Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

More documents

Recommendations

Info

tion eller en udstrækningsmæssig materiel afgrænsning. Kardinaleksemplet inden for kunstens felt på en sådan uafgrænselig praksis er herhjemme Das Beckwerk, der former sig som et deleuziansk rhizome, hvor ethvert nyt element forskyder hele netværket af delværker eller manifestationer omkring det. Hvorfor »den udsagte udsigelse« ikke blot indgår i nye betydningsdannelsesrum, men hele tiden selv forandres, undermineres og overlejres af semiosis’ konstante bevægelse. Hvad nu, hvis performativitetsbegrebets kraft slet ikke hidrører fra dets distinktive træk, men fra dets evne til at sammentænke adskilte domæner og begreber, dets anvendelighed i beskrivelsen af udvekslingen mellem forskellige domæner eller erfaringsniveauer. Så falder den performative æstetik ikke »tout court« sammen med æstetikken som sådan, forstået som en videnskab om sanselig erkendelse, men artikulerer snarere, hvordan den æstetiske erfaring forbinder sig med andre erfaringsformer og -felter. Performativitetsteorierne søger, som bredt kulturvidenskabeligt forskningsfelt, at artikulere, hvordan udvekslingen mellem vores fysiske, materielle vilkår og vores diskursive begrebsliggørelse og artikulering af vores omverden finder sted og former sig. Hvordan det diskursive former det materielle, (herunder det kropslige og det sansebårne) og vice versa. Performativitetsteorieren undersøger kontinuiteten mellem »konceptuel« og »sanselig« erkendelse. Fischer-Lichtes særlige aftapning af performativitetsteorien forsøger, som Kyndrup gør opmærksom på, at »etablere et distinktivt begreb om det performative, som specielt skulle gælde performerende kunstarter.« (ibid., s. 150). Dermed forsøger Fischer- Lichte at inddæmme og domesticere den Anmeldelser 141 performative æstetik i en privilegeret relation til teatervidenskaben. Begrænsningen skyldes imidlertid Fischer-Lichte, ikke begrebsdannelsen som sådan, og den genfindes ikke hos fx Judith Butler eller Derrida, hvis performativitetsbegreber fokuserer på selve glidningerne mellem adskilte domæner – sprog-virkelighed, diskurs-materialitet, biologi-socialitet. For mig at se består forskellen på disse tilgange til det performative i, om man over for den u-standselige semiosis vælger at agere på bevægelsens præmisser og dermed opgive forestillingen om stabile udgangspositioner som fx et stabilt, handlende subjekt over for et afgrænset objekt, eller om man forsøger at standse bevægelsen i sådanne rene positioner (som ganske vist godtgøres at være midlertidige eller operationelle konstruktioner) i et forsøg på at kontrollere og inddæmme forskelsproduktionen. Den engelske filosof Alfred North Whitehead skriver at »The reality is the process«, mens Gertrude Stein har formuleret denne overgivelse til processen i sig selv således: »if it were possible that a movement were lively enough it would exist so completely that it would not be necessary to see it moving against anything to know that it is moving.« Performativitetsteorierne forsøger at artikulere en sådan erfaring af betydningsprocessen selv uden at skulle forstå forskelsspillet på baggrund af kunstigt indstiftede standsninger. Det vender vi tilbage til Et genkommende refræn i Kyndrups bog er formuleringen »det vender vi tilbage til.« Denne tilbagevendende bevægelse bogen igennem er udtryk for den stringens og omhyggelighed, hvormed Kyndrup opbygger sin argumentation, hvor alle facetter
142 Peripeti 11 samles op og føres videre i lyset af nye trin eller led i diskussionen. Men den næsten besværgende gentagelse er måske også symptomatisk for karakteren af det stof, Kyndrup diskuterer: udsigelsen er aldrig endeligt udsagt, den standsede udsigelse findes næppe. Selv om Kyndrup i vid udstrækning holder sig fra den analytisk-stoflige beskæftigelse med konkrete værker eller praksisser, for netop i sin egen videnskabelige praksis at lade den stringente analyse af relationen, som han advokerer for, stå rent, så sætter stoffets karakter og modstand sig igennem in absentia, og de uafgrænsede, flerdimensionelle værker og praksisser problematiserer forsøget på at foretage en rent videnskabelig, begrebslig analyse. Bevæger vi os nemlig ned i værkerne eller praksisserne selv, så viser præcis koblingen mellem det materielle og det diskursive sig at være i centrum for en række fremherskende kunstneriske taktikker i disse år. Det er denne forbindelse, der står i centrum for de mange højst forskelligartede forgreninger af performativitetsteorien. Når fokus er på forbindelser, glidninger og sammensmeltninger, er jeg ikke sikker på, at den adækvate teoretiske tilgang er en klassisk naturvidenskabelig tilgang med dens ønske om stabile distinktioner og klassifikationssystemer. Netop derfor har vi vel siden 1960’erne set en eksplosion af interdisciplinære teoridannelser, der hverken er klassisk filosofi eller placerer sig entydigt inden for bestemte videnskaber, men tværtimod har bred effekt langt ud over de diskursive domæner, de måtte være undfanget indenfor. I en parallel bevægelse, kunne man sige, til fx avantgardernes tværdisciplinære udtryksformer inden for kunsten. At bogen afføder så mange spørgsmål og overvejelser, er selvfølgelig en indikation af dens styrke som en stringent gennemtænkning af det æstetiskes konceptualisering i det Moderne. Kyndrup skærer igennem mange overfladiske koblinger og tilsyneladende selvfølgeligheder og gør på eksemplarisk vis en dyd ud af at fremlægge præmisserne for sine egne koblinger og positioneringer. Som eksempel på en sådan æstetisk videnskab, som den selv plæderer for, står bogen stærkt som en udfordring til mere uldne fremstillinger af betydningsglidninger mellem forskellige delsystemer, som fx dem jeg lige har anført, og som findes en masse i nyere kunst/ teori. Ikke mindst i kraft af denne formelle styrke vil Kyndrups bog komme til at stå som et værk, jeg uden tvivl vender tilbage til.
Page 1 and 2:
Peripeti tidsskrift for dramaturgis
Page 3 and 4:
Peripeti © Peripeti og forfatterne
Page 5 and 6:
4 Redaktionelt forord autonomi, til
Page 7 and 8:
6 Mads Thygesen opførelsen kan afv
Page 9 and 10:
8 Mads Thygesen lige ideal, der lå
Page 11 and 12:
10 Mads Thygesen parodi på Hitlers
Page 13 and 14:
12 Mads Thygesen del af opførelsen
Page 15 and 16:
14 Mads Thygesen men fremfører en
Page 17 and 18:
16 Mads Thygesen Litteratur Balme,
Page 19 and 20:
18 Falk Heinrich Tre eksempler på
Page 21 and 22:
20 Falk Heinrich skabe interessante
Page 23 and 24:
22 Falk Heinrich Interaktive artefa
Page 25 and 26:
24 Falk Heinrich der gør det mulig
Page 27 and 28:
26 Falk Heinrich Interaktiv skønhe
Page 29 and 30:
28 Falk Heinrich kede reaktioner gi
Page 31 and 32:
30 Falk Heinrich grænset til ekskl
Page 33 and 34:
32 Michael Eigtved Selvfremstilling
Page 35 and 36:
34 Michael Eigtved mien i rollesyst
Page 37 and 38:
36 Michael Eigtved Gay McAuley tage
Page 39 and 40:
38 Michael Eigtved det vi udveksler
Page 41 and 42:
40 Michael Eigtved Processen, som d
Page 43 and 44:
42 Michael Eigtved meres evne til a
Page 45 and 46:
44 Karen Johanne Kortbek For at kun
Page 47 and 48:
46 Karen Johanne Kortbek S-1-4; S-1
Page 49 and 50:
48 Karen Johanne Kortbek nen. Det k
Page 51 and 52:
50 Karen Johanne Kortbek og placeri
Page 53 and 54:
52 Karen Johanne Kortbek er ca. en
Page 55 and 56:
54 Karen Johanne Kortbek blev intro
Page 57 and 58:
56 Ole Ertløv Hansen mellem spil o
Page 59 and 60:
58 Ole Ertløv Hansen venhedernes o
Page 61 and 62:
60 Ole Ertløv Hansen Men hvis der
Page 63 and 64:
62 Ole Ertløv Hansen menu over de
Page 65 and 66:
64 Ole Ertløv Hansen Bordwell, D.:
Page 68 and 69:
Interaktivitetsbegreber Af Thomas R
Page 70 and 71:
Interaktivitetsbegreber rekursivite
Page 72 and 73:
Interaktivitetsbegreber og er udlev
Page 74 and 75:
Interaktivitetsbegreber Historien o
Page 76 and 77:
Interaktivitetsbegreber tendenser i
Page 78 and 79:
Interaktivitetsbegreber Lee, Kwan M
Page 80 and 81:
Hallo, er der noget til stede? Med
Page 82 and 83:
Hallo, er der noget til stede? mod
Page 84 and 85:
Hallo, er der noget til stede? Inti
Page 86 and 87:
Hallo, er der noget til stede? løb
Page 88 and 89:
Interaktivitet med børn på scenen
Page 90 and 91:
Interaktivitet med børn på scenen
Page 92 and 93: Interaktivitet med børn på scenen
Page 94 and 95: Intimitet i samtale-køkkenet Intim
Page 96 and 97: Intimitet i samtale-køkkenet Der e
Page 98 and 99: Intimitet i samtale-køkkenet læng
Page 100 and 101: Intimitet i samtale-køkkenet Gob S
Page 102 and 103: Intimitet i samtale-køkkenet 101 f
Page 104 and 105: Pretty Woman Walking Down The Stree
Page 106 and 107: Pretty Woman Walking Down the Stree
Page 114 and 115: Portræt Peripeti indleder hermed e
Page 116 and 117: Portræt: Katrine Wiedemann 115 Et
Page 118 and 119: Portræt: Katrine Wiedemann 117 > F
Page 120 and 121: Portræt: Katrine Wiedemann 119 ing
Page 122 and 123: Portræt: Katrine Wiedemann 121 der
Page 124 and 125: Værket Værket er en ny, fast rubr
Page 126 and 127: Værket: Sommer 125 kommer til sids
Page 128 and 129: Værket: Sommer Herkomsten - det v
Page 130 and 131: Den nye dreng i klassen Af Mette Wo
Page 132 and 133: Den nye dreng i klassen 131 form fo
Page 134 and 135: Den nye dreng i klassen 133 selvfor
Page 136 and 137: Den nye dreng i klassen 135 formida
Page 138 and 139: argumenterer for, at det er tid til
Page 140 and 141: egrebslige fremstilling, uden særl
Page 144 and 145: Samtidsdramatik Første del af Det
Page 146 and 147: Nagel Rasmussen, for nu at nævne e
Page 148 and 149: Installationskunst Udgivelsen er en
Page 150 and 151: overvejer affekternes eventuelle be
Page 152 and 153: Filmiske benspænd Anmeldelse af J
Page 154 and 155: der er placeret en halvtransparent
show all

Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?