Betænkning 1205 om medieansvar - Medieansvarsudvalget ... - Krim

- 20 -
ningsansvaret, men at de pågældende hæfter umiddelbart for de erstatninger og
sagsomkostninger, der idømmes de ansvarlige. Heri ligger, at udgiveren, Danmarks
Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder, foretagender, der har tilladelse
til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed, og TV 2-reklameaktieselskabet
hæfter som selvskyldnerkautionister for de tilkendte beløb; hæftelsen for radioog
fjernsynsforetagender omfatter dog ikke erstatning for skader forvoldt ved direkte
transmission af offentlige møder eller af aktuelle begivenheder, medmindre
skaden er forvoldt i tjenesten af en ansat i den pågældende institution eller virksomhed.
Det er derimod mindretallets opfattelse, at der vedrørende erstatningsansvaret
for indholdet af trykte periodiske skrifter og for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser
m.v. bør gennemføres et fælles regelsæt, som svarer til institutionsansvaret
for Danmarks Radio i den gældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
§ 23. der ifølge § 23 a og § 23 b tillige gælder for TV 2 og for TV 2-reklameaktieselskabet.
Efter mindretallets opfattelse vil dette ikke virke som incitament
for udgivere m.v. til at udøve direkte indflydelse på den redaktionelle proces,
hvilket man er enig med flertallet i bør søges undgået. Derimod vil mindretallets
forslag medføre, at regres mod skadevolder kun kan søges i det omfang, det findes
rimeligt, jf. radiolovens § 23, stk. 2 og 3, som er i nøje overensstemmelse
med gældende ret i øvrigt på dette område, jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk.
log 2.
5. I kapitel 8 drøftes massemediernes kildebeskyttelse. Det understreges, at den
trykte presse og de elektroniske medier kun kan løse deres opgaver i henseende
til at informere og orientere offentligheden og til at udfylde deres debatskabende
funktion, hvis der er adgang for den enkelte til at optræde anonymt i massemedierne
og adgang for disse til at beskytte deres kilder. Mediernes adgang til kildebeskyttelse
skal derfor ses i forlængelse af de særlige ansvarsregler, som beskytter
den anonyme forfatter m.fl. mod afsløring af identiteten.
Efter en kort beskrivelse af den historiske udvikling og af retstilstanden i andre
lande foreslår et enigt udvalg en udvidelse af retsplejelovens § 172 om vidnefritagelse
for journalister m.fl. Denne regel går ud på, at redaktører, redaktionssekretærer
og journalister ved et her i riget trykt periodisk skrift ikke har pligt til at afgive
vidneforklaring om, hvem der er forfatter eller kilde til en i skriftet optaget
unavngiven artikel eller meddelelse. Det samme gælder andre, der i kraft af deres
tilknytning til vedkommende skrift, trykkeri, nyhedsbureau eller forlag har fået
kendskab til forfatterens eller kildens identitet. Udvalget foreslår en udvidelse
af denne bestemmelse, således at kildebeskyttelsen tillige kommer til at gælde