Jubilæumsskrift - Samarbejdssekretariatet
Jubilæumsskrift - Samarbejdssekretariatet
Jubilæumsskrift - Samarbejdssekretariatet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den nye aftale på det private arbejdsmarked indgik i grundlaget for udformning<br />
af udvalgets forslag til ændring af de gældende regler for samarbejdsudvalgsvirksomheden<br />
i de statslige institutioner. Under indtryk af debatten om demokrati<br />
på arbejdspladsen anmodede udvalget professor, dr.jur. Ole Krarup om at<br />
foretage den „undersøgelse til belysning af de retslige begrænsninger for adgangen<br />
til at foretage en sådan delegation af beføjelser som kan tilvejebringe demokrati på<br />
arbejdspladsen“, som var aftalt allerede under arbejdet i den Tjenestemandskommission<br />
af 1965, som udarbejdede Tjenestemandsloven af 1969. Ole Krarups<br />
redegørelse indgik også i udvalgets overvejelser.<br />
Udvalget var enig om, at samarbejdsudvalg skulle have medbestemmelse om principper<br />
for visse arbejds- og personaleforhold i lighed med, hvad der var fastsat i<br />
det private arbejdsmarkeds samarbejdsaftale.<br />
Et flertal i udvalget ønskede, at samarbejdsudvalgene tillige fik medbestemmelse<br />
ved fastlæggelse af principper for bl.a. arbejdstilrettelæggelse, fastsættelse af arbejdsmetoder<br />
og indretning af arbejdslokaler, som var en udvidelse af medbestemmelsen<br />
i forhold til DA-LO aftalen. Et mindretal bestående af repræsentanterne<br />
for DSB og P&T var imod „idet man under hensyn til kravet om forretningsmæssig<br />
drift af de statsvirksomheder, som mindretallet repræsenterer, finder<br />
det betænkeligt på nuværende tidspunkt at stille disse virksomheder anderledes<br />
end virksomheder på det private arbejdsmarked“.<br />
Udvalget afgav sin betænkning den 1. marts 1971 med forslag om nye samarbejdsbestemmelser.<br />
Fagforeningssiden var ikke enige og Akademikernes Samarbejdsudvalg<br />
afgav en mindretalsudtalelse, idet man ønskede et egentligt arbejdspladsdemokrati<br />
gennemført, hvor samarbejdsudvalget var besluttende myndighed for<br />
en række principper om bl.a. arbejdstilrettelæggelse, ansættelser, efteruddannelse<br />
og gennemførelse af rationaliseringer. Akademikernes Samarbejdsudvalg var imod,<br />
at man blot tilstræbte at give regler, der svarede til DA og LOs samarbejdsaftale.<br />
Udvalgets øvrige medlemmer herunder Finansministeriets repræsentant kunne ikke<br />
gå ind for mindretalsudtalelsen fra Akademikernes Samarbejdsudvalg. Man understregede<br />
dog, at det ikke var udtryk for en principiel afstandtagen fra alle hoved-<br />
11