2007-2008 - Vesthimmerlands Gymnasium & HF

2008-2009
til elev, er mere autentisk, end hvad en lærer fortæller. Elever
fokuserer såvel på det sociale liv på skolen som på det
faglige arbejde, der skal præsteres for at få et rimeligt udbytte
af gymnasietiden.
Vi benytter os også af vore ”elevambassadører”, når vi har
besøg på skolen af elever udefra. Efter at den nye vejledningslov
er trådt i kraft, har vi jævnligt sådanne skolebesøg.
Det gælder især brobygningsforløb af en uges varighed for
10.kl.-elever og 1½ dags præsentationsbesøg af 8.kl.-elever
samt i mindre grad besøg af 9.kl.-elever. Til disse elever
laver vi særligt tilrettelagte faglige forløb, men vi kan se af
gæsternes evalueringer, at et element, der betyder meget
for dem, er mødet med skolens egne elever, hvor de får et
reelt indtryk af, hvordan det er at gå på skolen.
Disse besøg gør endvidere, at vore lærere får større indblik
i, hvad der rent fagligt kan være et problem, når man fra
folkeskolen starter i gymnasiet. På baggrund af denne erfaring
har vi i dette skoleår etableret et studieværksted to
gange om ugen, hvor man kan komme og få hjælp med
skolearbejdet af ældre elever og lærere.
I det nye skoleår vil vi også udvikle et nyt brobygnings- og
vejledningstilbud, som vi har fået tilskud til fra Regionsrådets
Uddannelsespulje. Det er tanken at anskaffe en bus,
indrette den som et mobilt undervisningslokale og udvikle
undervisningstilbud, der kan afvikles som workshops for
områdets folke- og efterskoler. Filosofi en bag projektet er:
”Hvis de ikke kommer til os, må vi komme ud til dem”. Her
vil vore egne elever igen få en rolle som formidlere.
Den ovenfor nævnte rapport indeholder endelig et afsnit
med en intern evaluering af skolen, og her er vi i den heldige
situation, at vore elever er meget glade for at gå her.
Vi kan således ikke forestille os bedre ambassadører for
vor skole i forbindelse med information og markedsføring.
Det viser sig også på andre måder: I 2. og 3.g samt 2.hf er
eleverne ofte på rejser til udlandet. Også fordi vi er en skole,
der tager den globale udfordring alvorligt (vi har siden
2000 været Unesco-skole og derigennem været med i fl ere
internationale netværk). Og tilbagemeldingerne
fra disse rejser er, at vore elever godt kan begå
sig, når de møder elever fra andre kulturer og
sprogområder.
Jeg vil opfordre jer til at læse dette årsskrift for
at få et indtryk af, hvad der venter jer på jeres
nye arbejdsplads, og hvilke oplevelser I kan se
frem til, når I nu bliver ”ambassadører” på Vesthimmerlands
Gymnasium og HF.
Kirsten Holmgaard
Installationskunst på VHG
Når ting
bliver til kunst
B-niveau holdet i billedkunst har i foråret arbejdet med installationer.
Installationer er en kunstform, hvor almindelige
genstande bliver omdannet til et kunstværk, hvor beskuerens
fortolkning og deltagelse bliver til en del af værket.
Overskriften på det samlede værk er ”dør vi når”, et ordspil,
der er blevet fortolket på forskellige måder. Eleverne
har med deres værker givet deres bud på, hvordan en dør
kan fortælle en historie.
Karen Christensen, 3a: ”En dør er ofte grænsen imellem
frihed og fængsel, altså en dør, som vi når på et tidspunkt.
Selvom frihed er en rettighed, er det ikke alle, der opnår
denne frihed. Katten er sin egen, og den har adgang til den
frihed, som den ønsker. For den er friheden et valg i form
af en kattelem. Barnet kan ikke tage vare på sig selv og
derfor heller ikke selv administrere friheden. Friheden er
derfor også et ansvar, som barnet først kan tage, når det
kan nå nøglen.”
Marianne Jakobsen, 2p: ”Min dør skal markere en overgang
fra et stadie til et andet. Her er det overgangen fra
barn til voksen. På den ene side ses barndommens drømmeverden
med eventyrslottet og barbiedukken. Regnbuen
er symbol på overgangen fra barn til voksen, hvor man
ikke ved, hvad der venter for enden. På den anden side af
døren ses voksenverdenen og nogle af de genstande, der
hører voksenverdenen til.”
Kamilla Ullits, 2p: ”Med min dør vil jeg gerne vise, at mange
mennesker viser forskellige ansigter og ikke altid viser
deres virkelige ansigt, men i stedet sætter en facade op
som beskyttelse mod omverdenen. Hvilket ansigt viser vi?
I samvær med andre mennesker kan vi gå rundt og virke
som om, at vi har styr på det hele – der er intet der kan slå
os ud i det senmoderne samfund, men når vi ikke er sammen
med andre – når vi er alene, så bryder alle tankerne og
frustrationerne frem. Vi er magtesløse. Vores facade krakelerer.”
4 Årsskrift 2008-2009 – Vesthimmerlands Gymnasium