Skolens teoretiske grundlag - Skoleporten HC Andersen Skolen

H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000
Niclas Niclas Niclas Niclas Luhmann Luhmann Luhmann Luhmann og og og og
dannelsedannelse og og ududud- Jens Jens Jens Jens Rasmussen: Rasmussen: Rasmussen: Rasmussen:
dannelse dannelse dannelse som som som to to
to
Det Det Det Det refleksivt refleksivt refleksivt refleksivt moderne moderne moderne moderne Fleksible
Fleksible
sider sider af af samme samme sag.
sag.
rammer rammer og
og etisk etisk / / fagligt
fagligt
samfund samfund samfund samfund med med med med mange mange mange mange fleksiblefleksiblefælfæl- aspekt
aspekt
udsigtspunkter
udsigtspunkter
udsigtspunkter
udsigtspunkter lesskaber
lesskaber
holddannelse
holddannelse
den
den
filosofiske
filosofiske
MÅL
Vi ønsker en skole, der fleksibelt og selvreflekte-
rende møder de udfordringer der viser sig fra sko-
samtale
samtale
Den fleksible lreelæggelse af arbejdet sikrer at bevidstløs automa-
k erstaes af reflekterede valg / fravalg.
Der er naturlig udveksling mellem pædagogik og økonomisk ressource
i undervisningen. Den økonomiske ressource gøres fleksibel i forhold
l den naturlige vekselvirkning mellem faglighed og tværfaglighed
i undervisningen
Undervisningen giver eleverne opmale udviklingsmuligheder ved at
skabe lærings- / kompetencemiljøer, der
* tager udgangspunkt i elevernes individuelle læringssl og MI-profil
* sikrer fællesskaber, som er fleksible i form og opbygning, med henblik
på at skabe rum for den enkelte og understøe elever med særlige
behov. (holddannelse)
Anvendelsen af alle støeressourcer er velbegrundet og skriliggjort
Elevernes udviklingsplaner kvalificeres
af støeenhedens konsulenter og der følges løbende op på effekten
af indsatsen.
Omkring arbejdet med værdier se i øvrigt VP
På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til
til
2002
Den eske læseplan
at forstå sig selv i forhold l andre: Værdier,
normer, ritualer, regler.
Læseplanen har således to aspekter et esk og
et fagligt
Den filosofiske samtale er det centrale ud-
gangspunkt.
Filosofi i skolen er ikke indføring i bestemte
moralbegreber eller færdige livsanskuelser.
Den udvikler en søgende holdning l sig selv -
l andre - l lværelsen.
Filosofien gør sig ikke klog på forhold, men for-
søger at gøre dig selv klog på dine egne forhold.
Samdig lærer man at tænke - at anskue en sag
fra forskellige sider - at formulere sig - at over-
veje - at søge grundigt - og at afprøve viden.
Man lærer at forholde sig krisk over for hur-
ge meninger og fordomme.
Man skaber altså sine værdier l fordel for sig
selv OG fællesskabet
Den fleksible skole bliver amøbeorganisaonen, der kan ree sig ind eer de registrerede behov.
Undervisningsmiddelkontoen udlægges l storteamet.
Midler herfra ansøges i henhold l kompetenceudviklings– og læringsmål
for eleven / klassen / holdet.
Eleverne har opmale udviklingsmuligheder uanset udgangspunkt
Der er større sociale valgmuligheder og variaoner i valg af samarbejds-
partner(e) i læringssituaoner (læringsfællesskaber). Og vi arbejder stadig med hjemklassen som læringens byecentral
At afdække mulighederne for i den fleksible planlægning at arbejde med holddannelse som et pædagogisk redskab
At skabe grundlag for at give en mere kvalificeret vurdering af det enkelte barn gennem systemask arbejde med lærings
- og MI-profilen og handlingsplanen, så en eventuel indsats bliver velargumenteret, målreet og skriliggjort.
I samarbejde med støeenheden sikre den fagligt bedst mulige progression i handlingsplanen for det støekrævende
barn samt opfølgning og evaluering af samme.
Sokrates
Sokrates Sokrates Sokrates
”Vi ser uddannelsesopgaven og
dannelsesopgaven som to
sider af samme sag og sigter
derfor ikke kun mod at gøre
eleverne til noget, men til
nogen.”
13
13