Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

More documents

Recommendations

Info

Interaktivitetsbegreber og er udleveret til de muligheder, denne maskine kan processere. Det moralske spørgsmål, der står tilbage, er, om mennesket derefter begynder at opføre sig som en maskine, eller omvendt. (Se hertil Wiener 2003 og Hayles 1999.) Definitionen bestemmer med andre ord interaktiviteten som kompensationen for den magtrelation, mediets algoritmiske karakter påtvinger brugeren. Når bl.a. Erik P. Bucy (2004) angriber den selvfølgelighed, med hvilken interaktivitetsbegrebet i både teori og daglig tale bliver forbundet med positive forhåbninger og værdier, er det ikke en udvendig påført forventning, men en integreret del af den måde, interaktivitetsteorier har opstillet relationen mellem medie og bruger på. Det teknologisk bestemte interaktivitetsbegreb står med andre ord ikke tilbage for det sociologiske interaktionsbegreb hvad angår humanistisk ideologiske implikationer. Interaktivitet som oplevelses- og anvendelsesmodus Især nyere bestemmelser af interaktivitetsbegrebet lægger i højere grad vægt på brugerens oplevelse og anvendelse af mediet frem for på teknologien eller mediet i sig selv. I artiklen »Defining interactivity« prøver Edward Downes og Sally McMillan at identificere en række nøgledimensioner ved hjælp af interviews med ti designere og undervisere, der alle arbejder med computermedieret interaktivitet. De udleder seks dimensioner, som de opdeler i to grupper; hhv. meddelelses- og deltagerbaserede. De konkluderer, at interaktiviteten øges når: – Tovejskommunikation tillader alle deltagere at kommunikere aktivt. – Kommunikationens timing er fleksibel i forhold til deltagernes behov. – Kommunikationen skaber en fornemmelse for sted. – Deltagerne oplever, at de har stor kontrol over kommunikationens miljø. – Deltagerne finder kommunikationen påvirkelig [responsive]. – Individer oplever, at målet med kommunikationen er mere orienteret mod udveksling af information end et forsøg på at overtale dem til noget. (Downes & McMillan 2000, s. 173, min oversættelse) Orienteringen i retningen af brugeren ses tydeligst i de tre nederste deltagerbaserede dimensioner, hvor det eksplicit fremgår, at det er deltagernes oplevelse af mediet, der er afgørende. Men også de øverste såkaldt meddelelsesbaserede dimensioner tematiserer deltagernes anvendelse og positionering i forhold til mediet. Samme perspektivskift afspejler sig i McMillans empiriske arbejde med begrebet. I en senere artikel (McMillan 2002) skelner han mellem »perception-based« og »feature-based« modeller for interaktivitet og sammenligner en gruppe test-brugeres oplevelse af interaktivitet med hjemmesidernes konkrete interaktive features i form af søgefaciliteter, hyperlinks m.m. Han finder overraskende nok frem til, at der ikke er nogen påviselig sammenhæng mellem omfanget af interaktive features og brugernes oplevelse af interaktivitet. Feature-modellerne er bl.a. inspireret af Carrie Heeters artikel »Implications of New Interactive Technologies for Conceptualising Communication« (Heeter 1989). Her opstiller hun en seksdimensionel model for interaktivitet baseret på mediets anvendelsesmuligheder. 71
72 Thomas Rosendal Nielsen Heeters model bliver af blandt andre Kwan Min Lee (2008) regnet blandt de teknologiorienterede tilgange, men artiklen peger dog i retning af en mere brugerorienteret tilgang, idet hun forsøger på at gøre op med Shannon og Weavers (1949) klassiske teknologi- og afsenderdeterminerede kommunikationsmodel til fordel for en mere deltagerorienteret tilgang. Hun pointerer blandt andet at: P1: Information bliver altid søgt eller udvalgt, aldrig blot sendt. P2: Mediesystemer kræver forskellige niveauer af brugeraktivitet. (Brugere er altid aktive i et eller andet omfang.) P3: Aktivitet er både et træk ved brugeren og ved mediet. (Nogle medier er mere interaktive end andre; nogle modtagere er mere aktive end andre.) (Heeter 1989, s. 228, min oversættelse) Graden af brugerens aktivitet (i negativ forstand graden af passivitet) bliver på den måde det styrende parameter, hvorunder interaktiviteten som teknologisk størrelse kun udgør en delbetingelse. Ti år senere (Heeter 2000) har hun bevæget sig endnu længere i den retning, idet hun anlægger et fænomenologisk perspektiv for at beskrive interaktivitet som rammesatte interaktioner i konteksten af »designed experiences.« Hun foreslår at fokusere analyserne på forholdet mellem deltagerens fysiske, observerbare handlinger og oplevelsen som helhed. Teknologiens indbyggede anvendelsesmuligheder optræder herunder kun som ét element blandt andre. Interessen for deltagerens kropsliggjorte erfaring/oplevelse (experience) medfører dog, at hendes skelnen mellem interaktiviteten som en fysisk, observerbar størrelse og deltagerens psykofysiske oplevelse af den bliver en smule sløret. Hendes bidrag fra 1989 og den fænomenologiske overbygning på modellen, som hun tilføjer i 2000, er imidlertid en vigtig horisont for senere brugerorienterede modeller. Erik P. Bucy (2004) sætter det på spidsen: »interaktivitet forstås bedst (men ikke udelukkende) som en perceptuel variabel, der involverer teknologisk medieret kommunikation.« (Bucy 2004, s. 377, min oversættelse). Bucy foreslår, at interaktivitetsforskere dropper deres besættelse med at opfinde hierarkiske typologiseringer af medier, at de kasserer antagelsen om, at interaktivitet er noget godt i sig selv, og især at de holder op med deduktivt at genopfinde den dybe tallerken (rediscovering the wheel) og kommer i gang med at lave nogle empiriske analyser af, hvordan folk oplever interaktivitet. Men kan induktive undersøgelser à la McMillans sikre interaktivitetsbegrebet mod at opløse sig i en mangfoldighed af individuelle oplevelser af noget, hvis konceptuelle metafor ikke dækker over det samme? Den entydigt brugerorienterede tilgang medfører, at det bliver vanskeligt at skelne mellem interaktivitetens udfoldelse og deltagerens oplevelse af den. Selvom disse processer næppe optræder uafhængigt af hinanden, så bidrager en sammenklapning af dem ikke til større heuristisk skarphed. Heuristiske muligheder Hvilke konsekvenser har nu disse meget forskellige grundantagelser for en dramaturgisk anvendelse af begrebet? Lad mig pege på nogle punkter, som jeg anser for vigtige.
Page 1 and 2:
Peripeti tidsskrift for dramaturgis
Page 3 and 4:
Peripeti © Peripeti og forfatterne
Page 5 and 6:
4 Redaktionelt forord autonomi, til
Page 7 and 8:
6 Mads Thygesen opførelsen kan afv
Page 9 and 10:
8 Mads Thygesen lige ideal, der lå
Page 11 and 12:
10 Mads Thygesen parodi på Hitlers
Page 13 and 14:
12 Mads Thygesen del af opførelsen
Page 15 and 16:
14 Mads Thygesen men fremfører en
Page 17 and 18:
16 Mads Thygesen Litteratur Balme,
Page 19 and 20:
18 Falk Heinrich Tre eksempler på
Page 21 and 22: 20 Falk Heinrich skabe interessante
Page 23 and 24: 22 Falk Heinrich Interaktive artefa
Page 25 and 26: 24 Falk Heinrich der gør det mulig
Page 27 and 28: 26 Falk Heinrich Interaktiv skønhe
Page 29 and 30: 28 Falk Heinrich kede reaktioner gi
Page 31 and 32: 30 Falk Heinrich grænset til ekskl
Page 33 and 34: 32 Michael Eigtved Selvfremstilling
Page 35 and 36: 34 Michael Eigtved mien i rollesyst
Page 37 and 38: 36 Michael Eigtved Gay McAuley tage
Page 39 and 40: 38 Michael Eigtved det vi udveksler
Page 41 and 42: 40 Michael Eigtved Processen, som d
Page 43 and 44: 42 Michael Eigtved meres evne til a
Page 45 and 46: 44 Karen Johanne Kortbek For at kun
Page 47 and 48: 46 Karen Johanne Kortbek S-1-4; S-1
Page 49 and 50: 48 Karen Johanne Kortbek nen. Det k
Page 51 and 52: 50 Karen Johanne Kortbek og placeri
Page 53 and 54: 52 Karen Johanne Kortbek er ca. en
Page 55 and 56: 54 Karen Johanne Kortbek blev intro
Page 57 and 58: 56 Ole Ertløv Hansen mellem spil o
Page 59 and 60: 58 Ole Ertløv Hansen venhedernes o
Page 61 and 62: 60 Ole Ertløv Hansen Men hvis der
Page 63 and 64: 62 Ole Ertløv Hansen menu over de
Page 65 and 66: 64 Ole Ertløv Hansen Bordwell, D.:
Page 68 and 69: Interaktivitetsbegreber Af Thomas R
Page 70 and 71: Interaktivitetsbegreber rekursivite
Page 74 and 75: Interaktivitetsbegreber Historien o
Page 76 and 77: Interaktivitetsbegreber tendenser i
Page 78 and 79: Interaktivitetsbegreber Lee, Kwan M
Page 80 and 81: Hallo, er der noget til stede? Med
Page 82 and 83: Hallo, er der noget til stede? mod
Page 84 and 85: Hallo, er der noget til stede? Inti
Page 86 and 87: Hallo, er der noget til stede? løb
Page 88 and 89: Interaktivitet med børn på scenen
Page 94 and 95: Intimitet i samtale-køkkenet Intim
Page 96 and 97: Intimitet i samtale-køkkenet Der e
Page 98 and 99: Intimitet i samtale-køkkenet læng
Page 100 and 101: Intimitet i samtale-køkkenet Gob S
Page 102 and 103: Intimitet i samtale-køkkenet 101 f
Page 104 and 105: Pretty Woman Walking Down The Stree
Page 106 and 107: Pretty Woman Walking Down the Stree
Page 114 and 115: Portræt Peripeti indleder hermed e
Page 116 and 117: Portræt: Katrine Wiedemann 115 Et
Page 118 and 119: Portræt: Katrine Wiedemann 117 > F
Page 120 and 121: Portræt: Katrine Wiedemann 119 ing
Page 122 and 123:
Portræt: Katrine Wiedemann 121 der
Page 124 and 125:
Værket Værket er en ny, fast rubr
Page 126 and 127:
Værket: Sommer 125 kommer til sids
Page 128 and 129:
Værket: Sommer Herkomsten - det v
Page 130 and 131:
Den nye dreng i klassen Af Mette Wo
Page 132 and 133:
Den nye dreng i klassen 131 form fo
Page 134 and 135:
Den nye dreng i klassen 133 selvfor
Page 136 and 137:
Den nye dreng i klassen 135 formida
Page 138 and 139:
argumenterer for, at det er tid til
Page 140 and 141:
egrebslige fremstilling, uden særl
Page 142 and 143:
tion eller en udstrækningsmæssig
Page 144 and 145:
Samtidsdramatik Første del af Det
Page 146 and 147:
Nagel Rasmussen, for nu at nævne e
Page 148 and 149:
Installationskunst Udgivelsen er en
Page 150 and 151:
overvejer affekternes eventuelle be
Page 152 and 153:
Filmiske benspænd Anmeldelse af J
Page 154 and 155:
der er placeret en halvtransparent
show all

Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?