SYMBOLSK ANTROPOLOGI- en forklaring og et forsvar

Weber, hvor Levi-Strauss som bekendt har aner til Durkheim. Men hvad
betyder dette slægtskabsforhold for deres måder at betragte socialt liv på?
Man kan skelne mellem to forskellige antropologiske perspektiver: På den
ene side dem som studerer, HVORDAN sociale SYSTEMER eller strukturer
FUNGERER og på den anden side dem, som studerer, HVORFOR FOLK
GØR, som de gør (Holy and Stuchlick 1983, s. 1-2)
Det er en skelnen, som groft sagt kan føres tilbage til Durkheim og Weber.
Durkheim betragtede som bekendt det sociale som en realitet sui generis med
egne kræfter og love. Radcliffe-Brown hævdede i forlængelse heraf, at sociale
systemer har samme slags virkelighed som biologiske systemer (Radcliffe-
Brown 1970). Ganske vist skal individer studeres; men det, som er vigtigt, er
ikke deres individualitet. Forklaringen på, hvorfor individer gør dette eller
hint sker i forhold til det sociale systems funktionsmåde.
Geertz' udgangspunkt er som sagt et andet. Efter hans opfattelse er
funktionalismens (Durkheimianeres) fejl, at de betragter kulturelle
fænomener som afledte af den sociale organisation. Geertz vil se dem som
UAFHÆNGIGE VARIABLE, men gensidigt forbundne. Geertz taler om, at
det vi normalt kalder samfund og kultur er to former for integration eller
sammenhæng:
KULTUREN er den rammen af tro eller ekspressive symboler, som vi bruger
til at give mening til vores verden med og indretter vores handlinger efter og
som påvirkes af disse handlinger. Den SOCIALE STRUKTUR er den form,
som den handling tager; de mere håndfaste netværk af sociale relationer.
Kultur og social organisering er på den måde forskellige abstraktioner fra det
samme fænomen (Geertz 1973).
Kulturvinklen, den Geertz er eksponent for, betragter altså social handling i
forhold til den betydning, den har for dem, der udfører den. På et andet
niveau findes det SOCIALE som de UDVEKSLINGER, hvis form vi kalder
den sociale struktur. Her ser man på den sociale handling med hensyn til
6