Socialrådgiveren nr. 19-2011 - Dansk Socialrådgiverforening

More documents

Recommendations

Info

KOMMENTAR Fra angst og arbejdsløs til fastansat fleksjobber Tæt forløb med socialrådgiver og psykolog fik depressionsramt tilbage til arbejdsmarkedet. Han stod ellers til en førtidspension. AF ULLA SPELLING, SOCIALRÅDGIVER, ERHVERVSPSYKIATRISK CENTER 22 SOCIALRÅDGIVEREN 19 I 2011 Karsten, en 50 årig butiksassistent inden for tøjbranchen stod for at blive tilkendt førtidspension på grund af en svær depression. Men Karsten havde ikke lyst til at stoppe på arbejdsmarkedet, og han blev gennem sit jobcenter tilbudt et forløb hos os i Erhvervspsykiatrisk Center under Psykiatrifonden. Vi har tilbud til mennesker, der er ramt af stress, angst og depression. Forløbet er i udgangspunktet et afklaringstilbud på 19 uger med 6 ugers psykoedukation (undervisning i psykisk sygdom) og 13 ugers praktik på en relevant virksomhed. Deltagerene visiteres primært fra jobcentrene. Psykoedukationen, som vores psykologer står for, består af undervisning om depression, stress, angst, den kognitive metode, krise- og konflikthåndtering og arbejdsmarkedet. Undervisningen sætter fokus på de udfordringer og barrierer, mennesker med stress, angst og depression kan møde, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet. Derudover giver undervisningen deltagerne værktøjer til at håndtere de udfordringer, de møder, når de skal konfronteres med en arbejdsplads igen. Alle deltagere på vores undervisnings- og afklaringsforløb er tilknyttet en fast erhvervsrådgiver og erhvervspsykolog. I de seks uger, hvor deltagerne modtager psykoedukation, har de en ugentlig samtale med både rådgiver og psykolog. Formålet med samtalerne er en afklaring af deltagerens ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedet og en afklaring af deres ønsker, skånebehov og muligheder i praktikforløbet. Tæt samarbejde med virksomheden Da jeg mødte Karsten første gang, var han tynget af en svær depression og manglende selvværd. Han virkede afvisende og var undvigende i blikket, men samtidig trist og tydeligvis alvorligt plaget af sin tilstand. Gennem ugentlige samtaler med mig som erhvervsrådgiver og vores erhvervspsykolog blev der langsomt åbnet for kontakten, og vi mødte en person, der brændende ønskede at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det konkrete praktikforløb planlægges i et samarbejde mellem erhvervsrådgiver og deltager, så vi sikrer, at deltageren føler et medansvar og engagement, når praktikken begynder. Når en relevant praktik er fundet, aftales et forbesøg, hvor en repræsentant for virksomheden, rådgiveren og deltageren mødes og aftaler vilkårene for en eventuel praktik. Hvis alle efter forbesøget mener, at der er grobund for et videre samarbejde, begynder deltageren snart efter i en 13 ugers praktik i virksomheden i et nærmere fastlagt antal timer. I praktikperioden holder erhvervspsykologen og deltageren typisk ugentlig kontakt pr. telefon. Gennem disse samtaler støtter psykologen op om aktuelle udfordringer, trivsel, strategier og barrierer i forhold til arbejdslivet. Rådgiveren deltager hver anden uge i et opfølgende møde på virksomheden, hvor der er fokus på at evaluere og justere virksomhedspraktikken, herunder arbejdstiden, arbejdsopgaver og sociale forhold. Erhvervsrådgiveren holder løbende kontakt med jobcenterets sagsbehandler og orienter om hvordan forløbet udvikler sig og forelægger eventuelle ændringer i planerne med vedkommende. I løbet af afklaringsforløbet udarbejdes en rapport indeholdende ressourceprofilens elementer, der sendes til deltagerens sagsbehandler. Efter afklaringsforløbet udarbejdes en rapport med en beskrivelse af forløbet, indholdet i samtalerne med erhvervspsykologen, samt en beskrivelse af virksomhedspraktikken, eventuelle skånebehov og konklusion. Afslutningsrapporten er gennemlæst af deltageren, inden den sendes til sagsbehandleren. Karsten kom i byggemarked Karsten anede ikke, hvordan han igen skulle nærme sig arbejdsmarkedet og havde ikke megen tro på sig selv og hvad han kunne tilbyde. Han kunne ikke vende tilbage til sit tidligere erhverv som butiksassistent i tøjbranchen på grund af stress og en social fobi, så vi så os omkring efter andre arbejdsområder. Vi valgte efter Karstens eget ønske at finde en praktik i et mindre byggemarked, hvor han kunne gå og passe sig selv med egne arbejdsopgaver på et lille lager. Han startede med ni timer om ugen fordelt på tre dage, og han sluttede af med 16 timer, efter at vi havde fået afklaret, at han ikke magtede flere timer. Gennem praktikforløbet voksede hans selvtillid og han udviklede sine kompetencer fra kun at kunne arbejde alene uden kundekontakt til blandt andet at kunne vejlede kunder om valg af materialekøb og afslutte deres køb ved kassen. Efter at han var blevet afklaret gennem praktikforløbet valgte jobcenteret at forlænge praktikken til de fik afklaret, hvad der videre skulle ske. Tre uger efter at Karsten var ophørt i Erhvervspsykiatrisk Center, kom den gode besked, at Karsten havde fået bevilget fleksjob og var blevet ansat 16 timer om ugen i byggemarkedet samme dag som afgørelsen forelå. A
Håb om forandring til det bedre For et par uger siden havde jeg fornøjelsen af at holde et kort oplæg på Christiansborg til en konference for offentlige ledere. Konferencen var arrangeret af et forskningsprojekt, der kalder sig SLIP. Projektet skal kort fortalt skabe ny viden om, hvordan vi styrker ledelse og styring i den offentlige sektor. For mig var der i særdeleshed et oplæg, der sad fast bagefter. Det var Eva Sørensen og Jacob Tofting fra RUC, der fortalte om New Public Managements (NPM) efterfølger: ”New Public Governance”(NPG). De to forskere argumenterede for, at NPM er på vej ud, fordi jagten på og udbredelsen af ”best practice” har vist sig til at være umulig at gennemføre, da overførelsen fra en kommune til en anden eller metodeoverførelse fra et område til et andet ikke er mulig, når betingelserne for opgaveløsningen er så forskellige, som de er. Dernæst slog de fast, at ideen fra NPM om, at alt skal udsætte for konkurrence ikke har gavnet den offentlige sektor. Jeg må indrømme, at jeg hoppede en smule i stolen af glæde. Netværk kvalificerer Men hvad er så det der ”New Public Governance” (NPG)? Jo, det er en ny tilgang til, hvorledes det offentlige skal arbejde internt og sammen med brugere og civilsamfund: Kodeordet er netværk. Nu kan man med rimelighed tænke, at det jo ikke er nogen ny tanke. Og det hævdede de to forskere da heller ikke, at det er. Men ideen om, at netværk skal skabe bedre opgaveløsning, styrke demokratiet og samtidig spare på pengene, er nok en ny måde at tænke det på for de fleste ledere. Velbesøgte mini-Socialrådgiverdage AF MAJBRIT BERLAU, FORMAND REGION ØST Region Øst har netop afviklet de årlige “Mini-Socialrådgiverdage”, og i alt 250 socialrådgivere deltog i konferencen i København og Nykøbing. Der har været nogle spændende oplæg og ikke mindst debatter. Vi har diskuteret, om vi fortsat lever i et klassesamfund, og hvem der i så fald bestemmer. Vi har diskuteret, hvordan vi styrker debatten om faglighed og etik på arbejdspladserne, og vi har diskuteret, hvordan magten kommer til udtryk i det sociale arbejde. Budskaberne fra de tre oplægsholdere var klare – både Henrik Mathiasen (hb-medlem) og Lars Uggerhøj (lektor på Aalborg Universitet), der holdt oplæg om henholdsvis etik og magt, var tydelige om, at disse debatter kun lever i vores fag, hvis vi selv skaber rammen for debatten. Der skal skabes rum for etiske diskussioner og refleksioner ude på arbejdspladserne, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at udvikle vores faglighed. Og der er brug for det. For hvis vi skal møde argumenterne om “den nødvendige økonomiske styring” med en styrke, der værner om det sociale arbejdes kerne, ja så skal det findes i fagligheden og etikken. Og skal vi ligeledes gøre os forhåbninger om at efterleve ambitionerne om at have et samarbejde og inddrage borgerne, så kræver det, at vi leder efter magten i det sociale arbejde og reflekterer over brugen, gerne REGIONSLEDER AF MAJBRIT BERLAU, FORMAND REGION ØST sammen med borgerne – også der hvor vi ellers synes, at det går godt. Kursus for politisk aktive? Forfatter Lars Olsen gav os et indblik i klassesamfundet 2.0 og var meget tydelig i sine opfordringer: Hvis vi ønsker, at meningsdannerne og beslutningstagerne skal se vores verden, som vi ser den – så er vi nødt til selv at blive en del af den gruppe. Det betyder, at socialrådgivere skal blande sig i den offentlige debat og måske endda opstille til Folketing og andre politiske poster. Måske skulle vi i Dansk Socialrådgiverforening ligefrem lave et kursus for socialrådgivere, der ønsker at være politisk aktive – hvilket var en af mange ideer, der kom i spil under en efterfølgende debat. Vi udbyder nye “mini-Socialrådgiverdage” til forår/sommer. mb@socialrdg.dk NPG-fortalerne argumenterer for, at vi som offentligt ansatte skal til at skabe netværk for at kvalificere indsatsen og demokratiet. Samtidig skulle det koste mindre - ud fra den simple logik at et netværk, hvor flere perspektiver er repræsenteret, finder bedre og lokalt forankrede løsninger. Flere steder arbejder man allerede systematisk med netværk, og for os socialrådgivere virker det helt oplagt. Jeg må indrømme, at ideen om at New public Management har fået en arvtager, og endda en der lyder markant mere interessant og brugbar, fik mig til at forlade Christiansborg smilende og med et håb for at den der modernisering, den nye regering har sat sig i spidsen for. Måske vil det betyde en reel forandring til det bedre. mb@socialrdg.dk SOCIALRÅDGIVEREN 19 I 2011 23
Page 1 and 2: ETIK PÅ TO-DO-LISTEN NY BOG OM SOC
Page 3 and 4: LOMME- FORTÆLLINGER Unge i Vollsmo
Page 5 and 6: OFFENTLIGHEDENS GABESTOK Shop’N W
Page 7 and 8: Godt 100 borgere og aktører fra fo
Page 9 and 10: Hvordan koordinerer man 20-30 fagfo
Page 11 and 12: FOTO: JAKOB MARK ETIKOS Christina B
Page 13 and 14: JOURNALIST PÅ ET ÅR BLIV FAGJOURN
Page 15 and 16: Foto & research: Abiir Abdi Muse F
Page 17 and 18: Det er et slægtstræk i Auken-fami
Page 19 and 20: og Den Sociale Ankestyrelse. Om at
Page 21: FOTO: HELENE BAGGER Kommer med andr
Page 25 and 26: Lær at skrive med 10 fingre på 8
Page 27 and 28: Fællesskabet Fanefjord Fond Der er
Page 29 and 30: Mobning foregår ikke kun i skoleg
Page 31 and 32: Hovedbestyrelse: Formand Bettina Po

Socialrådgiveren nr. 19-2011 - Dansk Socialrådgiverforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?