de komplekse rettigheder – essaysamling - Amnesty International

Hvorfor bliver menneskerettighederne kun hevet frem af blege idealister i selvbestaltede bevægelser,
med bebrillede meninger, en motorik som de tolv apostle, og fodtøj med plads til at
krumme tæerne? Fordi der ikke er mental dækning for indholdet i vores civilisation. Den er
tilsyneladende kultiveret, men lige under overfladen lurer den vestlige civilisations sorte sider;
griskhed, bedreviden, hævn over folkeslag, der bare render rundt og „nyder livet”. Hvorfor kan
vi, i de rige vestlige civilisationer, ikke selv leve op til de store ord?
Hvad er baggrunden for menneskerettighederne? Eller rettere sagt, erklæringen. Den er vedtaget
af de Forenede Nationers generalforsamling den 10. december 1948. Er den 10. december
en helligdag? Nej, vel. Så meget betydning skal man jo heller ikke lægge i det. Det kan jo ikke
nytte noget, at vi har endnu flere helligdage. Vi danskere opfører os med hensyn til helligdage,
som en dyb religiøs nation. Her er der virkelig noget vi er enige om, her er der virkelig noget
der skal overholdes. Og befrielsen er ikke mere en helligdag, vi skal jo ikke sådan genere vores
tyske venner. Alle helligdagene har en religiøs baggrund, undtagen 1. maj, den har vi dog endnu
for os selv.
Vi er i 1948, lige efter det sorteste kapitel i menneskehedens historie, hvor de civiliserede nationer
følte sig gode nok til at gøre sig til herre over store dele af verden. Gøre sig til herre over
såkaldte primitive folkeslag. Civiliserede nationer som opfatter sig selv som kultiverede med
kunst og videnskab og demokrati. En rationalistisk civilisation hvis kultur ikke bare er de skjønne
kunster og en højt besunget humanisme, men også en skræmmende effektivitet, således at når
nogle udpeger nogle til fjender, udrydder man disse med en effektiv industriel mekanisme, og så
vil jeg ellers gå i gang med mine troskyldige udsagn, urimelige påstande.
Efter Anden Verdenskrig krakelerede den vestlige civilisations billede. Stanken af millioner af lig,
uskyldige ofre for en ny krigsførelse; udrensning af visse mennesker. Den stank var så stærk, at
den trængte ind allevegne. Gennem sprækker i jævne folks huse. I institutionerne, akademierne,
hos bankerne, noget måtte der gøres. Skyldfølelsen, skammen måtte have skikkelse. Forskellige
ceremonier blev iværksat. FN er en af dem, menneskerettighederne en anden.
Menneskerettighedserklæringen er ikke bygget på en inspiration og et videnskabeligt studium
af menneskets bedste evner, lyse sider, idealistiske sindelag og generøsitet. Nej, den er bygget
på en baggrund af sammenbrud og intelligens, følelser og fornuft. Et sammenbrud vi ikke har
set og aldrig ville se i såkaldte primitive kulturer.
7