LØS-kursus: Velkommen til fremtiden Konfliktværktøj fra Auroville ...

More documents

Recommendations

Info

Jeg går ikke hver dag og tænker på, hvordan det er muligt for mig at se noget som helst i denne verden, men jeg ved, der skal være noget lys til stede, hvis det er mine øjne jeg skal bruge. Det lys, som solen udsender, er helspektret. D.v.s. at det indeholder alle bølgelængder fra violet til rødt, fra rødt til blåt – over grønt og gult som vi kender farvecirklen med en jævn fordeling af nuancer. Når vi oplever farveforskelle, er det udelukkende, fordi sollyset indeholder hele farvespektret og derved belyser og gengiver de farver, vi omgås, så vi ser vores omgivelser, som vi gør. Ligeledes er sollyset rettet. D.v.s. lyset kommer fra et punkt, og det betyder, at vi får en skyggedannelse, som er med til, at vi oplever vores verden tredimensionel. Oplevelse af dagslys. Vores måde at bygge og indrette vores boliger på har igennem de sidste par hundrede år ændret sig radikalt. Tidligere tiders byggemetoder lå under for en anden teknologi og nogle helt andre begrænsninger i energiforbrug. Det handlede primært om at bygge, så det var muligt at opvarme boligen tilstrækkeligt på vores breddegrader i vinterhalvåret. De relativt små og sydvendte lysåbninger var begrundet i energibesparelser og teknologisk udvikling. ( Planglasset er jo en nyere opfindelse) I dag kan vi stort set bygge som vi vil, og nogen af os har så megen energi til rådighed, at det stort set er lige meget, hvor meget energi vi bruger på det. Væksten i sidste halvdel af det forrige århundrede, som fortsætter i dag har klart vist vores behov for kvantitet. Vores boliger er blevet udstyret med større og større vinduesarealer, hvorimod ikke mange har tænkt på kvaliteten af det dagslys, vi har lukket ind. Tænk bare på bygningsreglementets regler om minimum dagslys i en bolig: 10% af det samlede gulvareal skal modsvares i vinduesareal. Det stiller jo ikke krav til hvordan lyset skal fordeles i et givet rum, men 10 LØSNET December 2002 kun hvor meget der skal være af det. Etagebyggeri med kun én hel glasfacade er et klart eksempel på det! Passende lysåbninger hvor lyset i kraft af vinduers udformning giver rum – og interiøroplevelser er kun noget vi falder i svime over, når det eksempelvis er gengivet i kunsten, og er nu en saga blot. Brug af kunstigt lys. På samme måde er det gået med brugen af det kunstige elektriske lys. Vi har op igennem det forrige århun- drede skruet op for blusset uden at tage stilling til kvaliteten af det lys hvormed vi oplever vores boliger. Indtil opfindelsen af glødelampen som lyskilde, har menneskeheden gjort Hvor Hvor komme brug af alle former for brandbar energi såsom olie- tran -voks o.a. Med de elektriske pærer, som i dag er udviklet er det muligt, på en hel anden måde end tidligere, at oplyse vores huse nat og dag, uden at foretage os andet end at trykke på en kontakt. Vi har derfor ukritisk tilført vores arbejdspladser og boliger mere og mere lys uden egentlig tanke for kvaliteten og forbruget af energi. Meget lys er ikke nødvendigvis bedre lys! Lyskilder. En elektrisk pære består af en glaskuppel, hvori der er placeret en metaltråd, som ved tilslutning af elektricitet begynder at udsende lys. Det lys som udstråler fra en sådan pære har den egenskab, at det indeholder det samme farvespektrum, som solen giver os. Det er punktformet lys, hvor lyskilden er koncentreret et sted. Det samme gælder den relativt nyskabte halogen-pære. I kraft af skyggedannelse oplever vi, som med dagslyset, vores omgivelser tredimensionelt – genstande tager form! Det er her vi nærmer os sagens kerne, når der skal vælges mellem de mange forskellige lyskilder, vi bliver præsenteret for. Sparepærer Udviklingen er jo fortsat, og det vi i daglig tale kalder lysstofrør, som dækker alle former for ”farvede energikilder” i forskellig udformning: energipærer, sparepærer, kompakt – lysstofrør, er de seneste på markedet. I modsætning til den alm. el-pære med en glødetråd består lysrør og energipærer meget populært sagt af gasfyldt glas, der indvendig er belagt med Af Jørgen Jørgen Aaborn er ingeniør og bosiddende på Hallingebjerg (Landsb tikel tager i kærlig behandling- ikke mindst energipærer og lysstofrø Lyskvalitet A: Almindelige glødelamper (pærer), halogenglødelamper, lavvolt og 230 volt, ild (stearinlys, bål). Denne kvalitet udmærker sig bl.a. ved at alle spektrets farver er indeholdt i lyset. Dette medfører, at man nemt ser farver og detaljer skarpt og præcist. Lyskvalitet A er forholdsvis dyr, når man snævert ser på lysmængden. Man får ikke så stor mængde lys for sin elektricitet, derimod fås en god kvalitet. Grafik: Asger Bay Christiansen Der er skrevet mange tykke tykke bøger ved et stearinlys. stearinlys
lyset fra? fra? Aaborn kemiske farvestoffer. Ved elektriske udladninger igennem røret eller pæren fremkommer derved lyskilden. Problemet er bare at farvefordelingen ikke er optimal i modsætning til glødepærens og solens lysspektrum. Ligeledes har disse lyskilder en fysisk udformning som hindrer klare skygger på det belyste. Tre faktorer er vigtige i bedømmelsen af lyskilder: Farvegengivelse og skyggedannelse, som danner vores oplevelsesverden, samt økonomi. Farvegengivelse Som det ses af nedenstående farve - fordelingskurver har et lysstofrør en meget ulige fordeling af farvetemperaturer. Det viste er kun et eksempel. Der er ligeså mange forskellige, som der er fabrikater til. Påstanden om, at nu er den totale efterligning af glødelampen opfundet holder ikke, og de lysrør, som nærmer sig mest, har en uforholdsmæssig høj pris. Når lyskilden ikke indeholder hele farveskalaen jævnt fordelt vil der være farver som er overrepræsenteret og andre som slet ikke eksisterer. I en tøjforretning med lysrør er man på den, og må derfor gå hen i dagslys, hvis det er muligt, for at se hvilken farve den pågældende bluse egentlig har. Skyggedannelse Den skyggedannelse, vi alle sammen oplever verden med, er ikke til stede ved brug af et lysstofrør. Ligegyldigt om det er placeret i loftet eller i en nyere arbejdslampe over et arbejdsbord vil lyset blive udsendt som en jævn ”suppe” hvor konturerne mere eller mindre forsvinder. Vores synsindtryk bliver forvirrende, når vi ikke har kontrasterne til at skabe formerne. LØSNET December 2002 y 2000) og optaget af vore daglige lyskilder, som han i denne arr. Lyskilden er ikke punktformet! Mange mennesker vil, hvis de opholder sig dagligt i et sådan miljø, opleve utilpashed, hovedpine og anden dårligdom. Hvis lokalerne så i øvrigt indeholder elendige materialer ( plastmaling, vinyl o.a.) vil en dårlig belysning Lyskvalitet B: Lysstofrør af alle slags, elektroniske glødelamper, “miljøpærer”, energispare “pærer), kompaktlysstofrør, kviksølv- og natrium udladningslamper. Dette lys har en meget høj koncentration af ganske enkelte af spektrets 360 farvenuancer, hvilket medfører forstyrrende synsoplevelser. Grafik: Asger Bay Christiansen. være med til at forringe det fysiske arbejdsmiljø. Økonomi Et argument, som tit bruges for at få os til at anvende sparepærer, er økonomien. Vi får at vide, at de er strømbesparende, og at vi skal tænke på miljøet. Den holder bare ikke. Livscyklus- beregninger viser at fremstilling – forbrug og bortskaffelse af energipærer m.m. overstiger den udgift en fornuftig brug af glødepærer vil have . Hvorfor så overhovedet fremstille lysstofrør og lign. lyskilder? Simpelthen fordi lysrør er billige at producere bl.a. fordi industrien ikke betaler hele regningen i fremstilling og bortskaffelse, som det er med så mange andre produkter vi omgiver os med. Hvis man køber det rigtige lys, og det placeres der hvor det skal bruges, behøver man ikke så meget af det! Den bedre lyskvalitet får man så oveni. Prøv selv. I de senere år er det blevet meget populært i husets køkken at ophænge mere eller mindre fantasifulde lysstofrørs-armaturer. (tidligere hang de under overskabene). Hvis man har sådan et hængende, er det en god start på et lysforsøg: Find forskellige andre lyskilder frem fra huset og placer dem ved arbejdspladsen. Det kan være svingarms - lamper af forskellig udformning og lyskilder. Lysstofrøret og den alm. klare el-pære skal være repræsenteret. Find så nogle grøntsager og noget frugt frem. Læg det på bordet og belys skiftevis med de respektive lyskilder. Iagttag hvordan form og farve skifter afhængig af hvilket lys, der falder på emnerne. Prøv at skære en tomat i skiver og se hvor forskellig skyggen fra kniven rammer i de forskellige belysninger. I hvilket lys ser tomaten mest naturlig ud ? Hvornår er den rund, hvornår er den ikke. Hvad med farven? Får man blænding fra selve armaturet eller fra bordpladen? Skygger man selv for det arbejde, der skal udføres? I hvilken belysning er det nemmest at tråde en nål? Prøv også lige den med stearinlyset. Tænk økologisk. Se lyset og brug det fornuftigt. Rigtig go’ fornøjelse. 11
Page 1 and 2: LØS NET LØS-kursus: Velkommen til
Page 3 and 4: Af Troels Dilling-Hansen Velkommen
Page 5 and 6: de på v: Bir- Freese, rnved, o:Red
Page 7 and 8: Levefællesskabet er stadig i udvik
Page 9: Med landzonekompetencen placeret i
Page 13 and 14: 3,4 mio. kr. fra Fonden Realdania g
Page 15 and 16: Uholdbar situation Det er samtidig
Page 17 and 18: elektronisk fra hele verden. Den gl
Page 19 and 20: står et gratis kølerum. De indven
Page 21 and 22: Idéen om den Økologiske Eksperime
Page 23 and 24: 2003 have formuleret et udkast til
Page 25 and 26: Camphill på Island Om aftenen bød
Page 27 and 28: læggelser, som vi havde arbejdet m
Page 29 and 30: 9. Gøre projektet til folks egen 1
Page 31 and 32: nærliggende landsbyer giver vanske
Page 33 and 34: at forstå det spirituelle ekstrem,
Page 35 and 36: k a l År 2002-03 e n d e r Links t

LØS-kursus: Velkommen til fremtiden Konfliktværktøj fra Auroville ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?