Skolens teoretiske grundlag - Skoleporten HC Andersen Skolen

More documents

Recommendations

Info

H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000 Pædagogisk relaonskompetence. Jesper Juul understreger gensidigheden som en central kvalitet, hvor der ikke findes noget reelt modsætningsforhold mellem parternes behov for respekt, udfordring og udvikling af personlig integritet og ansvarlighed. Det ser ud l, at bredere forståelse af de personlige relaoners centrale betydning er vokset l en samfundsmæssig erkendelse. Selve begrebet pædagogisk relaonskompetence rummer alle de aktuelle spørgsmål: • Den nye lærerrolle - fra rollebenget autoritet l personlig autoritet. • Skolens rummelighed. • Børn der udfordrer. • Læreren som opdrager/inddrager. • Personlig og pædagogisk gennemslagskra. • En ny dialog med forældre. • Anerkendende kommunikaon. • Lærerens/teamets fagpersonlige udvikling. • De nødvendige og vanskelige samtaler. • Meningsfulde samtaler med børn og unge. Relaonskompetence er en personlig kompetence, som det for de fleste af os kræver viden, indsigt, erkendelse og øvelse at udvikle og vedligeholde, specielt fordi vi i så mange år har ha fokus et helt andet sted - nemlig på kategorisering, symptomer, problemer og afvigelser. I stedet skal vi forsø- ge at integrere det relaonsorienterede perspekv i hver enkelt medarbej- ders fagpersonlige adfærd. Træning i pædagogisk relaonskompetence er nært forbundet med fagpersonlig udvikling og målet er at den enkelte medarbejder udvikler sin egen forståelse og fagpersonlige sl og dermed undgår at svne i metodisk uniformering. Fokus på de mellemmenneskelige relaoner betyder ikke en nedpriorite- ring af undervisningens faglige dimension. Men relaonskompetence er først og fremmest hårdt arbejde. Det handler bl.a. om troværdighed, konsekvens, konsistens og en oprigg interesse for barnet. Begrebet fortjener stor opmærksomhed. Der er tusindvis af eksempler og sikkert er det, at de, der mestrer denne kompetence meget hurgere får børnene på plads. At forbryde sig mod den ved at blive straffende eller hænge et barn ud foran kammeraterne kan medvirke l at sæe arbejdet med at skabe respekt omkring sin per- son måneder lbage. Opdragelsens Opdragelsens endeligt endeligt endeligt Hermann Giesecke har påpeget ”opdragelsens endeligt”, hvilket har afsted- kommet et øv fra nogle men et leelsens suk fra mange flere………. Han gør op med begrebet opdragelse og hans analyse viser hvordan den borgerlige opdra- gelses forståelsesramme kommer l kort i skolen i dag. Samfundsmæssige ændringer, bl.a. en massiv udvikling af massemedier og kommunikaon, og jævnaldrendes domine- rende indflydelse har grundlæggende ændret de bengelser børn lever under. ”Opdragelsens endeligt” er en lumsk tel, som Hermann Giesicke selv påpeger, for bud- skabet er at opdragelse i gængs forstand er historisk forældet. Dee betyder imidlerd ikke at der ikke længere er behov for pæda- gogiske påvirkninger men derimod at de har behov for et nyt fundament. I bogen behandles pædagogiseringen af sam- fundet og konsekvenserne heraf. Hermann Giesicke forsvarer digniteten - altså det enkelte menneskes ret l at være i sig selv i den pædagogiske omgang. Der er bred enighed om at respekten for det enkelte menneske lige så slle saboteres af psykologi- seringsteknikkerne. Han ophæver reelt barnets barnlighed. Derfor er det også livsnødvendigt at huske på netop dee i situaoner, hvor vi er udfordre- de, fordi vrede og afmagt desværre oe gør os straffende. Bevidstheden om relaonens gensidighed er ligeledes af afgørende betydning for at vi lærer at kende såvel egne som andres græn- På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til til ser. Læs mere i Jesper Juuls og Helle Jensens bog ”Pædagogisk relaonskompetence” (findes i medarbejderbibliotek) 16
H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000 Judith Judith Judith Judith Harris Harris Harris Harris ”Myten ”Myten ”Myten ”Myten om om om om børns børns børns børns opdragelse” opdragelse” opdragelse” opdragelse” Skolehjem Skolehjem- Skolehjem samarbejde samarbejde Judith Harris var én af de første, som beskæigede sig med ”Det offentlige rum - kontra det private”. Hendes forskning har gjort op med forældrenes opdragelse som det viggste i børnenes udvikling og reet opmærksom- heden på de jævnaldrendes betydning. Hun peger på at det er barnets erfaringer i gruppen af jævn- aldrende , der i kombinaon med barnets geneske bagage, bestemmer hvordan ”barnet bliver l det det bliver”. Der er altså tale om et større opgør med forudsætningen for diskussi- onen af moderne forældreskab - nemlig foresllingen om at det er forældrenes overvejelser og handlinger, der bestemmer hvad barnet bliver l. Judith Harris forenkler måske virkeligheden ved kun at pege på disse to faktorer, men pointen må være at vi i vores arbej- Ifølge Mogens Hansens ”Mesterstykker” er følgende gældende generelt: 10 - 15 % af skolens elever er l specialun- dervisning i et eller andet omfang Mellem 25 og 40 % af skolens elever er i løbet af deres skoled i et specialundervis- ningsforløb mere end 20 % af alle skolens elever forlader skolen med tab af selvværd og har dårlig trivsel. vores folkeskole har udviklet sig l en 2/7 skole, hvor 5 intelligenser ikke jævnligt brin- ges i spil og børnene generelt set betragtes ud fra et mangelparadigme og ikke et Egelund Egelund Egelund Egelund ”Udfordringer ”Udfordringer ”Udfordringer ”Udfordringer for for for for skolen” skolen” skolen” skolen” medarbejderprofil medarbejderprofil medarbejderprofil medarbejderprofil Mogens Mogens Mogens Mogens Hansen Hansen Hansen Hansen ”Mesterstykker” ”Mesterstykker” ”Mesterstykker” ”Mesterstykker” Støttenetværk Støttenetværk 5/7 er et talenab på over 70 %. Ikke just en selvllidsbooster for en kompetenceproducerende virksomhed, men hvad i virkeligheden burde få alle medarbejdere i den danske folkeskole op af stolene med katapultagg hasghed, er det faktum at mellem 10 og 15 % af afgangseleverne forlader skolen med forringet selvværd pga. dårlig trivsel……. fordi deres talenter ikke er blevet bragt i spil? For at kunne håndtere den rummelige skole er det nødvendigt at viden er lgængelig og synlig. Medarbejderprofilen lægger op l et feed-backsystem, hvor kollegial sparring, supervision og almindelig eertanke er en del af arbejdsformen. Inklusionsteamet bakker denne tænkning op. ET GODT BILLEDE PÅ FOLKESKOLEN? Socialisering er noget børn gør ved sig selv og hinanden. de nødvendigvis må reflektere over vores virksomhed som én af børnenes mange arenaer. Her har vi mulighed for at påvirke børnene og det kan vel i nogle lfælde væ- re vores held at ”skole og hjem kan betragtes som to så vidt forskellige verdener at adfærd ikke automask kan overføres fra den ene verden l den anden”. I praksis betyder det at vi må tage ansvaret når børnene er her og at forældrene l gengæld må tage det når børnene er hjemme. Når børnene fx har været meget forstyrrende skriver vi altså ikke hjem og beder forældrene tage en snak med børnene om deres adfærd i skolen. Vi tager ansvaret på os! Men hvis vi over en længere periode op- lever et barn forstyrrende og sæer en plan i værk for at ree op på den uheldige udvikling, sæer vi naturligvis forældrene ind i denne. Vi giver dog ikke forældrene ansvaret for adfærden i skolen men indbyder l et gensidigt forpligtende samarbejde om barnets skolegang baseret på forældrenes posive fremmøde. Forestil dig Moses - i hans unge år - sidde i aftenbadet. Hans barnepige er rasende og råber: ”Stop det fis, Moses, og tag dit bad”. For hvad er det Mo- ses kan? Joh, han kan skille vandene og sidder aldeles tørt midt i badekarret. På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til til 17 17
Page 1 and 2: H. H. C. C. Andersen Andersen Skole
Page 3 and 4: H. C. Andersen Skolens teoretiske g
Page 15: Jesper Jesper Jesper Jesper Juul Ju

Skolens teoretiske grundlag - Skoleporten HC Andersen Skolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?