Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

More documents

Recommendations

Info

Om skønheden i den interaktive installationskunst Af Falk Heinrich I de seneste år har der været en udbredt og stigende anerkendelse af æstetikkens betydningsfulde rolle i interaktive artefakter, og der er blevet foretaget mange forsøg på at inkludere æstetik i teorier, der relaterer sig til sådanne artefakter. I den ene ende af spektret finder vi den lettere overfladiske og tomme brug af æstetikbegrebet, hvor æstetik og kunst betragtes som en art af interfacepolering. Her er begreber som simpelhed, elegance og behagelighed bredt anvendt. I den anden ende af spektret finder vi mere lovende forsøg baseret på et stærkere teoretisk fundament. D. Norman (2004) inkluderer et æstetikbegreb i en model med tre forskellige modaliteter inden for interfacedesign. O. Bertelsen og S. Pold (2004) anvender kritik som nøglebegreb inden for interaktiv æstetik, og P. Wright og J. McCarthy (2004) tilføjer oplevelsen som et designprincip. De nævnte akademiske tilgange opbygger og medtager æstetik som en af de principielle faktorer i en teori for interaktive artefakter. Dette spredte felt synes at afspejle selve naturen i konceptualiseringen af æstetik som begreb, da det er flertydigt snarere end skarpt defineret (Welsch 1997). Særligt begrebet om skønhed beskriver et håbløst mangesidet og omskifteligt fænomen, der ikke let overgiver sig til regelbundne akademiske diskussioner og analyser. Derfor kan beskrivelsen af æstetik og skønhed blive behandlet fra noget nær enhver vinkel, da der ikke kan (og heller ikke bør) være én stabil normativ definition af skønhed. Trods dette synes det vestlige skønhedsbegreb at være bundet til den visuelle kunst og dermed den visuelle sans, og ikke til lydudtryk (fx musik), olfaktoriske og sensorimotoriske oplevelser (fx bevægelse) (Eco 2004). Dette er måske grunden til, at vi endnu ikke har udviklet en fyldestgørende teori for performativ skønhed, der tager den filosofiske arv vedrørende den æstetiske domfældelse alvorligt. Historisk varierende definitioner og – mere vigtigt – holdninger til skønhed – må betragtes som en stor faktor i formningen og opretholdelsen af kulturelle, religiøse og sociale strukturer. 1 En nøglebetegnelse inden for vores kulturelle periode, synes at være performativitet og interaktion. Derfor vil en udforskning af interaktiv skønhed kunne være givende på to forskellige måder: Først og fremmest vil interaktive artefakter måske bidrage til en tidssvarende forståelse af et varierende skønhedsbegreb, og dernæst vil en (filosofisk) beskrivelse af skønhed kunne bidrage til en mere fyldestgørende teori for interaktive artefakter. Denne artikels mål er derfor at opridse en rudimentær teori for det skønne og skønheden i interaktive artefakter. Mit sigte er ikke at konstruere én samlet teori om interaktive artefakter (det har jeg forsøgt andetsteds, Heinrich 2008), men derimod at belyse aspektet omkring skønheden og det skønne i sådanne artefakter. Det virker måske som en kunstig distinktion, da der retmæssigt kan argumenteres for, at skønhed kun manifesteres i relation til andre aspekter, såsom funktionalitet, intentionalitet og interface-design. Ikke desto mindre er det min overbevisning, at æstetik som et filosofisk koncept skaber et specifikt observationspunkt, som kan klarlægge ellers skjulte dele af interaktive artefakter.
18 Falk Heinrich Tre eksempler på interaktive artefakter > »Zerseher« (Art+Com) Lad mig starte med kort at beskrive en række ældre interaktive artefakter: Art+Com’s projekt Zerseher, Kirsten Geisler’s serie ved navn Virtual Beauties og endeligt David Rokeby’s interaktive kunstinstallation Very Nervous System (VNS). I alle mine værkbeskrivelser indgår forskellige postulater om interaktiv skønhed. Jeg vil senere uddybe disse. Art+Com’s projekt Zerseher fra 1992 tager udgangspunkt i den mest typiske situation for kunst i vestlig kultur: en betragter står foran et maleri på et museum. Der er en hvid væg, en gylden klassisk ramme og et maleri, renæssancemaleren Francesco Carotos »Portrait of a Child with a Drawing« (fra begyndelsen af det 16. århundrede). Under installationen er der et mærkat med værkets maler og titel. Men selve lærredet er en monitor, der fremviser et billede af maleriet. Når billedet betragtes, ændres maleriet stille og roligt. Fokuspunktet for betragterens øjne, der hvor øjnene møder maleriet, ændrer tilsyneladende maleriet. Konturerne af den afbillede dreng og hans tegning, opløses langsomt til irregulære farvemønstre. Dermed bliver betragterens blik aktivt involveret i langsomt at omdanne renæssancemaleriet til et modernistisk, abstrakt maleri. Et kamera opfanger øjets bevægelser og computeren udregner blikkets mødepunkt med billedet og transformerer pixel-værdierne for det pågældende skærmområde. Ufrivilligt er kunstbeskueren blevet en aktiv agent i Art+Com’s interaktive installation (Figur 1). Dette renæssancemaleris skønhed 2 , udtrykt via en naturalistisk fremstilling af en smilende dreng og hans glædesfulde stregtegning, bliver langsomt men uundgåeligt transformeret til et maleri, der er bestemt af paradigmet for den modernistiske skønhed (hvis der overhovedet kan tales om en sådan): den sanselige energi og rytme af abstrakte former og farver. Men er der ikke ligeledes en anden form for skønhed på spil: en skønhed, der er relateret til de virtuelle og interaktive betingelser for Art+Com’s interaktive kunstværk? Og hvis dette er tilfældet, hvordan kan denne form for skønhed så konceptualiseres? Virtual Beauties er en serie af interaktive installationer, skabt af Kirsten Geisler. Hovedmotivet i serien er ansigtet af en skaldet ung kvinde, bygget og animeret med et 3D computerprogram. Dette motiv er vist i forskellige opsætninger og formater, projekteret og
Page 1 and 2: Peripeti tidsskrift for dramaturgis
Page 3 and 4: Peripeti © Peripeti og forfatterne
Page 5 and 6: 4 Redaktionelt forord autonomi, til
Page 7 and 8: 6 Mads Thygesen opførelsen kan afv
Page 9 and 10: 8 Mads Thygesen lige ideal, der lå
Page 11 and 12: 10 Mads Thygesen parodi på Hitlers
Page 13 and 14: 12 Mads Thygesen del af opførelsen
Page 15 and 16: 14 Mads Thygesen men fremfører en
Page 17: 16 Mads Thygesen Litteratur Balme,
Page 21 and 22: 20 Falk Heinrich skabe interessante
Page 23 and 24: 22 Falk Heinrich Interaktive artefa
Page 25 and 26: 24 Falk Heinrich der gør det mulig
Page 27 and 28: 26 Falk Heinrich Interaktiv skønhe
Page 29 and 30: 28 Falk Heinrich kede reaktioner gi
Page 31 and 32: 30 Falk Heinrich grænset til ekskl
Page 33 and 34: 32 Michael Eigtved Selvfremstilling
Page 35 and 36: 34 Michael Eigtved mien i rollesyst
Page 37 and 38: 36 Michael Eigtved Gay McAuley tage
Page 39 and 40: 38 Michael Eigtved det vi udveksler
Page 41 and 42: 40 Michael Eigtved Processen, som d
Page 43 and 44: 42 Michael Eigtved meres evne til a
Page 45 and 46: 44 Karen Johanne Kortbek For at kun
Page 47 and 48: 46 Karen Johanne Kortbek S-1-4; S-1
Page 49 and 50: 48 Karen Johanne Kortbek nen. Det k
Page 51 and 52: 50 Karen Johanne Kortbek og placeri
Page 53 and 54: 52 Karen Johanne Kortbek er ca. en
Page 55 and 56: 54 Karen Johanne Kortbek blev intro
Page 57 and 58: 56 Ole Ertløv Hansen mellem spil o
Page 59 and 60: 58 Ole Ertløv Hansen venhedernes o
Page 61 and 62: 60 Ole Ertløv Hansen Men hvis der
Page 63 and 64: 62 Ole Ertløv Hansen menu over de
Page 65 and 66: 64 Ole Ertløv Hansen Bordwell, D.:
Page 68 and 69:
Interaktivitetsbegreber Af Thomas R
Page 70 and 71:
Interaktivitetsbegreber rekursivite
Page 72 and 73:
Interaktivitetsbegreber og er udlev
Page 74 and 75:
Interaktivitetsbegreber Historien o
Page 76 and 77:
Interaktivitetsbegreber tendenser i
Page 78 and 79:
Interaktivitetsbegreber Lee, Kwan M
Page 80 and 81:
Hallo, er der noget til stede? Med
Page 82 and 83:
Hallo, er der noget til stede? mod
Page 84 and 85:
Hallo, er der noget til stede? Inti
Page 86 and 87:
Hallo, er der noget til stede? løb
Page 88 and 89:
Interaktivitet med børn på scenen
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Intimitet i samtale-køkkenet Intim
Page 96 and 97:
Intimitet i samtale-køkkenet Der e
Page 98 and 99:
Intimitet i samtale-køkkenet læng
Page 100 and 101:
Intimitet i samtale-køkkenet Gob S
Page 102 and 103:
Intimitet i samtale-køkkenet 101 f
Page 104 and 105:
Pretty Woman Walking Down The Stree
Page 106 and 107:
Pretty Woman Walking Down the Stree
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Portræt Peripeti indleder hermed e
Page 116 and 117:
Portræt: Katrine Wiedemann 115 Et
Page 118 and 119:
Portræt: Katrine Wiedemann 117 > F
Page 120 and 121:
Portræt: Katrine Wiedemann 119 ing
Page 122 and 123:
Portræt: Katrine Wiedemann 121 der
Page 124 and 125:
Værket Værket er en ny, fast rubr
Page 126 and 127:
Værket: Sommer 125 kommer til sids
Page 128 and 129:
Værket: Sommer Herkomsten - det v
Page 130 and 131:
Den nye dreng i klassen Af Mette Wo
Page 132 and 133:
Den nye dreng i klassen 131 form fo
Page 134 and 135:
Den nye dreng i klassen 133 selvfor
Page 136 and 137:
Den nye dreng i klassen 135 formida
Page 138 and 139:
argumenterer for, at det er tid til
Page 140 and 141:
egrebslige fremstilling, uden særl
Page 142 and 143:
tion eller en udstrækningsmæssig
Page 144 and 145:
Samtidsdramatik Første del af Det
Page 146 and 147:
Nagel Rasmussen, for nu at nævne e
Page 148 and 149:
Installationskunst Udgivelsen er en
Page 150 and 151:
overvejer affekternes eventuelle be
Page 152 and 153:
Filmiske benspænd Anmeldelse af J
Page 154 and 155:
der er placeret en halvtransparent
show all

Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?