Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved ... - Movia

Bussen holder 

En vejledning til brug for vejmyndigheder ved 

nybygning eller ombygning af busstoppesteder 

April 2013

2 Bussen holder 


Udgivet april 2013 

Trafikselskabet Movia 

Gammel Køge Landevej 3 

2500 Valby 

Telefon: 36131400 

E-mail: movia@moviatrafik.dk 

Web: www.moviatrafik.dk 

Movia er Danmarks største trafikselskab med over 200 millioner 

passagerer om året, mere end 500 buslinjer og ni lokalbanestrækninger. 

Movia står for planlægningen af bus-, flex- og lokalbanetrafikken 

i Østdanmark. Movia er som trafikselskab en særlig, 

lovbestemt offentlig virksomhed beslægtet med et kommunalt 

fællesskab. Movia betjener og finansieres af Region Hovedstaden, 

Region Sjælland og de 45 kommuner i de to regioner efter lovbestemte 

regler. 

Dette hæfte er udarbejdet som en opdatering og udvidelse af publikationen 

”Bussen Holder”, som det daværende Hovedstadens Udviklingsråd 

(HUR) udgav i august 2002. De væsentligste ændringer 

i den nye version er ud over en generel opdatering følgende: 

• Det tidligere afsnit om stoppestedstyper er udgået og erstattet af 

et nyt og væsentligt udvidet afsnit om stoppestedskoncepter 

• Afsnittet om trafikinformation er opdateret i overensstemmelse 

med Movias trafikinformationsstrategi 

• For reduceret indstigningshøjde anbefales brug af kantstenshøjder 

på op til 17 cm ved udvalgte stoppesteder 

• Den tidligere skelnen mellem refuger og busperroner udgår. I stedet 

anbefales etablering af busheller på min. 150 cm bredde 

• Anbefalingerne om cykelfaciliteter ved stoppestederne er udvidet. 

Redaktion og foto: Områdechef Jeppe Gaard, Movia 

Projektleder Lise Kærn, Movia 

NL-Landskab 

Movia 

Tegninger: NL-Landskab 

Movia 

ISBN nr.: 978-87-994138-6-7

Indhold 

Forord 4 

Stoppestedet - indledning 5 

Indretning af stoppestedet 7 

Belægninger 10 

Stoppestedsstandere 14 

Læskærme 16 

Information 18 

Ansvars- og arbejdsdeling 21 

Stoppestedskoncepter 24 

Bussen holder 3


Busterminal Bernstorffsgade Stoppested i Køge 


I hele Movias område er der ca. 15.000 busstoppesteder af 

meget forskellig standard. Der findes mange flotte stoppesteder 

og terminaler, men også mange stoppesteder af ringe 

kvalitet. De væsentligste kritikpunkter er: hullede vejbelægninger, 

manglende eller dårligt vedligeholdte læskærme samt 

mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af stoppestedets 

øvrige inventar og området omkring busstoppestedet. 

Det primære ansvar for stoppestedsmiljøerne påhviler vejmyndighederne, 

mens Movia i forskelligt omfang løser opgaver 

vedr. trafikinformation. Formålet med denne vejledning er 

at formidle Movias anbefalinger til en forbedret kvalitet ved 

stoppestederne til vejmyndighederne. Movias anbefalinger er 

bl.a. baseret på vores viden om kundernes præferencer, vores 

praktiske erfaringer og udvalgte vejregler på området. 

For den enkelte borger spiller det ingen rolle, hvordan Movia og 

vejmyndighederne fordeler ansvaret for stoppestedets indretning 

og vedligeholdelse imellem sig. Borgeren er interesseret i 

et let genkendeligt produkt, der udstråler kvalitet, tryghed og 

stabilitet. Busstoppestedet skal også være hensigtsmæssigt 

indrettet både for den almindelige rejsende og for passagerer 

med nedsat funktionsevne. 

Denne vejledning er et supplement til vejreglerne og indeholder 

en række anbefalinger og gode råd til, hvordan velfungerende 

stoppesteder etableres både når det gælder nye anlæg 

og renovering af eksisterende stoppesteder. 

Det er en god ide at bruge såvel vejreglerne som Movias anbefalinger 

allerede tidligt i planlægningsfasen, så etableringen 

af nye og forbedring af eksisterende busstoppesteder sker på 

den mest hensigtsmæssige måde for alle parter. 

Kontakt Movias rådgivningsområder eller Trafikservice og få 

en dialog og et godt samarbejde i gang om det bedst mulige 

produkt til gavn for alle parter. 

Per Gellert 

Centerchef, Movia, Trafik- og rådgivningscenter

Stoppested Toftegårds Plads Mylder på Kgs. Nytorv 

Stoppestedet 

Stoppestedet og borgeren 

Stoppestedet er borgerens første møde med bussen. Det markerer 

de steder på bussens rute, hvor bussen holder og der er 

mulighed for at stige af og på bussen. 

Stoppestedet og passageren 

Selvom de fleste busser kører efter en fast køreplan, vil der for 

mange passagerer forekomme en kort ventetid, som tilbringes 

ved stoppestedet. Derfor forventer passageren med rimelighed 

en vis komfort i ventetiden. 

Stoppestedet og trafikken 

Stoppestedets placering i trafikken markeres i henhold til 

Justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning med 

en lovpligtig færdselstavle placeret på en stander. Standeren 

angiver det sted, bussen holder, og er samtidig udgangspunkt 

for en evt. kantstensafmærkning i form af en gul ubrudt 

linje på kantstenen eller ved kørebanekanten, der angiver 

et standsningsforbud for den øvrige trafik både før og efter 

stoppestedet. Afmærkningen udføres i hele stoppestedets 

længde, der kan variere alt afhængigt 

af, hvor mange busser stoppestedet 

dimensioneres til. Hvis der ikke er 

nogen kantstensafmærkning, gælder 

standsningsforbuddet i en afstand af 

E 31.2 

12 meter på hver side af standeren. 

Færdselstavlen angiver i tættere bebyggede områder øvrige 

trafikanters pligt til at nedsætte hastigheden og om nødvendigt 

standse for at give plads for en holdende bus, der giver tegn til 

igangsætning. Kørende på cykelstien har vigepligt for på- og afstigende 

passagerer, med mindre stoppestedet er indrettet med 

en bushelle mellem den holdende bus og cykelstien. 

Information ved stoppestedet 

Stoppestedet kan give passagererne information om følgende 

forhold: 

• Stoppestedets navn 

• Linjenumre og destinationer for busser, der betjener 

stoppestedet 

• Afgangsinformation og evt zonekort 

• Information om mobile informationsservices mv. 

• Realtidsinformation 

Bussen holder 5 

Øvrige krav til stoppestedet 

Der findes ikke to stoppesteder, der er ens. Stoppestedet 

placeres i meget forskellige omgivelser og indrettes efter, om 

det er i byen, på landet, på smalle eller brede veje, alléer, op ad 

bygninger, på fortove, ved butikker med gadeudstilling el.lign. 

Når nye stoppesteder placeres eller eksisterende fornyes, er 

der en lang række forhold at tage hensyn til, herunder: 

• Bussens fremkommelighed 

• Trafikafviklingen på stedet 

• Pladsforhold i gade eller vej 

• Udsyn, såvel trafikalt som sikkerhedsmæssigt 

• Hensyn til omkringliggende beboelse m.m. 

• Tilgængelighed til selve stoppestedet 

• Tilgængelighed til andre funktioner, bl.a. overkørsler, porte 

og indgangspartier 

• Tekniske installationer over og under terræn, bl.a. muligheden 

for at etablere trækrør og kabler 

• Afvanding af stoppestedet 

• Synlighed og genkendelighed 

• Omgivelsernes æstetik, beplantning og kultur, f.eks. træplantning 

og monumenter 

• Aftalemæssige betingelser. 

Movia opfordrer vejmyndighederne til at indlede et samarbejde 

allerede på et meget tidligt tidspunkt i processen med 

etablering af nye eller forbedring af eksisterende busstoppesteder.


Minimumsløsning med afgangsinformation Velindrettede stoppesteder 

Indretning af stoppestedet 

Minimumsløsning 

Som en absolut minimumsløsning skal et stoppested bestå 

af en stander med den lovpligtige færdselstavle. Denne minimumsløsning 

er alene relevant for stoppesteder, der betjenes 

af buslinjer med få daglige afgange og benyttes af meget 

få passagerer - som tommelfingerregel - under 10 daglige 

påstigere. 

For stoppesteder med større trafikbelastning bør stoppestederne 

som minimum bestå af: 

• Stoppestedsstander med afganginformation eller information 

om mobile informationsservices mv. 

• Plant, stabilt og afvandet underlag for bussen at holde på, 

uden riste placeret i bussens kørelinje. 

• Befæstet og afvandet areal rundt om stoppestedsstanderen 

samt ved vente og ind og udstigningsarealer 

• Lav niveauforskel mellem fortov og cykelsti 

• Evt. affaldskurv og cykelstativer 

Bedre løsninger 

For at højne kvaliteten af busstoppestederne særligt i Pendlernettet 

anbefaler Movia, at hvert stoppested forsynes med 

mest muligt af følgende udstyr, anlæg m.m.: 

• Læskærm(e) med lys, infoskab til trafikkort og anden 

Moviainformation samt om muligt siddepladser og 

holdegreb 

• Bred bushelle med cykelsti ført bagom, med eller uden 

afmærkning på cykelstien 

• Ekstra siddepladser ved stoppesteder med mere end 500 

daglige passagerer 

• Kommunal eller privat cykelparkering efter behov og 

pladsforhold 

• Belysning 

• Gul kantstensafmærkning, der angiver udstrækningen af 

busstoppestedet og dermed standsningsforbuddet for 

den øvrige trafik 

• Taktile belægninger og ledelinjer for blinde og svagtseende 

• Ramper eller dykkede kantsten ved niveauforskelle mellem 

fortov, cykelsti, bushelle m.v. 

• Hvor det er muligt gerne afløbsriste med sideindløb 

Stoppestedsstanderen 

Stoppestedsstanderen markerer det sted, bussen holder, og 

skal derfor placeres synligt, så den kan ses fra bussen og af 

passagerer, der ønsker at stige på bussen ved det pågældende 

stoppested. Standeren sikrer, at bussen så vidt muligt 

holder samme sted hver gang. 

Standeren placeres som hovedregel på fortovet, med 

mindre stoppestedet er et fremrykket stoppested med en 

bred bushelle, hvor der er tilstrækkelig plads til standeren. 

Standeren placeres under hensyntagen til den generelle 

fremkommelighed på fortovet, herunder for gående med 

barnevogne, kørestole, rollatorer, fejemaskiner m.m. Hoved- 

Pendlernettets linjer

5A på Langebro 

ganglinien bør være friholdt for inventar af hensyn til de blindes 

ledelinje, og der bør være fri passage i begge retninger. 

Såfremt fortovspassagen er meget smal, kan standeren placeres 

i bagkanten af fortovet, men på en sådan måde, at den 

stadig er synlig i begge retninger. Standeren bør som hovedregel 

placeres min. 50 cm fra kantstenen for at sidespejle og 

karrosseri på ind og udsvingende busser ikke kolliderer med 

standeren. Se afsnittet om stoppestedsstandere side 15. 

Information 

Movia eller vejmyndighed opsætter og vedligeholder stoppestedstavler, 

som Movia forsyner med afgangsinformation, 

information om mobile services mv. for de buslinjer, der 

kører derfra. Ved terminaler og større stoppesteder placeres 

henvisningsstandere til øvrige buslinjer i samarbejde med 

vejmyndigheden. Henvisningsstanderne opstilles og vedligeholdes 

af Movia. Se afsnittet om information side 19. 

Læskærme 

Læskærme bør så vidt muligt placeres, så der er frit udsyn til 

den ankommende bus. Evt. reklamevægge bør ikke forhindre 

udsynet, og udsyn fra beboelse og forretninger skal respekteres 

ved placering af læskærmene. Såfremt der opsættes 

to eller flere læskærme tæt i forlængelse af hinanden på 

busheller med cykelsti ført bagom, bør der opsættes værn i 

mellemrummene mellem læskærmene af sikkerhedshensyn. 

Se afsnittet om læskærme side 17. 

Affaldskurve 

Affaldskurven placeres så vidt muligt ved, men ikke på 

standeren og/eller ved evt. bænke ved stoppestedet. Såfremt 

der er læskærm ved stoppestedet, kan affaldskurven evt. 

placeres ved læskærmens gavl, men aldrig inde under selve 

overdækningen på grund af risikoen for lugtgener. Hvis læskærmen 

er reklamefinansieret, placeres affaldskurven ved 

gavlen modsat reklamen eller i passende afstand fra 

reklamevitrinen. Affaldskurve bør have samme farve som 

det øvrige inventar ved stoppestedet. Opsætning, tømning og 

vedligeholdelse af affaldskurven påhviler vejmyndigheden. 


Cykelstier ved stoppestedet 

Ved stoppesteder med cykelsti anbefaler Movia, at cykelstien 

føres bag om en bushelle, som ved det fremrykkede stoppested 

(som beskrives på side 13). 

Movia foreslår, at cykelstien forsynes med en form for afmærkning, 

som synliggør konflikten med ind og udstigende 

buspassagerer. Afmærkningen kan f.eks. være en profileret 

indsnævring af cykelstien, som leder cyklisterne lidt væk fra 

den holdende bus og skærper cyklisternes opmærksomhed, 

eller det kan være rumlestriber, fodgængerfelt på tværs af 

cykelstien el.lign. Afmærkningen kan benyttes uanset om 

stoppestedet er forsynet med bushelle eller blot cykelsti. 

Ved stoppesteder på veje med cykelbaner bør der etableres 

regulære cykelstier ved stoppestedet, så ind og udstigning af 

bussen kan foregå her. Hvis cykelbanen føres forbi stoppestedet, 

skal kantlinjen ved selve stoppestedet være stiplet, 

så bussen kan køre helt ind til kantstenen og holde. Hvis 

linjen ikke er stiplet, må bussen ikke overskride den, og der 

er således risiko for farlige konfliktsituationer, når passagererne 

stiger direkte ud på cykelbanen. Desuden forøges 

indstigningshøjden, når ind- og udstigning ikke kan ske til og 

fra et fortov, der er hævet i forhold til vejbanen. 

Busheller 

Movia anbefaler, at stoppestedet på veje med cykelsti forsynes 

med et befæstet ind og udstigningsareal mellem den 

holdende bus og cykelstien. Busheller bør anlægges med 

en mindstebredde på 150 cm og gerne bredere. Stoppestedsstander 

og læskærm kan som hovedregel placeres på 

bushellen, men dette vil dog altid kræve en vurdering af de 

lokale forhold. Busheller bør aldrig være smallere end 1,5 m. 

Hvis det ikke er muligt at etablere en bushelle i denne bredde, 

er det bedre helt at udelade den, så vigepligtsforholdene er 

entydige. Inden der anlægges en bushelle ved et stoppested, 

bør bussernes ind og udkørselsforhold (som er beskrevet på 

side 9) tages i betragtning.


Superstoppested i Helsingør Cykelparkering i Glostrup ved 300S/500S stoppested 

Cykelparkering ved stoppested i Dragør 

Ekstra siddepladser 

Ved stoppesteder med stort behov for siddepladser, f.eks. ved 

terminaler, i centrum eller i områder med mange ældreboliger, 

i nærheden af hospitaler, plejehjem o.lign., bør der etableres 

ekstra siddepladser ved stoppestedet. Dette kan ske ved 

opsætning af en ekstra bænk i læskærmen(e), flere læskærme 

med bænke og/eller kommunale bænke i tilknytning til stoppestedet 

med udsyn til den ankommende bus. 

Cykelparkering 

Der bør være mulighed for cykelparkering ved stoppesteder, 

hvor der er behov for det. Behovet afsløres af parkerede/henslængte 

cykler ved stoppestedet. Cykelstativer placeres så 

tæt som muligt på selve stoppestedet, hvor gaderummet tillader 

det. Det er vigtigt, at stativerne ikke står for langt væk fra 

stoppestedet, da der så er risiko for, at de ikke vil blive brugt. 

Ved stoppesteder med mange parkerede cykler kan det overvejes 

at overdække cykelstativerne. Etablering og vedligeholdelse 

af cykelstativer påhviler vejmyndigheden. 

Flere kommuner har i de senere år gjort ekstra ud af cykelfaciliteterne 

ved særligt udvalgte eller attraktive stoppesteder – 

superstoppestederne. Der er eksempelvis etableret cykeloverdækning 

og cykelbøjler til fastlåsning af specielle cykler, som 

ikke kan anbringes i de normale cykelstativer. Flere steder 

findes cykelpumper, og blandt ideer til kommende udstyr på 

superstoppestederne kan nævnes aflåselige skabe til cykelhjelme 

og regntøj. 

Forbedrede forhold for cyklisterne ved stoppestederne vil 

understøtte målet om en bedre sammenhæng mellem den 

kollektive og individuelle trafik, og gøre det muligt for flere at 

tænke den kollektive trafik ind som en naturlig del af deres 

daglige rejser. Et nyt by- og pendlercykelsystem, som DSB 

har udviklet, og som planlægges testet i 2013 af blandt andre 

Københavns og Frederiksberg kommuner, vil også forbedre 

sammenhængen. 

Det vil være relevant i Movia regi at placere pendlercykler 

ved busterminaler, ved krydsningssteder med passagertunge 

buslinjer og ved stoppesteder, som betjener højklassede 

busløsninger. 

Belysning 

Et stoppested bør altid være velbelyst af hensyn til de ventende 

passagerers tryghed, muligheden for at læse informationen 

på standeren og i læskærmen samt for at passagerne kan ses 

af buschaufføren, når bussen kommer. Lyset bør som hovedregel 

komme fra gadebelysningen. Denne kan suppleres med lys 

i læskærmen. Lys i læskærmen kobles på gadebelysningen og 

tænder og slukker samtidig med denne. 

Realtidsinformationen på standeren bør altid være belyst, enten 

vendt mod lyskilde eller baggrundsbelyst. 

Faste genstande ved stoppestedet 

Standere, træer og andre faste genstande ved stoppestedet 

bør placeres, så de ikke spærrer for bussens døre, der på de 

mest udbredte bustyper er placeret som vist på tegningen. 

10 m standardbus. HBL: 313x255x1000-1100 

12 m standardbus. HBL: 313x255x1200 

13,7 m bus. HBL: 313x255x1370 

15,0 m bus. HBL: 313x225x1460 

Placeringen af faste genstande ved stoppesteder bør undgås 

ud for bussernes dørpartier. 

10 m bus. HxBxL: 313x255x1000cm 


13,7 m bus. HxBxL: 313x255x1370cm 


15 m 12 m 9 m 6 m 3 m 0 m

Bus på landet Bus i byen 

Tekniske installationer 

Et moderne stoppested med lys og elektronisk information 

kræver en række installationer, som oftest føres under terræn 

og skjult i stander og/eller læskærm. 

Lys i læskærm kræver kun strøm i døgnets mørke timer og kan 

således med fordel kobles på gadebelysningen. 

Realtidsinformation (count down ) i standeren eller læskærmen 

kræver strøm hele døgnet. Dette kan opnås ved at forsyne 

udstyret enten med fast strøm fra nærmeste elskab eller alene 

med batterier, som monteres i stoppestedsstanderen. Batteriernes 

levetid er ca. 3 år. Realtidsinformation kræver datatransmission 

via radio - antenne er placeret inde i standeren. 

Vejmyndigheden varetager detailprojektering og udarbejdelse 

af tegninger for det aktuelle stoppested, når indretningen af 

stoppestedet er aftalt. Movia leverer og vedligeholder de tekniske 

installationer i standeren, herunder displays til realtid. 

Træer 

Træer udgør et grønt og livgivende element i bymiljøet, men 

placeres de i tilknytning til busstoppesteder, er der en række 

forhold, man bør være opmærksom på. 

Træer og stoppested placeres sådan i forhold til hinanden, 

at træerne ikke generer ind og udstigning af bussen. Træerne 

beskæres, således at busserne ikke kolliderer med grene og 

blade ved ind- og udsvingning og ophold ved stoppestedet. 

Beskæringen varetages af vejmyndigheden. Træer bør ikke 

skjule inventar ved stoppestedet og bør heller ikke placeres, 

så de tager udsynet fra stander og læskærm til bussen. 

Ind og udkørselsforhold for busser 

Stoppestedet bør indrettes, så ind og udsvingende busser ikke 

er til fare for ventende passagerer, fodgængere på fortovet og 

cyklister på cykelstien, og så der ikke er risiko for påkørsel af 

faste genstande ved stoppestedet. 

Når en bus kører ind til eller svinger ud fra et stoppested, er 

der risiko for, at bussens karroseri svinger ind over fortovskanten. 

Udsvinget afhænger af bustypen og af, hvor skarpt bussen 


skal dreje for at komme til eller fra stoppestedet. Jo skarpere 

bussen skal dreje, jo større udsving. 

Bussens karrosseri kan under særlige omstændigheder svinge 

ind over fortovsarealet, og der bør tages hensyn hertil ved indretningen 

af stoppestedet. 

Movia har udført prøvekørsler med de mest udbredte bustyper 

for at undersøge omfanget af problemet. På billedet er markeret, 

hvor langt bagenden af forskellige bustyper vil svinge 

ind over fortovet ved det maksimale udsving fra et stoppested. 

Som det fremgår, kan der være tale om ganske betydelige udsving, 

og ved indretning af stoppesteder på steder med trange 

pladsforhold er det derfor særligt vigtigt at være opmærksom 

på problemet. 

På særligt problematiske steder kan det endda være nødvendigt 

at markere de berørte arealer ved stoppestedet efter 

samme princip som på S-togsperronerne. Problemet er mindre 

ved stoppesteder, hvor der er mere plads, og hvor bussen ikke 

skal foretage skarpe ind og udsving til og fra stoppestedet. 

Ved fremrykkede stoppesteder, som er beskrevet på side 13 

forventes problemet ikke at optræde i nævneværdig grad. 

Kilde: Illustration fra Vejreglerne


Det er vigtigt, at der ikke samles vand ved stoppestedet Holdende bus ved 17 cm kantsten - direkte indstigning er muligt 

Belægninger 

Afvanding 

Det er af stor vigtighed, at der ikke samles vand i lunker eller 

i huller i vejbanen ved stoppestedet, for at undgå at ventende 

passagerer og forbipasserende fodgængere og cyklister oversprøjtes, 

når bussen kommer. Ligeledes bør vente og ind og 

udstigningsarealet ved stoppestedet være befæstet og afvandet, 

således at passagerer kan bevæge sig tørskoet mellem 

evt. læskærm, stander og holdende bus. Afvanding løses ved 

tvær og/eller længdefald, dog maks. på 25‰ og afvandingsbrønde 

og riste, der placeres som beskrevet nedenfor. 

Brønde og riste 

Brønde og brøndriste på selve holdestrækningen bør undgås, 

dels fordi det giver rystelser i bussen, dels fordi bussen slider 

meget på dem og med tiden ødelægger dem. Kan det ikke lade 

sig gøre, bør skarpe brønddæksler undgås på grund af øget 

dækslitage og risiko for punktering. Det anbefales, at brønde 

og brøndriste i forbindelse med stoppesteder placeres uden 

for bussens kørelinje. Ved kantsten over 8 cm, jf. nedenfor, 

skal brønde og brøndriste placeres uden for bussens kørelinje. 

Dette for at undgå at nedkørt og nedsunket gadebelægning 

omkring brønde og riste kan give anledning til, at bussens karosseri 

rammer kantsten ved tilkørsel til stoppestedet. Movia 

anbefaler, at der ved stoppestedet benyttes riste med sideindløb 

placeret i selve kantstenen. 

Rist i vejbane Rist i kantsten 

Kantsten 

Der bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind- og udstigning 

af bussen, hvorfor kantstenen bør være så høj ud mod busstoppested 

eller buslomme som muligt. 

Afhængig af de lokale forhold kan der i henhold til vejreglerne 

anvendes to forskellige kantstenshøjder på 8 eller 17 cm. 

Hvis bussen kan køre retlinjet ind i stoppestedet (f.eks. ved 

fremrykkede stoppesteder), kan kantstenen etableres op til 

17 cm høj. Ved så høje kantsten skal koteringsforholdene behandles 

grundigt, da der normalt vil være bagfald på fortov/ 

udstigningsområde. Da denne løsning ikke er kendt i Danmark, 

anbefaler vejreglerne, at den indtil videre kun anvendes 

i disse sammenhænge: 

• På strækninger med en planlægningshastighed på 40 km/h 

og derunder 

• Ved stoppesteder i busbaner og terminaler. 

Hvis bussen skal foretage en S-bevægelse for at komme frem 

til stoppestedet, må kantstenen af hensyn til lavgulvsbusser 

ikke overstige 8 cm, hvor bussernes forende kan svinge ind 

over fortovet. Frihøjdeproblemet kan forværres af tværfaldet 

på busheller eller fortov, der ofte er mod kantstenen. 

Kantstenene bør være affasede betonkantsten eller afrundede 

granitkantsten, så bussens dæk ikke beskadiges ved 

ind og udsvingning. Der bør aldrig anvendes skarpe kantsten 

noget sted i stoppestedet, heller ikke ved ind og udkørsel, 

da skarpe kantsten nemt ødelægger dækkene på bussen. 

Cykelsti og fortovsarealer ud for busstoppesteder bør altid 

være hævede, så ind og udstigning bliver lettest mulig for 

passagererne. 

Ramper 

For bevægelseshandicappede og barnevogne bør der etableres 

ramper eller dykkede kantsten mellem fortov, evt. cykelsti/ 

bane og vejbane ud for den holdende bus. Ramper udformes 

således, at blinde har mulighed for at følge kanten med stokken 

og etableres også ved busheller i terminalsammenhænge. 

Taktile belægninger 

Der bør altid være et fast og jævnt underlag, der dækker hele 

stoppestedsarealet, så ind- og udstigning af bussen kan ske 

problemfrit for alle passagerer, herunder også ældre, handicappede 

og passagerer, der medbringer en barnevogn. Ved 

bussens indgangsdøre bør der af hensyn til synshandicap-

Vejbelægning skal være kørefast Taktile belægninger i Maribo Og ved Zoo i København 

pede etableres reliefsten eller anden markering af indstigningsarealet, 

f.eks. med knopfliser. Ganglinjer kan nedlægges 

i fortov og gangvej, så svagtseende ledes sikkert til og fra 

stoppestedet. 

Vejopbygning og -belægning ved stoppestedet 

Vejopbygningen og -belægningen ved stoppestedet skal være 

kraftig og modstandsdygtig over for sporkøring, spild af kølervæske, 

olie o.lign, da bussens mange til- og frakørsler udsætter 

stoppestedet for stor slitage. 

Følgende belægningstyper kan anbefales: 

• Betonplader med varierende overflade 

• Semiflexible belægninger 

• Fiberbeton 

• SF-sten i god udførelse 

Følgende belægninger kan ikke anbefales: 

• Granit 

• Brosten 

• Chaussesten 

Der bør tages sagkyndig stilling til vejopbygning og belægning i 

hvert enkelt tilfælde. 



Stoppestedets placering 

Busterminal i Kirke Hyllinge 

Placering i forhold til bagland og adgangsveje 

Placeringen af stoppesteder langs en busrute sker efter en 

afvejning mellem en lang række forhold, herunder bl.a.: 

• Korte gangafstande 

• Lav samlet rejsetid 

• Bus og biltrafikkens fremkommelighed 

• Placering i nærheden af større rejsemål 

• Placering i trafiksikkert miljø 

• Adgangsforhold (korresponderende stisystemer, fodgængerruter, 

gangbroer o.lign.) 

• Oversigtsforhold 

• Vejkryds og signalanlæg 

• Hensyn til omgivelser og lokale forhold 

• Bygningsmæssige bindinger 

• Kundegrundlag 

• Tilgængelighed for passagerer med barnevogne, handicappede 

og dårligt gående 

Særligt hensynet til korte gangafstande og ønsket om at komme 

hurtigt frem er i konflikt med hinanden, idet tæt placerede 

stoppesteder giver en længere rejsetid. 

De forskellige busprodukter (lokal, R-linje, E-linje, S-linje eller 

A-linje) kan have forskellig afstand mellem stoppestederne, 

men en vejledende afstand mellem stoppestederne på ca. 400 

m kan i bymæssige områder benyttes som overordnet regel 

for normale danske forhold, dog altid under hensyntagen til 

ovenstående forhold. 

I landområder kan bussens standsninger ske friere på de 

såkaldte vinkestrækninger, hvor bussen standser efter behov. 

Busbetjeningen er dermed ikke altid bundet til stoppesteder. For 

stoppesteder i landområder er det de hensigtsmæssige standse- 

steder langs ruten, som afgør placering, og afstanden mellem 

stoppesteder med mellemliggende vinkestrækninger kan derfor 

være stor. Det anbefales, at landstoppestedernes placering 

aftales i en dialog mellem Movia og de respektive kommuner. 

Vejmyndigheden beslutter i samarbejde med politiet og Movia 

placeringen af stoppesteder langs den enkelte busrute. 

Når man placerer et stoppested, regulerer man samtidig parkerings- 

og standsningsretten ved busstoppestedet, jf. Færdselslovens 

§92. Vejmyndigheden bør derfor overveje, om der er 

borgere eller virksomheder, der bliver så direkte og individuelt 

berørt af afgørelsen om placeringen, at de kan anses for part 

i sagen. I så fald er det vejmyndighedens ansvar at overholde 

forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og begrundelse. 

Det samme gælder ved markante opgraderinger af eksisterende 

stoppesteder, hvor der kan tænkes at være borgere eller 

virksomheder, som er part i sagen. 

Placering i forhold til signalregulerede kryds 

Stoppesteder placeres ofte i tilknytning til signalregulerede 

kryds for at anspore buspassagererne til at krydse vejen 

her. Lokale forhold, herunder passagerernes skiftemønster i 

det pågældende kryds, er oftest bestemmende for, hvorvidt 

stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter 

krydset, idet der er forhold, der taler både for og imod begge 

løsninger. En placering af stoppestedet i forbindelse med et 

signalreguleret kryds vil med fordel kunne kombineres med 

forskellige busprioriteringstiltag, som afhænger af, hvorvidt 

stoppestedet placeres før eller efter krydset. 

I Vejregler for Byens Trafikarealer, Vejkryds, findes en række 

overvejelser om den mest hensigtsmæssige placering af busstoppesteder 

i forhold til vejkryds. Som det fremgår af vejreglerne, 

kan der ikke gives entydige retningslinjer for, hvorvidt 

stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter 

krydset. Placeringen vil altid afhænge af de lokale forhold, 

herunder primært: 

• Krydsets geometri og pladsforhold 

• Korresponderende buslinjer i krydset 

• Passagerernes skiftemønstre i det pågældende kryds 

• Fremkommeligheden for bus og biltrafikken i alle fire retninger 

Det kan ofte være en fordel at kombinere en placering før 

krydset i den ene retning med en placering efter krydset i 

tværretningen for derved at sikre kortest mulige gangafstande 

for de største fodgængerstrømme i krydset.

Bus på kaj i Køge Fremrykket stoppested, Frederiksberg 

Set over en længere strækning vil en skiftevis placering af 

stoppestederne hhv. før og efter krydset som hovedregel give 

bussen en bedre fremkommelighed, idet den bedre vil kunne 

udnytte en evt. samordning på strækningen, der oftest er indrettet 

efter biltrafikken. 

Fremrykkede stoppesteder 

Fremrykkede stoppesteder kan udføres i flere varianter. 

Hovedprincippet er, at stoppestedet rykkes ud i trafikken, og 

at der anlægges en bushelle mellem den holdende bus og 

cykelstien til ventende og ind og udstigende passagerer. 

Denne stoppestedstype benævnes derfor også visse steder 

”udrykkede stoppesteder”. 

Fremrykkede stoppesteder giver en lang række fordele i 

forhold til traditionelle stoppestedsindretninger, heriblandt 

følgende: 

• Forbedret fremkommelighed for bussen 

• Færre konflikter med andre køretøjer 

• Busserne holder kortere tid ved stoppestedet 

• Lettere for bussen at holde rigtigt ved kantstenen 

• Bedre sikkerhed for passagererne, idet der under kørslen er 

færre sideforskydninger 

• Mindre risiko for påkørsel af personer og faste genstande, 

idet ind og udkørsel sker med en mere spids vinkel end ved 

traditionelle stoppesteder 

• Fremkommeligheden for gående på fortovet øges, idet ventende 

passagerer ikke fylder op på fortovet 

• Mulighed for mere kantstensparkering (ingen kilestrækninger) 

• Mindre risiko for problemer med ulovligt parkerede biler 

• Hastighedsdæmpende virkning for den øvrige trafik 

• Holdepladsen bliver mere synlig både for passagererne og 

for andre trafikanter 

De væsentligste ulemper ved fremrykkede stoppesteder kan 

sammenfattes til: 

• Fremkommeligheden for biltrafikken nedsættes 

• Chaufførerne kan føle sig stressede, hvis bussen holder og 

spærrer for den bagfra kommende trafik 


• Ved flere vognbaner i samme retning kan der forekomme 

fare og ulempesituationer for bagfra kommende bilister, hvis 

disse i utålmodighed forsøger at skifte vognbane 

• Fremrykkede stoppesteder kræver mere plads i gade- 

rummet 

Anlæggelsen af et fremrykket stoppested vil som ved almindelige 

stoppesteder være en afvejning af en lang række 

lokale hensyn, og Movia opfordrer således til et konstruktivt 

samarbejde om det konkrete stoppestedsprojekt allerede fra 

starten. 

Eksempel på udformning af 

et fremrykket stoppested


Stoppesteder i midten af vejen 

Stoppesteder i midten af vejen er primært kendt fra letbaner, 

men løsningen kan også bruges i forbindelse med traditionel 

busdrift. Stoppesteder i midten af vejen bør af sikkerhedsmæssige 

årsager kun etableres i forbindelse med signalanlæg. 

Derved sikrer man, at passagererne har sikker og tryg adgang 

til og fra stoppestedet. 

Derudover skal man være opmærksom på pladskravene, da man 

– modsat andre stoppestedstyper – ikke indirekte kan inddrage 

fortov som opholdsareal. Af sikkerhedsmæssige årsager er det 

vigtigt, at stoppestedet er afskærmet mod den kørende trafik. 

Tryghed 

Ved placering og indretning af et stoppested skal der tages 

hensyn til passagerernes tryghed og personlige sikkerhed. 

Stoppestedsmiljøet skal være overskueligt og venligt. Det skal 

fremstå kvalitetspræget og godt vedligeholdt. Stoppestedet/ 

læskærmen skal være synligt fremme ved vejen og ikke gemt i 

kroge og bag bygninger og beplantning. Belysningen skal være 

god og ikke skabe mørke kroge. Læskærmens vægge bør være 

transparente, så passagerne kan se ud og bliver set. 

Adgangsvejene til stoppestedet skal være velbelyste og i deres 

udformning give en tryg fornemmelse. Ledelinjer og taktile belægninger 

kan øge trygheden for blinde og svagtseende. 

Vedligeholdelse og rengøring gør stoppestedet mere attraktivt 

og øger trygheden og lysten til at benytte stoppested og bus, 

da det giver indtryk af, at der holdes opsyn med stoppestedet. 

Realtidsinformation samt oplysninger om uregelmæssigheder 

i trafikken er vigtige informationer i forbindelse med passagerernes 

rejseoplevelser og er derfor vigtige elementer i fremtidens 

stoppested. 

Trafiksikkerhed ved stoppestedet 

Det er vigtigt, at trafiksikkerheden ved busstoppestederne er 

så høj som muligt. Movia anbefaler derfor, at der ved etablering 

af nye eller fornyelse af eksisterende stoppesteder så vidt 

muligt tages hensyn til følgende forhold: 

Sikkerhed, herunder: 

• Synliggørelse af konflikten mellem ind og udstigende passagerer 

og cyklister ved at føre cykelstien bagom busheller 

• Afmærkning på cykelstien for at skærpe cyklisternes opmærksomhed 

ved stoppestedet 

• Opsætning af værn mellem læskærme placeret tæt i forlængelse 

af hinanden på busheller 

• Gode oversigtsforhold ved stoppestedet, såvel for kørende 

som gående trafik 

• Sikre adgangsveje til stoppestedet 

• God plads ved stoppestedet, så der er plads til passagerer 

med barnevogne, kørestole, rollatorer osv. 

Fremkommelighed, herunder: 

• Passagerernes passagemuligheder på stoppestedsarealet 

• Uhindret tilgængelighed til information 

• Busbaner eller alternativt: 

- Fremrykkede stoppesteder 

- Udsvingslettelse ved stoppesteder placeret langs vejside 

eller i buslomme, så udkørsel fra stoppestedet foregår 

efter fletteregel og ikke efter regel om vognbaneskift 

- Busfremkørselssignal ved udkørsel fra terminaler eller 

stoppesteder placeret før signalanlæg. 

Anlægstekniske forhold, herunder: 

• Kørekurver for 12 m, 13,7 m og 15 m busser, køremåde A, 

15 km/h 

• Kantstenshøjder optimeret til lavgulvsbusser 

• Plane og solide belægninger uden riste placeret i bussens 

kørelinje

Rørstander med buslogo Holscherstander Rørstander med information 

Stoppestedsstandere 

Standerens færdselsmæssige betydning 

Standeren angiver det sted, hvor bussen holder med fronten, 

når den holder ved stoppestedet. Standeren er et vigtigt 

element ved busstoppestedet, idet den forsynes med en lovpligtig 

bussilhuet (færdselstavle E31.2) og øvrig information 

som beskrevet nedenfor. 

Buschaufføren ved vha. standeren, hvor han/hun skal standse, 

og samtidig er passagererne sikret, at bussen altid holder 

samme sted, selv om den køres af forskellige chauffører. 

Færdselstavlen angiver samtidig udstrækningen af standsningsforbuddet 

ved stoppestedet. 

Tre typer stoppestedsstandere 

Der findes følgende tre typer af stoppestedsstandere i Movias 

område: 

• Holscherstanderen 

• Rørstanderen med linjeinformation 

• Rørstanderen uden linjeinformation 

Holscherstander 

To typer rørstandere 


Holscherstanderen 

Holscherstanderen er Movias bedste bud på en moderne, 

fleksibel og letgenkendelig stoppestedsstander. Standeren er 

formet som et fladt rør med et tværsnit på 10 x 40 cm og opbygges 

i højden af en række moduler, der gør standeren fleksibel. 

Basisstanderen kan indeholde op til fire informationsmoduler 

på hver side, hvor count down, afgangsinformation og 

evt zonekort kan placeres som en integreret del af standeren. 

Holscherstanderen leveres som standard i grundfarven mørk 

blå (RAL 5011), men kan efter ønske også leveres i grøn (RAL 

6009) eller grå (RAL 7021). 

Movia anbefaler Holscherstanderen udbredt til stoppestederne 

på Pendlernettet for at højne kvaliteten af stoppestederne. 

Således opsættes Holscherstanderen som hovedregel ved alle 

nye terminaler og stoppesteder, samt ved forbedring af eksisterende 

stoppesteder. 

Ved stoppesteder, hvor der skiftes takstzone eller hvor der er 

behov for flere end de i alt 8 informationsmoduler på Holscherstanderen 

(f.eks. hvor mange buslinjer betjener det 

samme stoppested) opsættes to Holscherstandere med 2 m 

afstand, alternativt 30 cm, hvis standerne placeres ved siden 

af hinanden . 

Holscherstanderens fundament og installationer 

Holscherstanderen leveres med et fundamentsmodul, som 

Movia anbringer, efter at vejmyndigheden har gravet et hul 

på ca. 120 x 70 x 45 cm hertil på et på forhånd aftalt sted. 

Fundamentet er kollisionssikret i henhold til gældende regler. 

Foruden det almindelige standerfundament findes et særligt 

brofundament, som benyttes ved placering af standere på broer, 

for ikke at beskadige den vandtætte membran i broen. Når 

standeren er funderet og monteret, varetager vejmyndigheden 

opfyldning og retablering af belægningen omkring standeren. 

Midlertidig demontering og evt. senere genmontering af Holscherstanderen 

i forbindelse med stoppestedsflytning, stilladsopsætning 

el.lign. varetages af Movia Trafikservice. 

Rørstandere


Foruden Holscherstanderen anbefaler Movia to typer rørstandere. 

Begge typer består af et galvaniseret rør, som nedgraves 

af vejmyndigheden på traditionel vis med påsvejste flanger eller 

nedstøbt i beton. Rør og fundament bør dimensioneres, så 

standeren bøjer mod jorden i kørselsretningen ved påkørsel. 

Movia kan levere topskilte med navn til vejbestyrelserne til 

brug for rørstanderne, og Movia kan levere stoppestedstavler 

til information på rørstanderne. Evt. trafikinformation på stoppestedet 

vedligeholdes af Movia. 

På den ene anbefalede type rørstander findes en top med 

bussilhuet og stoppestedsnavn (rørstander uden linjeinformation). 

På den anden type rørstander er toppen foruden 

bussilhuet og navn forsynet med linjenummer, destination og 

produktfarve for de buslinjer, der betjener stoppestedet (rørstander 

med linjeinformation). 

Permanent eller midlertidig demontering af rørstanderne foregår 

ved, at vejmyndigheden graver fundamentet op og retablerer 

belægningen på stedet eller alternativt skærer standeren 

over i terrænniveau.

Udbredelse 

Der er ikke læskærme ved alle stoppestederne i Movias 

område. De læskærme, der findes, er enten ejet af den enkelte 

vejmyndighed eller opsat og ejet af et reklamefirma 

efter nærmere aftale med vejmyndigheden. Movia anbefaler 

læskærme af en høj kvalitet og vedligeholdelsesstandard 

udbredt især på Pendlernettet, uanset om der er tale om 

kommunale eller reklamefinansierede læskærme. Erfaringen 

viser, at reklamefinansiering kan være en mulighed, når nye 

læskærme skal finansieres, opsættes og vedligeholdes, og at 

vedligeholdelses-standarden for disse læskærme er meget 

høj. De reklamefinansierede læskærme tager dog mere plads 

i gadebilledet end de kommunale, idet der skal være en vis 

serviceringszone ud for de oplukkelige reklamefelter, og de 

må kun placeres i byzoner. Endvidere er det ikke alle steder, 

der er egnede til opsætning af reklamer (reklamen kan være 

direkte uønsket eller reklameværdien på stedet kan være 

for lav). 

Kravspecifikation for nye læskærme 

Læskærmens formål er at skabe læ for blæst, regn og sne. 

Afvanding af tagflade må ikke give vandsamling på ventearealet 

eller adgangsveje. Trækgener ved eventuelle luftspalter i 

konstruktionen skal reduceres mest muligt. 

Dimensionering 

Læskærmen dimensioneres normalt, så der kan være 10-15 

voksenpersoner med normal håndbagage. Det overdækkede 

areal skal helst have en dybde så en passager, der skubber en 

barnevogn eller en kørestol, er dækket, dvs. 140-150 cm. 

Modulopbygning 

Læskærmen foreslås konstrueret således, at den kan leveres 

i forskellige længder og bredder f.eks. opbygget over moduler, 

hvorved systemet let kan tilpasses det enkelte stoppested 

mht. pladsforhold og antal passagerer. I særlige tilfælde vil fortovets 

fysik ikke engang kunne rumme de smalle læskærme, 

og der må findes individuelle løsninger for at imødekomme 

kravet om komfort. Det kan f.eks være at læskærmen etableres 

uden sider og bænke, eller at læskærmen placeres med 


Reklamefinansieret læskærm Eksempel på kommunel læskærm Reklamefinansieret læskærm 

Læskærme 

ryggen mod kørebanen. Den helt skrabede model er blot et 

halvtag monteret på en husmur ved stoppestedet (Se afsnittet 

om Stoppestedskoncepter side 24) 

Udformning af vægge 

Læskærmen indrettes/udformes på en sådan måde, at passager 

og chauffør kan få øjenkontakt, når bussen ankommer 

til stoppestedet. Minimum to vægge skal være helt eller delvis 

transparente, så venteopholdet ikke føles utrygt. Transparente 

flader skal markeres af hensyn til svagtseende. 

Siddepladser og håndlister 

Antallet af siddepladser i læskærmen bør tilpasses behovet 

ved det aktuelle stoppested. Siddefladen må ikke være glat. 

Læskærmen forsynes med gennemgående håndlister med 

cirkulært tværsnit. 

Trafikinformation 

Nye læskærme forsynes med et aflåseligt, kondensfrit infoskab 

til trafikinformation - mål: højde ca. 90cm, bredde ca. 105 

cm (med samme låse-/nøgletype, som i eksisterende læskærme). 

Den transparente flade skal være refleksfri og kunne 

modstå slag og ridser. Læskærmen kan evt. forberedes for et 

supplerende infoskab. Infoskabene placeres som udgangspunkt 

ikke over siddeareal, men lokale hensyn til ekstra siddepladser 

kan bevirke, at dette ønske ikke altid kan tilgodeses. 

Movia vedligeholder den trafikinformation, der opsættes i 

infoskabet. 

Lys 

Lys bør så vidt muligt integreres i selve læskærmen, så venteopholdet 

føles trygt. De indbyggede lysarmaturer skal være 

blændfri og hærværkssikrede. Strømmen fås fra nærmeste 

gadebelysning, og fremføringen af strøm til læskærmen (inkl. 

belægningsretablering) og forbruget betales af vejmyndigheden. 

Elektronisk information og rejsekort 

Læskærmen bør forberedes til et tosidet elektronisk informationsdisplay, 

der kan indbygges i læskærmens gavl. I en smal 

udgave af læskærmen skal det evt. kunne monteres i læskær-


mens længderetning. Der skal kunne trækkes skjulte data-/ og 

strømkabler i læskærmskonstruktionen fra jord til displayet. 

Kabler til strøm og kommunikation føres skjult, evt. med inspektionslem. 

Design og farver 

Læskærm og øvrigt stoppestedsinventar skal fremtræde som 

en helhed i nutidigt design. Det er ønskeligt, at hele stoppestedsmiljøet 

opfattes som et genkendeligt element. Holscherstanderen 

leveres som nævnt i en af følgende tre farver: 

• Blå (RAL 5011) 

• Grøn (RAL 6009) 

• Grå (RAL 7021) 

Det anbefales, at læskærmen udføres i en af ovennævnte tre 

farver, svarende til den på stoppestedet anvendte farve på 

standeren.

Information 

Stoppestedet er et af Movias vigtigste kontaktpunkter over for 

kunderne. Det er kundens første fysiske kontakt med Movia ved 

hver enkelt rejse. Dets fremtræden – også i forhold til information 

om trafikselskabets kørsel – er derfor af stor vigtighed. Ligesom 

det er vigtigt, at stoppestedet informationsmæssigt følger 

med i den løbende udvikling af trafikinformation og opfylder de 

forventninger, kunderne har til trafikinformation. Stoppestedet 

indgår derfor som et vigtigt element i Movias overordnede strategi 

for trafikinformation. I strategien indgår også, at informationen 

ved stoppesteder og terminaler i stadig højere grad tænkes 

sammen med information fra andre trafikvirksomheder for at 

understøtte sammenhængen i den kollektive trafik og hjælpe de 

kunder, der skifter mellem f.eks. bus og tog. 

I forhold til trafikinformation består stoppestedet af to overordnede 

elementer: Stoppestedsstanderen og læskærmen. 

Dertil kommer et mindre antal steder en særlig stander, der 

giver hjælp til at finde rundt i større trafikterminaler. 

Information på stoppestedsstanderen 

Stoppestedsstanderen giver kunden den basale information 

om, at herfra kører der bus. Bortset fra de strækninger i landdistrikter, 

hvor kunderne kan stige på og af bussen mellem 

etablerede stoppesteder (Vinkestop), udgør standeren i sig 

selv minimumsniveauet for information. 

Øverst på alle stoppestedsstandere skal der sidde en lovpligtig 

tavle med en sort bussilhuet i reflekterende folie på gul (RAL 

1028) baggrund. 

Ved de stoppesteder, hvor der er behov for yderligere information, 

kan der opsættes stoppestedstavler med afgangsinformation 

, information om mobile services m.m. på stoppestedsstanderen 

for de buslinjer, der kører derfra. Det drejer sig om: 

• Stoppestedsnavn (selvstændigt skilt under bussilhuetskiltet) 

• Linjeskilt(e) med produktfarve, linjenr. og destinationer for 

buslinjer, der betjener stoppestedet (ved Holscherstander 

og rørstander med linjeinformation) 

• Evt zonekort 

• Afgangsinformation 

• Information om mobile informationsservices m.m. 

• Realtidsinformation 


Betydningen af zonekort forventes at aftage i de kommende år 

i takt med indfasningen af rejsekortet og de afledte tilpasninger 

af takststrukturen. De nuværende zonekort anbefales derfor 

opretholdt indtil videre, men der anbefales fra Movias side 

ikke skridt til yderligere udbredelse af zonekortene. 

Informationsniveauet er forskelligt på de tre standertyper. 

Holcherstanderen kan forsynes med alle de ovennævnte informationer, 

mens der til rørstanderne ikke har kunnet vises realtidsinformation. 

Der er dog, på nuværende tidspunkt, udviklet 

et modul, der integrerer stoppestedstop og realtidsinformation 

i et element. Modulet bliver pilottestet i løbet af 2013, og det 

vil efterfølgende være muligt for vejmyndighederne at tilkøbe 

denne model til rørstanderen. 

I Holscherstanderen sidder informationen i moduler, der er 

integreret i selve standeren. På rørstanderne sidder der gule 

stoppestedstavler, hvor afgangsinformation og evt. anden 

information placeres. 

Informationsniveauet bestemmes ud fra en vurdering af behovet 

baseret på antallet af kunder, der benytter stoppestedet, 

samt kompleksitet i forhold til skift til andre linjer m.m. 

Oversigtstavler 

Et mindre antal steder i Movias område er der ved større 

stoppesteder og i trafikterminaler placeret oversigtstavler i 

stoppestedsstanderne. Oversigtstavlerne har samme størrelse 

som en køreplantavle og placeres på standeren som disse. 

Informationen på oversigtstavlerne handler i de fleste tilfælde 

om skift til andre trafikformer. Ud fra Movias strategi for trafikinformation 

arbejdes der på, at trafikvirksomhederne i trafikterminalerne 

i fællesskab opsætter og vedligeholder information 

om skift, der er af stor vigtighed for den store kundegruppe, 

der bruger flere trafikformer på deres samlede rejse. 

Henvisningsstandere


Ved et antal større trafikterminaler er der placeret særlige 

henvisningsstandere, der viser placeringen af buslinjer samt 

skift til andre trafikformer. Henvisningsstanderen placeres, 

ligesom stoppestedsstanderen, i samarbejde med vejmyndigheden, 

som også finansierer standeren. Movia sørger for 

levering, montering og vedligeholdelse. 

Henvisningsstanderen har samme information som topskiltene 

på stoppestedsstanderen, nemlig produktfarve, linjenummer 

og destination samt en pil, der angiver i hvilken retning man 

skal gå for at komme til holdepladsen for den pågældende 

buslinje. 

Ligesom ved oversigtstavlerne arbejdes der ud fra Movias 

strategi for trafikinformation på, at trafikvirksomhederne i fællesskab 

opsætter og vedligeholder information om skift, der er 

af stor vigtighed for den store kundegruppe, der bruger flere 

trafikformer på deres samlede rejse. 

Information i læskærmen 

I læskærmen ved stoppestederne er der i de fleste tilfælde 

opsat en holder til placering af en større informationstavle eller 

et trafikkort. Tavlen giver mulighed for visning af de lokale 

trafikforhold i området. Det kan være i form af et eller flere 

kort samt forskellige tekstmæssige oplysninger. For eksempel 

anvisning i at anvende mobiltelefon til at finde her-og-nu 

information om trafikken. 

Det indgår i Movias strategi for trafikinformation, at informationen 

i læskærmen skal moderniseres og udvikles i retning af 

tilpasning til de krav, kunderne stiller til informationen. 

Movia opsætter og vedligeholder informationen i læskærmen. 

Elektronisk information på standere 

I Holscherstanderen kan der opsættes moduler, der giver 

elektronisk information på displays med oplysning om hvilke 

buslinjer, der kører fra stoppestedet, samt hvor mange minutter 

der er til næste afgang. 

Der er ligeledes mulighed for, at der kan vises korte tekstbeskeder 

i displayet om store trafikale hændelser som større aflysninger 

af busserne f. eks. på grund af vejret. Eller om store, 

trafikale ændringer fx ved sportsbegivenheder, der betyder, at 

busserne ikke kører som de plejer. 

De samme muligheder er til stede for stoppestederne med rørstandere 

i kraft af et nyudviklet modul, der integrerer stoppestedstop 

og realtidsinformation i samme element. 

Udbredelse af elektronisk information 

Movia kan i takstområde H give realtidsbaseret information 

baseret på den aktuelle trafiksituation via elektroniske skærme 

i bussen, ved stoppesteder, i terminaler samt andre steder, 

hvor der opsættes udstyr til formålet. 

Informationen er f.eks. afvigelser fra køreplanen, planlagte 

ændringer i driften eller andre forhold, der påvirker kundens 

bustur eller skift til andre trafikformer. 

Kommunerne kan købe og opsætte indendørs eller udendørs 

elektroniske informationsskærme. Her vises der i et design 

skabt sammen med DSB og de øvrige trafikvirksomheder 

(TUS- Trafikinfo Udviklings Samarbejdet) information om destination 

og afgangstider fra stedet for busser samt tog, S-tog, 

evt. lokalbane og Metro. Informationen defineres ud fra den 

konkrete lokalitet. 

Movia stiller viden til rådighed om udstyr til og placering af 

skærmene. Data til skærmene kommer fra Rejseplanen, der 

har adgang til al tilgængelig information om offentlig trafik i 

Danmark.

Ansvars- og arbejdsdeling ved busstoppesteder 

Samarbejde 

Forhold vedrørende busstoppesteder varetages primært i samarbejde 

mellem vejmyndigheden og Movia, dog i visse tilfælde 

med inddragelse af tredjepart, f.eks. politi, entreprenører og 

reklamefirmaer. Det er vigtigt, at dette samarbejde fungerer 

så godt og gnidningsfrit som muligt, for at sikre en høj kvalitet 

af stoppestederne og en enkel proces, der er tilfredsstillende 

for alle parter. Det er vigtigt, at samarbejdet indledes på et 

tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen, og at der er klare 

retningslinjer for, hvem der gør hvad undervejs i processen med 

planlægning, etablering, drift og vedligeholdelse og evt. senere 

midlertidig eller permanent demontering af stoppestedet eller 

dele heraf. Derfor har Movia udarbejdet oversigten på side 22, 

der skal medvirke til at skabe klarhed over ansvars og arbejdsdelingen 

vedr. busstoppesteder. Oversigten er baseret på den 

hidtidige praksis på området og Movias anbefalinger til en 

fremtidig fordeling af de stoppestedsrelaterede opgaver. 

Generelt 

Vejmyndigheden ejer de arealer, stoppestederne befinder sig 

på. Det er derfor generelt vejmyndighedens ansvar at projektere 

og udføre nye stoppesteder og/eller ændringer af eksisterende 

stoppesteder. 

Vejmyndigheden har således principielt ansvaret for hele 

stoppestedet og dets hensigtsmæssige indretning, på nær 

Holscherstandere, henvisningsstandere og den busrelaterede 

information ved stoppestedet. Movia har dog som trafikselskab 

en forpligtelse til at bidrage med viden og erfaringer. 

Fremtidens stoppesteder 

Busstoppestedet er ikke en statisk ting. For at bevare bussen 

som et attraktivt kollektivt transportsystem, der supplerer 

S-tog, Metro m.m., er det vigtigt, at der til stadighed arbejdes 

på at forbedre konceptet med særligt fokus på de linjer, der 

indgår i Pendlernettet. 

Movia foreslår følgende virkemidler til at gøre fremtidens 

stoppesteder endnu bedre: 

• Udbredelse af realtidsinformation 


• Udbredelse af læskærme 

• Udbredelse af fremrykkede stoppesteder 

• Forbedring af drift og vedligeholdelse af stoppestedets 

inventar 

• Nytænkning: Integration af læskærm og stander som et 

samlet element efterspørges af flere kommuner. Denne 

kombination er værd at tænke ind i fremtidige løsninger. 

Løsningen er ideel på steder med lidt plads og mange 

passagerer, men den betyder også mindre enkeltstående 

gadeudstyr, som skal vedligeholdes. Også rejsekortudstyr og 

funktioner som lydinfo til synshæmmede er emner, som kan 

tænkes integreret i læskærmen. 

Det allervigtigste er dog et godt samarbejde mellem Movia og 

vejmyndighederne fra starten af. 

Kontakt Movias rådgivningsområder eller Movias Trafikservice 

i Herlev og Roskilde og få en konstruktiv dialog i gang om 

fremtidige stoppestedsprojekter.


Skema over ansvars- og arbejdsdeling 

Element Movia Vejmyndighed 

Stoppestedsplacering Vejmyndigheden og Movia fastlægger i dialog, hvor stoppestedet skal ligge 

Stoppestedsindretning Vejmyndigheden og Movia (og evt. reklamefirma, hvis læskærmen er reklamefinansieret) fastlægger i samråd indretningen 

af stoppestedet (åstedsforretning) 

Gravetilladelse og udgravning 

til fundamenter til standere og 

læskærme 

Opsætning af standere og 

læskærme 

Opfyldning af huller og 

retablering af belægninger 

Trykt information på standere 

og læskærme 

Elektronisk information på 

standere og læskærme 

Movia leverer og monterer Holscherstandere og 

henvisningsstandere inkl. fundamenter 

Movia leverer, monterer og vedligeholder trykt 

information på alle typer standere samt trafikkort 

til placering i infoskabe i læskærme. Movia afholder 

udgiften 

Movia leverer, monterer og vedligeholder count down 

moduler, udgiften til indkøb afholdes af Vejmyndighed 

Vejmyndigheden eller dennes entreprenør varetager ansøgning 

om gravetilladelser samt udgravning til fundamenter til standere 

og læskærme.Mht udgravning til fundamenter til standeren 

indskærpes det, at kommunen eller dennes underentreprenør 

tager kontakt til Movias Trafikservice inden gravearbejdet 

påbegyndes 

Vejmyndigheden eller dennes entreprenør leverer og monterer 

rørstandere inkl. fundamenter. Vejmyndigheden eller evt. 

reklamefirma leverer og monterer læskærme inkl. fundamenter 

og infoskabe til trafikkort. 

Vejmyndigheden eller dennes entreprenør varetager opfyldning 

og belægningsetablering efter montering af standere og 

læskærme. 

Vejmyndigheden etablerer, driver og vedligeholder alle andre 

typer elektroniske informationsskærme end count down. Data 

til skærmene kommer fra Rejseplanen. Movia stiller viden til 

rådighed om udstyr og placering 

Andet udstyr Vejmyndigheden eller dennes entreprenør opsætter, 

tømmer og vedligeholder affaldskurv og andet udstyr. 

Terræn- og belægningsarbejder Vejmyndigheden eller dennes entreprenør varetager samtlige 

terræn- og belægningsarbejder ved stoppestedet, herunder 

bl.a.: 

- Gravetilladelser 

- Opbrydning 

- Udgravning 

- Opfyldning 

- Retablering 

- Til- eller bortkørsel af materialer 

- Vedligeholdelse og renholdelse af belægninger 

Permanent eller midlertidig demontering 

af elementer 

Movia varetager permanent eller midlertidig demontering 

af Holscherstandere og henvisningsstandere 

inkl. evt. tekniske installationer. 

Vejmyndigheden, dennes entreprenør eller evt. reklamefirma 

varetager permanent eller midlertidig demontering af stoppestedets 

øvrige elementer.



Stoppestedskoncepter 

Stoppestedskonceptet 

Dette afsnit indeholder en opsummering af de forudgående, 

konkrete anvisninger til indretning af stoppesteder i en række 

samlede koncepter. Koncepterne udgør en beskrivelse og inddeling 

af stoppestederne i forskellige kategorier efter antal 

passagerer, beliggenhed (by, land, hovedgade mv.) og linjebetjening. 

Stoppestedstyper 

Stoppestederne er inddelt i følgende 6 typer: 

• landstoppested 

• større stoppested på landet og i mindre byer 

• bystoppested 

• bystoppested til meget benyttede linjer 

• smalle fortove og læskærme 

• stoppested til højklassede buslinjer 

Der er naturligvis et utal af variationer og overgangsformer 

indenfor de enkelte typer, men koncepterne kan bruges som 

grundlag for at drøfte og fastlægge et serviceniveau for et givent 

stoppested, hvilket især bør ske på grundlag af passageroptællinger 

ved de enkelte stoppesteder. Hver type beskrives 

med et serviceniveau, der rummer minimumskrav til udstyr 

og indretning. Begge dele kan udvides afhængigt af lokale 

forhold. 

Prisniveauet giver et sammenligneligt billede af prisen på de 

forskellige typer. I overslaget har vi ikke inkluderet anlæg af 

buslomme, da krav og forudsætninger til disse er meget forskellige. 

Landstoppested 

Landstoppestedet er den stoppestedstype, hvor der er det 

færreste antal passagerer. Det findes typisk på landet og i de 

mindre byer og benyttes af 1 - 10 passagerer pr. døgn. 

Der er ofte kun et rør med den lovpligtige færdelstavle. I mange 

tilfælde står der læskærme, ofte af ældre dato og i meget forskellige 

udgaver, og det får derfor let et tilfældigt præg. 

Ved de større landeveje er der ofte en form for belægning og 

evt. afgangsinformation og affaldsspand. 

Minimal serviceniveau 

I mange landkommuner og især de på lange vejstrækninger 

uden større oplande og derfor med meget få passagerer, er 

landstoppestedet blot et jernrør med et busskilt på toppen. 

Der er sjældent afgangsinformation, kort, belægning, eller 

anden form for service. Den har kun sin berettigelse ved buslinjer 

med begrænset service, f.eks. skolebusser. 

Anbefalet serviceniveau 

Det anbefalede serviceniveau for landstoppestedet omfatter 

følgende emner: 

• Stoppestedsstander 

• Afgangsinformation 

• Fast belægning 

• Cykelstativer 

Udskiftning af ældre læskærme, opsætning af affaldsspande 

og anden service må bero på en konkret vurdering af de lokale 

forhold, kommunernes strategi og en prioritering i forhold til 

de øvrige stoppesteder. 

Ved større landeveje er landstoppestedet anlagt med buslomme, hvilket 

øger sikkerhed og oversigt betydeligt. 

Ved flere landstoppesteder står endnu en del ældre læskærme. De 

stammer fra tiden før kommunalreformen og kan udmærket blive 

stående, selv om flere typer ikke opfylder nutidige krav til synsmæssig 

kontakt med omgivelserne.

Planskitse og snit 

PRISNIVEAU: 

- afrømnings- og jordarbejder 10.000 

- levering og opsætning af rørstander 5.000 

- fast belægning af asfalt eller fliser 40 m 

01 

2 14.000 

- grusbelægning 10 m2 2.000 

BUSSTOP 

- kantsten 25 lbm 6.000 

- cykelparkering 5 stk. 6.000 

Anlægssum ekskl. moms: 43.000 

fortov min.140 cm 


Serviceniveau 

Stoppestedsstander er nødvendigt for at markere stedet. Afgangsinformationen 

kan - selv om passagererne ofte udelukkende 

er lokalkendte - være en fast bestanddel, da det er en 

stor hjælp for besøgende. 

Kantstenen afgrænser og hæver terrænet lidt, så vandet løber 

af og er desuden en god hjælp for ældre ved ind- og udstigning. 

Fast belægning ved ind- og udstigning er sjældent forekommende, 

idet man færdes på græsrabatten. Det er imidlertid en 

nødvendighed for ældre, kørestolsbrugere og passagerer med 

barnevogne og samtidigt en god service for alle, da stedet ofte 

slides og man træder i vandpytter og bar jord. Belægningen 

bør som minimum være 140 cm bred. 

Cykelparkering er en god service for de stoppesteder, der har 

store oplande, hvor passagererne cykler til og fra. Cykelparke- 

ringen kan indrettes på en fast grusflade, hvorfra vandet 

afledes til rabat eller grøft. Antallet af holdere baseres på konkrete 

iagttagelser og ligger mellem 2 og 10 stk. 

01 

BUSSTOP 

kørebane 

fortov min. fortov 140 min.140 cm cm 

belægning grøft


Større stoppested på landet og i mindre byer 

Denne type ligger centralt i de mindre byer eller langt fra 

andre stoppesteder, i tilknytning til forstadsbebyggelser og 

erhvervsområder samt andre koncentrationer med flere passagerer. 

Der er mellem 10 og 50 passagerer pr. døgn. 

Typisk har stoppestedet dermed et relativt stort opland, hvor 

passagererne har store afstande til bussen, og derfor ofte cykler 

eller køres i bil til stoppestedet. 

Stoppestedet får ofte mere opmærksomhed end landstoppestedet 

pga. et større antal passagerer og er derfor generelt 

i god stand. 

S- og R-busser, som krydser flere kommuner, har også givet 

øget fokus på disse linjers stoppesteder udenfor de større 

byer. 

Her er altid afgangsinformation og stoppestedet er ofte forsynet 

med læskærm. Der er steder, hvor der evt. er et begrænset 

passagerantal eller begrænset plads, så læskærmen undlades 

eller kun opsættes på den side af vejen, hvor der er flest påstigere. 

Serviceniveau 

• Stoppestedsstander med afgangsinformation og evt. 

zonekort 

• Læskærm med bænk og evt. lokal belysning 

• Affaldsspand/askebæger 

• Fast belægning 

• Cykelparkering, min. 10 holdere 

• Mulighed for korttidsparkering i nærheden 

• Sikre krydsningsmuligheder 

Herunder et stoppested på linje 600 S. Stoppestedet betjener landsbyen 

Jørlunde ved Slangerup. Det er enkelt og praktisk indrettet med stander, en 

billig læskærm med siddemulighed samt affaldskurv. Belægningen er ført fra 

byens hovedgade til stoppestedet, men ikke længere. 

Krydsningsstoppestedet 

For at styrke den kollektive transport er det vigtigt at der er 

gode forhold for passagerer, der skifter mellem to buslinjer. 

En variation kaldes for krydsningstoppestedet, som bør få 

mere opmærksomhed. 

Krydsninger forekommer både på landet og i byen, men i byen 

er ventetiden i reglen ikke så lang, da busfrekvensen er højere, 

og krydsningsmulighederne er lettere. 

Ved krydsningsstoppestedet spiller komforten en stor rolle, da 

man er påtvunget en fast ventetid. Der bør derfor opstilles moderne 

læskærme, ligesom let adgang over fast belægning fra 

det ene til det andet stoppested øger komforten betydeligt. 

Gode og sikre oversigts- og krydsningsforhold er vigtige og helt 

basale bestanddele af krydsningsstoppestedet, da det kan 

forekomme, at passagererne må skynde sig for at nå den korresponderende 

bus. 

Til højre et skånsk stoppested, der på alle måder lever op til de krav, der 

stilles til et moderne stoppested i områder med store oplande: Læskærm, 

stander, siddemuligheder, cykelparkering og ekstra længde på i øvrigt fremrykkede 

stoppestedet, så man i bil kan hente og bringe passagerer.


PRISNIVEAU: 


- stoppestedsstander 5.000-20.000 

- fast belægning af asfalt eller fliser 50 m2 15.000 

- grusbelægning 10 m2 2.000 


- læskærm, billigste type 30.000 

- affaldskurv 5.000 


Anlægssum ekskl. 07 

moms: 100.000 


07 

fortov min. min.140 140 cm cm 

kørebane belægning grøft forhave 


Serviceniveau 

Stoppestedsstander med afgangsinformation og evt. zonekort 

Affaldsspand, evt. med askebæger, placeret i nærheden af 

stander og læskærm, hvor størstedelen af passagerne opholder 

sig. Affaldsspanden kan være transparent, så renholdningspersonalet 

kan køre forbi og se om den trænger til at blive tømt. 

Læskærm med bænk. Læskærmen kan være en billig udgave 

med sider af slagfast plastic og bagvæg af strækmetal. 

Læskærmen kan belyses med LED armaturer med strøm fra 

solceller samt lokal lagring af strøm. 

Cykelparkering, min. 10 holdere. Cyklerne kan parkeres på en 

fast grusflade, og de bør suppleres med cykelbøjler, som man 

kan låse sin cykel forsvarligt fast til. 

Fast belægning, der føres fra omgivende fortove, veje og evt. 

andre stoppesteder. Belægningen udføres i asfalt eller fliser. 

Der bør være kantsten langs belægningen. Belægningen afvandes 

så vidt muligt mod bagkant, hvilket sikrer, at belægningen 

ikke skråner med buslommen, så barnevogne, kørestole 

mv. kan rulle mod bussen. 

Læskærm, cykler mv. skal placeres, så minimumsbredden for 

handicappede på 140 cm sikres. 

Bilparkering i nærheden og sikker krydsningsmulighed med 

gode oversigtsforhold er en stor fordel.


Bystoppested 

Bystoppestedet ligger i tilknytning til tæt beboede områder, 

har et relativt stort opland samt et stort passagergrundlag. 

Stoppestedet ligger også i tilknytning til institutioner og industriområder, 

og det serviceres typisk af A, S eller R-busser. Der 

er mellem 50 og 250 passager pr. døgn. 

Der er mange pendlere og skolebørn, og nogle af passagerne 

er ikke lokalkendte. 

Der kan være lang afstand fra stoppested til bolig og arbejdsplads, 

men det ligger i reglen på større veje med cykelstier. 

Desuden er stoppestedet ofte lagt i tilknytning til et lokalt 

stinet. Mange pendlere kommer derfor hertil på cykel, og flere 

har også en cykel stående når de skal videre på arbejde. Der er 

derfor behov for en del cykelparkering. 

Stoppestedet kan udføres som fremrykket stoppested med 

gode oversigtsforhold for cyklister og passagerer. 

Serviceniveau 

• Stander med afgangsinformation, evt. zonekort og ’count 

down’ 

• Læskærm med bænk/ståbænk og lokal belysning 

• Affaldsspand og askebæger 

• Fast belægning, handicapvenlig og med ledelinjer 

• Cykelparkering, min. 10 cykler samt cykelbøjler 

• Bilparkering i umiddelbar nærhed eller kiss-and-ride på 

selve stedet 

• Placering ved kryds eller sikker krydsningsmulighed 

Bystoppested i Farum, der foruden læskærm, bænke og andet udstyr 

også er forsynet med en smuk belægning, tilpasset det omgivende 

kvarter. 

Øverst tv. et bystoppested fra udkanten af Næstved ved en større indfaldsvej. 

Foruden læskærm er det også forsynet med gode cykelparkeringsforhold. 

Nederst tv. et bystoppested fra Århus. Læskærmen er reklamefinansieret, 

og stoppestedet er fint indpasset i bymiljøet. 

Nederst th. ses et stoppested fra Vildsund i NT-området, der er standarden 

for bystoppesteder i regionen. Her er der ingen reklamefinansiering, 

men alle stoppesteder har en høj kvalitet med count-down, komfortabel 

læskærm og god indpasning i bymiljøet.


PRISNIVEAU: 


- stoppestedsstander 20.000 

- count down 17.000 

- fast belægning af fliser 40 m 2 16.000 


- læskærm 75.000 

- affaldskurv 5.000 



Prisen øges, hvis der skal fremføres strøm eller opsættes bænke, 

14 

træer mv. 

BUS 

243 

14 

362 

Der er i prisen ikke taget hensyn til, at læskærmen kan reklamefinansieres. 


14 

BUS 

243 

14 

362 

kørebane 

fortov fortov min. 140 min.140 cm cm 

belægning bygning 


Serviceniveau 

Stoppestedsstander med afgangsinformation, evt. zonekort 

og count down. 

Fritstående bænk. Bænke og ståbænke er populære i tilknytning 

til stoppesteder, idet mange foretrækker at opholde sig 

udendørs i tørvejr. 

Affaldsspand, evt. med askebæger. Stoppestedet kræver hyppigere 

rengøring end de mindre steder, og særligt designede 

og ikke nødvendigvis gennemsigtige affaldskurve bør være 

normen. 

Læskærm, der skal være tilstrækkelig til at servicere et større 

antal passagerer. De kan forsynes med lokal belysning, da 

stoppestederne kan ligge langs veje, der har en meget overordnet 

vejbelysning. 

Cykelparkering. Stoppestederne kan have et større opland og 

flere cyklende passagerer, cykelparkering er derfor nødvendigt 

i et vist omfang. 

Fast belægning. Stoppestedet skal forsynes med fast belægning 

fra alle omgivende veje og stier, og som regel er den en 

del af den eksisterende fortovsbelægning. 

Den forsynes med ledelinjer og opmærksomhedsfelter ved 

ind- og udstigning. 

Gangbredder på 140 cm som beskrevet i ’Tilgængelighed for 

alle’ bør være absolutte minimumsbredder.


Stoppested ved meget benyttede buslinjer 

Denne type ligger ved de større byers hovedfærdselsårer, 

hovedgader og bycentre, der betjenes af A, S og lokalbusser. 

Stoppestedet har dermed ofte flere buslinjer, mange passagerer 

og hyppige afgange, og der kan især i myldretiderne være 

rigtig mange passagerer, der venter ved stoppestedet, fra 250 

- 1.000 pr. døgn. 

Det kræver gode faciliteter og i reglen flere læskærme. 

Her er plads og komfort i højsædet, ligesom informationsniveauet 

skal være højt, og renholdelsen skal være hyppig og 

vedholdende. Desuden skal stoppestedet integreres smukt og 

sikkert i det omgivende bymiljø. 

For at begrænse mængden af byudstyr påtænkes fremtidige 

løsninger, hvor alle informationer indarbejdes på digitale displays 

og interaktive skærme i selve læskærmen. 

Serviceniveau 

• Læskærme med bænk og ståbænke 

• Stoppestedstander, afgangsinformation, evt. zonekort 

og count down kan tænkes ind i læskærm 

• Infoskærm 

• Kort over lokalområdet 

• Affaldsspande 

• Belysning i læskærm 

• Fast belægning, handicapvenlig, ledelinjer, opmærksomhedsfelter 

og sikkerhedsmarkering 

• Placering ved lysreguleret kryds eller egen sikker krydsningsmulighed 

• Fremrykket stoppested 

I Seattle på USA’s NV-kyst prioriteres den offentlige trafik højt (nederst). 

Komfort og information er i høj klasse, og det enkle og smukke stoppested er 

velintegreret i vejens arkitektur. 

Integrationen i bybilledet er vigtig. Det store stoppested ved en af de centrale 

buslinjer i Malmø er smukt indpasset og desuden sikkert belyst (øverst). 

I Paris er en ny generation af læskærme på vej, der rummer alle informationer 

og desuden er forsynet med interaktive skærme med bykort, trafikinformation 

mv. Det giver et højt, effektivt og aktuelt serviceniveau og begrænser mængden 

af byudstyr betydeligt.

27 

BUS 

243 

14 

362 

perron min. min.250 250 cm cm 

kørebane perron cykelsti fortov 


Planskitse og snit Serviceniveau 

Rækværk mod cykelstien, der styrer at passagererne ledes 

over på sikre steder og ikke løber ud på cykelstien. 

27 

BUS 

243 

14 

362 

perron min.250 cm 

Affaldsspande og askebægre placeres ved hver læskærm. 

Læskærme til et stort antal passagerer forsynes med bænke 

og ståbænke samt centralt placeret kort over lokalområdet 

og bykort. 

Henligger læskærmen i mørke bør den forsynes med lokal 

belysning. 

Centralt i en af læskærmene placeres en infoskærm, der giver 

information om afgangstider for alle buslinjer og øvrig rejsetidsinformation. 

Fast belægning med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og 

sikkerhedsmarkering. 

Stoppestedet placeres ved lysreguleret kryds eller med egen 

sikker krydsningsmulighed og anlægges som fremrykket 

stoppested med gode oversigtsforhold for cyklister/passagerer. 

PRISNIVEAU: 


- stoppestedsstander 20.000 

- count down 17.000 

- trafikinformationsskærm 60.000 

- fast belægning af fliser 80 m 2 35.000 


- læskærme 150.000 

- rækværk 20 lbm 25.000 

- affaldskurve 10.000 

- andet 10.000 


Omlægning af cykelsti og fortov samt afvanding er ikke medregnet, og 

der er ikke taget hensyn til, at læskærme evt. kan reklamefinansieres.


Smalle fortove og læskærme 

Nærmere bycentrene vil pladsforholdene ofte blive mere begrænsede. 

Fortovene kan her være smalle, og derfor skal både 

stoppested og læskærm have en særlig udformning, så de 

tilpasses de meget forskellige, lokale forhold. 

Pladskrav og perron 

Det giver mange forskellige variationer, hvor man ofte må gå på 

kompromis med både vejregler og tilgængelighed, og prioritere 

det vigtigste. 

Hvor stoppestedet er fremrykket er både oversigtsforhold, 

afstande til kørebane, bushellens bredde samt plads og god 

tilgængelighed afgørende. I praksis vil en eller flere af kravene 

ikke kunne opfyldes. Det bliver ofte vejreglerne, der må tillægges 

størst betydning, mens man går på kompromis med 

afstandskrav om tilgængelighed. 

Smalle læskærme 

De fleste firmaer har udviklet smalle skærme i 70 - 80 cm 

bredde, og hvor der er meget lidt plads kan det måske lade sig 

gøre at forsyne facader og mure med smalle skærme. Alternativt 

må skærmen placeres et stykke fra stoppestedet, hvor der 

er plads. 

Smalt fortov i Istedgade (øverst). 

Smalt fortov med smal læskærm som vender ryggen mod kørebanen på 

Amagerbrogade (nederst).

6A 

BUS 

6A 

14 

362 




Stoppestedet placeres så vidt muligt ved lysreguleret kryds 

eller med egen sikker krydsningsmulighed og anlægges som 

fremrykket stoppested med gode oversigtsforhold for cyklister/passagerer. 

Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer - 

fremrykket stoppested 

Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer - 

læskærm ved mur eller facade 

1A 

BUS 

243 

14 

362 

kørebane cykelsti fortov 


Smalle læskærme til et stort antal passagerer forsynes med 

bænke og ståbænke samt centralt placeret kort over lokalområdet 

og bykort. 

For at undgå krydsning etableres rækværk mod cykelstien, der 

styrer at passagererne ledes over på sikre steder og ikke løber 

ud på cykelstien. 

Centralt i en af læskærmene placeres en infotavle, der giver 


Fast belægning med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og sikkerhedsmarkering. 

Refugen bør samlet være min 170 cm bred, 

hvis tilgængelighedskravene skal overholdes. 

PRISNIVEAU: 

Prisniveauet for øverste model ligger i nærheden af type 4 med en 

anlægssum på ca. kr. 350.000, mens den nederste model ligger på 

ca. kr. 150.000. 

Omlægning af cykelsti og fortov samt afvanding er ikke medregnet, og 

der er ikke taget hensyn til, at læskærme evt. kan reklamefinansieres.


Mimimumsløsninger 

I særlige tilfælde vil der ikke engang være plads til de smalle 

læskærme, og der må her findes særlige og meget individuelle 

løsninger for at imødekomme kravet om komfort ved de stærkt 

benyttede linjer. 

Når refugen er meget smal vil der ikke være plads til sider eller 

bænke i læskærmen. De fjernes derfor for at forbedre tilgængeligheden 

og give mere plads. 

En særlig løsning er at vende læskærmen med ’ryggen’ mod 

kørebanen, en model der især benyttes, hvor læskærmen 

placeres foran butiksvinduer. Butikkerne ønsker måske ikke at 

afgive plads til dette formål. 

Her kan der i øvrigt kun opfordres til stor kreativitet. De fleste 

supermarkeder bruger ikke deres vinduer og blænder dem ofte 

med reklamer, og en læskærm placeret på facaden ville uden 

tvivl kunne bruges til reklameformål. 

Ventende passagerer er gode og potentielle kunder i supermarkedet. 

Stoppestedet på Vesterbros Torv i København er placeret på en smal refuge, 

og læskærmen er vendt med ryggen mod trafikken. Det giver bedre pladsforhold. 

På Ingerslevsgade, hvor linje 1A også kører, har det været svært at placere 

læskærmen foran huset. Den er derfor placeret på hjørnet ved nærmeste sidevej. 

Det er en acceptabel løsning, hvor oversigtsforholdene er gode, og hvor 

man på lang afstand kan se bussen nærme sig.


Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer – 

omvendt læskærm 

1A 

BUS 

243 

14 

362 


Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer – 

halvtag monteret på mur eller facade 

1A 

BUS 

243 

14 

362 



Serviceniveau 

Stoppestedet placeres ved lysreguleret kryds eller med egen 

sikker krydsningsmulighed og anlægges som omvendt stoppested 

med gode oversigtsforhold for cyklister/passagerer. 


Af pladshensyn placeres en eller flere smalle læskærme med 

ryggen mod vejen og forsynes kun med ståbænke samt centralt 

placeret kort over lokalområdet og bykort. 

Centralt i en af læskærmene placeres en infoskærm der giver 


Læskærmen placeres i eksist. fortovsbelægning, der forsynes 

med ledelinjer og opmærksomhedsfelter. 

PRISNIVEAU: 

Prisniveauet for øverste model ligger på ca. kr. 

150.000, mens den nederste model koster ca. kr. 

75.000 ekskl. moms. 

Omlægning af cykelsti og fortov samt afvanding er 

ikke medregnet, og der er ikke taget hensyn til, at 

læskærme evt. kan reklamefinansieres.


Stoppested ved højklassede buslinjer 

Højklassede busløsninger som eksempelvis +Way, kræver foruden 

god fremkommelighed også høj komfort og kvalitet. 

Stoppestedet skal fremstå som en funktionel og æstetisk 

helhed med egen og tydelig signalværdi og skal indrettes til at 

servicere et stort antal passagerer i myldretiden, fra 2.000 til 

10.000 passagerer pr. døgn. 

Kunderne skal opleve, at systemet er hurtigt, effektivt og komfortabelt, 

kun derved kan det tiltrække bilister, der ofte oplever 

de traditionelle bussystemer som langsomme og ukomfortable. 

For at sikre en høj hastighed må systemet bygge på et selvstændigt 

bustracé eller garanteret trængselfri strækninger 

på størstedelen af systemets korridorer igennem centrale 

byområder. 

Komforten skal understreges af, at standsningssteder og indstigningssteder 

også er af en tilsvarende høj kvalitet. 

For at sikre en høj gennemsnitshastighed skal der være god 

afstand mellem stoppesteder, i reglen 500 – 800 m. 

Stoppestedet skal udformes anderledes end et almindeligt 

stoppested. Passagererne træder altid direkte ud på en perron 

frem for en cykelsti eller en kørebane. Dette indebærer, at busser 

bør ankomme og afgå fra standsningsstedet uden at skulle 

foretage svingning som ved f.eks. buslommer. 

Stoppestederne udformes med brede perroner og rigeligt 

overdækket plads, rigelige siddefaciliteter, information med 

både ’count-down’ og generelle informationer, så de i høj grad 

minder mere om metro-stationer end om busstoppesteder. 

Derudover kan der arbejdes med materialevalg og design for at 

markere standsningsstederne og gøre dem let genkendelige, 

f.eks. særlige logoer, farver, grafik, stoppestedsaptering, skilte, 

web-løsninger og reklamemateriale. 

Serviceniveau 

• Infoskærm 

• Rummelig overdækning med bænke, ståbænke, gribelister, 

belysning 

• Internetadgang 

• Affaldskurve placeres både under og udenfor overdækningen, 

askebægre udenfor 

• Afgangsinformation, evt. zonekort, ’count down’, kort over 

lokalområdet, bykort og turistkort tænkes integreret i overdækningen 

• Belysning ved stoppested integreret i den omgivende bys 

belysning 

• Udformes som en bred perron oversigtsforhold og gode 

adgangsforhold 

• Cykelparkering i nærheden til et passende antal cykler, 

gerne overdækket. 

Herover eksempler på stoppesteder fra udlandet, der kan give inspiration 

til højklassede stoppesteder i Danmark. Øverst er det et stoppested til sporvogne 

i Berlin, et stoppested til ’BRT light’ fra Stockholm, et stoppested til 

BRT i Los Angeles samt en lukket overdækning ved et brasiliansk stoppested 

til BRT.

XX 



XX 





Overdækket venteområde med bænke, ståbænke, gribelister 

og belysning. Venteområdet forsynes med bagbeklædning og 

sider, men ikke eller kun delvis med frontparti. 

PRISNIVEAU: 

Prisen for et stoppested til højklassede 

linjer vil variere meget efter de givne forhold, men vil skønsmæssigt 

ligge på kr. 600.000 - kr. 1.000.000 eksklusiv moms. 

Prisen er stærkt afhængig af, hvilket designniveau der fastlægges. 

Der er ikke taget hensyn til, at overdækning, information og kort evt. 

kan reklamefinansieres. 

Centralt i overdækningen placeres, ’count down’, afgangsinformation, 

bykort, kort over lokalområdet, turistkort, evt. zonekort 

samt infoskærme. 

Pladsforholdene skal være rigelige - perronen bør ideelt ikke 

være under 4 m bred. Alle afstande fra kørebane til faste genstande 

overholdes i forhold til hastigheden. 

Perronen forsynes med fast belægning med ledelinjer og opmærksomhedsfelter. 

Perronen hæves til 17 cm, der gør markering 

af forkant samt sikkerhedsmarkering ekstra nødvendig. 

Afvanding af overdækningen foretages til særlige tagbrønde. 

Affaldsspande, evt. med askebægre efter behov. De kan opdeles 

i større affaldskurve udenfor overdækningen og under 

overdækningen, disse tømmes dagligt. Askebægre må kun 

være udendørs. 

Belysning ved stoppested integreres i den omgivende bys 

belysning. 

Stoppestedet udformes som fremrykket med en bred perron 

med gode oversigtsforhold og i nærheden af lysreguleret overgang 

eller lyskryds. 

Adgangsforhold for gående sikres, så de krydser få, markerede 

steder med vigepligt for cyklister. Passagerstrømmen styres af 

et rækværk. 

Cykelparkering må ikke foregå på perronen, men placeres i 

umiddelbar nærhed af overdækningen, til et passende antal 

cykler, gerne overdækket.

Trafikselskabet Movia 

Gammel Køge Landevej 3 

2500 Valby 

www.moviatrafik.dk 

Movia Design/03.13. Fotos: © Movia

Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved ... - Movia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?