SYMBOLSK ANTROPOLOGI- en forklaring og et forsvar

More documents

Recommendations

Info

12 Ved at indse, at videnskabelige perspektiver hænger sammen med billedsproglige spørgerammer, er der et andet vilkår for videnskabelig aktivitet, som bliver klart. Den totalt udtømmende og evige metafor findes ikke. Den franske filosof Derrida bruger et sted mønten som meta-metafor. Ligesom mønter slides i cirkulationen, giver metaforer sproget (videnskaben) liv, men uddør selv (Derrida 1983, s. 8). Det handler om en slitage eller måske rettere en inflationsproces: Anvendt tilstrækkelig mange gange stivner begreberne i konvention, og selv de mest nyskabende videnskabelige ideer bliver til trivielle 'begrebsmumier' - intellektuel dovenskab. Det var f.eks. det, der skete med produktionsmåde-begrebet i 70'erne. Det, der er karakteristisk for den symbolske antropologi (Turner og Geertz) er altså, at de henter deres metaforer fra humaniora, fra dramaturgien og litteraturvidenskaben. Den symbolske antroplogi placerer sig hermed langt fra den slags socialvidenskab, som f.eks. kulturøkologien á la Roy Rappaport eller Marvin Harris, der bygger teorier om social handling uden at spørge folk selv, hvorfor de gør, som de gør: Det er jo ikke nødvendigt; for hvis kultur bare repræsenterer raffinerede svar på et eller andet biologisk behov eller afspejler en eller anden social relation, så gælder det jo bare om at finde ud af, hvad kultur 'i virkeligheden' handler om - bagom det, folk tror, siger og tænker: Folk siger godt nok, at de er kristne eller buddhister, men religion har i virkeligheden til opgave at bevare naturressourcen eller at tilsløre bestående magtforhold etc. etc. Geertz og Turner læger vægt på, at den største og vigtigste del af den verden, antropologer har med at gøre, er den oplevede verden. Antropologer skal i deres kategorier forsøge at give mening til den opfattelse eller fortolkning af virkeligheden, som folk har. Men hvis den symbolske antropologis data er bløde i denne forstand, så rejser det spørgsmålet om verifikation: Hvordan kan man skelne gode fortolkninger fra dårlige? Turner og Geertz insisterer på, at der ikke findes nogen kontekstuafhængig virkelighed i forhold til hvilken, fortolkningerne kan måles, og hvor SANDHEDEN med stort S findes. Men Turner og Geertz har tilsvarende
13 heller ingen forestillinger om, at de har sagt det sidste, der er at sige om Ndembu-ritualer eller balinesiske hanekampe. En fortolkning er GOD, dybdeborende, skarp eller tilfredsstillende snarere end SAND. Det er et mere forsigtigt, provisorisk sandhedsbegreb, Geertz arbejder med: Omvendt er der selvfølgelig mulighed for, at antropologen tager fejl i mere lodret forstand og overhovedet ikke har forstået et hak af, hvad folk siger. Men som oftest er fortolkningen bare "flad", éndimensional eller reducerende i forhold til det materiale, vi tager under behandling. Jamen, hvis vi bare fortolker og opgiver forestillingen om videnskab som afdækning af SANDHEDEN med stort S og renoncerer på ideen om, at vi kan kortlægge stramme objektive lovmæssigheder, bliver antropologien så ikke til en kriterieløs subjektivisme, hvor enhver beskrivelse kan være ligeså god som enhver anden, fordi der ikke er noget udenfor eller over denne virkelighed, hvorfra vi kan beskrive den? Og kan vi så ikke ligeså godt lukke butikken? Her siger Geertz jo med knusende elegance: »Det gør ikke noget indtryk at folk siger, at fordi objektivitet i streng forstand ikke er mulig, så kan man ligeså godt opgive. Det er ligesom at sige, at fordi det ikke er muligt at lave et fuldstændig sterilt miljø, så kan man lige så godt operere i en kloak« (Geertz 1973 s.30, min oversættelse). Men nu glider han af på den, for tilbage står spørgsmålet: HVORDAN sikrer vi os, at fortolkningen ikke løber løbsk? Såvidt jeg kan se ligger en af garantierne mod vilkårlighed i vores fortolkninger netop i, at kultur er symboler og at de derfor er offentlige. Vi skal derfor være opmærksomme på, at vores fotolkningsredskaber, vores begreber, ikke er alt for abstrakte, men at de bevarer forbindelsen til det liv, vi beskriver. Vi skal sikre os, at vores kategorier er relativt »erfaringsnære«, som Geertz siger (Geertz 1977, s. 481). Det vil sige, at vores fortolkning principielt skal være forståelig for de mennesker, hvis fortolkninger vi fortolker. Når vores materiale er fortolkninger - perspektiver på verden - er det oplagt, at vi må opgive at finde sandheder i mere finit forstand. Den endelige fortolkning findes ikke. Fortolkningen af kulturelle sammenhænge er en
Page 1 and 2: SYMBOLSK ANTROPOLOGI- en forklaring
Page 3 and 4: Kulturen skal pakkes ud Geertz brug
Page 5 and 6: Symbolerne forklares her med refere
Page 7 and 8: dens bidrag i et socialt systems vi
Page 9 and 10: Pointen er altså, at betydning kun
Page 11: 11 lægmanden, balineseren. Men det
Page 15 and 16: 15 OBSERVERER en cellestruktur og e
Page 17 and 18: 17 Vi kan også forklare eller illu
Page 19 and 20: ANTHROPOS "means" (plural, evasive,
Page 21 and 22: 21 metafysisk værdi, som de sandsy
Page 23 and 24: Litteratur: 23 Barth, F. 1956, Ecol

SYMBOLSK ANTROPOLOGI- en forklaring og et forsvar

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?