Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

More documents

Recommendations

Info

Samtidsdramatik Første del af Det dramatiske gennembrud behandler på dybtgående vis seks centrale 90’er-dramatikere og deres centrale værker. Ikke ud fra hvordan de er blevet spillet i teatret, eller hvordan de kunne spilles, men netop som dramatiske tekster. De seks er Astrid Saalbach, Morti Vizki, Nikoline Werdelin, Jokum Rohde, Line Knutzon og Peter Asmussen. Bogen portrætterer forfatterne og analyser hovedværker som Vizkis Dion (1998), Rohdes Pinocchios aske (2005), Saalbachs Til verdens ende (2003) og Asmussen Værelse med sol (1997) grundigt og givende. Ingen tvivl om at Hesselaa er inde i stoffet og de seks dramatikere, hvoraf fire også er genstand for analyse i Hesselaas Fornyerne fra Drama 2004 og en femte, Line Knutzon, i Hesselaas monografi Vi lever i en tid. Line Knutzons dramatik (2001). Der er tale om Hesselaas bidrag til kanonisering af generationen fra 1990’erne med betegnelsen »ny guldalder for dramaet«. Gennembruddet karakteriseres som sprogligt og formelt, hvor skuespillet igen bliver til ordets kunst. I anden del af bogen søges gennembruddet bestemt som det formelle opgør med de store fortællinger gennem opløsningen af plottet og karakteren til fordel for tilstandsdramatikken og med fokus på den historiske og eksistentielle tid. Temaet bliver formelt og indholdsmæssigt identitet og selvrefleksion i forhold til »det grænseløse«. Et tema, som Hesselaa flere steder fremhæver, er kroppens status hos Saalbach, Knutzon og Rohde. Det er interessant, fordi dramatiske tekster jo på Anmeldelser 143 Anmeldelse af Birgitte Hesselaas Det dramatiske gennembrud (Gyldendal 2009) Af Erik Exe Christoffersen et eller andet tidspunkt formodentlig opføres af konkrete kroppe. Det kunne måske have ført til overvejelser omkring, hvilke skuespiller- og iscenesættelsestraditioner disse tekster er skrevet for? Endelig er tredje del, som hedder epilog: en ny generation, koncentreret om den nye bølge af »virkelighedsteater«, som opstår med den nye verdensorden efter 2001 og 9/11 som en form for ikonisk begivenhed, der skaber en fornyet fokusering på det politiske, det lokale og konkrete etiske problemstillinger ofte i kølvandet på 00’ernes bastante ideologiske os/dem modstilling. Virkelighedsteatret er, som Hesselaa skriver, ofte mere kollektivt orienteret med ringe fokus på dramatikeren, fordi der er tale om såkaldt devised og researchbaseret teater: Seest, Sandholm, Irak, Thy, Vendsyssel begynder at optræde som konkrete steder i teaterrummet til forskel fra 90’ernes abstrakte rum og tid, ligesom de konkrete »andre« begynder at optræde på scenen. Der er meget man kunne trække frem i en anmeldelse: analysen af enkelte værker, forfatterportrætter og den generelle fremstilling af »nybruddet«. Jeg har valgt at fokusere på det sidste, fordi det måske er her Hesselaa mest markant viser sin skarpe profil. Hesselaa foretager nogle valg i fremstillingen og holder sig til det dramatiske håndværk og dramatikerens personlige stemme som de to retninger, der også tegner fremtiden. Selve generationsrammen kan diskuteres, idet den udelukker visse dramatikere
144 Peripeti 11 som fx Peter Laugesen og Erling Jepsen som begge skriver en del i perioden. Idet bogen fokuserer på den snævre dramatiske genre udelukker den også forfattere som fx Bo Hr. Hansen, Lars von Trier, Ole Bornedal som alle bevæger sig mellem teater og film, og hvor brugen af video/film i teatret og teatraliseringen af filmsproget fører til nye dramatiske genrer og værker. Man kunne også her pege på Dr. Dantes forskellige eksperimenter i 90’erne som fornyelse af den dramatiske genre. Jeg savner en mere udbygget argumentation for Hesselaas valg, som jo til enhver tid er rimelige, men måske ikke ganske dækkende for hele perioden, og i hvert fald udelades centrale forfattere som Thomas Trier, Vivian Nielsen eller Gerz Feigenberg. Hvordan adskiller »det dramatiske gennembrud« sig fra de klassiske modernismetræk som forefindes hos fx Strindberg, Gertrude Stein, Brecht eller Beckett? Jeg ser ikke et egentligt nybrud, men snarere en traditionsbearbejdning, fx Saalbachs udvikling af Strindbergs drømmespil og flettedramaturgien, Rohdes genskrivning af kriminalspillet og retssalsdramaet eller Knutzons udvikling af det absurde sprog. Generationsbegrebet halter især i forbindelse med Hesselaas epilog om »en ny generation«. Som Hesselaa skriver, er der tale om en modsætning til 90’ernes mere formelle, abstrakte og intimsfæreorienterede dramatik. Dog fremhæver hun, at »generationsmodsætningen er skæv« (s. 331). Virkelighedshungeren en et komplekst fænomen, som rækker langt tilbage i 90’erne, og også formmæssigt er der tale en kompleksitet som med das Beckwerk eller Christian Lollike, som langt fra er simpel dokumentarisme. På trods af denne modifikation kommer generationsbegrebet til at adskille nogle strømninger mellem 90’erne og 2000’erne. Hesselaa fastholder et mimesiskrav til dramaet, som skal afspejle den senmoderne virkelighed (hvilket jo ikke er uforenligt med opgøret med den lineære dramaturgi). Det gør det vanskeligt at forstå, at den dramatiske form faktisk stadig trives og anvendes og tilsyneladende har det udmærket (fx Holbæk Teater: Gidsel eller Andreas Garfield og Mungo Park: Hjem kære hjem). Men det gør det også vanskeligt at forholde sig til de netværksprægede værker, som det relationelle samtidsteater udvikler. Forskellige dramatiske former kan udmærket trives side om side og bruges til noget forskelligt. Konstruktionen nybrud kan diskuteres som en historisk form i stil med modstillingen mellem modernisme og avantgarde, som stortrivedes i 1960’erne. Nybrud benyttes også af fx Rune Gade og Camilla Jalvings i deres bog om dansk kunst i 90’erne. Her er bruddet dog et andet, idet der er tale om en afgrænsning af den performativt interaktive, relationelle samtidskunst, som bryder med modernismens rene præsentationsmåde. Hesselaas fokusering viser sig problematisk i forhold til begrebet virkelighedsteater og »det postdramatiske teater« jf. Hans- Thies Lehmann (1999), som kommer til at spille en meget lille rolle i fremstillingen. Det hænger måske sammen med, at dette teater stiller spørgsmålstegn ved dramatikerens rolle og tekstens funktion i teatret? Men det betyder ikke, at teksten forsvinder, og måske kunne også været interessant at se på tekstens og dramaturgiens funktion i fx Hotel Pro Formas Snehvides billede (1994) med tekst af de medvirkende dværge og tvillinger, Operation Orfeo med tekst af Ib Michael eller fx Odin Teatrets Itsi Bitsi (1991) om Eik Skalø med tekst af skuespilleren Iben
Page 1 and 2:
Peripeti tidsskrift for dramaturgis
Page 3 and 4:
Peripeti © Peripeti og forfatterne
Page 5 and 6:
4 Redaktionelt forord autonomi, til
Page 7 and 8:
6 Mads Thygesen opførelsen kan afv
Page 9 and 10:
8 Mads Thygesen lige ideal, der lå
Page 11 and 12:
10 Mads Thygesen parodi på Hitlers
Page 13 and 14:
12 Mads Thygesen del af opførelsen
Page 15 and 16:
14 Mads Thygesen men fremfører en
Page 17 and 18:
16 Mads Thygesen Litteratur Balme,
Page 19 and 20:
18 Falk Heinrich Tre eksempler på
Page 21 and 22:
20 Falk Heinrich skabe interessante
Page 23 and 24:
22 Falk Heinrich Interaktive artefa
Page 25 and 26:
24 Falk Heinrich der gør det mulig
Page 27 and 28:
26 Falk Heinrich Interaktiv skønhe
Page 29 and 30:
28 Falk Heinrich kede reaktioner gi
Page 31 and 32:
30 Falk Heinrich grænset til ekskl
Page 33 and 34:
32 Michael Eigtved Selvfremstilling
Page 35 and 36:
34 Michael Eigtved mien i rollesyst
Page 37 and 38:
36 Michael Eigtved Gay McAuley tage
Page 39 and 40:
38 Michael Eigtved det vi udveksler
Page 41 and 42:
40 Michael Eigtved Processen, som d
Page 43 and 44:
42 Michael Eigtved meres evne til a
Page 45 and 46:
44 Karen Johanne Kortbek For at kun
Page 47 and 48:
46 Karen Johanne Kortbek S-1-4; S-1
Page 49 and 50:
48 Karen Johanne Kortbek nen. Det k
Page 51 and 52:
50 Karen Johanne Kortbek og placeri
Page 53 and 54:
52 Karen Johanne Kortbek er ca. en
Page 55 and 56:
54 Karen Johanne Kortbek blev intro
Page 57 and 58:
56 Ole Ertløv Hansen mellem spil o
Page 59 and 60:
58 Ole Ertløv Hansen venhedernes o
Page 61 and 62:
60 Ole Ertløv Hansen Men hvis der
Page 63 and 64:
62 Ole Ertløv Hansen menu over de
Page 65 and 66:
64 Ole Ertløv Hansen Bordwell, D.:
Page 68 and 69:
Interaktivitetsbegreber Af Thomas R
Page 70 and 71:
Interaktivitetsbegreber rekursivite
Page 72 and 73:
Interaktivitetsbegreber og er udlev
Page 74 and 75:
Interaktivitetsbegreber Historien o
Page 76 and 77:
Interaktivitetsbegreber tendenser i
Page 78 and 79:
Interaktivitetsbegreber Lee, Kwan M
Page 80 and 81:
Hallo, er der noget til stede? Med
Page 82 and 83:
Hallo, er der noget til stede? mod
Page 84 and 85:
Hallo, er der noget til stede? Inti
Page 86 and 87:
Hallo, er der noget til stede? løb
Page 88 and 89:
Interaktivitet med børn på scenen
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95: Intimitet i samtale-køkkenet Intim
Page 96 and 97: Intimitet i samtale-køkkenet Der e
Page 98 and 99: Intimitet i samtale-køkkenet læng
Page 100 and 101: Intimitet i samtale-køkkenet Gob S
Page 102 and 103: Intimitet i samtale-køkkenet 101 f
Page 104 and 105: Pretty Woman Walking Down The Stree
Page 106 and 107: Pretty Woman Walking Down the Stree
Page 114 and 115: Portræt Peripeti indleder hermed e
Page 116 and 117: Portræt: Katrine Wiedemann 115 Et
Page 118 and 119: Portræt: Katrine Wiedemann 117 > F
Page 120 and 121: Portræt: Katrine Wiedemann 119 ing
Page 122 and 123: Portræt: Katrine Wiedemann 121 der
Page 124 and 125: Værket Værket er en ny, fast rubr
Page 126 and 127: Værket: Sommer 125 kommer til sids
Page 128 and 129: Værket: Sommer Herkomsten - det v
Page 130 and 131: Den nye dreng i klassen Af Mette Wo
Page 132 and 133: Den nye dreng i klassen 131 form fo
Page 134 and 135: Den nye dreng i klassen 133 selvfor
Page 136 and 137: Den nye dreng i klassen 135 formida
Page 138 and 139: argumenterer for, at det er tid til
Page 140 and 141: egrebslige fremstilling, uden særl
Page 142 and 143: tion eller en udstrækningsmæssig
Page 146 and 147: Nagel Rasmussen, for nu at nævne e
Page 148 and 149: Installationskunst Udgivelsen er en
Page 150 and 151: overvejer affekternes eventuelle be
Page 152 and 153: Filmiske benspænd Anmeldelse af J
Page 154 and 155: der er placeret en halvtransparent
show all

Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?