SYMBOLSK ANTROPOLOGI- en forklaring og et forsvar

18
altså at sandsynliggøre andre måder at give mening til livet på ved at
fortolke symboler med alt deres indhold (emotionelt og semantisk) uden at
reducere dem til formelle koder.
Forskellen mellem disse to måder at betragte betydningsproduktion på,
afspejler sig også i deres forskellige emnevalg. Levi-Strauss foretrækker at
analysere myter og slægtskabsstrukturer, Geertz og Turner vender blikket
mod ritualer og politiske processer (handling). For Turner og Geertz er
symboler altså ikke bare kognitive klassifikationsredskaber. Symboler har
først og fremmest noget at gøre med folks ERFARINGER og følelser.
Levi-Strauss begreb om struktur er også mere omfattende end Turners: For
Levi-Strauss er kultur er en GRAMMATIK, der virker bagom menneskers
adfærd - I sidste ende nogle ubevidste, formelle, almenmenneskelige
principper for vores klassifikation. For Turner er strukturen en social
konstruktion. I sin analyse af Ndembu-ritualet foreslår Turner således et
begreb som liminalitet, som implicerer en kollaps i stedetfor en artikulation af
strukturen. I Turners univers kan man altså forestille sig, at noget falder
udenfor strukturen; liminalitet repræsenterer således ANTI-STRUKTUR.
Strukturen er i det hele taget tættere på folks erfaring og den sociale
HANDLING hos Turner og Geertz.
Det fremgår af Geertz vision for antropologien, at den fremtidstænkning,
antropologien kan bidrage med, ikke drejer sig om at gøre verden mere
forudsigelig. Det drejer sig om at gøre vores forestillinger mere rummelige.
Den danske antropolog Kirsten Hastrup, der i denne sammenhæng er på
linie med Geertz, siger, at etnografens fornemste opgave er at dokumentere
muligheden af andre verdener og demonstrere usandsynligheden af vores
egen (Hastrup 1987, s. 54).
Lad mig slutte denne afdeling af med en prægnant formulering af den
forskel, jeg har kredset om i det foregående: "The investigator tuned to
variablility seeks not what HOMO means (singular, direct, transparent) but how