Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

More documents

Recommendations

Info

Interaktion og iscenesættelse Semiotik des Theaters (1983), hvor skuespilleren først og fremmest beskrives som et tegn <strong>–</strong> ja, man fristes ligefrem til at sige, at kroppen reduceres til tegn. »Der aufhaltsame Aufstieg des Arturo Ui« (1995) Modsætningen mellem den semiotiske og den fænomenologiske tilgang kan skitseres gennem Heiner Müllers iscenesættelse af Bertolt Brechts Der aufhaltsame Aufstieg des Arturo Ui (Berliner Ensemble, 1995). Vi begynder med den semiotiske tilgang: Når den tyske skuespiller Martin Wuttke optræder i rollen som Arturo Ui vil publikum straks begynde at tilskrive ham bestemte betydninger. Wuttkes alder og køn har f.eks. stor betydning, idet publikum opfatter ham som betegner for en bestemt social status: en mandlig gangster, der kæmper sig op af den sociale rangstige i 1930’ernes Chicago. Denne opfattelse understreges af det sceniske arrangement, hvor Wuttke indledningsvist kravler op på den trappe, der i løbet af forestillingen fungerer som symbol for den højeste position i samfundet. Under trappen står en gammel, rusten motor, der fungerer som trappens fundament, hvilket kan aflæses som et scenisk symbol for stykkets modernitetskritik: Magten bygges på maskinernes forøgelse af produktionen, men det moderne fremskridt kommer kun de få til gode (jf. Brecht 1966, s. 108ff.). Wuttkes gestaltning af Arturo Ui understreger dette, idet han bevæger sig fra samfundets laveste trin til dets absolutte top. I forestillingens univers kan det altså lade sig gøre at komme op på den sociale trappe, men det er tydeligt for enhver, at det kun kan ske i kraft af mord og korruption. Dertil kommer den symbolske tegnbrug: Når Wuttke kravler rundt på alle fire og hyperventilerer med tungen hængende langt ud af munden, vil tilskueren straks se, at denne adfærd betegner ’hund’. I forestillingens samlede tegnsystem har denne adfærd en symbolsk funktion, da Arturo Ui fremstår som en mand fra arbejderklassen, der gennemgår en forvandling fra galpende hund til politisk agitator. Dette fungerer som forestillingens bærende streng, dvs. et scenebillede, der giver en samlet fornemmelse af forestillingens grundlæggende idé (Eigtved 2007, s. 124). Det skinner imidlertid hurtigt igennem Wuttkes gestaltning, at der ikke er tale om en allegori om arbejderklassens muligheder i det moderne samfund, men derimod om en parodi af en ganske bestemt historisk person: Adolf Hitler. Brechts værk er nemlig tænkt som en allegori over Hitlers kommen til magten. Og det mærker man meget tydeligt i Müllers iscenesættelse, hvor forestillingens samlede tegnsystem i meget høj grad arbejder med referencer til nazitidens tyskland. Her spiller skuespillernes påklædning, gestik og verbaludtryk en meget afgørende rolle. Parodien kommer f.eks. i stand gennem Wuttkes gestik og det skingre verbaludtryk, han betjener sig af i store dele af forestillingen. Alt dette peger frem mod den monolog, som Wuttke fremfører i en knælende positur, der umiskendeligt ligner et hagekors. Når UI går i lære hos en falleret Shakespeare-skuespiller, fordi hans udtale »lader en del tilbage at ønske«, bliver Wuttkes fortolkning af rollen til en fuldbyrdet parodi i bedste Chaplin-stil. Skuespilleren lærer ham f.eks. at gå på Shakespearsk manér, så foden rører gulvet med tåspidserne først. Det bliver uheldigvis til strækmarch, idet Wuttke udstiller rollens fysiske ubehjælpsomhed. Og når Ui forsøger at efterligne skuespillerens recitation af linjerne i Antonius’ berømte »Romere, venner, landsmænd!«, bliver det til en 9
10 Mads Thygesen parodi på Hitlers umiskendelige gestik og deklamation. Ligesom skuespillerens fremstrakte arm, der understøtter verbaludtrykkets rytme, bliver til en »Heil Hitler!«. Det morsomme ligger med andre ord i en fordrejning af den klassiske retoriske skuespiltradition, der slår over i en uhyggeligt vellignende Hitler-karikatur. Scenen udfolder således en repræsentationskritik, der er meget nært beslægtet med Brechts tanker om det episke teater, idet mødet mellem Ui og Skuespilleren udstiller det klassiske teaters forstillelse. Forestillingens afgørende moment falder dog først i den efterfølgende scene, hvor Wuttke overvinder publikum ved at give den hele armen som politisk agitator. Tegnsystemet er simpelthen så tilpas vellignende og velfungerende, at publikum må overgive sig til parodien. Forestillingen kan også beskrives i et mere fænomenologisk register: Den publikumsinddragende begivenhed begynder allerede uden for teaterbygningen, hvor publikum stimler sammen foran teatret. Deres opmærksomhed rettes nemlig mod en balkon, hvor en skuespiller træder frem iklædt Joseph Goebbels-kostume. Højt hævet over publikum fremfører han nu en tale, der lovpriser det tyske folks storhed og Hitlers politiske visioner. Denne prolog, der sætter grundtonen for hele forestillingen, markerer, at publikum tager del i en begivenhed, hvor grænserne mellem kunst og politik sættes til afprøvning og genforhandling. Allerede her står det imidlertid klart, at publikum bliver konfronteret med personer og hændelser, som de ideelt set skal tage afstand fra <strong>–</strong> jf. forestillingens titel. Man drages mod den opmærksomhedskrævende hændelse, men bliver (forhåbentlig) forstemt af den skingre retorik. Dette greb indrammer den tematiske dimension, som er gennemgående for hele forestillingen, idet Müller fokuserer på en bestemt politisk problemstilling: folkeforførelse. Undervejs i forestillingen spiller Wuttke ganske meget på publikums reaktioner. I løbet af scenen med skuespilleren vender han sig flere gange ud mod publikum, når de ler ad ham. Det sker f.eks. når den ene af håndlangerne, Givola (pseudonym for Goebbels), prøver at få ham til forstå, at han ikke kan gå på Shakespearsk manér, fordi det er unaturligt. Dertil svarer Ui: »Hvad vil det sige, unaturligt? Ingen er naturlige i dag. Når jeg går, ønsker jeg, at man lægger mærke til, at jeg går«(Brecht 1963, s. 60). Det udløser et latterbrøl hos publikum. Den gakkede gangart er nemlig så tilpas opmærksomhedskrævende, at man meget vanskeligt kan undgå at bemærke ham. Han reagerer på publikums latter med et nervøst udtryk, der siger: hvad griner I af? Det forstærker naturligvis den komiske situation og dermed etableres en meget tydelig »feedback sløjfe« mellem ham og publikum. Interaktionen opstår altså, når Wuttke gør publikums reaktioner til en del af forestillingen, men den opstår > Martin Wuttke i: »Der aufhaltsame Aufsteig des Arturo Ui« (Berliner Ensemble 1996, Foto: Klaus Meyer)
Page 1 and 2: Peripeti tidsskrift for dramaturgis
Page 3 and 4: Peripeti © Peripeti og forfatterne
Page 5 and 6: 4 Redaktionelt forord autonomi, til
Page 7 and 8: 6 Mads Thygesen opførelsen kan afv
Page 9: 8 Mads Thygesen lige ideal, der lå
Page 13 and 14: 12 Mads Thygesen del af opførelsen
Page 15 and 16: 14 Mads Thygesen men fremfører en
Page 17 and 18: 16 Mads Thygesen Litteratur Balme,
Page 19 and 20: 18 Falk Heinrich Tre eksempler på
Page 21 and 22: 20 Falk Heinrich skabe interessante
Page 23 and 24: 22 Falk Heinrich Interaktive artefa
Page 25 and 26: 24 Falk Heinrich der gør det mulig
Page 27 and 28: 26 Falk Heinrich Interaktiv skønhe
Page 29 and 30: 28 Falk Heinrich kede reaktioner gi
Page 31 and 32: 30 Falk Heinrich grænset til ekskl
Page 33 and 34: 32 Michael Eigtved Selvfremstilling
Page 35 and 36: 34 Michael Eigtved mien i rollesyst
Page 37 and 38: 36 Michael Eigtved Gay McAuley tage
Page 39 and 40: 38 Michael Eigtved det vi udveksler
Page 41 and 42: 40 Michael Eigtved Processen, som d
Page 43 and 44: 42 Michael Eigtved meres evne til a
Page 45 and 46: 44 Karen Johanne Kortbek For at kun
Page 47 and 48: 46 Karen Johanne Kortbek S-1-4; S-1
Page 49 and 50: 48 Karen Johanne Kortbek nen. Det k
Page 51 and 52: 50 Karen Johanne Kortbek og placeri
Page 53 and 54: 52 Karen Johanne Kortbek er ca. en
Page 55 and 56: 54 Karen Johanne Kortbek blev intro
Page 57 and 58: 56 Ole Ertløv Hansen mellem spil o
Page 59 and 60: 58 Ole Ertløv Hansen venhedernes o
Page 61 and 62:
60 Ole Ertløv Hansen Men hvis der
Page 63 and 64:
62 Ole Ertløv Hansen menu over de
Page 65 and 66:
64 Ole Ertløv Hansen Bordwell, D.:
Page 68 and 69:
Interaktivitetsbegreber Af Thomas R
Page 70 and 71:
Interaktivitetsbegreber rekursivite
Page 72 and 73:
Interaktivitetsbegreber og er udlev
Page 74 and 75:
Interaktivitetsbegreber Historien o
Page 76 and 77:
Interaktivitetsbegreber tendenser i
Page 78 and 79:
Interaktivitetsbegreber Lee, Kwan M
Page 80 and 81:
Hallo, er der noget til stede? Med
Page 82 and 83:
Hallo, er der noget til stede? mod
Page 84 and 85:
Hallo, er der noget til stede? Inti
Page 86 and 87:
Hallo, er der noget til stede? løb
Page 88 and 89:
Interaktivitet med børn på scenen
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Intimitet i samtale-køkkenet Intim
Page 96 and 97:
Intimitet i samtale-køkkenet Der e
Page 98 and 99:
Intimitet i samtale-køkkenet læng
Page 100 and 101:
Intimitet i samtale-køkkenet Gob S
Page 102 and 103:
Intimitet i samtale-køkkenet 101 f
Page 104 and 105:
Pretty Woman Walking Down The Stree
Page 106 and 107:
Pretty Woman Walking Down the Stree
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Portræt Peripeti indleder hermed e
Page 116 and 117:
Portræt: Katrine Wiedemann 115 Et
Page 118 and 119:
Portræt: Katrine Wiedemann 117 > F
Page 120 and 121:
Portræt: Katrine Wiedemann 119 ing
Page 122 and 123:
Portræt: Katrine Wiedemann 121 der
Page 124 and 125:
Værket Værket er en ny, fast rubr
Page 126 and 127:
Værket: Sommer 125 kommer til sids
Page 128 and 129:
Værket: Sommer Herkomsten - det v
Page 130 and 131:
Den nye dreng i klassen Af Mette Wo
Page 132 and 133:
Den nye dreng i klassen 131 form fo
Page 134 and 135:
Den nye dreng i klassen 133 selvfor
Page 136 and 137:
Den nye dreng i klassen 135 formida
Page 138 and 139:
argumenterer for, at det er tid til
Page 140 and 141:
egrebslige fremstilling, uden særl
Page 142 and 143:
tion eller en udstrækningsmæssig
Page 144 and 145:
Samtidsdramatik Første del af Det
Page 146 and 147:
Nagel Rasmussen, for nu at nævne e
Page 148 and 149:
Installationskunst Udgivelsen er en
Page 150 and 151:
overvejer affekternes eventuelle be
Page 152 and 153:
Filmiske benspænd Anmeldelse af J
Page 154 and 155:
der er placeret en halvtransparent
show all

Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?