Betænkning 1205 om medieansvar - Medieansvarsudvalget ... - Krim

- 45 -
Bestemmelsen indeholder nogle definitioner.
Til stk. 1.
Ifølge bestemmelsen forstås ved udgiver den, for hvis regning skriftet udgives.
Reglen er identisk med presselovens § 12, stk. 3.
Til stk. 2.
Presselovens § 1, stk. 1, har denne ordlyd: "På ethvert her i riget trykt skrift skal
bogtrykkeren anføre sit navn eller firma samt trykkestedet." En tilsvarende bestemmelse
er ikke medtaget i lovudkastet, idet udvalget foreslår den overført til
lov nr. 160 af 1. juli 1927 om pligtig aflevering af tryksager, se betænkningen afsnit
4.2.2. Da de særlige ansvarsregler ifølge lovudkastets kapitel 3 kun omfatter
indenlandske periodiske skrifter (samt de i § 1, nr. 2 og 3, nævnte massemedier),
fastlægges det i stk. 2, hvad der skal forstås ved et indenlandsk skrift. Medens det
efter presseloven er afgørende, om skriftet er trykt her i riget, er det afgørende ifølge
lovudkastet, om udgiverens virksomhed udøves her i landet. Der må således
lægges vægt på, hvor udgiveren, der kan være en enkeltperson, et selskab, en
fond, en selvejende institution, en statslig eller kommunal institution etc., udøver
sin virksomhed. Et egentligt bopælskriterium er ikke afgørende, da et skrift kan
udgives her i landet af en udgiver med domicil i udlandet. Afgørelsen af, om udgivervirksomheden
udøves her i landet, må træffes ud fra en helhedsvurdering,
hvor "trykkestedet" bør indgå som et vejledende moment tillige med elementer
som forretningsadresse, stiftelsessted, registreringssted og stedet, hvor den redaktionelle
virksomhed udøves.
Til stk. 3.
Bestemmelsen er identisk med presselovens § 16, stk. 2. På grund af den negative
afgrænsning er det tidsmæssige krav om, at skriftet skal være bestemt til at udkomme
mindst to gange årligt, kun en minimumsbetingelse. Et skrift kan derfor
kun anses for periodisk, hvis det også opfylder et indholdsmæssigt krav, men udkastet
opstiller ikke kriterier for de indholdsmæssige betingelser, der skal være
opfyldt. I betænkningens afsnit 4.2.1. henvises der herved til fortolkningen af den
hidtil gældende bestemmelse i presselovens § 16, stk. 2, hvorefter det må kræves,
at skriftet ikke har karakter af en uafsluttet del af et større værk, eller at det som
en rejseliste, et katalog el.lign. kun beskæftiger sig med et enkelt emne. Det må
endvidere kræves, at skriftet har det blandede, fra forskellige kilder hidrørende
indhold, der typisk karakteriserer aviser, ugeblade, tidsskrifter o.lign., og som be-