Betænkning 1205 om medieansvar - Medieansvarsudvalget ... - Krim

- 16 -
midling. der sker gennem indenlandske periodiske skrifter og de af loven omfattede
radio- og fjernsynsudsendelser. Dette indebærer, at der - som det er tilfældet
ved den trykte presse og radio/fjernsyn - skal være tale om en en-vejs-kommunikation,
således at informationssystemer, hvor modtageren umiddelbart kan
korrigere eller supplere den udsendte information, ikke omfattes af loven. Informationssystemer
som teledata, der blot teknisk formidler eller udbreder nyhedsstof
uden selvstændig bearbejdning, vil således heller ikke være omfattet. Det
samme gælder en enkeltstående eller konstant uforanderlig formidling, der ikke
opfylder kravet om periodisk udbredelse, hvorfor en video som sådan ikke omfattes
af medieansvarsloven. Endelig indebærer kravet om, at stoffet skal udbredes
til offentligheden, at virksomheders interne informationssystemer heller ikke vil
være omfattet.Det må afgøres ud fra en samlet vurdering, om en given nyhedsformidling
- f.eks. gennem et nyhedsbureau, en telefonavis, lydavis eller lignende -
opfylder betingelserne for at blive omfattet af medieansvarsloven. Hvis betingelserne
er opfyldt, kræves det dog yderligere, at foretagendet har indgivet anmeldelse
til Pressenævnet; er dette ikke sket, vil ansvaret for en retsstridig krænkelse
i massemediet skulle afgøres efter de almindelige ansvarsregler.
2. I kapitel 5 fremsætter udvalget forslag om udformningen af særlige regler om
massemediernes strafferetlige ansvar.
Udgangspunktet er det presseretlige ansvarssystem i presseloven fra 1938. Det er
navnlig karakteriseret ved en begrænsning af den personkreds, som strafferetligt
kan drages til ansvar, til kun at omfatte redaktøren og forfatteren. Andre karakteristiske
træk er, at anonyme forfattere og kilder er ansvarsfri, og at redaktøren
på objektivt grundlag er ansvarlig for unavngivne artikler i skriftet. Presseloven
indeholder dog en særlig regel om, at lovgivningens almindelige ansvarsregler
finder anvendelse på visse særligt alvorlige lovovertrædelser begået gennem trykt
skrift.
Del presseretlige ansvarssystem gælder ikke for radio- og fjernsynsudsendelsers
indhold. Udvalget redegør for, hvordan det presseretlige ansvarssystem har fungeret
i praksis, og hvilken betydning det har haft, at radio- og fjernsynsudsendelser
er undergivet almindelige ansvarsregler. Der redegøres for de norske og svenske
regler på området.
Der er i udvalget enighed om. at det presseretlige ansvarssystem for den trykte
periodiske presse sammen med retsplejelovens regler om kildebeskyttelse er af
væsentlig betydning for sikring af den størst mulige ytrings- og informationsfrihed
for den trykte presse, og at det bør bevares i dets principielle udformning. Udval-