SYMBOLSK ANTROPOLOGI- en forklaring og et forsvar

22
kulturbegrebet. Vi skulle hellere affinde os med det og blive klar over, at
begrebet og de folk, der bruger det, er mere forskellige og nuancerede end
Friedman f.eks. vil have det, når han skriver:
"The most dangerously-misleading quality of the notion of culture is that it literally
[sic!] flattens out the extremely varied ways in which the production of meaning
occurs in the contested field of social existence... It [kulturbegrebet] confuses our
identification with theirs and trivializes other peoples experience by reducing it to
our cognitive categories . (Friedman 1994, s. 207).
Såvidt jeg kan se kommer Friedman her til at gøre præcis det, han beskylder
Geertz, symbolantropologerne og andre "essentialister" for - han reificerer
kulturbegrebet. Kulturbegrebet »trivialiserer« angiveligt andres erfaring ved
at reducere den til vores kognitive kategorier.
Men for det første er der vel ikke andre muligheder end at bruge de
redskaber, vi har ved hånden - vores egen erfaringshorisont - som
udgangspunkt for at forstå og forklare andre folks virkelighed. Kan vi andet
end efter bedste evne at mobilisere egne kognitive ressourcer?.
Alternativerne er, såvidt jeg kan se, enten at vi helt opgiver at give mening til,
hvordan andre mennesker opfatter verden (og f.eks. som McMichael, Harvey
o.a. nøjes med at beskæftige os med globalisering på makro-niveau) eller
omvendt insisterer på en einfühlungshermeneutik, (og som Carlos Castaneda
hopper ind i andre folks hoved). Og det mener Friedman vel næppe er
muligt. For det andet er det vigtigt at indse, at kulturbegrebet ikke bare
»udglatter« som Friedman vil have det; Det gør ikke ret meget i sig selv;
dertil er det alt for bøjeligt, mangfoldigt og komplekst. Det er antropologer
og andre, der gør noget med det og vil blive ved med det: Så hvem er det, der
nivellerer?- måske er det Friedman!