Sct. Georg 5/11 - Sct. Georgs Gilderne

MEDLEMSBLAD
FOR
SCT. GEORGS
GILDERNE
I DANMARK
Sct. Georg
Oktober
2011
78. ÅRGANG
• Fellowshipday
• Landsgildeting 2011
• Spejdernes Lejr 2012
NUMMER
5

Landsgildeledelsen
Landsgildemester Lone Erkmann
Munkebanken 5, 4681 Herfølge
Tlf. 56 65 07 06
lgm@sct-georg.dk
Landsgildekansler Kjeld Krabsen
Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 53 81 88
lgk@sct-georg.dk
Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen
Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev
Tlf. 97 54 51 50
lgs@sct-georg.dk
International sekretær Anne Haastrup-Nielsen
Esrumvej 261, 3000 Helsingør
Tlf. 49 29 91 10
lgis@sct-georg.dk
Uddannelsessekretær Sten Frost
Baldursgade 65, 6700 Esbjerg
Tlf. 75 12 66 77
lgus@sct-georg.dk
PR-sekretær Gerda Abildgaard
Frisenborg Alle 3, 7430 Ikast
Tlf. 97 19 63 11
lgpr@sct-georg.dk
Øvrige landsgildeadresser side 22-23
Redaktør af Sct. Georg
Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf. 40 11 92 49, fax 74 51 42 13
redaktionen@sct-georg.dk
Bladet udsendes 6 gange årligt:
omkring den 10/2, 10/4, 10/6,
10/8, 10/10 og 10/12.
Deadline: Den 10. i måneden forud
SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K
Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51
Internet www.sct-georg.dk
kontoret@sct-georg.dk
Kontortid tirsdag og torsdag 10-12
Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift
Kontorleder Kirsten Christensen
Læs om …
Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter
2
Arrangementer på landsplan
21.-29.juli 2012
Spejdernes Lejr 2012, Holstebro
Internationale arrangementer
25.9.-2.10.2011
Verdenskonference,
Cernobbio (Como), Italien
14.-17. juni 2012
Nordisk Træf, Lithauen
16.-23. juni 2010
Europæisk Gilde Forum
Großarl, Østrig
Hvis du vil vide mere om de forskellige
arrangementer - så kontakt
landsgildekontoret.
Password til www.sct-georg.dk er
LGT2011 ............................... 4
Gilderne og de andre ............... 8
Fra gildebror til gildebror ....... 16
Opslagstavlen ......................... 21
Navnestof ............................... 22
Forsiden:
Landsgildetinget arbejder i Per Kirkeby
Auditoriet på Aarhus Universitet, læs mere side 4.
Foto: Marianne Eskildsen / Ole Andreasen, Århus

Fellowshipday
Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets Internationale sekretær
Den internationale gildebevægelse (ISGF)
har fødselsdag, som hvert år fejres den 25.
oktober over hele verden!
Tilbage i 1953 var Danmark iblandt de 18
lande, som grundlagde IFOFSAG (siden
1996 ISGF) for at skabe en international
sammenslutning af voksne spejdere.
I dag har ISGF 60 medlemslande med
selvstændige landsgilder og i øvrige 39 lande
findes Central Branch (CB), som består af
individuelle medlemmer eller grupper. Disse
er lande, hvor der endnu ikke er oprettet
landsgilder.
Formålet er at efterleve spejderidealerne, at
øve samfundsgavnlig indsats, at fortsætte
personlig udvikling og at støtte spejderbevægelsen.
Herudover også at respektere menneskerettighederne,
at bidrage til international forståelse
igennem venskab, tolerance og respekt
for andre samt at arbejde for retfærdighed og
fred for at skabe en bedre verden.
Det er dagen, hvor vi fejrer, at vi som gildebrødre
er med i et fællesskab, som spænder
over hele verden. Vi er alle mennesker, som
kommer fra vidt forskellige baggrunde, kulturer,
af forskellige køn, med en personlig tro
og fra forskellige lokaliteter.
Og alligevel er det muligt at se bort fra forskelligheder
og stridigheder for at prøve at
videregive de for os så vigtige værdier, således
at vi i harmonisk fællesskab kan hjælpe unge
mennesker i verden med at udvikle sig i samme
retning.
Det er altså en vigtig del af vort image at
være med til at formidle vort formål på verdensplan.
Derfor er det også nødvendigt at
kigge lidt uden for egne cirkler for at se og
opleve, hvad der foregår der.
Prøv at knytte venskaber i andre byer eller
lande, lav venskabsgilder, tag med på møder
eller træf i andre lande og oplev, hvad der sker
der.
I disse år rejses der mere end nogensinde, og
det er tilmed blevet meget nemt - så prøv at
forene disse muligheder.
De mange spejder- og gildevenskaber, som kan
skabes - og allerede er skabt - over grænserne
har stor betydning for den mellemfolkelige
forståelse, fordi kendskab til hinanden skaber
større forståelse for hinanden og hinandens
livsvilkår.
Mellemfolkelig forståelse bør føre frem til
større ansvarlighed på det overordnede plan,
men også til konkret handling - både på det
nationale, men også det internationale plan.
Der findes masser af muligheder for at yde
konkrete handlinger såvel pengemæssigt som
projektmæssigt.
Når man ser på jeres kreativitet og aktivitet
henover landet, er der mange gode tiltag - og
I kan roligt melde tilbage om, hvad netop I,
i denne sammenhæng, finder er værdifuldt at
beskæftige jer med.
IU samler stadig oplysninger til vort projektskema.
På denne ISGF fødselsdag sætter vi altså
kikkerten for de internationale øjne, og det
fremgår allerede, at der er fine arrangementer
i jeres lokale afdelinger.
Jeg håber, I vil nyde dem, og til slut vil
jeg ønske alle gildebrødre en rigtig dejlig
Fellowshipday!
3

4
Landsgildeting 2011
Et stemningsbillede fra LGT2011
Af Ingrid Danstrup, redaktør af Sct. Georg
Fotos Marianne Eskildsen / Ole Andreasen, Århus
Landsgildetinget i Aarhus blev traditionen
tro indledt fredag aften med kammeratligt
samvær. Vi blev modtaget af Rosenholm
Tamburkorps, som ledte os den rette vej ind
i Stakladen.
Her havde man beredt os det lækreste aftenmåltid
og indkaldt en sygeplejerske fra
skadestuen - just in case ...
Jørgen Skammeritz underholdt med anekdoter
og fællessang; hvis han er lige så festlig
(og vovet) i sit job som sygeplejerske, så forstår
man godt, der er ventetid på at komme til.
Lørdag morgen oprandt så med en summen
af stemmer fra mere end 300 gildebrødre,
der fandt deres pladser i det indbydende Per
Kirkeby auditorium.
Distriktsgildemester Hanne Brissing bød
velkommen, med advarede om, at den nye
teknik ikke eksisterede for 40 år siden, da
man sidst holdt LGT i Aarhus så......
Tinget blev åbnet af Jacob Bundsgård, byens
helt nye borgmester (siden 10. august 2011).
Han havde store planer for Aarhus.
Endelig kom projektleder Kjeld Hedelund
Jørgensen med en række praktiske oplysninger,
hvorefter vi kunne gå til arbejdet.
LANDSGILDETING
2011
Dette er ikke et referat fra Landsgildetinget,
men et stemningsbillede fra en tilhørerplads.
En egentligt protokol med de faktuelle
ting fra tinget udarbejdes af Kirsten på
Landsgildekontoret og kan efterfølgende
findes på hjemmesiden under gildebror
login, gildeservice og download.
Lone Erkmann uddelte året hæderspris på
15.000 kr. til Joan Hougaard, leder af Reden
Aarhus, et projekt under KFUKs sociale
arbejde (se mere side 7).
Til orientering fik vi informationen, at vi i
dag er 5.135 gildebrødre i 189 gilder.
Der var 187 stemmeberettigede til LGT - 162
gilder var repræsenteret.
Lone aflagde en supplerende mundtlig beretningefterfulgt
af en bred talerunde.
Paula fremlagde et fint regnskab, som blev
godkendt.
Gæster fra nær og fjern bragte hilsner med til
os. Den norske vicelandsgildemester havde
naturligt gjort sig tanker ovenpå katastrofen
på Utøya, hvilket blev udmøntet i: »Når én
mand kan skade så mange - hvor megen
kærlighed kan vi så ikke skabe sammen?«
Lige som kammeratskabsaftenen stod
Matematisk Instituts kantine for frokosterne.
Det var de rigtig gode til.
Dagen gik roligt med afstemning om de
indleverede forslag.
Debatten bar præg af, at Landsgildeledelsen
og Distriktsgildemestrene i fællesskab havde
arbejdet med forslagene.

Festaftenen foregik på Hotel Marselis, men
her kunne man nu ikke lave mad, der var
bedre end den, vi fik i Matematisk Instituts
Kantine.
Til gengæld blev vi præsenteret for en lille
pige (made in Korea) med en fantastisk stemme,
som vi nød i fulde drag mellem forretten
og hovedretten.
Søndag formiddag afslørede resultatet af Frimærkebankens
indsamling i de forløbne 2 år,
idet bankdirektør Nils Liljeberg afslørede, at
det var 2. Nykøbing Falster, der havde samlet
næsten 100 kg.
Nils overrakte en check på 65.000 kr. til LGL
til hjælpefonden.
Ikke mindst Vejlegilderne havde ventet
spændt på afslutningen om Rodbjerggaard
- en afslutning der skulle beslutte, om
Rodbjerggaard kunne forblive i gilderegi.
Vejle gildernes forslag blev vedtaget, hvorefter
det lød et rungende »We did it« gennem
auditoriet (se flere detaljer side 20).
Gildebevægelsens Vision blev udmøntet i en
prioriteret Handlingsplan (til højre herfor).
Endelig blev der godkendt et budgetforslag
baseret på et kontingent til Landsgildet på 90
kr. 3 gange årligt.
Efter frokost manglede vi endnu at vælge
en ny landsgildeledelse, men de opstillede
kandidater blev alle valgt med applaus. Se
den nye landsgildeledelse side 7.
Sidste punkt var meddelelsen af, at Sønderjyllands
Distrikt påtager sig at arrangere
næste LGT.
Vision
At udvikle gildearbejdet
• så flere får lyst til at være med og
deltage i den personlige udvikling,
gildearbejdet tilbyder,
• så gilderne er synlige aktører på
humanitære områder,
• så gilderne er et fællesskab, hvor
spejderideen udvikles for voksne.
Prioriteret handlingsplan 2011–2013
Som besluttet på landsgildetinget
(stemmetal i parentes).
For at opfylde vores vision skal vi i 2011-
2013:
• Deltage i Spejdernes Lejr 2012. (140)
• Deltage i lokale projekter, der gør os
synlige. (133)
• Udvikle nye former og tilbud om
personlig udvikling. (71)
• Oplysninger om gildeaktiviteter. (60)
• Gennemføre en landsdækkende
indsamlingsaktivitet til humanitære
formål. (48)
• Oprette nye gilder over hele landet.
(46)
• Workshops, der kan inspirere og
udvikle. (45)
• Projektlederkurser. (42)
• Fortsætte projektet om etnisk brobygning
fra perioden 2009 – 2011. (27)
• Aftale med Spejderhjælpen. (13)
LandsgildeTing2013
Sønderjyllands Distrikt inviterer til
LandsgildeTing i 2013 på den imponerende
A. P. Møller Skole i Slesvig.
Glæd jer til, at dette spændende bygningsværk
kommer til at danne rammen
om Tinget 14.-15. september 2013
Vi er gået i
arbejdstøjet
for at lave et
udfordrende
program.
Mojn
5

Sct. Georgs Gildernes hæderspris
Af Ingrid Danstrup, redaktør
I forbindelse med Landsgildetinget uddeles
traditionen tro en hæderspris - pt. svarende
til 15.000 kr.
I år havde landsgildeledelsen valgt, at prisen
skulle tilfalde Reden Århus, et anonymt
være- og rådgivningssted for kvinder, der på
forskellig vis er havnet i en svær livssituation.
Et sted, hvor der er plads til forskellighed og
stor fokus på samvær og omsorg.
Redens daglige leder, Joan Hougaard, var derfor
mødt op lørdag formiddag for at modtage
prisen.
Joan takkede for den stor anerkendelse,
som hun var meget beæret og stolt over at
modtage.
Det er altid dejligt at modtage anerkendelse
for arbejdet med misbrugere og prostitution,
alkohol, piller, narko for en stor dels vedkommende
udiagnosticeret psykisk lidelse.
Joan beskrev Redens brugeres situation ved at
læse et digt af en af brugerne:
»Har du nogensinde været så ensom ...«
Et gribende digt, hvor den skrivende spe-
6
kulerer over, hvad livet egentlig er til for.
Hædersprisen falder på et tørt sted, da Reden
er økonomisk trængt og afhængig af tilskud.
Reden - et socialt arbejde
I 1983 påbegyndte KFUKs Sociale Arbejde
et hjælpearbejde blandt de gadeprostituerede,
idet man startede med opsøgende arbejde i
prostitutionsmiljøet i København. Det store
behov for et værested for denne kvindegruppe
gjorde, at KFUKs Sociale Arbejde i 1984
åbnede Reden ved Halmtorvet, et møde- og
rådgivningssted for kvinder, herunder prostituerede,
der har svært ved at tilvænne sig
det almindelige samfundsliv, idet formålet er
at yde støtte til denne gruppe kvinder, med
henblik på resocialisering.
Senere er oprettet et værested i Odense.
I 1995 vurderede man behovet for et værested
for kvinder i prostitution og misbrug i Århus,
og arbejdet på etablering i Århus blev
påbegyndt.
Fra starten kunne Reden Århus holde åbent
tre aftener om ugen. I 1998 fik man mulighed
for at åbne 3 aftener og 2 formiddage ugentlig.
I efteråret 2001 mærkedes behovet for et
nattilbud, og i marts 2002 åbnede nathjemmet
med 8 sengepladser og mulighed
for to opredninger.
Reden har siden marts 2007 holdt åbent 22
timer i døgnet - alle ugens dage - og med en
bred vifte af aktiviteter og tilbud.
Fra kun at være baseret på frivillig arbejdskraft,
har Reden nu et fagligt kompetent tværfagligt
team af 12 fastansatte medarbejdere, samt et
stort korps af faste vikarer og frivillige.

Ny Landsgildeledelse
Af Ingrid Danstrup, redaktør
Med stor enighed og applaus valgte Landsgildetinget
i 2011 vores Landsgildeledelse for
de næste 2 år.
Fra venstre
Anne Haastrup-Nielsen
genvalgt som International Sekretær
Fredensborg Gilde
Gerda Abildgaard
valgt som PR-sekretær
Ikast Gilde
Kjeld Krabsen
valgt som Landsgildekansler
1. Skanderborg Gilde
Lone Erkmann
genvalgt som Landsgildemester
1. Køge Gilde
Sten Frost
genvalgt som Uddannelsessekretær
Esbjerg Gilde
Paula Mikkelsen
genvalgt som Landsgildeskatmester
Skive Gilde
7

Denne sommer var anderledes oplevelsesrig
for en lille gruppe gildebrødre og en ung
kok, som mødtes ved Spejderfestival 2011
for at snedkerere maden til 360 spejdere,
pionerer og staben i en periode af 2 uger.
Vejret var med os, kun en enkelt formiddagsbyge
og mange, mange solskinstimer ved
Houens Odde Spejdercenter.
Planlægningen med menu og indkøb var på
plads længe inden, vi ankom. Vores madsnedkere
spændte aldersmæssigt fra 59 til 81,
så det var erfarne folk, som troppede op.
Vi arbejdede fra kl. 8 til ca. 22 - dog med
enkelte tiltrængte pauser.
Pionererne sørgede for etablering af moderne
køkken- og serveringsplads, så var det blot at
gå i gang.
Det var morsomt at opleve en anderledes,
ny spejderform. Dejligt at møde de søde
unge deltagere, på 13 år++, modtage deres
glade bemærkninger om den gode mad
og samtidig lære brødre fra andre gilder at
kende på rigtig nært hold. Det gav energi til
de lange arbejdsdage.
Det ville have været dejligt, hvis vi havde
været dobbelt så mange madsnedkere. Vi
var 5 faste i hele perioden og 5 mere, som
supplerede godt i en del af tiden.
8
Gilderne og de andre
Madsnedkerne på Spejderfestival 2011
Af Astrid Wiig, Værløse Gildet
Fotos Spejderfestival
Der var lagt et fantastisk og omfattende
aktivitetsprogram for deltagerne, og en del af
de musiske indslag fik også vi tid til at opleve.
Vi kendte hverken Ginga Ninjas eller De
fine hatte i foråret, men det gør vi nu - og de
spiller meget højt.
Vi havde en rigtig god tid sammen og er klar
til at tage en opgave igen ved Fælleslejren
2012.
Et lille hjertesuk
I marts måned sendte vi opfordring til at
deltage i arbejdet ved/støtte til Spejderfestival
2011 til alle gildemestre i Danmark - ca. 180
breve.
Vi har desværre kun fået tilbagemelding fra
2 - skriver to - gildemestre, som sendte os
en mail. Vi havde håbet at modtage flere
tilbagemeldinger - enten i form af et tilsagn
eller bare som en reaktion på vores brev.

Fotos fra Reload 2007
Giv en hånd med på
– uge 30 i Holstebro
Næste sommers unikke oplevelse - Danmarks
hidtil største spejderlejr - er et tilbud om at
blive en del af lejrliv for børn og unge af i dag
- på tværs af generationer og korps.
Du kan give en værdifuld håndsrækning til
lejrens succes ved at melde dig som jobber og
udføre opgaver som f.eks.
• Betjening af caféer og kiosker
• Aktivitetshjælpere
• Transport og vedligeholdelse
- og mange mange andre
Allerede før lejren er der opgaver, der skal løses,
som f.eks. pakning af informationsmateriale,
Spejdernes Lejr 2012 er delt i seks bydele.
Fem bydele bliver beboet af spejdergrupper,
mens bydel nummer seks er en flexlejr,
hvor man kan flytte ind som enkeltperson,
familie eller for eksempel en flok gamle
spejdervenner. Og man vælger selv, om man
vil medbringe telt eller campingvogn for at få
tag over hovedet. Der vil være mulighed for
el-tilslutning til campingvognen, og der bliver
også badefaciliteter med mulighed for varmt
bad mod betaling.
Lejren har også planer om andre bo-former,
blandt andet et spejder-hotel, hvor man kan
leje et rum, der er lidt mere komfortabelt end
at bo i telt. Men det vil der kunne findes mere
information om på www.2012.spejderne.dk
i løbet af de kommende måneder.
I flexlejren kan man vælge at lave mad over
bål eller medbragt gasblus. Men lejren får
også spisesteder, hvor man kan købe et eller
flere måltider, hvis man foretrækker det. Og
der bliver lejrbutikker, hvor det er let at hente
registreringsarbejde eller planlægning
og opbygning af lejrens
aktiviteter. Du kan orientere dig om
mulighederne og melde til lige netop det job,
du har lyst til, ved at registrere dig som jobber
på www.2012.spejderne.dk
Skriv om dine kompetencer og interesser.
Når du har registreret dig som jobber, har du
mulighed for at se, hvilke jobs der aktuelt er
ledige og melde dig til et - eller du kan senere
blive kontaktet af nogen, der har fået øje for
dine kvalifikationer.
Din indsats på lejren vil blive værdsat!
Flexlejr har plads til både unge og ældre
en liter mælk, en pakke rugbrød eller andet,
der skal bruges, hvis man selv vælger at stå
for maden.
Som deltager i flexlejren kan man opleve
Spejdernes Lejr 2012 på samme måde
som de øvrige lejrdeltagere, uanset om
man er spejder eller ej. Men i flexlejren vil
der også være mange beboere, som har en
stor eller mindre arbejdsopgave som led i
gennemførelsen af Spejdernes Lejr 2012.
Og faciliteterne i flexlejren vil blive indrettet
ud fra, at der er beboere, som er i aktivitet på
alle tider af døgnet.
Der bliver aktivitetstilbud for alle
aldersgrupper. Beboerne i flexlejren kan
deltage i aktiviteter overalt på Spejdernes
Lejr 2012. Men for de yngste børn, som ikke
er store nok til at deltage i spejderaktiviteterne
på lejren, vil der blandt andet blive en
legeplads, som indrettes i flexlejren og også
får nogle aktivitetstilbud, som er tilpasset
børnenes alder.
9

Orientering fra KFUM-Spejderne i Danmark
Af Jonas Bjørn Whitehorn, Kommunikationskonsulent, KFUM-Spejderme
Tunesisk samarbejde
Gennem de seneste fire år har KFUM-Spejderne
samarbejdet med de tunesiske spejdere.
I samarbejdet har vi haft særligt fokus på mødet
mellem spejdere; på nuværende tidspunkt
har over 500 spejdere venner på tværs af landegrænsen.
Samarbejdet er blevet styrket efter alle strabadserne
i Tunesien dette forår. KFUM-
Spejderne er faktisk den eneste danske organisation,
der har direkte kontakt til unge i
Tunesien. Derfor er KFUM-Spejderne gået
i dialog med Udenrigsministeriet og Dansk
Ungdoms Fællesråd om at skabe projekter,
der kan styrke det tunesiske civilsamfund
i den svære overgangsperiode. Det betyder
foreløbig, at KFUM-Spejderne har modtaget
5,5 mill. kr. til en række projekter i Tunesien
og til at styrke båndene mellem Danmark og
Tunesien.
Det største delprojekt Future Leaders of
Tunisia udføres i samarbejde med Udenrigsministeriet
og handler om at styrke det
tunesiske civilsamfund ved at uddanne mere
en 600 spejdere i blandt andet projektledelse
og iværksætteri. Samtidig skal projektet styrke
det tunesiske spejderkorps’ arbejde med
demokratisering af børn og unge.
KFUM-Spejderne sætter vækstmål
KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse har opsat fem
vækstmål, som gælder frem til 2015: Vi vil have
5 % medlemsvækst, øget synlighed, bevidsthed
om formålet med vores spejderaktiviteter, øget
deltagelse i arrangementer uden for gruppens
10
rammer og mere attraktive aktiviteter.
På Distriktskonferencen 2011 kunne alle
KFUM-Spejdernes distrikter være med til at
konkretisere vækstmålene i deres arbejde.
Gilwellaspiranter arbejder med projekter
For fjerde gang gennemfører KFUM-Spejderne
nu et Gilwellkursus med fokus på
det personlige: Lederens personlige udvikling
og det personlige projekt er i højsædet.
I øjeblikket arbejder 27 dygtige gilwellaspiranter
på at gennemføre projekter,
der både betyder noget for dem selv og ikke
mindst for andre.
Samtidigt, med de nye fokusområder har uddannelsesleder
Simon Bek Rasmussen introduceret
et generationsskifte i Gilwellstaben,
hvor blandt andre Jakob Vibe, Stine Kirk
Jensen, Jesper Schaumburg Müller og Kristian
Rostgaard er trådt ind.
Samarbejde med Arla
I 2010 var KFUM-Spejderne med til etableringen
af naturlegepladser ved Arlas Åbne
Gårde. Arla og KFUM-Spejderne har i 2011
valgt at fortsætte samarbejdet. Helt konkret
betyder det, at KFUM-Spejderne var til stede
på 10 gårde til Økodagen i april og vil være til
stede på endnu 10 gårde i september, når Arla
afholder Åbent Landbrug, og samarbejdet
ventes at fortsætte ind i 2012.
På gårdene laver de lokale spejdergrupper
aktiviteter med temaet Tættere på naturen.
Det betyder, at KFUM-Spejderne får en enestående
mulighed for at lære op mod 40.000
mennesker om naturen og vise dem spændende
måder at bruge naturen på.

Mobil Spejderhytte - integrationsprojekt
Gennem de seneste måneder har Den Mobile
Spejderhytte (en varevogn fyldt med udstyr)
trillet ud til de boligområder i Aarhus, hvor
mange nydanskere bor. Formålet med projektet
er at øge opmærksomheden på de frivillige
foreninger blandt børn og unge med
en anden etnisk baggrund end dansk.
Projektet har nu
haft besøg af over
300 børn og unge
i Aarhus-området,
men ikke blot de unge
er interesserede
i at høre mere om
projektet og prøve
aktiviteterne af,
deres forældre er
mindst lige så interesserede
i at snuse til
foreningslivet.
Den Mobile Spejderhytte er et fælles projekt
mellem FDF, Det Danske Spejderkorps, De
grønne pigespejdere og KFUM-Spejderne i
Danmark. Alle de frivillige bag projektet er
unge fra Aarhus-området. Projektet er støttet
økonomisk af Dansk Ungdoms Fællesråd og
er forankret under paraplyprojektet Krydsfelt
under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration.
Uddannelse i Anerkendende Ledelse
I pinsen blev det seneste skud på stammen
i KFUM-Spejdernes uddannelser fyret af:
KFUM-Spejderne uddanner nu de unge frivil-
lige i anderkendende ledelse. Gennem en hel
weekend fik de unge helt konkrete værktøjer
til at blive bedre ungdomsledere og kunne gå
hjem med følelsen af at have mere styr på at
være leder for andre.
Peter Lentz og Frederik Fredslund-Andersen,
som står bag uddannelsen, havde høje ambitioner
med uddannelsen. De havde brugt
et helt år på at planlægge den helt rigtige
uddannelse for de unge spejdere. Peter Lentz
kunne efterfølgende sige, at deltagerne, på
baggrund af deres kompetencer og engagement,
bliver de bærende kræfter i spejderlivet
de næste 10 år, men derudover vil de også være
dem, der er med i bestyrelsen i børnehaven
eller skolerne, når de selv får børn.
Andre store events
KFUM-Spejderne har desuden været repræsenteret
både i planlægningen af flere store
events, herunder både Grøn Dag i Fårup og
DUKA-Zoo.
Grøn Dag i Fårup er et heldagsarrangement
i Fårup Sommerland, hvor omkring 1000
spejdere var taget i sommerland for dels at
prøve alle forlystelserne og dels for at lave
spejderaktiviteter sammen.
DUKA-Zoo (De Uniformerede Korps i Aalborg)
blev afholdt sidste weekend i juni, hvor
1400 spejdere og FDF’ere var
mødt op og overnattede på
Savannen i Aalborg Zoo.
11

Et lillebitte bidrag - en stor håndsrækning
De gode historier, netværket, samarbejdet
– og glæden ved at gi en håndsrækning til
mennesker i nød. Der er rigtigt mange gode
grunde til, at Lis Mølvig Henriksen har valgt
at være frivillig koordinator for Dansk Flygtningehjælps
landsindsamling ni år i træk.
Den 13. november vil to ældre damer sidde
udenfor de lokale indkøbscentre i Nykøbing
Falster. De to har svært ved at gå, så stokke
har de også med. Stokkene bruger de dog ikke
til at komme rundt mellem de søndagstravle
handlende. De er med, fordi ”de er gode
at stikke i hjulet på de indkøbsvogne”, der
triller forbi. Når folk står stille, får de lige
en lille opfordring: ”Vil De støtte Dansk
Flygtningehjælps landsindsamling?” - en opfordring
mange tager imod.
Lis Mølvig Henriksen samler på de gode
historier. Og historien om de to damer er
blandt dem, hun fortæller med et smil, når
hun skal fremhæve lyspunkterne ved sit
arbejde som frivillig koordinator for Dansk
Flygtningehjælps Landsindsamling.
”De to ældre damer er livlige og pågående.
Men ikke for meget, for det virker så godt, at
de er nødt til at have ekstra indsamlingsbøsser
med sig. For de får så flotte beløb, at de til
sidst ikke ville kunne løfte indsamlingsbøssen,
hvis de kun havde en,” fortæller Lis Mølvig
Henriksen.
Skræddersyet opgave til en Gildebror
Det er ni år siden hun første gang kastede sig
over en landsindsamling som koordinator.
Hun havde snuset til opgaverne året inden,
da hun hjalp den tidligere koordinator. Det
gjorde hun så godt, at da han valgte at trække
12
sig, pegede han samtidig på hende – og så
sprang hun til.
”Den tidligere koordinator kendte mig som
både indsamler og hjælpekoordinator, og så
vidste han vel, at jeg som gildebror, nok havde
det, der skulle til for at overtage arbejdet fra
ham,” fortæller Lis Mølvig Henriksen, der
til dagligt arbejder som erhvervsvejleder
og underviser. Hun fremhæver at gildernes
værdier passer præcist til den opgave, hun har
påtaget sig:
”Som Gildebror siger man ja til at gøre livet
gladere og lysere for andre, ja til at gøre sin
pligt frem for at kræve sin ret, og ja til at virke
for international forståelse. Det mener jeg alt
sammen, jeg lever op til, når jeg gør mit for
at sikre, at indsamlingsdagen bliver en succes
både for dem, der møder op som indsamlere,
og for dem, der modtager den hjælp, vi samler
penge ind til.”
Måske er det derfor hun aldrig står alene med
opgaven. Hendes indsats bliver i høj grad
løftet i fællesskab med hendes gildebrødre fra
2. Gilde Nykøbing Falster.
”Hvis jeg mangler hænder til noget praktisk
eller administrativt, så siger jeg det i mit
Gilde, og så er der altid 7 – 10, der melder sig.
Så vi er altid flere til at kontakte indsamlere,
uddele indsamlingsbøsser, fordele ruter, sørge
for kage til alle eller rydde op for den sags
skyld.”
En hjertesag
Det humanitære arbejde er en hjertesag for
Lis Mølvig Henriksen, der gerne kaster sig ud
i diskussioner med dem, der synes, der er for
mange indsamlinger, eller dem, der tvivler på,
at det overhovedet gør en forskel.
”Flygtningene er uden skyld i den situation,
de er havnet i. De er ofre for krig og katastrofe,
de har brug for vores hjælp – og det, vi gør,
hjælper. Det ved jeg,” fortæller Lis Mølvig
Henriksen, der går og overvejer, at lave en
temaaften med overskriften: ”Nytter det?”

Dansk Flygtningehjælps landsindsamling 2011
- hvor der er krig - er der flygtninge
Dansk Flygtningehjælp samler ind til flygtninge i verdens brændpunkter søndag 13.
november.
Krige, konflikter, tørke og sult er nogle af årsagerne til, at mennesker flygter. Det sker lige
nu på Afrikas Horn, hvor den værste tørke i 60 år har sendt millioner på flugt.
Afrikas Horn er langt fra det eneste sted, hvor folk er på flugt. Dansk Flygtningehjælp
arbejder i 33 lande, hvor flygtninge har brug for hjælp.
Du kan hjælpe - meld dig som indsamler.
Det tager kun tre timer at samle ind. På den korte tid får en indsamler ca. 1000 kr. i
indsamlingsbøssen.
For de penge kan Dansk Flygtningehjælp blandt andet:
• Forsyne 500 flygtninge med rent vand i én måned i Liberia
• Uddele mad til 1000 mennesker fra mobile suppekøkkener i Mogadishu
• Uddele nødhjælpspakker til fire flygtningefamilier i Dadaab lejren, verdens største
flygtningelejr
Meld dig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp
søndag 13. november på tlf. 33 73 51 11 eller
www.flygtning.dk
Efter ni års tæt samarbejde med Dansk Flygtningehjælps
landsindsamlingshold ved hun, at
selvom indsamlingerne hvert år bidrager med
millioner til at hjælpe i verdens brændpunkter,
så kommer der hele tiden nye problematikker
til. Det får hende ikke til at give op - blot til at
gøre mere.
”Uanset hvor mange, der samler ind, og hvor
meget, vi samler ind, så vil behovene ikke
være dækket. Men vi kan gøre en forskel, det
frivillige arbejde, jeg gør – og som indsamlerne
gør – det er en vigtig håndsrækning til dem,
der har det meget dårligere end os. Vi er jo
alle sammen en del af den globale verden. Og
det her er så mit lillebitte bidrag, til at nogle
får hjælp.”
Det gode samarbejde
Meget er blevet lettere i løbet af de ni år, Lis
Mølvig Henriksen har været koordinator.
Hun har fået opbygget sit netværk, hun har
mange faste indsamlere og selv teknikken
omkring det hele, er blevet lettere, nu hvor
så meget kan klares elektronisk. Udfordringer
er der selvfølgelig - også efter ni år i spidsen.
Men ikke nogen, der har slået benene væk
under hende.
”Der er ikke nogen, der skal sige, at jeg ikke
kan. Så forsøger jeg bare at få nye ideer, finde
nye veje. Det er vi koordinatorer gode til, vi
hjælper hinanden og giver gerne gode ideer
videre. Det, der virker bedst, er den personlige
kontakt, så den del af indsatsen er jeg ved at
finpolere,” siger hun.
En af de ting, hun allerede har god erfaring
med, er altid personligt at tage imod indsamlerne
efter dagens rute. Det giver både indsamlerne
en mulighed for, at fortælle, få ros
og få tak for indsatsen - og så bidrager det
til Lis Mølvig Henriksens” bank af gode
historier”.
”Det er guld værd. Både at snakke med dem,
der kommer år efter år og at møde de nye,
ofte unge, der skal vide, at det, at de kommer,
det gør en kæmpe forskel.”
13

Ole Berner: Mine spejderminder
Af Lars Aabo, Spejdermuseet Århus, 2011
Da min storebror og hans patrulje, Irokeserne,
i den nystartede 2. Risskov Trop
deltog i landspatruljeturneringen Kipanda,
kunne jeg følge deres anstrengelser for at løse
foropgaverne til det store arrangement. Jeg
læser nu, at en af idémændene bag det hele
var Ole Berner.
Der er meget i Ole Berners spejdererindringer,
som giver genklang i min hukommelse
– ikke blot fordi jeg har deltaget i nogle af
de begivenheder, han beretter om, men mere
grundlæggende, fordi mange af vores førere
i troppene og divisionen utvivlsomt havde
deres inspiration fra de folk i Det Danske
Spejderkorps, han fortæller om i sin bog.
De havde været på Primikursus på Ryekol og
nogle af dem bar Gilwelltørklæde og perler,
og ofte var de aktive i distrikt og korps; de
havde med andre ord et godt rygstød til deres
eget arbejde med spejderne.
Mange spejdererindringer har nødvendigvis
et lokalt område som skueplads. Der fortælles
om de mennesker, man har mødt, og
de opgaver man har løst i sin flok, trop og
division. Det særlige ved Ole Berners er at
han har været aktiv leder i Aarhus, Odense,
Fredericia og til sidst Gillastugan i Skåne,
samtidig med at han har stået for væsentlige
projekter i korpsregi. Derfor får vi også
gennem læsningen af bogen en fornemmelse
for, hvordan DDS hang sammen på landsplan
i de årtier, hvor han var med.
Det almindeligste er vistnok, at de folk,
der skriver spejdererindringer, er dem, der
har trivedes som fisk i vandet. Det gælder
selvfølgelig også Ole Berner. Men der er en
dybde i hans beretninger, som jeg synes, man
skal lægge mærke til: Han peger også på ting,
der ikke faldt tilfredsstillende ud, og han
skriver det tydeligt uden billig udlevering
af de folk, han var uenig med. Og når man
sammenholder dét med hans omtale af de
mennesker, der i særlig grad har hjulpet ham
på vej plus beskrivelserne af, hvordan de
mange aktiviteter er ført ud i livet, aner man
14
Ole Berners opskrift på godt spejderarbejde.
Udfordringer, morskab og hittepåsomhed
– med tillid som det vigtigste brændstof.
5 sider i bogen er viet til spejdernes indsats
under den tyske besættelse. Det er kortfattet,
men fordi det er en førstehåndsberetning får
læseren del i de tanker og stemninger blandt
de unge mennesker, som kom i berøring med
modstandskampen. Man ville ønske, at der
en dag kunne skrives en historisk afhandling
om dette emne, for man fornemmer af Ole
Berners beskrivelse, at der må have ligget en
del organisering bag.
Lars Aabo, tidligere TL i 1. Risskov Trop, DASP
i Ole Rømer Division. Var sammen med Kirsten
Gad forfatter til Troplederbogen, som i nogle år
var lederhåndbog for spejdergrenen i DDS.
Kan købes på
nfo@spejdermuseetaarhus.dk
kr. 75,- + forsendelse

22nd World Scout Jamboree Sweden 2011
- besøgt af Roskilde-Hedebo Distrikt
Af Søren Overgård og Frank Ward, 2. Roskilde
Solen var atter fremme, da der var afgang
for busturen til jamboreen med ca. 50 glade
gildemennesker primært fra distriktet men
også fra resten af Danmark.
Lige fra starten var der tegn på en meget
velfungerende event. En shuttlebus satte os
af ved portalen til lejren. Ved siden af stod
tivoliet, et kæmpe stort pionerarbejde.
Derefter en vandretur langs flagalléen, hvor
der vajede flag fra alle de 150 deltagende
nationer, og så var vi i midten af Skånes (pt.)
3. største by. Vartegnet Tårnet hævede sig
højt over os. Der var en pragtfuld udsigt fra
toppen af det. Vi blev hilst fra alle sider med
et Hej, og alle var opsat på at snakke.
Oplevelser på lejren gav et tydeligt indtryk af,
at spejderbevægelsen er kommet godt ind i det
andet millennium, hvor mange af de globale
emner, såsom energi-/ressourcebesparelse og
internationalt samarbejde/forståelse var blevet
oversat til praktiske gøremål på lejren.
Eksempelvis deltog alle i affaldssortering,
og der var langt imellem smidt affald. Deltagere
fra Australien og Uganda havde sparet
energi ved at cykle (næsten) hele vejen til
Sverige. Religionerne havde også deres udstillingsområde.
Spændende var det at få lov til at vælge
mellem mad fra alle verdensdele: crepes fra
Frankrig, øl (alkoholfrit) fra Tjekkiet, brune
bønner fra UK, og der var også en velbesøgt
pølsevogn fra Danmark.
Tyskerne havde opbygget
en lejr af sorte telte efter
mongolsk stil (jurter) med et stort fællestelt,
hvorfra der var adgang til de omkringliggende
patruljejurter.
Som sædvanlig var der meget aktivitet på byttemarkedet
med swopping.
Det var også spændende at få lejlighed at
møde gildemennesker fra andre lande.
De danske spejdere reklamerede kraftigt for
næste års nationale jamboree den 21.-29. juli
i Holstebro: Spejdernes Lejr 2012.
Se nærmere på http://2012.spejderne.dk/
Helhedsindtrykket var en meget velfungerende
lejr med en masse glade unge spejdere, der
havde det rigtig godt sammen.
15

16
Fra gildebror til gildebror
Dragedag i Fredericia
Af Carry Hansen, Drageudvalget,Fredericia
Hvert år, den 1. lørdag i september, afholder
spejderne i Fredericia Friluftsliv i mange
farver på voldene i Fredericia.
Her kan alle små som store prøve alle muligheder
”udi spejderarbejdet”.
Sct. Georgs gilderne i byen har en post, hvor
man selv laver drager og flyver med dem
sammen med sin voksne.
Ligeledes er det gilderne, der bemander og
sørger for forplejningen og salg af kaffe og
pølser.
Goodturnmærket
Regnskabet for Goodturnmærket ligger nu
klar og kan ses på
www.sct-georg.dk
Her kan du se det nye
Goodturnmærke:
Dåseringe
- et lille hjertesuk
Af Ulla Lund, 4. Odense Gilde
Kære samlere
Hvor er I flittige, og hvor er det bare dejligt,
men vil I ikke nok være rare, at lade være med
at sætte ringene på snore eller lignende, når I
afleverer dem.
Alle ringene køres gennem en rensemaskine
(ikke dem, hvori der er lagt en seddel med
renset), og det tager utrolig lang tid at pille
dem af disse snore eller lignende. Vi er heller
ikke interesserde i alle dåserne.
Kom dem i plastposer.
Det fylder ikke så meget. - På forhånd tak for
hjælpen, siger modtagerne.

Indbydelse til Fredslyset 2011 i Roskilde
Af Jørgen Gybel Jensen, 2. Roskilde Gilde
For 16. gang sender Sct. Georgs Gilderne i
Danmark Fredslyset rundt i Danmark, og for
9. gang starter det i Roskilde, når det tændes
tirsdag d. 22. november, inden det sendes
rundt i Danmark med DSB onsdag d. 23.
Som sædvanlig indbyder Roskilde-gilderne
alle til at være med, når lyset tændes i Sankt
Laurentii katolske kirke, hvor lyset til daglig
har sin faste plads passet af kirkens personale,
og hvor kirkens nye sognepræst pater Alren
Soosaipillai vil deltage i den lille højtidelighed,
hvor de første fakler og fredslyset tændes.
Med et fakkeltog bliver lyset ført til Gl. Vor
Frue kirke, hvor fredslysgudstjenesten i år
holdes (p.g.a. stort konfirmandarrangement
i Domkirken). I skrivende stund vides ikke,
hvem der er liturg. Efter gudstjenesten kan
alle, der ønsker det, få tændt deres eget fredslys.
Gildemedlemmer, spejderledere og venner af
huset indbydes herefter til at par hyggetimer
i Sct. Georgs Gildernes hus – Sankt Agnes,
hvor vi bl.a. vil ønske lyset god rejse.
Fredslyset ud i landet
Af Erik S. Messmann, Fredslyskoordinator
Mange gilder er nu ved at forberede
aktiviteterne i forbindelse med
Fredslyset, som sendes rundt i
landet onsdag den 23. november.
Som det fremgår af fredslysbrochuren
skal landsgildekontoret have jeres
tilmelding senest den 1. november og både
landsgildeledelsen og jeg håber, at antallet af
gilder, der i år vil modtage Fredslyset, igen vil
stige i forhold til tidligere.
På hjemmesiderne kan I se, hvad der tidligere
er skrevet om Fredslyset, ligesom I kan
downloade både fredslys-logoer og den lille
nye A6 brochure, som alt sammen kan
anvendes i jeres PR-arbejde.
Rigtig god fornøjelse med at bringe Fredslyset
rundt og lade det lyse op i den mørke tid - til
glæde for andre.
Alle er velkomne - vil du være med til
arrangementet i Sankt Agnes, må du
gerne give os et tip om, hvor mange I
er - men er du ikke tilmeldt, finder vi
nok en plads til dig alligevel.
Programmet er som følger
kl. 18 Lyset tændes i Sankt Laurentii
katolske kirke Frederiksborgvej 11,
Roskilde
Fakkeltog gennem byen til Gl. Vor
Frue kirke
kl. 19 Lyset føres ind i Gl. Vor Frue kirke
(hj. Grønnegade/Fruegade, Roskilde)
Fredsslysgudstjeneste
Herefter byder Roskildegilderne velkommen
i Gildehuset Sankt Agnes, Sankt Agnes 2B,
Roskilde.
Har du spørgsmål til denne del af Fredslysarrangementet,
er du velkommen til at
kontakte Jørgen Gybel Jensen
tlf. 46 35 86 84 eller
gybel.jensen@dlgmail.dk
Kontakt Erik S. Messmann
Fredslyskoordinator
tlf. 88 19 50 30 / 22 41 28 40 eller
messmann@stofanet.dk
17

Netværk giver mulighed for oplevelser
Af Ulla Lund, 4. Odense Gilde
18
Jeg havde en drøm - og fortalte Bent Andersen
fra 1. gilde i Odense, om den - og pludselig
lød det: »Det kan vi da sagtens finde ud af«.
Som sagt så gjort. Vi planlagde en operatur
til Verona, og sendte invitationer ud i vores
gildenetværk.
Resultatet blev en bus fyldt med gildebrødre
og ledsagere fra Sjælland, Fyn og Jylland, som
i slutningen af august tog på oplevelsestur
sammen - en tur med masser af oplevelser.
Vi fik mulighed for at lære de to operaer, vi
skulle se, at kende, idet Per Holst (tidligere
chef for Odense symfoniorkester) undervejs
fortalte om Puccini, La Boheme, Verdi og
Aida, så vi var klædt på til at se de to operaer i
Veronas gamle arena.
Vi fik en operaoplevelse af de store - at sidde
på de gamle stentrapper, hvor der har siddet
folk i flere tusind år - og så se de operaer som
vi havde hørt om - det var fantastisk.
Vi fik set natur på turen ned og turen hjem.
Vi fik set og oplevet Gardasøen, Verona og de
Østrigske alper.
Vi var til vinsmagning - og havde mulighed
for at spise god italiensk mad - vi fik rigtig
meget kultur på turen.
Vi fik også mulighed for at se Zugspitze,
og det er jo noget ganske andet end vores
Himmelbjerg.
Og endelig blev vores gildenetværk større
- dem vi ikke kendte fra starten - dem havde
vi mulighed for at lære at kende, og vi fik
nok engang ny inspiration fra alle disse nye
personer.
Så alt i alt en pragtfuld tur - hvor vi fik set
og oplevet meget - lært meget og fik knyttet
mange nye venskaber.
Og alt det er på grund af det netværk, der
findes i gildet - og som vi ikke kan få
nok af.

Julemarked i Aalborg Kloster
Af Hanne Simonsen, 11. Aalborg Sct. Georgs Gilde
Den 19. november 2011 afholder 11. Aalborg
Sct. Georgs Gilde for 40. gang sit
traditionsrige julemarked i Aalborg Kloster.
Vi er stolte og glade over, at vi har mulighed
for, at vores årlige julemarked kan afholdes
i det historiske og meget smukke Aalborg
Kloster - vi mener selv, det er de flotteste
rammer for et julemarked.
Aalborg Kloster, der ligger i hjertet af Aalborg,
er en bygning, der går helt tilbage til
år 1431. For at yde herberg til trængende og
syge stiftede Maren Hemmings, mens Erik af
Pommern var konge af både Norge, Sverige
og Danmark, et helligåndshus i Aalborg.
Dette er i dag en af Aalborgs mest besøgte
turistattraktioner. I tilknytning til Klosteret
er der Klosterkirken, som er en filial af
Aalborg Domkirke.
Vores julemarked afholdes i Klosterets
refektorium, der i dagens anledning er omdannet
til julestue med salgsboder med et rigt
udvalg af julepynt, dekorationer og mundgodt,
som 11. gildes medlemmer har fremstillet
henover året.
Når Klosterets døre åbnes kl. 10, så dufter det
af jul og gran, og hvad dertil hører - en dejlig
optakt til julemåneden. I år, på vores 40 års
jubilæumsdag, har vi været så heldige, at få
klosterforstander Jens Aa. V. Schulz til at åbne
julemarkedet, hvorefter Mollys lampe tændes.
Det er en tradition, at den 250 årige lampe
skal brænde ved festlige lejligheder i Aalborg
Kloster.
Julemarkedet er så traditionsrigt, at vi i dag
kan byde 3. generation velkommen og ikke
alene har vi besøg fra Aalborg, men også fra
udlandet.
Mange af de besøgende kommer også, fordi
vi har rundvisninger i løbet af dagen - i år
både på dansk og engelsk - hvor klosterets
bygninger, fangekældre samt spændende kalkmalerier
bliver fremvist og klosterets mangeårige
historie bliver fortalt.
Med overskuddet fra vores årlige julemarked i
Aalborg Kloster har vi mulighed for at hjælpe
spejdergrupper og humanitære organisationer
med donationer - i år vil der blive overrakt et
pænt antal donationer.
11. Aalborg Sct. Georgs Gilde vil byde
alle velkomne til årets julemarked.
11. Sct. Georgs Gilde
JULEMARKED
Lørdag den 19. november 2011
kl. 10.00 – 16.00
i Aalborg Kloster
C. W. Obels Plads
Salgsboder – Tombola – Café
Luciaoptog v/ Sct.Mariæ Skoles kor kl. 14.00
Rundvisning (også på engelsk)
kl. 11.00 – 12.30 – 15.00
www.11gilde.sct-georg-aalborg.dk
19

Rodbjerggaard
Fra Lone Erkmanns mundtlige beretning
På landsgildetinget i 2009 blev det pålagt
Landsgildeledelsen at arbejde for afvikling af
Rodbjerggard i perioden 2009-11.
Salget bør dog først ske, når ejendomsmarkedet
har stabiliseret sig.
Som beskrevet i Sct. Georg nr. 4 viste det sig
at være en indviklet sag.
Derfor er det dejligt at kunne fortælle, at
fremtidsudsigterne for Rodbjerggaard ser lyse
ud, idet det kan blive på gildehænder!
Gildecenterfonden har indgået en aftale
med Sct. Georgs Fonden, at fonden køber
Rodbjerggaard.
Enten
sælger Gildecenterfonden (GCF) Rodbjerggaard
til Sct. Georgs Fonden (SGF), som
forpagter driften ud til den dertil oprettede
almennyttige forening Rodbjerggaard.
Denne tegnes i dag af Vejlegilderne og Rodbjerggaards
Venner i forening - der er faktisk
allerede lavet betinget slutseddel herom på et
møde 13. september mellem GCF og SGF
under den forudsætning, at der kan opnås en
forpagtningsaftale mellem SGF og foreningen
Rodbjerggaard.
Eller,
hvis der ikke kan opnås enighed om en
forpagtningsaftale, så sælger GCF i stedet
direkte til Vejlegilderne og Rodbjerggaards
Venner, som var de eneste, som bød rettidigt
på hele ejendommen, da den var sat til salg.
Med vedtagelsen af Vejlegildernes nedenstående
beslutningsforslag på det nyligt afholdte
Landsgildeting i Århus, er der ikke længere
andre muligheder:
”Ved et salg af Rodbjerggaard ud af Gildecenterfonden
pålægges Landsgildeledelsen at
sælge til en køber, som forpligter sig til fortsat
20
Braking News!!!
Forudsætningen for købet er, at Den
almennyttige forening ”Rodbjeggaard” indgår
en driftsaftale med Sct. Georgs Fonden.
Det endelige papirarbejde er ikke endelig på
plads. Parterne er enige om at bruge tiden
indtil 1. november til dette arbejde. Planen
er, at Rodbjerggaard kan overdrages til Sct.
Georgs Fonden 1. januar 2012.
Gildecenterfonden håber, det er en løsning,
som rigtig mange vil være tilfreds med.
Rodbjerggaard er sikret lokal forankring!
Af Hans Melby Jespersen, 3. Vejle Gilde / sekretær i Vejlegildernes Rodbjerggaardsudvalg
at drive Gilde- og spejdercentret i overensstemmelse
med § 2 i ”Love for Sct. Georgs
Gilderne i Danmark”, hvis en sådan køber
melder sig, mens ejendommen er i udbud.”
Vi har givet os selv frist til 1. november 2011
til at nå en aftale, så Rodbjerggaard kan få sin
velfortjente lokale forankring fra 1. januar
2012.
Vi beder alle vore gode bidragydere have
tålmodighed indtil da.

Opslagstavlen
Roskilde-Hedebo Distriktsgilde
holder
distriktsgildehal med ridderoptagelse
Halfdan Nørgaard Mortensen,
1. Gilde i Roskilde
Tirsdag den 15. november 2011
Østervangkirken i Glostrup
Dommervangen 2, 2600 Glostrup
Forhal kl. 19:00 Gildehal kl. 19:30
Efter gildehallen et let traktement
Pris 60 kr. pr. person.
Tilmelding til Elna Brauner Adamsen
tlf. 43 45 18 43 eller
bauneradamsen@post.tele.dk
senest 4. november 2011
Nyt fra Spejdermuseet
i København
1. august åbnede en særudstilling om
Jamboreer
i anledning af Verdens Jamboreen
i Sverige
Kom og se billeder og effekter.
Åbningstider:
søndage: 11.00 – 15.00
onsdage: 11.00 – 15.00
torsdage: 14.00 – 17.00
For flere informationer klik ind på
museets hjemmeside:
www. spejdermuseet. dk
DDS Spejdermuseet,
Arsenalvej 10 - København
Udsendt fra Landsgildekontoret indtil
7.9.2011:
16.8.2011
Sendt med post til alle DGM og GM
Stemmeseddel-kvitterings/fuldmagt til
LGT2011
30.8.2011
Med mail og alm. post til alle
ledelsesmedlemmer:
Infobrev nr. 9, august 2011
Annoncering i Sct. Georg
Retningslinier for annoncering
i Sct. Georg samt priser se
Sct. Georg nr. 3.2010 side 18
PRAG
Lejlighed udlejes ved henvendelse til
75 94 16 80
Gildetelegram
Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00
Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00
Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00
3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia
Minna Sandahl Christensen
Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia
Tlf. 75 94 25 32
21

70 år
65 år
60 år
Internationalt udvalg (IU)
Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Anne Marie Hansen
Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten
Tlf. 35 10 05 30, annemarie.hansen@gmail.com
PR-udvalget (PR)
Formand Kjeld Krabsen (LGPR)
Ole Rafn Petersen
Grønskiftet 31, 3400 Hillerød
Tlf. 48 26 72 11, olerafn@dk-online.dk
Svea Brüsshaver
Molsvej 61, 8410 Rønde
Tlf. 30 33 37 80, svea68@live.dk
Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg)
Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)
Kursusudvalget (KU)
Formand Sten Frost (LGUS)
Jeanette Pilt Ulriksen
Birkevej 14, 8660 Skanderborg
Tlf. 62 62 58 62, pilt@privat.dk
Iben Sahl
Åvangen 80, 8444 Balle
Tlf. 86 36 41 36, iben-sahl@hotmail.com
22
Gildejubilæer
25 års gildejubilæum
2. Svendborg 08-11-2011
50 års gildejubilæum
5. Århus 30-11-2011
Jubilæer
50 år
40 år
25 år
Sct. Georgs Fonden
Sct. Georgs Fonden,
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Formand Johan Evensen
Neptunvej 8, 6800 Varde
Tlf. 29 63 57 93
johan.evensen@email.dk
Lone Erkmann (LGM)
Good-Turn Mærket
Formand Jørn Andersen
Sølystvej 81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
la.ja@mail.tele.dk
Kjeld Krabsen (LGPR)
Frimærkebanken
Frimærkebanken
Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J.
Tlf. 86 72 00 40
info@frimaerkebanken.dk
www.frimaerkebanken.dk
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@frimaerkebanken.dk
Paula Mikkelsen (LGS)

Nye gildebrødre
4. Kolding
Porskjær SGG i Galten
3. Slagelse
Gildecenter Rodbjerggaard
Gildecenter Rodbjerggaard
Vorkvej 73, 6040 Egtved
www.rodbjerggaard.dk
Kontaktperson Else Sudergaard
Elmegade 29, 5500 Middelfart
Tlf. 64 41 88 35
else-harry@sudergaard.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Hjortfølgegård,
Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup
Tlf. 55 56 16 17
Lone Erkmann (LGM)
Fredslyset
Koordinator Erik Messmann, Græsvangen 20,
9800 Hjørring
Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40
messmann@stofanet.dk
Dansk Flygtningehjælp
Lone Erkmann (LGM)
4. Slagelse
Store Heddinge
2. Struer
3. Vejle
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Vakant (LGL)
UNICEF Danmark
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Hartvig Møllers Efterskole
Holger Dahl, Hillerød
Vakant (LGL)
SOS-Børnebyerne
Paula Mikkelsen (LGS)
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen, Varde
Paula Mikkelsen (LGS)
Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden.
23

www.kristeligt-dagblad.dk
Den sidste franciskaner
Af Kirsten Bertelsen, 1. Roskilde Gilde
- den overskrift kunne man se både i
Roskilde Avis og i Kristeligt Dagblad,
efter at Robert Showers, bedre kendt
som pater Bob, havde holdt afskedsmesse
i Skt. Laurentii Katolske Kirke
i Roskilde den 26. juni 2011.
Mange gildebrødre kender pater Bob
fra andagterne, som indleder Fredslysets
rejse igennem Skandinavien.
Franciskanernes æra i Danmark er slut
Ordenen kom første gang til Danmark i 1232. I de næste
århundreder grundlagde de flere klostre, blandt andet et i
Roskilde; men efter reformationen måtte de forlade landet.
I 1904 vendte de tilbage, men blev i 1944 udvist af besættelsesmagten.
De forsøgte igen i 1993, hvor pater Bob, som
en af de første, kom til Roskilde. Her åbnede franciskanerne
et kloster, hvor der i nogle år boede 4 præster og munke, men
i de sidste år har pater Bob været den eneste franciskaner i
landet, og på grund af den manglende tilslutning har man nu
valgt at trække sig ud af landet.
Pater Bob har været en meget populær sognepræst i den
katolske menighed, og det er med vemod han forlader Danmark,
selv om han glæder sig til at arbejde i sit hjemland
USA.
Jeg havde den glæde at repræsentere Sct.
Georgs Gilderne ved receptionen efter
Pater Bobs afskedsmesse.
Jeg takkede på gildernes vegne Pater
Bob for det gode samarbejde omkring
Fredslyset fra Betlehem og overrakte
ham den nye cd med danske
spejder- og gildesange.
Skt. Laurentii Kirke har fået en ny sognepræst, pater Alren
Soosaipillai, som tilhører oblatfædrenes orden. Og bare
rolig! Fredslyset brænder stadig i kirken. Når vi mødes i
Skt. Laurentii Kirke tirsdag den 22. november 2011, vil
vi ikke blive modtaget af en amerikansk franciskaner i den
karakteristiske grå kutte, men af en oblatfader fra Sri Lanka i
sort præstekjole; men jeg er sikker på, at det gode samarbejde
vil fortsætte.