de komplekse rettigheder – essaysamling - Amnesty International

More documents

Recommendations

Info

En bønneleder udtalte ved en fredagsbøn i en moské i København ved sidste folketingsvalg, hvor jeg var opstillet for Det Radikale Venstre: „I må ikke stemme på denne lille Salman Rushdie. Denne forræder er blevet så dansk. Han vil være farlig for muslimerne, hvis han kommer i folketinget. Den eneste grund til, at hans bog er solgt i så mange eksemplarer er, at den er antimuslimsk. Hvis den havde været positiv over for islam, havde ingen dansker købt den.” Jeg ved med sikkerhed, at den pågældende bønneleder hverken taler, læser eller skriver dansk! Han har med andre ord ikke læst den. Han er lodret imod, at en ikke-praktiserende, en kulturel muslim, skriver om islam. Jeg har ellers fået mange positive reaktioner fra såvel danskere som ikkedansk-fødte om, at de efter at have læst min bog har fået et mere nuanceret billede af islam og muslimerne. Men det vil den pågældende bønneleder ikke høre tale om. Da jeg ringede til ham og bad ham om at holde op med at bagtale mig, svarede han: „Jeg har lov til at sige, hvad jeg vil. Vi bor i et demokratisk samfund!” Mit islam er fredens islam. Ikke den blinde, intolerante og militante islam - mindretallets islam. Det, der i dag volder denne religion problemer, er den politiske manipulation, der fører til fanatisme, intolerance og forfølgelse af anderledes tænkende. Mit islam tillader ikke mennesker at straffe andre for at fornærme folk med en anden overbevisning. Hvem kan tro, at en så levende og så respekteret religion som islam, med sine over en milliard tilhængere kloden over, kan føle sig truet af et stykke fiktion, Salman Rushdies „Sataniske Vers”. Kan én roman, om den så er nok så blasfemisk, bringe 1500 års historie til at vakle? Ifølge overleveringer var profeten Muhammed tolerant over for sine kritikere. Det kan de, der går ind for dødsdommen mod Salman Rushdie, godt lære noget af. Jeg indrømmer gerne, at jeg hører til dem, der tror på, at drømme kan blive til virkelighed. Jeg har en drøm om, at den arabiske verden får en demokratisk udvikling. En drøm om en arabisk verden, hvor enhver borger kan tænke og tale, synge og male helt frit, at den enkelte får værdi, at livet får værdi. Der bliver ingen udvikling uden frihed til at tænke og skabe - kun det giver energi til forandring. Det rummer selvfølgelig en risiko, som vi har set i Algeriet, hvor højrevendte religiøse vandt ved de første frie lokalvalg. Men det er demokratiets risiko. Så må den verdslige opposition præsentere sig bedre. Efter min opfattelse kan kun den demokratiske styreform være garant for menneskerettighederne. Kun den demokratiske styreform kan beskytte individuel fysisk og følelsesmæssig integritet mod indtrængen fra samfundet, sørge for at sociale og økonomiske forhold er i orden for at kunne leve et anstændigt liv, samt at behandle borgerne retfærdigt og sikre dem lige adgang til de instanser, der afhjælper uretfærdigheder. Demokrati, forklarer magthaverne i den arabiske verden, er et vesterlandsk fænomen, der ikke harmonerer med den arabiske kultur, og som derfor ikke bør omplantes til den arabiske verden. Islamisterne forklarer det som en jødisk-kristen sammensværgelse. Det er dårlige undskyldninger. Jeg hører til universalisterne, dem, der mener, at demokrati og menneskerettigheder ikke kun er et europæisk privilegium, men at det er universelle privilegier. De er gyldige alle steder, uanset hvor man kommer fra, hvilken hudfarve man har, og om man er mand eller kvinde. 16
Vi er skabt lige. Når arabere er ene, taler de også om velfærd for deres børn, om uddannelse, om at blive fri for censurerede nyheder, de taler om indflydelse og demokrati. Deres ambitioner er slet ikke så forskellige fra europæernes, for det, de vil, er en bedre fremtid, hvor de også har et ord at skulle have sagt, og hvor de ikke skal frygte, at nogen aflytter dem, når de taler politik. Hvis man vil vide, om folks kultur har plads til frihed, skal man ikke spørge magthaverne - forfølgerne - men de forfulgte. Og skulle demokrati og menneskerettighederne være et vestligt fænomen, er det uforståeligt at de accepterer og overtager vestlige fænomener som nationalstater, markedsøkonomi, teknologi, våben osv. Hvorfor vil de tage imod de fænomener og ikke imod demokrati og menneskerettigheder? Menneskerettigheder er netop menneskerettigheder for alle og ikke kun for europæere. De går endnu længere tilbage end til 1700-tallet. Ideen om, at alle mennesker er skabt frie, er en af de vigtigste menneskerettigheder, og den er inspireret direkte af oldtidens hedenske naturretstænkere og er siden blevet optaget i mange andre religioner. Det grundlæggende moralske princip om at beskytte individets integritet og respektere dets sårbarhed er almengyldigt og indgår i alle moralsystemer. „Du skal ikke gøre mod andre, hvad du ikke ønsker, at andre skal gøre mod dig.” Dette princip findes i alle samfund i variationer. Kritikken af, at menneskerettigheder fremmer en individualisme, der er fremmed i ikke-vestlige kulturer, kan være baseret på en misforståelse. Det er ikke et spørgsmål om at gøre de enkelte urimeligt individualistiske, men der er snarere tale om individets rettigheder som udtryk for, at alle mennesker på visse områder skal betragtes som lige. Denne ligeværdighed vejer tungere end kravene fra en gruppe eller et kollektiv. Da jeg kørte min far hjem, spurgte han mig, om jeg ikke skulle med op og spise vandmelon. Vandmelon var min fars yndlingsfrugt. Vi spiste, og da kl. blev fire, gik jeg. Det var sidste gang, jeg så ham i live. Han døde (den 2/5-98) af en kombination af dårligt hjerte, vand i lungerne, astma osv. Jeg har her på det sidste gået og tænkt på, hvad han og hans venner, de første gæstearbejdere, mon har arbejdet med dengang, de kom hertil, og om de har beskyttet sig godt nok. For det er påfaldende, at tre-fire af hans venner, der stadig er i live, også er syge. De har problemer med hjertet, lungerne, benene osv. Tænkte de danske arbejdsgivere mon på gæstearbejdernes sundhed og sociale rettigheder dengang? Jeg kunne have ønsket for min far, at han havde haft et helbred, der havde givet ham lov til at leve lidt længere. Måske havde han så haft den glæde at opleve, at nogle af mine drømme ville blive virkeliggjort. Hvis vi ser positivt på det, er der tegn på, at demokrati og menneskerettigheder vinder frem i flere andre verdensdele. Derfor må vi her i Danmark presse på for, at de også vinder frem i den arabiske verden. Det er her jeg vil sætte en stor del af mine kræfter ind i fremtiden. 17
Page 1 and 2: DE KOMPLEKSE RETTIGHEDER - ESSAYSAM
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord Jens Hag
Page 5 and 6: Tegneserie Af Jens Hage 1998 5
Page 7 and 8: Hvorfor bliver menneskerettighedern
Page 9 and 10: estår af fornuft, så har et samfu
Page 11 and 12: Skolen i Jempere Village Om 700 med
Page 13 and 14: Jeg har pakket mine kufferter ud Om
Page 15: glad for, da vi ellers havde måtte
Page 19 and 20: Det gjorde imidlertid et endnu stø
Page 21 and 22: I dag er diskussionen om menneskere
Page 23 and 24: De miskendte menneskerettigheder Om
Page 25 and 26: Troede man. Man var meget stolt af,
Page 27 and 28: Ytringsfriheden er en illusion, hvi
Page 29 and 30: Jo, vi kan tale. Vi kan formulere o
Page 31 and 32: Værnet mod absurditeten Den jugosl
Page 33: Menneskelig ondskab? Måske. Mennes

de komplekse rettigheder – essaysamling - Amnesty International

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?