Opsummering af året med udgangspunkt i Klafki og relationsmodellen
Opsummering af året med udgangspunkt i Klafki og relationsmodellen
Opsummering af året med udgangspunkt i Klafki og relationsmodellen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Dannelse <strong>og</strong><br />
undervisningstilrettelæggelse<br />
Med <strong>udgangspunkt</strong> i Kl<strong>af</strong>kis<br />
kritisk-konstruktive didaktik
”Dannelsesspørgsmål er<br />
samfundsspørgsmål”<br />
Samfundet skabes altid <strong>af</strong> mennesker <strong>og</strong><br />
kunne derfor under andre (magt)forhold til<br />
anderledes ud<br />
Indenfor et moderne samfund strides<br />
forskelle interessegrupper, hvis magt <strong>og</strong><br />
chancer er forskellige – men d<strong>og</strong> ikke en<br />
gang for alle fastlagte<br />
Gennem fælles interessevaretagelse er det<br />
muligt at skabe fortolkning- <strong>og</strong><br />
handlingsspillerum. Dvs. ordenen er<br />
’kulturlig’, ikke naturlig (jf. Kl<strong>af</strong>ki 2001:66ff)
”Dannelsesspørgsmål er<br />
samfundsspørgsmål” - fortsat<br />
”Dannelsesteori <strong>og</strong> dannelsespraksis har<br />
mulighed for <strong>og</strong> får til opgave, ikke kun at<br />
reagere på forhold <strong>og</strong> udviklinger i samfundet,<br />
<strong>med</strong> derimod at vurdere <strong>og</strong> være <strong>med</strong> til at<br />
forme disse ud fra et pædag<strong>og</strong>isk ansvar for<br />
nutidige <strong>og</strong> fremtidige leve- <strong>og</strong><br />
udviklingsmuligheder for ethvert ungt<br />
menneske…” (Kl<strong>af</strong>ki 2001:67)<br />
Jf. <strong>og</strong>så handlekompetencebegrebet hos Karsten<br />
Schnack <strong>og</strong> Hans Jørgen Kristensen
Dannelse som sammenhæng<br />
mellem tre grundlæggende evner<br />
”… hvert enkelt menneskes evne til selv at bestemme over<br />
sine individuelle levevilkår <strong>og</strong> <strong>med</strong>menneskelige,<br />
erhvervsmæssige, etiske <strong>og</strong> religiøse meninger;<br />
<strong>med</strong>bestemmelsesevne, for så vidt at ethvert menneske har<br />
krav på, mulighed <strong>og</strong> ansvar for udformningen <strong>af</strong> vores fælles<br />
kulturelle, samfundsmæssige <strong>og</strong> politiske forhold;<br />
solidaritetsevne, for så vidt at det personlige krav om selv- <strong>og</strong><br />
<strong>med</strong>bestemmelse kun kan retfærdiggøres, hvis det ikke kun<br />
forbindes <strong>med</strong> anerkendelse, <strong>med</strong> derimod <strong>og</strong>så <strong>med</strong><br />
indsatsen for <strong>og</strong> sammenslutningen <strong>med</strong> de mennesker, der<br />
helt eller delvist er <strong>af</strong>sk<strong>året</strong> fra netop sådanne selv- <strong>og</strong><br />
<strong>med</strong>bestemmelses muligheder som følge <strong>af</strong> samfundsmæssige<br />
forhold, underprivilegering, politiske begrænsninger eller<br />
undertrykkelse.”<br />
(Kl<strong>af</strong>ki 2001:68 – mine kursiveringer, Kl<strong>af</strong>kis understegninger)
Almen dannelse er:<br />
dannelse<br />
”<strong>af</strong> den den lystbetonede <strong>og</strong> ansvarlige omgang <strong>med</strong> ens<br />
egen krop,<br />
<strong>af</strong> de k<strong>og</strong>nitive muligheder,<br />
<strong>af</strong> produktivitet i håndværksmæssig-teknisk henseende <strong>og</strong> i<br />
hjemmet,<br />
<strong>af</strong> <strong>med</strong>menneskelige relationsmuligheder, <strong>med</strong> andre ord:<br />
socialiteten,<br />
<strong>af</strong> den æstetiske iagttagelsesevne, formgivningsevne <strong>og</strong><br />
dømmekr<strong>af</strong>t,<br />
sidst men ikke mindst <strong>af</strong> evnen til at træffe etiske <strong>og</strong><br />
politiske <strong>af</strong>gørelser samt til at udføre etiske <strong>og</strong> politiske<br />
handlinger” (Kl<strong>af</strong>ki 2001: 70 – mine kursiveringer)
Reflekter sammen <strong>med</strong> din<br />
sidemand/quinde<br />
I hvilket omfang har jeres forløb<br />
indeholdt et arbejde <strong>med</strong><br />
almendannelsesdimensionen i Kl<strong>af</strong>kis<br />
forstand? Konkretiser i forhold til 6<br />
punkterne på forrige dias.<br />
Er det ønskeligt at forstå almendannelse<br />
som Kl<strong>af</strong>ki gør? Begrund jeres<br />
stillingtagen
Almendannelse handler om:<br />
at få en historisk formidlet bevidsthed om<br />
centrale problemstillinger – <strong>og</strong>så kaldet tidstypiske<br />
nøglespørgsmål. Så som:<br />
Fredsspørgsmål<br />
Miljøspørgsmål<br />
Den samfundsskabte ulighed<br />
Tekniske styrings-, informations- <strong>og</strong><br />
kommunikations<strong>med</strong>ier<br />
Subjektivitet <strong>og</strong> jeg-du-forhold - fx. kærlighed, seksualitet,<br />
forhold mellem køn eller mennesker <strong>af</strong> samme køn. (jf.<br />
Kl<strong>af</strong>ki 2001: 73-78)
Problemundervisningens 4<br />
principper<br />
Eksemplarisk undervisning, hvor eleven kan arbejde sig frem<br />
til en forståelse <strong>af</strong> mere eller mindre generaliserede<br />
principper, indsigter, lovmæssigheder <strong>og</strong> sammenhænge via<br />
eksempler, der ligger indenfor eller kan gøres til en del <strong>af</strong><br />
elevernes erfaringsområder<br />
Metodeorienteret undervisning, der betoner tilegnelse <strong>af</strong><br />
fremgangsmåder for læring <strong>og</strong> erkendelser<br />
Handlingsorienteret undervisning, hvor det at udføre <strong>og</strong><br />
fremstille n<strong>og</strong>et i praksis er i fokus. Fx undersøgelser <strong>af</strong><br />
problemer som unge har mulighed for at erfare som<br />
personligt betydningsfulde<br />
Forbindelsen mellem faglig <strong>og</strong> social læring, der betoner<br />
tilegnelsen <strong>af</strong> samarbejdskompetencer, konflikthåndtering, at<br />
kunne fremlægge ideer, kritik <strong>og</strong> personlige argumenter (jf.<br />
Kl<strong>af</strong>ki 2001: 85ff)
Kategorial dannelse<br />
Materiale dannelse: Kulturens ’store’ tekster der virker<br />
moralsk opbyggende. Det at man øger sin (eksakte)<br />
vidensmængde <strong>og</strong> får forstand på flere <strong>og</strong> flere dele <strong>af</strong><br />
verden<br />
Formale dannelse: Elevens <strong>med</strong>fødte evner <strong>og</strong> indre vækst<br />
er i fokus. Udviklingen <strong>af</strong> metoder f.eks. gennem<br />
projektarbejde <strong>og</strong> informationssøgning<br />
Kategorial dannelse: Den virkelighed vi erfarer skal åbnes<br />
for os, så vi kan åbnes for virkeligheden. Der skal dannes<br />
kategorier <strong>og</strong> bevidsthedsformer der hjælper os til at<br />
begribe os selv <strong>og</strong> omverdenen.
Den didaktiske analyses 5<br />
spørgsmål<br />
Hvilken bredere <strong>og</strong> mere generel side ved virkeligheden er<br />
dette stof et eksempel på, <strong>og</strong> hvilke perspektiver åbner det<br />
for eleven. Hvordan kan kundskaben anvendes senere?<br />
Hvilken betydning har dette stof (eller erfaringer,<br />
kundskaber <strong>og</strong> færdigheder) for eleverne i klassen?<br />
Hvilken betydning har det set fra en pædag<strong>og</strong>isk vinkel?<br />
Hvilken betydning har stoffet for elevernes fremtid?<br />
Hvordan er indholdet struktureret?<br />
Hvilket minimum <strong>af</strong> kundskab skal eleverne have tilegnet<br />
sig fra dette stof hvis man skal betragte det som en del <strong>af</strong><br />
deres egen mentale ejendom? (Jf. Imsen 2003: 373f)
Og så var der <strong>og</strong>så den<br />
didaktiske relationsmodel<br />
Gå i grupper så mindst to forløb repræsenteres <strong>og</strong> <strong>med</strong> minimum 3<br />
personer. Diskuter jeres planlagte (<strong>og</strong> evt. gennemførte) forløb ud fra<br />
følgende spørgsmål:<br />
Hvilke elev- <strong>og</strong> lærerforudsætninger er tilstede (såvel faglige som sociokulturelle)<br />
Hvad ved <strong>og</strong> kan eleverne allerede, hvor er deres begrænsninger.<br />
Hvilke erfaringer har vi selv <strong>med</strong> indholdet <strong>og</strong> metoderne?<br />
Hvilke rammeforudsætninger er tilstede? Tid, materialer, lokaler, politiske<br />
udmeldinger, love mv.<br />
Hvilke mål ønsker vi at nå? Kundskabs-, metode-, sociale eller personlige mål?<br />
Hvordan kan eleverne inddrages i målfastsættelsen?<br />
Hvilket indhold fører til målene? Inddrag evt. Kl<strong>af</strong>kis didaktiske analyse<br />
Hvordan skal aktiviteterne tilrettelægges? Hvordan skal eleverne (sam)arbejde?<br />
Hvilke oplevelser skal indgå? Hvordan skal klimaet i klassen være? Hvilken<br />
lærerrolle/ledelsesstil kræver det <strong>af</strong> os? Hvordan kan eleverne inddrages i<br />
tilrettelæggelsen?<br />
Hvad ønsker vi at evaluere? Har vi fokus på undervisningen/vejledningen, os<br />
selv eller eleverne, målene, materialerne <strong>og</strong> udstyret? Hvordan kan eleverne<br />
inddrages i evalueringen? (jf. Hiim & Hippe 1999:107ff)
Anvendt litteratur<br />
Kl<strong>af</strong>ki 2001: Dannelsesteori <strong>og</strong> didaktik –<br />
nye studier, Klim<br />
Hiim & Hippe 1999: ”<strong>Opsummering</strong> <strong>af</strong><br />
helhedmodellen”, i<br />
Undervisningsplanlægning for faglærere,<br />
Gyldendal
Vidensdeling på holdet<br />
Metarefleksion: Hvordan var det at tale<br />
ud fra <strong>relationsmodellen</strong>? Hvor hjalp<br />
den til at diskutere didaktiske<br />
overvejelser. Hvilke udfordringer stødte<br />
i på?<br />
Præsenter jeres pointer <strong>med</strong> arbejdet<br />
<strong>med</strong> modellen for de andre.
Change language