Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

More documents

Recommendations

Info

Interaktivitetsbegreber tendenser i retning af enten variation eller stabilitet. Interaktivitet afgrænser sig ved hjælp af processuel selvreference, dvs. den inkluderer selektioner refleksivt ved hjælp af forskellen før/ efter. Processen iagttager således sig selv og sin omverden som selektioner af operationer og iagttagelser, der tilregnes deltagere som handlinger eller som oplevelser. Interaktive processer er i den forstand emergente systemer, idet de forudsætter forskellen mellem egenkompleksitet (den gensidige iagttagelse af selektioner) og omverdenskompleksitet (utilgængelige selektioner i de tilkoblede iagttagede og iagttagende systemer og processer). Deltagerne forstås på den måde som funktioner, der i det interaktive system bliver til via tilregning af selektioner til systemer og processer i omverdenen, hvad enten det er bevidstheder, nervesystemer, algoritmiske processer eller organisationer. Deltageren er ikke en repræsentation af det tilkoblede system, men er funktionen af de relationer, der binder de tilkoblede systemers bearbejdning af kompleksitet til hinanden, og som derfor fordrer den gensidige iagttagelse. Sådanne specifikke udtryk for dobbelt kontingens kunne vi kalde selektionsbindinger. I forhold til interaktionsbegrebet, som vi ovenfor har set det hos Jäckel (1995) og også vil kunne finde det hos Luhmann (1984, s. 474), adskiller interaktivitetsbegrebet sig i denne sammenhæng ved ikke at forudsætte deltagernes fysiske tilstedeværelse. En interaktiv proces kan være både asynkron, afstandsbestemt og teknologisk medieret. I forhold til Luhmanns kommunikationsbegreb 4 adskiller interaktivitetsbegrebet sig ved for det første ikke at forudsætte, at processen og de tilkoblede systemer kan selektere forståelse, dvs. skelne mellem information og meddelelse. For det andet forudsætter interaktivitet, at flere tilkoblede systemer er henvist til hinandens selektioner. Hvordan og hvorvidt den enkelte interaktive proces betjener sig af kommunikation og interaktion, dvs. af mediernes mening og/eller nærvær, er derefter et empirisk spørgsmål. Man kan indvende, at det umiddelbart tager sig overordentligt abstrakt ud (hvilket den kompakte opstilling ovenfor ikke hjælper på). Alligevel vil jeg dog hævde, at det faktisk er en meget simpel definition. En gensidig iagttagelse af selektioner, der ændrer tilslutningsmulighederne for yderligere selektioner. Det drejer sig ganske enkelt om koordineret selektivitet. Der er mindst tre fordele ved definitionen: For det første undgår vi overførselsmetaforen. Interaktive processer forudsætter ikke, at der overføres noget, men derimod at systemer og processer justerer deres selektioner i forhold til hinanden ved gensidig iagttagelse. Dermed kan vi også se, hvordan deltagerne og de tematiske strukturer nogle gange ændrer sig under processen, mens de andre gange ikke gør det. For det andet kan vi med definitionen sammenligne meget forskellige former for interaktive systemer, med eller uden teknologiske komponenter, for at se, hvilke strukturer de har til rådighed til at håndtere kompleksitet, hvad de specifikke relationer mellem dem er, og hvordan processen danner, forandrer eller bevarer strukturerne. Vi kan dermed sammenligne forskellige sammensætninger af statiske og dynamiske måder at regulere tilslutningsmuligheder på, hvad enten de har teknologisk, social, psykologisk eller anden karakter. For det tredje kan vi iagttage, hvordan interaktivitet kan underbygge forskellige æstetiske eller politiske værdier, forskellige kreative strategier, forskellige dramaturgier. Interaktivitetens værdi i sig selv er imidlertid begrænset. Begrebet markerer blot et fokus på, hvordan gensidig iagttagelse af selektioner kan danne strukturer i 75
76 Thomas Rosendal Nielsen form af viden, magt, kunst, socialitet m.m. på et utal af måder. Hvis begrebet har en værdi i sig selv, er det med andre ord en heuristisk værdi. Det er dets kapacitet som tænkemaskine, dets mulighed for at generere velfungerende dramaturgiske koncepter og -analyser, der er afgørende for, om det også fremover er en tallerken, der er værd at genopfinde, eller om interaktivitet snart hører til i skuffen med udbrændte modeord. Litteratur Bordewijk, Jan L. og Ben van Kaam, »Towards a new classification of tele-information services« in Dennis McQuail, McQuails Reader in Mass Communication Theory (Sage, 2002) [1986] Bretz, Rudy, »Introduction« in Media for Interactive Communication (Sage, 1983) Bucy, Erik P., »Interactivity in Society: Locating an Elusive Concept« in The Information Society, nr. 20, 2004 Chapanis, Alphonse, »Interactive Human Communication« in Scientific American, 232, 1975 Dubberly, Hugh, Paul Pangaro and Usman Haque, »What is Interaction? Are There Different Types?« in Hugh Dubberly (ed.) Interactions, January + February, 2009 Durlak, Jerome T., »A Typology for Interactive Media« in Communication Yearbook, nr. 10, 1987 Galyean, T.A., Narrative Guidance of Interactivity (Massachussets Institute of Technology, 1995) Goertz, Lutz, »Wie interaktiv sind Medien?« in C. Bieber. und C. Leggewie (hg.) Interaktivität – ein transdisziplinärer Schlüsselbegriff (Campus Verlag, Frankfurt/New York, 2004) [1995] Hagebölling, Heide, »Elements of a History of Interactive Dramaturgy« in Interactive Dramaturgies (Springer, 2004) Hayles, N. Katherine, How We Became Posthuman (Chicago University Press, 1999) Heeter, Carrie, »Implications of New Interactive Technologies for Conceptualizing Communication« in J. L. Salvaggio & J. Bryant (eds.), Media Use in the Information Age: Emerging Patterns of Adoption and Computer Use (Lawrence Erlbaum Associates, Hillsdale, NJ, 1989) Heeter, Carrie, »Interactivity in the Context of Designed Experiences« in Journal of Interactive Advertising, nr. 1, 2000 (online: http://www.jiad.org) Jäckel, Michael, »Interaktion – Soziologische Anmerkungen zu einem Begriff« in Rundfunk und Fernsehen, nr. 43, 1995 Jensen, Jens F., »Interaktivitet & Interaktive Medier« in Jens F. Jensen (red.) Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier (Aalborg Universitetsforlag, 1998) Kiousis, Spiro, »Interactivity: a concept explication« in New Media Society, nr. 4, 2002 (online: nms.sagepub.com) Laurel, Brenda, Computers as Theatre (Addison-Wesley, 1993)
Page 1 and 2:
Peripeti tidsskrift for dramaturgis
Page 3 and 4:
Peripeti © Peripeti og forfatterne
Page 5 and 6:
4 Redaktionelt forord autonomi, til
Page 7 and 8:
6 Mads Thygesen opførelsen kan afv
Page 9 and 10:
8 Mads Thygesen lige ideal, der lå
Page 11 and 12:
10 Mads Thygesen parodi på Hitlers
Page 13 and 14:
12 Mads Thygesen del af opførelsen
Page 15 and 16:
14 Mads Thygesen men fremfører en
Page 17 and 18:
16 Mads Thygesen Litteratur Balme,
Page 19 and 20:
18 Falk Heinrich Tre eksempler på
Page 21 and 22:
20 Falk Heinrich skabe interessante
Page 23 and 24:
22 Falk Heinrich Interaktive artefa
Page 25 and 26: 24 Falk Heinrich der gør det mulig
Page 27 and 28: 26 Falk Heinrich Interaktiv skønhe
Page 29 and 30: 28 Falk Heinrich kede reaktioner gi
Page 31 and 32: 30 Falk Heinrich grænset til ekskl
Page 33 and 34: 32 Michael Eigtved Selvfremstilling
Page 35 and 36: 34 Michael Eigtved mien i rollesyst
Page 37 and 38: 36 Michael Eigtved Gay McAuley tage
Page 39 and 40: 38 Michael Eigtved det vi udveksler
Page 41 and 42: 40 Michael Eigtved Processen, som d
Page 43 and 44: 42 Michael Eigtved meres evne til a
Page 45 and 46: 44 Karen Johanne Kortbek For at kun
Page 47 and 48: 46 Karen Johanne Kortbek S-1-4; S-1
Page 49 and 50: 48 Karen Johanne Kortbek nen. Det k
Page 51 and 52: 50 Karen Johanne Kortbek og placeri
Page 53 and 54: 52 Karen Johanne Kortbek er ca. en
Page 55 and 56: 54 Karen Johanne Kortbek blev intro
Page 57 and 58: 56 Ole Ertløv Hansen mellem spil o
Page 59 and 60: 58 Ole Ertløv Hansen venhedernes o
Page 61 and 62: 60 Ole Ertløv Hansen Men hvis der
Page 63 and 64: 62 Ole Ertløv Hansen menu over de
Page 65 and 66: 64 Ole Ertløv Hansen Bordwell, D.:
Page 68 and 69: Interaktivitetsbegreber Af Thomas R
Page 70 and 71: Interaktivitetsbegreber rekursivite
Page 72 and 73: Interaktivitetsbegreber og er udlev
Page 74 and 75: Interaktivitetsbegreber Historien o
Page 78 and 79: Interaktivitetsbegreber Lee, Kwan M
Page 80 and 81: Hallo, er der noget til stede? Med
Page 82 and 83: Hallo, er der noget til stede? mod
Page 84 and 85: Hallo, er der noget til stede? Inti
Page 86 and 87: Hallo, er der noget til stede? løb
Page 88 and 89: Interaktivitet med børn på scenen
Page 94 and 95: Intimitet i samtale-køkkenet Intim
Page 96 and 97: Intimitet i samtale-køkkenet Der e
Page 98 and 99: Intimitet i samtale-køkkenet læng
Page 100 and 101: Intimitet i samtale-køkkenet Gob S
Page 102 and 103: Intimitet i samtale-køkkenet 101 f
Page 104 and 105: Pretty Woman Walking Down The Stree
Page 106 and 107: Pretty Woman Walking Down the Stree
Page 114 and 115: Portræt Peripeti indleder hermed e
Page 116 and 117: Portræt: Katrine Wiedemann 115 Et
Page 118 and 119: Portræt: Katrine Wiedemann 117 > F
Page 120 and 121: Portræt: Katrine Wiedemann 119 ing
Page 122 and 123: Portræt: Katrine Wiedemann 121 der
Page 124 and 125: Værket Værket er en ny, fast rubr
Page 126 and 127:
Værket: Sommer 125 kommer til sids
Page 128 and 129:
Værket: Sommer Herkomsten - det v
Page 130 and 131:
Den nye dreng i klassen Af Mette Wo
Page 132 and 133:
Den nye dreng i klassen 131 form fo
Page 134 and 135:
Den nye dreng i klassen 133 selvfor
Page 136 and 137:
Den nye dreng i klassen 135 formida
Page 138 and 139:
argumenterer for, at det er tid til
Page 140 and 141:
egrebslige fremstilling, uden særl
Page 142 and 143:
tion eller en udstrækningsmæssig
Page 144 and 145:
Samtidsdramatik Første del af Det
Page 146 and 147:
Nagel Rasmussen, for nu at nævne e
Page 148 and 149:
Installationskunst Udgivelsen er en
Page 150 and 151:
overvejer affekternes eventuelle be
Page 152 and 153:
Filmiske benspænd Anmeldelse af J
Page 154 and 155:
der er placeret en halvtransparent
show all

Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?