LØS-kursus: Velkommen til fremtiden Konfliktværktøj fra Auroville ...

læggelser, som vi havde arbejdet med.
Det finske projekt, som Maketta er en
del af, er et stort hus med noget jord
til, så de næsten er selvforsynende med
alt. Maketta er træt af altid at være
den, som er i gang, planlægger, organiserer,
ordner økonomien, sørger for at
folk laver noget, og vi har alle mens vi
har været her følt, at hun sætter sig
meget kontant igennem, nærmest i ordreform.
Projektgruppens oplæg var en konstruktiv
proces for at lette presset på
Maketta og for at skabe en lettere tilgang
til projektet, så alt ikke kom til at
handle om overlevelse. Idéen var at skabe
et permakulturelt forskningscenter
for hele norden, således at dette ville
tiltrække mange mennesker, der kunne
komme og hjælpe til. De mente også,
at netværket omkring Maketta var en
meget stor resurse, som kunne bruges
til dette.
Projektets ene problem er, at folk
alle er pensionerede mellem 45-77 år,
og hvis man på en eller anden måde
kunne tiltrække yngre folk til projektet
gennem sponsorater og uddannelsestilbud,
så ville dette være at foretrække.
Projektgruppen havde lavet et
konkret forslag til forbedring af huset
med vinterhaver, komposter, en lille
regnvandssø og en have tæt på huset.
Hvordan skal det manifesteres?
De mente dels at Maketta skulle tænke
i pladseringsskala og i tidsskala, så alle
opgaver ikke skulle overkommes på en
gang, både mentalt og i virkeligheden.
En vej kunne være:
1. Små aktioner og demonstrationer i
lokalområdet
2. Planlægge et egentligt permakulturdesign-kursus.
3. Netværk mellem Island, Canada og
Finland for at hjælpe hinanden med
f.eks. hvad der kan plantes, osv. I
vores gruppe kunne der netop
etableres dette netværk.
Andy fortalte efterfølgende, at i et
professionelt miljø, ville dette forslag
derpå blive fulgt op af diskussioner
med klienten, så man kunne gå hjem
og modificere forslaget.
Pedros Porto-projekt
Næste projekt var vores fra Portugal.
Det er et vildt strandreservat, som lig-
LØSNET December 2002
ger 25 km nord for Porto og lige syd for
en større anden by. Pedros ønske og
med ham flere i hans netværk, var et
permakulturelt økosamfund med mulighed
for at dyrke forskellige marker(
der i forvejen dyrkes af landmænd
udenfor området). Området dækker ca.
6 km2 (600 hektar), så det er rimeligt
stort, mest dækket af skov. Der er to
åer, der løber gennem området, afsluttende
i et delta med omkringliggende
sandklitter. Ovenfor ligger der store
fabriksarealer.
Området ejes af forskellige ejere,
men hele området er som sagt beskyttet
af loven, som et meget specielt område,
men folk misbruger alligevel
stedet, smider affald, kører ræs på området
osv.
Vore vilde idéer.
Michael startede med at præsentere
selve projektet og vores vilde fantasier
for området. Vores idé var at integrere
universitetet ind i projektet, således at
de kunne have et forskningsdepartement
på stedet, som kunne forske i
bæredygtighed på et lokalområde, hvor
der samtidig var en eksperimenterende
økosamfund. Universitetet skulle blot
ligge lidt væk fra selve bebyggelsen af
Her viser vi gruppen hvor Pedros projekt
ligger.
Foto: Jean Luc,Frankrig
økosamfundet, for ikke at forstyrre for
meget. Dvs. der skulle etableres flere
former for zoner, Økolandsbyen, Universitetet,
landbrug/haver, Det vilde
naturområde ved stranden, skoven og
åerne.
Vi forstillede os, at arkitektstudiet,
samfundsstudier, miljøstudier, fuglestudier
kunne rykke herud, lave
forskellige modeller af de eksperimenterende
økobyggerier, som man
godt kunne lægge indover som en form
for regler i økozonen.
Vi havde lavet meget flotte tegninger,
hvor vi havde identificeret
mange forskellige menneskelige og
naturlige resurcer og også forskellige
problemer. Det bemærkelsesmæssige
var, at problemerne altid opstod pga.
mennesket, ikke naturen. Det eneste
problem med naturen, så vidt vi kunne
se, var, at naturen er skrøbelig.
Pedros netværk
Derefter gav vi Pedro en tegning over
en måde at komme videre med projektet
på. Vi havde et billede af Pedro i
midten, en næste cirkel omkring ham
med hans nærmeste venner, nærmeste
allierede indenfor universitet, naboer,
netværk, sponsorer. En næste cirkel
med netværk, universitet, sponsorer,
ejere, landmænd, lokalstyre,
Agenda21- grupper. En tredje cirkel
med nationale netværk, GEN, Regering/
amt.
Når Pedro bevæger sig i midten med
projektet, bevæger han sig indefra og
ud, således at projektet synliggøres
gennem venner, dernæst gennem allierede
og netværk og sidst til de mest
27