2007-2008 - Vesthimmerlands Gymnasium & HF

2008-2009
Sel - Salt - Salz - Sale
Næh, overskriften hentyder ikke til en pizza med 4 forskellige
slags oste. Det er ordet salt på de 4 sprog franskdansk-tysk-italiensk
og er en fællesnævner for det samarbejde
mellem 4 skoler, der nu har stået på gennem et par
år. VHG deltager i samarbejdet sammen med elever og lærere
fra skoler i Østrig (Wien), Frankrig (Besançon) og Italien
(Trapani). I dette skoleår var det 2x, som skulle repræsentere
VHG, og arbejdet med temaet SALT fandt sted i
fagene biologi, engelsk, tysk og kemi.
Selv om salt kemisk set er det samme stof, er der stor
forskel på, hvorledes saltet udvindes tæt på de 4 skoler i
det internationale samarbejde. Herhjemme har vi ved Mariager
fabrikken Dansk Salt A/S, som udvinder mellem ½
og 1 million tons salt om året fra en underjordisk salthorst
lidt vest for Hobro. Denne metode til udvinding begyndte
først sidst i 1950’erne, og derfor var man i Danmark henvist
til traditionel saltsydning.
Dette, og den historiske udvikling bag, fi k eleverne et udmærket
indtryk af ved besøg på Danmarks Saltcenter i
Mariager. Det krævede enorme mængder af træ for at forsyne
datidens saltsydningsindustri, og af samme grund er
der i dag ingen store skove at fi nde på Læsø. Og længere
sydpå er Lüneburger Heide også et bevis på de enorme
områder af tidligere skove, der måtte lade livet i saltsydningens
tjeneste.
Tæt ved det franske gymnasium i Besançon fi nder vi en
anden mulighed for udvinding af salt. Her fi ndes forekomster
af underjordiske saltsøer, hvorfra man siden middelalderen
pumpede saltvand op for dernæst at fordampe vandet.
Men efter nogle hundrede års skovhugst, blev der
mangel på brændsel, og udvindingen blev fl yttet ca. 20 km
til området Saline Royale. Saltopløsningen skulle så transporteres
over 20 km til det nye anlæg, og hvor vi i dag ville
benytte pipelines af stål, brugte man
dengang udhulede træstammer til
transporten.
Fælles for den franske og danske metode
er, at opløsningerne ikke fra starten
er helt mættet med salt. I ca. 400
år har man kendt en simpel metode,
hvorved man kan opkoncentrere opløsningens
saltindhold uden at skulle
Over Vibes hoved anes
en udhulet træstamme
som del af en rørledning.
bruge dyrebart brændsel. I et såkaldt
gradérværk lader man vandet strømme
på en sådan måde, at det lang-
somt dryp per ned over store mængder af grene fra tjørn.
Den store overfl ade og de spidse torne medvirker til en
øget fordampning af vand ved ganske almindelige temperaturer,
og ved gentagen cirkulation øges saltkoncentrationen
til mellem 15% og 20%. Sådanne gradérværker var
meget store, helt op til 1000 m og 7-8 m høje.
Jo længere sydpå man kommer, jo mere naturligt er det at
benytte solen som energikilde. Og uden for gymnasiet i
Trapani fi ndes store lavvandede områder, hvor man leder
saltvand fra Middelhavet ind i små laguner, hvorefter solen
over et par måneder fordamper vandet. På 2x’s tur til Sydfrankrig
i marts besøgte vi et tilsvarende anlæg for udvinding
af salt ved Aigues-Mortes.
Endelig kan salt udvindes direkte ved minedrift, og dette er
metoden, der f.eks. bruges i Østrig. Under hårdt pres i
geologiske formationer gennem millioner af år kan salt
være dannet som krystaller (stensalt), og dette udvindes
ved traditionel minedrift. Næste år skal en ny klasse fra
VHG føre salt-depechen videre til Østrig, hvor Salzburg er
målet. Så hold øje med næste nummer af årsskriftet, hvor
dette besøg omtales. Carsten Poulsen
54 Årsskrift 2008-2009 – Vesthimmerlands Gymnasium