flere blandinger tilpasset 

alder. Foderet indeholder et fosfor- og råproteinindhold indenfor de 

vejledende niveauer i BAT-foder (jf. BREF.) 

Der anvendes ikke fytase, idet der anvendes eget korn til fodring. 

Fytasetilsætning har sin berettigelse, når der anvendes færdigfoder, 

der er varmebehandlet, idet varmebehandlingen nedbryder den 

naturlige fytase i foderet. 

Yderligere gennemføres der fasefodring af grisene ved at forskellige 

aldersgrupper tildeles forskellige foderblandinger. Dette sikrer, at 

grisene tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres 

størrelse og behov. 

Herved er der mulighed for en optimal udnyttelse af foderets 

næringsstoffer, hvorved mængden af uudnyttede næringsstoffer 

mindskes. På baggrund af dette sikres det, at mængden af ammoniak 

og udskilt kvælstof og fosfor i gødning og urin holdes på så lavt niveau 

som muligt. 

Foderplaner udarbejdes i samarbejde med konsulent, og det sikres at 

der anvendes den nyeste viden inden for svinefodring. Minimum 1 

gang årligt gennemgås foderplaner for optimeringer. 

Brug af fasefodring og de retningsgivende niveauer af fosfor- og 

råproteinindhold i foderet er jf. BREF at betegne som BAT. 

Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner 

i forhold til fodring. 

Energibesparende foranstaltninger 

Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelig teknikker (BREF) 

der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT, når der 

er etableret (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af 

ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol og 

minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor 

ventilation. Lysstofrør vil løbende blive udskiftet med lavenergi rør. 

Der gennemføres årligt eftersyn af foderanlægget for at optimal drift, 

og registrering af dele, som bør udskiftes ved behov. 

Gylletransporter 

30

Ved transporter over større afstande overvejes det at anvende 

lastbil. Der kan være større læs på en sådan i forhold til traktor 

og gyllevogn, hvorved antallet af transporter reduceres. 

Til og fra Biogasanlæg transporteres gyllen med lastbil. 

Vandbesparende foranstaltninger 

Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker 

(BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der 

BAT når der er anvendes højtryksrensning til vask af stalde, og 

drikkenipler er placeret over trug. 

Opbevaring/behandling af husdyrgødning 

Der benyttes BAT i forhold til metode til opbevaring af 

husdyrgødning på ejendommen. 

Det er ved beregning vist, at der i lagrene er tilstrækkelig 

opbevaringskapacitet. På denne måde sikres det, at der på 

ejendommen er plads til at opbevare gødningen indtil et 

hensigtsmæssigt udbringningstidspunkt opnås. Dette er ifølge 

(BREF) at betragte som BAT. 

Gylle og beholdere 

Det følgende er BAT jf. BREF: 

Selve gyllebeholderne lever op til BAT jf. (BREF). De er 

konstrueret og bygget efter anviste retningslinjer, således at 

de kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske 

påvirkninger. Beholderens bund og vægge er tætte og 

beskyttet mod tæring, og der er ingen spjæld, men alt 

overpumpes via neddykket rør. 

Overdækning på beholderen lever op til BAT, ved at der 

etableres og vedligeholdes et tæt flydelag i form af ex. snittet 

halm jf. (BREF). 

Tanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og 

vedligeholdelse. 

Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring 

kontrolleres det at der senest 14 dage efter, at der igen er 

gylle i tanken, er etableret flydelag. 

Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på 

at flydelaget lever op til kravene. 

Tanken er tilmeld de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket 

betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der 

skulle være tegn på begyndende utætheder. 

Udbringning af husdyrgødning 

BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for 

bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og 

31

svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er 

dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om 

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er 

et lovkrav at følge dem: 

Krav til udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge 

bredspreder til gylle). 

Krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur. 

Krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter. 

Krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede 

arealer indenfor 6 timer (Kun ved uforudsete omstændigheder 

vil der kunne ændres på dette forhold). 

Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha 

Krav til efterafgrøder. 

Krav til beskyttelseszoner (ved udbringning af 

husdyrgødningen tages der højde for, at gødningen ikke skal 

strømme til eksempelvis vandløb). Dette sikres ved, at der ved 

alle vandløb holdes en 2 meters beskyttelseszone, hvor der 

ikke tildeles gødning) 

Krav til hensyntagen til omgivelserne (der udbringes ikke 

husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage på marker, 

der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, 

sommerhusområde samt områder i landzonen, der i lokalplan 

er udlagt til boligformål). 

Gødningsplan/regnskab 

Der gennemføres BAT med hensyn til udbringning af 

husdyrgødning via årlig gødningsplanlægning. I denne 

forbindelse tages der eksempelvis hensyn til markernes 

jordbundsforhold, sædskifte, vanding og afbalancering af 

afgrødens forventede krav til næringsstoffer. Samtidig 

afpasses dette ligeledes i forhold til tilførsel af andre 

gødningstyper. 

Der tildeles således kun gødning til afgrøder, som har en 

kvælstofnorm eller retningsgivende norm for fosfor og kalium. 

Gødningsregnskab benyttes som journal for udbringning af 

uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. 

Selve udbringningen 

Det er gylleleverandørerne, der står for gylleudbringningen. 

Gyllen køres typisk ud med 20-25 m³ gyllevogn med 

slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og 

lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget 

afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. 

nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, 

32

minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre 

fordampning og hurtigere optagelse i planterne. 

Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller 

snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der 

holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. 

Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. 

Der bruges ikke nedfælder i voksende afgrøder, idet der opstår 

en del afgrødeskader, hvilket medfører en lavere 

kvælstofoptagelse i afgrøderne og dermed en større 

udvaskning samtidig med at det medfører et mindre udbytte. 

Gødningen udbringes så vidt muligt umiddelbart før 

afgrødernes maksimale vækst- og næringsstof optag 

forekommer, hvilket nedsætter fordampning og lugtgener, da 

planterne hurtigt optager den tilførte gødning. 

Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til 

BAT. 

4.2 Management 

Ansøger har redegjort for følgende: 

Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen. 

Bedriftens eventuelle medarbejdere vil blive uddannet løbende 

gennem kurser, efterud-dannelse og deltagelse i erfa-grupper. 

Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner i staldene, 

såsom fodermaskiner, ventilationsanlæg mv. 

Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens 

miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i 

miljøgodkendelsen. 

Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart 

affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. 

Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at 

undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for 

tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for 

lugtgener for omkringboende. 

Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i ”Godt 

landmandskab”. 

Slagelse kommune vurderer på baggrund af redegørelsen for management, at 

der skal stilles vilkår omkring drift i henhold til godt landmandsskab og at der 

skal udarbejdes og vedligeholdes beredskabsplan for ejendommen. 

4.3 Indberetning/egenkontrol 

Ansøger oplyser følgende punkter som forslag til egenkontrol 

Produktionsrapporter/Effektivitetskontrol (foder og produceret dyr) 

gemmes i 5 år. 

Dyrlægerapporter og forbrug af medicin gemmes 5 år. 

Gødningsregnskab udført af planteavlskonsulent gemmes i 5 år. 

33

Der er indført vilkår om årligt at oplyse kommunen hvorvidt visse vilkår er 

overholdt som en del af egenkontrollen. 

Miljøstyrelsen har udarbejdet BAT-standardvilkår for ammoniakemissioner fra 

slagtesvinestalde. BAT-standardvilkårene er gældende for udvidelser i nye og 

eksisterende bygninger med gyllesystem, og det er derfor vurderet, at BAT- 

niveauet fra ejendommen Vollerupvej 26, 4200 Slagelse svarer til 3.217 kg 

N/år. Med den ansøgte husdyrproduktion med foderoptimering og 50-75 % 

fast gulv, har anlægget en samlet ammoniakfordampning på 3.212 kg N/år. 

Kravet til den maksimale ammoniakemission fra ejendommen er dermed 

overholdt med ca. 5 kg N/år. 

Slagelse Kommune stiller derfor vilkår om at der skal anvendes råproteinoptimeret 

foder, således at der maksimalt årligt udskilles 3,23 kg Nab dyr, svarende til 

32.286 kg N fra den samlede husdyrproduktion. 

Varetagelse af hensyn til landskab 

I henhold til Regionplanen er staldanlægget er placeret i område med uønsket 

skovrejsning. 

Staldanlægget berører perifert 300 meter byggelinjen for Gimlinge Kirke. 

Ejendommen er beliggende udenfor fredede område. 

Ejendommen er beliggende udenfor områder med landskabelige værdier. 

Ejendommen er beliggende i udpeget kulturmiljø. 

Der er eksisterende levende hegn omkring stalden og et beskyttet sten- og 

jorddige syd for stalden. 

Der er givet dispensation for kirkebyggelinier ved etablering af ny kornsilo. 

En forhøjelse af ventilationsafkast er nødvendigt for at sprede lugten til 

omgivelserne bedre og vil med tid delvis blive skjult af beplantningen omkring 

staldanlægget. 

Kommunen vurderer, at der skal stilles vilkår til placering eller udformning i 

forhold til landskabelige værdier og kulturmiljøer i form af vedligeholdelse og 

etablering af beplantning omkring staldanlæg. 

Driftsforstyrrelser, risici og forebyggelse af større uheld 

Ansøger oplyser at: 

Redegørelse for mulige uheld 

- Der vil kunne forekomme uheld med spild af husdyrgødning, f.eks. ved 

flytning af gylle. 

- Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. 

- Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. 

- Olietanke kan springe læk. 

34

Minimering af risiko for mulige uheld 

- Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. 

- Der er ikke monteret pumpe direkte på beholderen. 

- Gyllebeholdere tilses jævnligt, og bliver hvert 10. år 

beholderkontrolleret. 

- Ved strømsvigt er der etableret nødopluk i alle staldafsnittene, og der 

er automatisk opkald til flere mobiltelefoner. 

- Der er nødgenerator på ejendommen. 

- Der udarbejdes 1 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet 

og miljø. 

- Olietanke er godkendt og kontrolleres jævnligt. 

Minimering af gene og forurening ved mulige uheld 

- Der skal udarbejdes en beredskabsplan for ejendommen, og denne 

skal følges. 

- Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale 

miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings- 

/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for 

forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, 

jord el. lign.). 

- Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon. Ved et evt. uheld 

der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens 

miljøvagt, eller der ringes 112. 

Slagelse Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår om ajourført 

beredskabsplan. Ved uheld der kan medføre forurening af miljøet skal 

alarmcentralen alarmeres på tlf. 1-1-2 

Udtalelser og høringssvar 

7.1. Udtalelse fra andre myndigheder 

Der er foretaget høring af Næstved kommune i denne sag, da mark 4-0, 

svarende til 13,6 ha ligger i Næstved Kommune. 

Næstved Kommune har den 5. marts 2013 fremsendt deres høringssvar 

vedrørende det forespurgte areal. 

Næstved Kommune har blandt andet skrevet følgende: 

På selve marken findes 2 vandhuller der er omfattet af § 3. De er 

vurderet ud fra luftfoto i naturmæssig så dårlig stand, at de ikke 

vurderes at være aktuelle yngle- eller rasteområder for Bilag IVpadder. 

Derudover findes et eutrofieret vandhul nær vej og bebyggelse ca. 

10 m fra udbringningsmarken og adskilt herfra med indkørsel og 

bevoksning. Vandhullet vurderes at være potentielt levested for Stor 

vandsalamander og eventuelt for Springfrø. 

Af kvælstoffølsomme naturtyper (kategori 1, 2 og 3) er den 

kvælstoffølsomme skov, Katrineholm Skov, beliggende ca. 350 

nordvest for udbringningsmarken. 

35

Derudover er mere end 1 km til øvrig sårbar natur, idet andre 

nærliggende markvandhuller ikke vurderes at være 

kvælstofbegrænsede. 

Der findes ikke åbne vandløb nær eller på udbringningsmarken. 

[…] 

Afdampningen af ammoniak fra udbringningsmarken 4-0 ikke have 

nogen væsentlig negativ påvirkning af naturområder og Bilag IVarter 

i Næstved kommune, og kommunen ønsker derfor ikke, at der 

stilles vilkår i forhold til driften. 

Næstved Kommune vurderer i den konkrete sag, at der ikke er 

konflikter mellem det ansøgte projekt og Museumslovens § 29a, 

såfremt markerne drives med normal landbrugsmæssig drift, uden 

at det påvirker eller beskadiger diget nord for mark 4-0. 

Næstved Kommunes høringssvar er vedlagt i sin fulde længde som bilag 3. 

Næstved kommune skriver tillige i følgemailen med høringssvaret at: 

Med hensyn til nitrat til overfladevand, så har vi ikke lavet en særskilt 

beregning for marken beliggende i Næstved Kommune, da du har 

medtaget arealet i din beregning. 

Ovennævnte afgørelse vedrørende den del af det ansøgte der ligger i Næstved 

Kommune, skal Slagelse Kommune indarbejde i en godkendelse af det 

ansøgte. Konkret betyder det, at Slagelse Kommune, for den del af det 

ansøgte areal, der ligger i Næstved Kommune, skal respektere kommunens 

afgørelse. 

Da Næstved Kommune ikke har stillet særlige vilkår til mark 4-0, er der 

udelukkende stillet vilkår jf. ansøgningens oplysninger og husdyrlovens 

retningslinjer omkring maksimal tildeling af husdyrgødning. 

7.2. Udtalelse fra ansøger 

Ansøger har ønsket uddybning og præcisering af visse tekstdele, særligt i 

forbindelse med lugt fra ejendommen. De foreslåede rettelser er 

imødekommet. 

Ansøger har ønsket lempeligere vilkår omkring udbringning af husdyrgødning. 

Slagelse kommune har imødegået ansøger ved at ændre vilkår, sådan at det 

kun er udbringning af husdyrgødning op til 200 meter fra Gimlinge By, der 

ikke må udbringes i weekenderne og på helligdage. 

Ansøger har desuden ønsket lempeligere vilkår omkring rengøring af 

ventilation samt fjernelse af vilkår om gennemgang af ejendommen af 

36

energikonsulent. Slagelse Kommune har ikke imødekommet disse vilkår, da 

de er fastsat for at fastholde ansøgers oplysninger i ansøgningen. 

7.3. borgere mv. 

Ansøgningen om godkendelse har været forannonceret i Søndagsavisen den 

31. maj 2008. 

Der blev afholdt uddybende møde i Gimlinge forsamlingshus den 29. oktober 

2009. Alle henvendelser er samlet i en hvidbog, som kan rekvireres ved 

Slagelse Kommune. 

Udkastet har været annonceret den 20. april 2013 med 6 ugers høring. Der er 

ikke indkommet høringssvar i perioden. 

Samlet vurdering 

Kommunen vurderer, at med de skærpede vilkår til ansøgningen til at 

forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer, kan 

drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne 

godkendelse overholdes. 

37

Bilag 1: Udbringningsarealer 

Brun Cirkel: 1000 meter radius fra Vollerupvej 26. 

38

Bilag 2: Lugtkonsekvensområde 

Rød linje: Lugtkonsekvensområde på 652 meter 

39

Bilag 3: Næstved Kommunes høringssvar 

40

Bilag 4: Udpegningsgrundlag for internationale 

naturbeskyttelsesområder 

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 81 ”Karrebæk, Dybsø og Avnø 

Fjorde” 

Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan 

overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. 

For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på 

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt 

forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. 

For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er 

det angivet i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i de 

udpegede beskyttelsesområder: 

Y: Ynglende art. 

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. 

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. 

Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, 

om arten opfylder ovennævnte betingelser: 

F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag 

I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% 

eller mere af den nationale bestand. 

F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag 

I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, 

dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt 

tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for 

mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at 

bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten 

forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. 

F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, 

fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af 

bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og 

Rødrygget tornskade. 

F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i 

internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 

1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af 

fuglearten. 

F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig 

forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, 

dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst 20.000 

vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. 


fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens 

udbredelsesområde i Danmark. 


fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske 

44

Arter på bilag 1, 

jf. artikel 4, stk.1 

perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på 

trækket mod ynglestederne og lignende. 

Arter, jf. artikel 4, 

stk. 2 

Ynglende 

i.h.t. 

DMU’s 

database 

45 

Trækkende 

i.h.t. DMU’s 

database 

Kriteri 

er 

Sangsvane T F2, 

F4 

Lille skallesluger Tn F2 

Havørn Y F1 

Klyde Y F1 

Fjordterne Y F1 

Havterne Y F1 

Dværgterne Y F1 

Rødrygget 

tornskade 

Y F1 

Knopsvane T F4 

Sædgås T F4,F7 

Grågås T F5 

Spidsand T F4 

Skeand T F4 

Troldand T F4 

Blishøne T F4

EF-habitatområde nr. 148: ”Havet og kysten mellem Karrebæk 

Fjord og Knudshoved Odde” 

Kode Arter og naturtyper 

1188 Klokkefrø (Bombina bombina) 

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 

1150 *Kystlaguner og strandsøer 

1160 Større lavvandede bugter og vige 

1170 Rev 

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 

1220 Flerårig vegetation på stenede strande 

1230 Klinter eller klipper ved kysten 

1310 

Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder 

og sand 

1330 Strandenge 

2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 

3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 

6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 

6210 

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige 

orkidélokaliteter) 

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 

7230 Rigkær 

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 

9130 Bøgeskove på muldbund 

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 

46

Bilag 5: Partsliste 

Udkastet har været sendt i høring hos ejere af nedenstående adresser. 

Adresserne er beliggende indenfor lugtkonsekvensområdet på 652 meter. 

Fårdrupvej 2 Vestervej 6 

Lykkegårdsvej 3B Vollerupvej 38 

Lykkegårdsvej 7 Vollerupvej 40 




Lykkegårdsvej 2 Pibervejen 5 



Lykkegårdsvej 15 Vemmeløsevej 2 

Vestervej 4 Vemmeløsevej 3 

Gimlingevej 27 Vemmeløsevej 4A 

Gyldenholmvej 3 Vemmeløsevej 5 

Toftevangen 4 Vemmeløsevej 11 

Havelyvej 9 Jagtvej 107A, 2. tv 

Katrinevej 2 Vestervej 1 

Katrinevej 3 Vestervej 2 

Katrinevej 7 Vestre Ringgade 59 

Katrinevej 8 Vollerupvej 26 




Højholmvej 1 Vollerupvej 40 


Katrinevej 17 Næstvedvej 195 





Katrinevej 8 Lodshusvej 15 

Katrinevej 10 Jagtvej 107A, 2. tv 

Katrinevej 14 Vemmeløsevej 4B 

Katrinevej 15 Præstebakken 1 

Fårdrupvej 2 Præstebakken 2 

Bredahlsvej 5 Præstebakken 4 

Egebjergvej 84 Præstebakken 5 

Kirkestræde 1 Præstebakken 6 

Præstebakken 3 Præstebakken 10 

Præstebakken 12 Præstebakken 16 

Præstebakken 14A Lærkevej 6 

Vemmeløsevej 1 Katrinevej 5A 

Vemmeløsevej 3 Rådhuspladsen 11 

Vemmeløsevej 6 Præstebakken 3 

Egevej 21 Katrinevej 5A 

Vestervej 8 Katrinevej 5B 

47

Miljøgodkendelse - Slagelse Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?