Jubilæumsskrift - Samarbejdssekretariatet

More documents

Recommendations

Info

eføjelserne for personalets tillidsmænd. Tjenestemændenes forhandlingsregler var blevet stadfæstet allerede med Tjenestemandsloven af 1919. CO I ønskede, at der blev givet „tillidsmændene adgang til på nærmere hold at følge administrationens arbejde“. Ønsket blev imidlertid fremsat på så sent et tidspunkt i kommissionens arbejde, at man fandt det rigtigt at henvise spørgsmålet til overvejelse og behandling i et særligt udvalg. Statstjenestemændenes Centralorganisation I (CO I) og Centralorganisation II (CO II) fremsatte derfor i slutningen af 1947/begyndelsen af 1948 overfor finansministeren ønske om nedsættelse af et udvalg til behandling af spørgsmålet om oprettelse af samarbejdsudvalg i statens institutioner. Centralorganisationerne henviste herunder til udtalelserne under Lønningskommissionens arbejde og til, at der allerede i 1947 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende fagforbund (nu LO) var indgået en aftale om nedsættelse af samarbejdsudvalg i private virksomheder. Finansminister H. C. Hansen nedsatte i marts måned 1948 det ønskede udvalg, som afgav betænkning den 11. marts 1949. Udvalget blev sammensat af repræsentanter fra bl.a. Finansministeriet, etaterne, CO I, CO II og Danske Statsembedsmænds Samråd. Reglerne om samarbejdsudvalg på det private arbejdsmarked blev studeret nøje af udvalget, som også inddrog de samarbejdsudvalgsbestemmelser, som Københavns Kommune havde indført i 1948. Også de svenske og norske regler om samarbejdsudvalg indgik i udvalgets undersøgelser. Det var udvalgets opfattelse, at et udvidet samarbejde mellem personalet og ledelsen i de forskellige statsinstitutioner „ville være frugtbringende“. Ganske vist krævede gennemførelsen af en samarbejdsordning, at der blev oprettet et betydeligt antal udvalg, „men det må derved erindres, at udvalgenes oprettelse og funktion ikke kræver noget større ydre apparat og ej heller er forbundet med betydeligere udgifter“. 6
Udvalgets medlemmer var enige om, at samarbejdsudvalgene ikke skulle have besluttende myndighed , men alene være organer for samarbejde, rådgivning og oplysning. Som følge heraf var det ikke aktuelt med afstemningsregler i samarbejdsbestemmelserne. Sammensætning af samarbejdsudvalg var genstand for en del drøftelser. Det statslige personale var delt i to hovedgrupper, nemlig statstjenestemændene og „de løst antagne arbejdere og funktionærer“, som var ansat efter overenskomst med vedkommende fagforbund. Der var enighed i udvalget om, at samarbejdsudvalget skulle være fælles for begge grupper. De overenskomstansatte grupper skulle dog først repræsenteres i samarbejdsudvalget, hvis de udgjorde mindst 10 % af det samlede personale. Udvalget diskuterede også, om der kunne oprettes samarbejdsudvalg ved de militære enheder under hær og flåde. Det var udvalgets opfattelse, at de opgaver, som var tiltænkt samarbejdsudvalgene, også kunne finde anvendelse ved de militære enheder med de fravigelser, som de specielle forhold i hær og flåde krævede. Reglement i 1949 angående oprettelse af samarbejdsudvalg 65 samarbejdsudvalg og 80 lokalsamarbejdsudvalg oprettes På baggrund af udvalgets indstillinger udsendte finansminister H. C. Hansen den 25. april 1949 „Reglement angående oprettelse af samarbejdsudvalg indenfor statens styrelser m.v.“. Reglementet er i sin oprindelige form optrykt som bilag til denne artikel. Samarbejdsudvalg skulle oprettes, hvis styrelsen eller en tjenestemandsorganisation fremsatte ønske herom. Det var dog en forudsætning, at der var mindst 25 beskæftigede i institutionen. Hvis de overenskomstansatte udgjorde mindst 10 % af samtlige ansatte, havde de også ret til at kræve samarbejdsudvalg nedsat. Personalets repræsentation i samarbejdsudvalget blev fastsat efter indbyrdes forhandling mellem de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer. De overenskomstansatte medarbejdere blev kun repræsenteret i samarbejdsudvalget, 7
Page 2 and 3: Centralrådet for statens samarbejd
Page 4 and 5: Forord Det er i år 50 år siden de
Page 8 and 9: hvis de udgjorde mere end 10 % af d
Page 10 and 11: derfor ingen tilskyndelse blandt ov
Page 12 and 13: tankerne i mindretalsudtalelsen. P
Page 14 and 15: keligt fastslået, at ledelsen havd
Page 16 and 17: udvalget - nedsatte teknologiudvalg
Page 18 and 19: I 1993 indgik Finansministeriet og
Page 20 and 21: Rammeaftale om udvidet medarbejderi
Page 22 and 23: Reglement angående oprettelse af s
Page 24 and 25: være tjenestemænd, idet det ikke-
Page 26 and 27: dets effektivitet eller som kan tje
Page 28 and 29: 4. at fortolke nærværende ordning
Page 30 and 31: Budgetreformen fra midten af 80‘e
Page 32 and 33: kendskab til arbejdspladsens mål o
Page 34 and 35: nerne - gennem årene støttet denn
Page 36 and 37: Der har i 90‘erne været en del k
Page 38 and 39: såkaldte MIO-forsøg, samtidig med
Page 40 and 41: Det indebærer, at stadigt flere le
Page 42 and 43: Det er lidt paradoksalt, at fagbev
Page 44 and 45: Som der også er redegjort for i de
Page 46 and 47: Det bør derfor være Finansministe
Page 48 and 49: Der udpeges tre personalepolitiske
Page 50 and 51: er, at udfordringen tages op på de
Page 52 and 53: Der gennemføres også i øjeblikke
Page 54 and 55: Hermed signaleres også, at de inko
Page 56 and 57:
epræsentanterne i Samarbejdsudvalg
Page 58 and 59:
af, at den enkelte medarbejder ikke
Page 60 and 61:
Samarbejdet på arbejdspladsen og d
Page 62 and 63:
noget sagsområde, som slet ikke be
Page 64 and 65:
transport- og kommunikationsmulighe
Page 66 and 67:
forvaltning - det er snart mange å
Page 68 and 69:
I den tidligere omtalte undersøgel
Page 70 and 71:
Tabel 5. Samarbejdsudvalgets fremti
Page 72 and 73:
Resultaterne understøtter således
show all

Jubilæumsskrift - Samarbejdssekretariatet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?