Betænkning 1205 om medieansvar - Medieansvarsudvalget ... - Krim

- 49 -
der efterfølgende kan skaffes dokumentation for indholdet af en bestemt udsendelse.
Opbevaringspligten er begrænset til 3 måneder, men hvis der inden udløbet
af denne frist er indgivet klage over udsendelsen, skal kopien heraf opbevares,
indtil sagen er afsluttet. Sagen anses for endelig afsluttet, hvis radio- eller
fjernsynsforetagendets svar på klagen ikke indbringes for Pressenævnet eller for
domstolene inden tre måneder efter, at radio- eller fjernsynsforetagendets svar
på klagen er nået frem til klageren. Det bemærkes herved, at der gælder en klagefrist
på fire uger, hvis klageren ønsker at indbringe en afvisning af klagen eller
et afslag på krav om genmæle for Pressenævnet, jf. § 34, stk. 3, og § 40. Men da
klageren også kan indbringe afvisningen eller afslaget for domstolene, er det
mest hensigtsmæssigt at fastsætte en generel regel, hvorefter opbevaringspligten
er tre måneder fra det tidspunkt, da radio- eller fjernsynsforetagendets afvisning
eller afslag er kommet frem til klageren, eller fra offentliggørelsen af et ufyldestgørende
genmæle. Opbevaringspligten består, så længe en sag behandles ved
Pressenævnet eller domstolene. Klageren kan heller ikke i medfør af denne bestemmelse
kræve at få udleveret kopi af udsendelsen.
Til §8
Andre massemedier
Se betænkningens afsnit 4.5.4. og 5.4.1.2.
De massemedier, der er nævnt i lovudkastets § 1, nr. 3, skal opfylde en række betingelser
for at blive omfattet af medieansvarsloven og dermed af dennes særlige
ansvarsregler, se herom bemærkningerne ovenfor til den nævnte bestemmelse. I
§ 8 fastsættes yderligere nogle bestemmelser om disse massemedier.
Til stk. 1.
Det følger umiddelbart af medieansvarslovens hovedprincipper, at periodiske
skrifter og de i § 1, nr. 2, nævnte radio- og fjernsynsudsendelser er omfattet af loven
og dermed af dennes særlige ansvarsregler. Derimod kan der være tvivl om,
hvorvidt et af de medier, der er nævnt i § 1, nr. 3, omfattes af loven og de særlige
ansvarsregler, fordi dette som nævnt forudsætter, at en række betingelser er opfyldt.
En borger, der følger sig krænket over en meddelelse fra eksempelvis et nyhedsbureau
eller en telefonavis, kan derfor have svært ved at konstatere, om et
eventuelt søgsmål skal rejses på grundlag af dansk rets almindelige ansvarsregler
eller på grundlag af det medieretlige ansvarssystem. Bestemmelsen fastsætter
derfor, at de nævnte massemedier for at blive omfattet af medieansvarslovens