Skolens teoretiske grundlag - Skoleporten HC Andersen Skolen

H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000
Det modernes forfald må stoppes gennem en venden lbage l førmoderne sikkerheder. Under-
visningsmæssigt kommer denne opfaelse l udtryk i f.eks. Allan Blooms ønske om ”kanoner” - for-
tegnelse over klassiske tekster for fag og klassetrin. En klassisk material dannelse.
2. Det modernes redning gennem en reaktualisering af fornuens styrende funkon.
Oscar Negt peger på samfundets omfaende ”erosionskrise” i nedslidte instuoner, subjekve ind-
sllinger, værdisystemer og opdragelsesmønstre. Disse mister deres gyldighed, og vi oplever frustra-
on, angst og orienteringsløshed. Negt forstår således det moderne som en fortløbende forfaldspro-
ces. Thomas Ziehe er knap så pessimissk og mere dobbelydig eller ambivalent og karakteriserer
det moderne samfunds vilkår som kulturel frisæelse. Vi er ude af fængslet, men det er ikke kun rart.
Fængslet gav også tryghed og sikkerhed som nu er erstaet af orienteringsløshed og kaos såvel som
af større frihed og fleksibilitet. ”In the age of uncertainty - freedom doesn’t feel so free”.
Undervisningsmæssige konsekvenser: formal dannelse mod kommunikav kompetence og handle-
kompetence.
3. Postmodernismens given sig hen
Det postmoderne kan med Jean-Francois Lyotard defineres som ”vantro over for metafortællinger-
ne” hvormed han henviser l opgivelsen af alle platoniske idéer om sandhed, objekvitet, fornu og
sikkerhed. I stedet er den postmoderne viden kendetegnet ved at den ”forfiner vores følsomhed over
for forskelle og styrker vores evne l at udholde det inkommensurable (ikke målbare / standardiser-
bare).
Undervisningsmæssige konsekvenser: Kaospiloterne som er gode referenter eller katalysatorer men
som ikke er videre optaget af hvad de refererer eller sæer i gang.
4. Det moderne som emergent orden
Luhmann som repræsentant for denne opfaelse anerkender postmodernismens påpegning af at
meget er gået i opløsning men accepterer ikke dee som en total frisæelse hvor ”anything goes”.
Derimod peger han på nødvendigheden af at finde nyt fodfæste i refleksivitet. Ulrich Beck har på den-
ne baggrund foreslået begrebet ”det refleksivt moderne” om den d vi lever i. Beck skelner mellem
simpel modernitet som i det store hele svarer l industrisamfundet og det han kalder refleksiv mo-
dernitet om det samfund vil lever i i dag.
Hovedpointen er, at da vi ikke længere har industrialderens ydre sikkerhed, må vi finde den i det in-
dre gennem vore valg og refleksioner over disse valg. Og for den sags skyld
På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til
til
5